- Man kunne lige så godt have ansat en dømt morder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kollegaerne var i chok, da de opdagede, at de i fire måneder havde haft en socialpædagog, som aldrig havde fået indhentet hverken straffeattest eller uddannelsesbevis på den lukkede psykiatriske afdeling i Odense.
En charmerende mand, der var rigtig god med patienterne.
Sådan beskriver flere nuværende og tidligere ansatte på den psykiatriske afdeling i Odense en kollega, som pludselig forsvandt efter bare fire måneders ansættelse i starten af marts 2023.
Det viste sig nemlig, at den charmerende kollega var den landskendte bedrageridømte Christopher Clausen, og at han var blevet varetægtsfængslet for en sag, han siden er blevet idømt fængselsstraf for.
Derfor er historien vigtig
Tilliden får et knæk, når man pludselig ikke kan regne med, hvem det er, man omgås i hverdagen - og for folk, der arbejder med nogen af de allermest sårbare, er netop tilliden altafgørende.
- Det satte rigtig meget spørgsmålstegn ved min profession, for hvis jeg ikke kunne gennemskue ham, hvordan skulle jeg så kunne læse mennesker, der har det svært? Jeg blev usikker på mig selv og mit virke i psykiatrien, fordi han havde taget røven på mig, siger mandens tidligere kollega, som vi kalder "Gitte".
Intet tjek af straffeattest: Ingen vidste, at deres nye kollega var dømt bedrager
I fire måneder havde personalet på den lukkede psykiatriske afdeling i Odense en kollega, som ledelsen på intet tidspunkt havde indhentet hverken straffeattest eller uddannelsesbevis på. Det var en fejl, mener sundhedsjurist ved Aalborg Universitet.
I fire måneder var en landskendt mand dømt for bedrageri ansat som socialpædagog på den lukkede psykiatriske afdeling i Odense - uden på noget tidspunkt at få tjekket sin straffeattest eller sine uddannelsespapirer.
Det kan TV 2 Fyn fortælle på baggrund af en aktindsigt samt forklaringer fra flere nuværende og tidligere ansatte på afdelingen.
Derfor er historien vigtig
Vi skal kunne have tillid til, at dem, der passer på vores mest sårbare borgere er i stand til at gøre dette – og at man har styr på, at de har kompetencerne og papirerne i orden.
Manden, der blev ansat på afdelingen, hedder Christopher Clausen, og blev for alvor kendt, efter han i efteråret 2023 var hovedperson i et afsnit af DR-programserien "Kontant" på grund af omfattende svindelanklager.
Få år tidligere var han blevet idømt 2,5 års betinget fængsel for bedrageri.
Ifølge en aktindsigt fra psykiatrien i Region Syddanmark blev han ansat som socialpædagog i december 2022, og var ansat frem til marts 2023, hvor han igen blev varetægtsfængslet for bedrageri - altså et halvt år før han var hovedperson i DR-programserien.
Den blakkede fortid og det usete uddannelsesbevis fik tilsyneladende ingen konsekvenser for hans ansættelse i psykiatrien. Heller ikke selvom det både var og er et krav for patientrelaterede stillinger i psykiatrien i Region Syddanmark at indhente begge dele, før man overhovedet må blive ansat.
Det kritiseres af en af landets førende sundhedsjurister, lektor Kent Kristensen fra Aalborg Universitet.
- Hvis han har ansvaret for patienter, og kommer med en bagage med flere bedragerisager, så kan man godt være i tvivl om den tillid, han skal have i jobbet, er noget, han kan rekvirere. Derfor var det en fejl at få ham ansat, siger Kent Kristensen.
De mest sårbare
Afdelingen i Odense som manden var ansat på, er et lukket sengeafsnit for blandt andet patienter der er selvmordstruede, har et misbrug, en personlighedsforstyrrelse eller krise- og stressreaktioner - altså nogle af de allermest sårbare patienter i psykiatrien.
Her udførte han miljøterapeutisk arbejde med patienterne, som blandt andet indebar at indgå i afsnittets alarmberedskab, varetage samarbejde med pårørende og være medansvarlig for behandling af patientens aktuelle behandlingsbehov.
Alt det gjorde han altså uden at regionen indhentede hverken uddannelsespapir eller straffeattest - og dermed uden at vide, hvilke kompetencer, Christopher Clausen reelt havde, og om han var i stand til at varetage et sådant arbejde.
- Det er under al kritik. Når man ansætter i stillinger, hvor man får ansvaret for særligt sårbare patienter, bør man rutinemæssigt sikre sig, at den, der bliver ansat har de kvalifikationer det kræves, og man bør også indhente straffeattesten, fastslår Kent Kristensen.
- Selvfølgelig skal man bede om straffeattest
Overfor TV 2 Fyn bekræfter Christopher Clausen selv, at han var ansat på afdelingen.
- Jeg ønskede at starte på en frisk. Jeg er god til mit arbejde, og jeg er ikke forpligtet til at fortælle noget om min fortid, så jeg føler ikke, jeg har gjort noget forkert. Alle har en fortid, siger han.
Han genkender ikke, at han ikke skulle have afleveret sit uddannelsesbevis, og fremsender det hurtigt til TV 2 Fyn, som får det bekræftet af uddannelsesstedet. Han bekræfter også, at han aldrig er blevet spurgt om straffeattest i forbindelse med sin ansættelse.
- Selvfølgelig skal man bede om en straffeattest, når man skal arbejde med mennesker. Det undrer da også mig, når jeg tænker tilbage på det, at de aldrig bad om min, men jeg sidder for økonomisk kriminalitet. Jeg går ud fra, at man gerne må arbejde med mennesker alligevel.
Vi har talt med en sundhedsjurist, som siger, at hvis der kan være mistanke om, at man ikke kan varetage den agtelse og tillid der er nødvendig i stillingen, kan man ikke blive ansat – og det sår han tvivl om, hvorvidt du kunne med din fortid. Hvad tænker du om det?
- Jeg ved ikke, om jeg ville kunne blive ansat, men det tænker jeg godt, at jeg kunne. Jeg har begået økonomisk kriminalitet, men på afdelingen har jeg intet med deres økonomi at gøre. Jeg ville blive ked af, hvis ikke jeg må arbejde med mennesker, fordi jeg har begået økonomisk kriminalitet, siger han.
Regionens krav til ansættelse i psykiatrien
Ifølge Region Syddanmark kan man ikke blive ansat uden at fremvise et uddannelsesbevis, der passer til stillingen. Ifølge regionen har den aldrig modtaget et uddannelsesbevis fra Christoffer Clausen trods gentagne rykkere.
Den udlægning genkender Christopher Clausen ikke. Han har fremsendt sit uddannelsesbevis til TV 2 Fyn, der har fået det verificeret af den pågældende uddannelsesinstitution.
Ifølge Region Syddanmark er der ikke indhentet en straffeattest på ham, fordi han blev ansat i december 2022. Ifølge regionen blev det først praksis fra januar 2023, altså en måned efter manden startede.
Adspurgt om, hvorvidt der forelå en instruks, der gik forud for den, der blev indført i 2023, svarede regionen, at der findes en tværregional instruks, der også gælder den dag i dag, og som senest blev godkendt i januar 2022. Her står:
"I henhold til gældende lovgivning indhenter regionen altid den offentlige straffeattest ved ansættelse (...) ved alle patientrelaterede ansættelser i psykiatrien. Indhentelse af offentlig straffeattest gælder alle typer af stillinger (...)"
Dermed var det tilsyneladende også et krav, da manden blev ansat, at regionen skulle indhente hans straffeattest - men det kom de aldrig til. Det bekræfter manden også selv. Det ønsker psykiatrien i Region Syddanmark ikke at kommentere på.
Er han den eneste?
For hans tidligere kollegaer var det et enormt tillidsbrud. De kendte ikke til deres eks-kollegas fortid, før de pludselig kunne læse i flere landsdækkende medier, at han var blevet varetægtsfængslet.
For dem ændrer det ikke noget, om der forelå uddannelsesbevis eller ej - for uanset hvad tjekkede regionen aldrig efter, fastslår de.
- Jeg er dybt chokeret over, at en principiel tankpasser, som i princippet både kunne have voldtaget og begået væbnet røveri, ville kunne udgive sig for at være så professionel med så syge mennesker. Det er godt nok chokerende, siger en af de tidligere kollegaer, "Mie". TV 2 Fyn har anonymiseret hende, men redaktionen kender hendes identitet.
Brugen af anonyme kilder
TV 2 Fyn bruger kun anonyme kilder, når det er nødvendigt for at få historier af væsentlig betydning for offentligheden frem.
TV 2 Fyn har valgt at lade nuværende og tidligere ansatte på den lukkede psykiatriske afdeling være anonyme af hensyn til deres fremtid i faget og på afdelingen, da de kommer med kritik af regionens håndtering af sagen. Derfor er navnene på mandens nu tidligere kollegaer opdigtede.
TV 2 Fyn kender deres fulde navne og stillingsbeskrivelser på afdelingen.
De tidligere kollegaers bekymring rækker imidlertid længere ud, end bare til den dømte ekskollega.
- Hvad nu hvis jeg har andre kollegaer, der ikke er tjekket? Er andre sluppet igennem uden at aflevere straffeattest og uddannelsespapirer? Måske ikke kun hos os men i hele psykiatrien, spørger en anden kollega, som vi kalder "Louise".
Men det spørgsmål må stå ubesvaret hen.
Region Syddanmark har ikke ønsket at stille op til interview, men forklarer i et mailsvar til TV 2 Fyn, at psykiatrien ikke har et samlet overblik over, hvor mange ansatte der er, som ikke har afleveret uddannelsesbeviser eller straffeattester.
- Det vil kræve en manuel gennemgang af alle de omfattede personalemapper(...). En sådan manuel gennemgang vil kræve et meget stort ressourceforbrug, da der formentlig vil være tale om flere end 3.000 personaler, skriver regionen i et mailsvar.
Det betyder altså kort sagt, at Region Syddanmark ikke ved, om der findes flere tilfælde, hvor ansatte ikke har fremvist en straffeattest eller uddannelsesbevis.
- Vi kan faktisk have lukket hvem som helst ind. En morder, en pædofil, en voldtægtsmand, hvad ved jeg? Det synes jeg er skræmmende, siger en tredje eks-kollega, som vi kalder "Line".
Hvor vigtig er straffeattesten?
Bare fordi manden, der var ansat på psykiatrisk afdeling har pletter på straffeattesten, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at han ikke må arbejde i psykiatrien. Medarbejder- og kompetencestyrelsen skriver følgende:
Straffede personer må ikke generelt udelukkes fra visse stillinger ved administrative forskrifter. Ansøgere, der har begået strafbare forhold, må ikke på forhånd lades ude af betragtning ved besættelse af en stilling, jf. §§ 3 og 4 i Fmst. cirk. 14/1 1963 angående spørgsmålet om ansættelse under staten af personer, der har begået strafbare forhold.
Der kan ikke ske ansættelse af en ansøger, der har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, der efter en sådan bedømmelse må anses for at medføre en nærliggende fare for misbrug af den søgte stilling eller for at fratage den pågældende den agtelse og tillid, der er en forudsætning for at bestride den pågældende stilling, jf. cirkulærets §§ 1 og 2.
Kommenterer ikke personalesager
TV 2 Fyn har bedt om et interview med medarbejdernes leder, oversygeplejersken på afdelingen.
Vi ville gerne have spurgt, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre at ansætte en person uden at tjekke, hvem han var, særligt når det er et så tydeligt krav i psykiatriens interne instrukser. Psykiatrien i Region Syddanmark afviser at kommentere på sagen.
- Vi forholder os ikke til personalesager i pressen og kommenterer derfor ikke på den konkrete sag og ønsker ikke at stille op til interview på den baggrund, skriver psykiatrien i Region Syddanmark på mail.
Psykiatrien oplyser i mailsvaret, at man altid har indhentet straffeattester efter en konkret vurdering og efter gældende regler.
- Er der tilfælde, hvor det viser sig, at vi har skønnet forkert er dette selvfølgelig uhensigtsmæssigt og beklageligt.
Psykiatrien oplyser samtidig, at selvom man ikke kan gennemgå samtlige personalemapper, er der nogle personalegrupper man med sikkerhed ved, har fået indhentet straffeattest.
- Særligt for vores retspsykiatriske afdeling har vi ved hver eneste ansættelse indhentet straffeattester. Og på samme måde i vores børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, hvor vi også har indhentet børneattester ved ansættelse af nyt personale.
- Vi har siden 2023 centralt administreret indhentning af straffeattester ved nyansættelser indenfor rammerne af den tværregionale retningslinje fra 2020.(...) Retningslinjen fastlægger, at vi skal hente straffe- og børneattester i forbindelse med alle nyansættelser. Vi er desuden forpligtede til altid at indhente referencer ved nyansættelser, skriver regionen videre.
Regionen ønsker ikke at kommentere på, hvorfor der ikke er indhentet dokumentation i den konkrete sag, men skriver:
- Vi mener ikke, at vi har brudt lovgivningen.
TV 2 Fyn har talt med fem personer, der var ansat på samme tid som den bedrageridømte på den lukkede psykiatriske afdeling P302 i Odense. Tre af dem udtaler sig i denne artikel.
Alle fem arbejder stadig i Region Syddanmark, og frygter for ansættelsesmæssige repressalier, hvis de står frem med navn, fordi de kritiserer ledelsens håndtering af sagen. Derfor er de alle anonyme, og deltager med opdigtede navne i denne artikel. TV 2 Fyn kender alles rigtige identitet.
Et friskt pust
Faktisk har Region Syddanmark aldrig tjekket hverken uddannelsesbevis eller straffeattest på manden, selvom begge dele er krav for at kunne blive ansat med patientkontakt i psykiatrien.
Det fremgår af en aktindsigt fra Region Syddanmark, og bliver bekræftet af en række både nuværende og tidligere ansatte på den lukkede afdeling.
Men hvordan kunne han blive ansat, uden nogen så hans uddannelsesbevis eller straffeattest? Det giver hans nu tidligere kollegaer et indblik i her.
De fortæller, at de var begejstrede for den nye socialpædagog, der brystede sig af et mildest talt imponerede CV.
- Han var en mand, som kom ind i vores kollegagruppe, da der var ret udtømt på alle mulige fronter i forhold til energi. Han var et livligt pust, der kom med nogle erfaringer, som var gode til at bidrage til patientgruppen, fortæller "Gitte".
Sådan undgik han at fremvise straffeattest
Ifølge Region Syddanmark kan man ikke blive ansat uden at fremvise et uddannelsesbevis, der passer til stillingen. Ifølge regionen har den aldrig modtaget et uddannelsesbevis fra Christoffer Clausen trods gentagne rykkere.
Den udlægning genkender Christopher Clausen ikke. Han har fremsendt sit uddannelsesbevis til TV 2 Fyn, der har fået det verificeret af den pågældende uddannelsesinstitution.
Ifølge Region Syddanmark er der ikke indhentet en straffeattest på ham, fordi han blev ansat i december 2022. Ifølge regionen blev det først praksis fra januar 2023, altså en måned efter manden startede.
Adspurgt om, hvorvidt der forelå en instruks, der gik forud for den, der blev indført i 2023, svarede regionen, at der findes en tværregional instruks, der også gælder den dag i dag, og som senest blev godkendt i januar 2022. Her står:
"I henhold til gældende lovgivning indhenter regionen altid den offentlige straffeattest ved ansættelse (...) ved alle patientrelaterede ansættelser i psykiatrien. Indhentelse af offentlig straffeattest gælder alle typer af stillinger (...)"
Dermed var det tilsyneladende også et krav, da manden blev ansat, at regionen skulle indhente hans straffeattest - men det kom de aldrig til. Det bekræfter manden også selv. Det ønsker psykiatrien i Region Syddanmark ikke at kommentere på.
- Han var en meget arbejdsom mand, lidt grænsende til desperat for at hjælpe, når vi manglede personale. Han tog gerne ekstravagter, og tilbød også at arbejde 12-16 timers vagter, hvis vi andre ville have fri, eller hvis der manglede nogen, fortæller "Louise".
Flere af kollegaerne beskriver dog, at deres nye kollega så stort på mange af reglerne på afdelingen - og bliver af kollegaerne beskrevet som grænseløs.
De fortæller, at de afskrev den lidt friske tilgang til både regler og patienter som en del af hans "anderledes væremåde".
Kollegaerne fortæller, at det var almindeligt kendt på afdelingen, at manden aldrig havde afleveret sine uddannelsespapirer. Faktisk var det blevet en running joke, beskriver de.
Til TV 2 Fyn oplyser Christopher Clausen, at han er uddannet, og at han bestemt husker det som om, at han afleverede sit uddannelsesbevis, da han blev ansat. Han fremsender sit uddannelsesbevis til redaktionen, som får det bekræftet af uddannelsesstedet. Hvorfor regionen ikke har tjekket op på det, ved han ikke, fortæller han.
Pludselig var han væk
Der var altså ikke umiddelbart noget i Christopher Clausens fremtoning, der fik kollegaernes alarmklokker til at ringe. De beskriver alle sammen, at de havde en stor tillid til dem, der blev ansat, fordi de selv oplevede at blive tjekket grundigt, før de kunne starte.
Det var først efter han stoppede, at kollegaerne blev klar over, at noget ikke var, som det burde være.
- Jeg kan huske, at han spørger i personalegruppen, om der er nogen, der kan hjælpe ham af med hans vagter op til en weekend. Det var de første vagter, han ville bytte, ellers havde han arbejdet fuld plade, så selvfølgelig ville vi hjælpe ham, siger "Louise".
- Lige pludselig er der nogen fra arbejdet, der opdager nogle artikler omkring ham, der begynder at florere på nettet. Vi kan læse, at han har været i grundlovsforhør i den weekend, hvor han havde brug for at komme af med sine vagter, og kan se i nogle artikler, at han har heddet noget andet, er gået konkurs og har snydt for rigtig mange penge, fortæller "Mie".
Lynhurtigt bliver artiklerne delt mellem personalet, og oversygeplejersken oplyser per mail, at man ser med stor alvor på artiklerne og at der bliver taget hånd om sagen. TV 2 Fyn har set denne mail. Umiddelbart efter blev Christopher Clausen afskediget.
- Det skabte enormt meget utryghed i forhold til den enormt sårbare patientgruppe. I og for sig, kan han have alle deres personnumre liggende hos sig, og dem kan han stadig bruge, når han kommer ud, siger "Gitte".
Christopher Clausen fortæller, at han bad om fri, fordi han vidste, han skulle afhøres i sagen - og vidste, at det kunne ende med en varetægtsfængsling.
Hvorfor fortalte du ikke dine kollegaer om din fortid?
- Jeg har også tænkt, om jeg skulle sige noget, men hvorfor skulle jeg åbne op om min fortid, når jeg gerne vil have en ny start i livet? Hvordan vil folk reagere på, hvis jeg sagde" I skal bare vide, jeg har siddet for økonomisk kriminalitet," spørger han.
Svigtet af sin arbejdsgiver
Alle fem medarbejdere fortæller enstemmigt, at det største svigt, de oplevede i sagen, var fra deres arbejdsgiver.
- Jeg synes ikke, at vores ledelse har trådt i karakter. Jeg ved godt, at der er noget, personalegruppen ikke får at vide på grund af tavshedspligt, men jeg synes ikke, der var så meget hjælp at hente. Vi måtte selv spørge om en supervision på at få snakket det igennem, fordi der var meget frustration blandt os alle på forskellige måder, siger "Gitte".
- Jeg er mest forarget over, at der ikke er tjekket op på ham. Alle gør jo det, omverdenen tillader dem - også vores patienter, og det har han(den tidligere kollega, red.) også gjort. Fejlen ligger hos os. HR eller oversygeplejersken, siger "Mie" og fortsætter:
- Jeg synes, det var forrykt. Jeg blev også gal. Han har adgang til nogle ting om os personale, men han har i en længere periode haft arbejdet med dem, der er nogle af de sygeste i vores psykiatri, siger "Mie".
“Det satte rigtig meget spørgsmålstegn ved min profession, for hvis jeg ikke kunne gennemskue ham, hvordan skulle jeg så kunne læse mennesker, der har det svært?”
Episoden har sat dybe spor i kollegaflokken.
- Det blev en stående joke i afdelingen. "Gå bare ud og lav noget kriminelt, så kan I blive ansat hos os", fortæller "Louise" og bliver suppleret af "Gitte":
- Det blev også enormt utrygt. Kollegagruppen er det vi har, og det er det, vi skal læne os op ad i enormt svære og pressede situationer. Det kræver tillid til, at vi har hinandens rygge - så når sådan noget sker, så sker der noget med tilliden til gruppen, siger "Gitte" og fortsætter:
- På en måde, er det heldigt, at det er svindel, men man kunne lige så godt have ansat en, der var dømt for mord. Det, synes jeg, er skræmmende.
Ingen kommentar fra regionen
TV 2 Fyn har anmodet om interview med medarbejdernes leder, oversygeplejersken på afdelingen, men Psykiatrien i Region Syddanmark afviser at kommentere på sagen.
- Vi forholder os ikke til personalesager i pressen og kommenterer derfor ikke på den konkrete sag og ønsker ikke at stille op til interview på den baggrund, skriver psykiatrien i Region Syddanmark på mail.
Psykiatrien oplyser i mailsvaret, at man altid har indhentet straffeattester efter en konkret vurdering og efter gældende regler.
- Er der tilfælde, hvor det viser sig, at vi har skønnet forkert er dette selvfølgelig uhensigtsmæssigt og beklageligt.
Psykiatrien oplyser samtidig, at selvom man ikke kan gennemgå samtlige personalemapper, er der nogle personalegrupper man med sikkerhed ved, har fået indhentet straffeattest.
- Særligt for vores retspsykiatriske afdeling har vi ved hver eneste ansættelse indhentet straffeattester. Og på samme måde i vores børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, hvor vi også har indhentet børneattester ved ansættelse af nyt personale.
- Vi har siden 2023 centralt administreret indhentning af straffeattester ved nyansættelser indenfor rammerne af den tværregionale retningslinje fra 2020.(...) Retningslinjen fastlægger, at vi skal hente straffe- og børneattester i forbindelse med alle nyansættelser. Vi er desuden forpligtede til altid at indhente referencer ved nyansættelser, skriver regionen videre.
Regionen ønsker ikke at kommentere på, hvorfor der ikke er indhentet dokumentation i den konkrete sag, men skriver:
- Vi mener ikke, at vi har brudt lovgivningen.
Christopher Clausen beskriver, at han er ærgerlig over, at hans fortid får folk til at så tvivl om hans faglighed - særligt fordi hans historie er blevet skrevet så mange gange i de landsdækkende medier.
- Jeg sidder sammen med andre, som kan få en chance. Jeg har været meget i pressen, og det hæmmer både min prøveløsladelse og alt muligt. Jeg er klar over, at det jeg har gjort er forfærdeligt, men først og fremmest har jeg svigtet min egen familie. Hvor længe skal jeg straffes?
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Advarsel om risiko for tæt tåge
kopieret!
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her