Mand anholdt og sigtet for medvirken til drab i Vollsmose
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Politiet har anholdt en person, som er sigtet for medvirken til drab i Vollsmose i sommer.
Fyns Politi har fredag formiddag anholdt en 25-årig mand fra Odense, der er blevet sigtet for medvirken til manddrab i Egeparken den 24. juni, hvor den 31-årige Abdinur Mohammed Ismail fra Vollsmose blev skudt og dræbt.
Abdinur Mohammed Ismail mistede livet, fordi han tilfældigt befandt sig i skudlinjen i forbindelse med en skudveksling mellem to stridende grupperinger i Egeparken i Vollsmose.
Opdatering
Politiet forventer, at dagens anholdelse er den første af flere i sagen, hvor også en 31-årig mand med tilknytning til den ene af de to stridende grupperinger blev ramt og såret af skud.
- Jeg kan ikke komme ind på detaljer i efterforskningen, men vi har nu lagt så mange brikker i puslespillet, at jeg ikke er i tvivl om, at vi meget snart anholder flere i sagen.
Politiet har modtaget navn på formodet drabsmand i Vollsmose
Forbipasserende blev dræbt af skud i Vollsmose. Politiet opfordrer folk til at henvende sig med oplysninger.
Torsdag delte Fyns Politi både billeder og videoer af en person, som det mente kunne have affyret et dræbende skud i Vollsmose en aften i juni, hvor en 31-årig tilfældigt passerende blev dræbt.
Politikommissær Carsten Dichmann fra Fyns Politi havde større forventninger til de henvendelser, som politiet har modtaget siden torsdag. Men han er fortrøstningsfuld.
-Der er nævnt et konkret navn på den person fra videoerne, som vi formoder affyrede det dræbende skud, fortæller han.
"Markant lavere"
Politiet beskriver den formodede drabsmand som "markant lavere" end de øvrige.
Ud over navnet har politiet modtaget en del henvendelser, som Carsten Dichmann beskriver som ”interessante”. Mange henvender sig dog anonymt til politiet.
-Jeg opfordrer folk til at stå ved de informationer, de henvender sig til politiet med, siger han.
Trukne pistoler
Skudepisoden i Vollsmose var en kulmination på en længerevarende konflikt mellem to grupperinger.
Ifølge Fyns Politi har den ene gruppe tilknytning til Korsløkkeparken, mens den anden gruppe har tilknytning til Bøgetorvet i Vollsmose.
To mænd – A og B – fra den ene gruppe kom trillende på en scooter med slukkede lygter ind i en gangtunnel ved boligblokken Egeparken 150.Her parkerede de scooteren, så den var klar til flugt.
Herefter gik A og B gennem tunnelen med trukne pistoler. Først affyrede de skud mod en 31-årig mand fra modstandergruppen. Han overlevede skuddene.
Da de ville flygte på scooteren tilbage ad den vej, som de var kommet fra, blev de mødt af fire bevæbnede og maskerede mænd.
Tre af mændene fulgte efter A og B, og en af de tre affyrede fire skud. Politiet mener, at det ene skud ramte en tilfældigt passerende 31-årig mand, som døde af sine kvæstelser.
Våben i åen
Efter episoden fandt Fyns Politi to våben i Odense Å. Det er henholdsvis en 9 mm- og en 7,65 mm-pistol.
Der er stadig ingen anholdte i sagen.
Personer, der måtte vide noget om episoden eller gerningsmændene, kan kontakte politiet på telefonnummer 114.
- Som vi tidligere har fortalt, så har vi en meget klar formodning om, hvem der afgav det dræbende skud, nemlig den ret lave mand på billederne fra tunnelen. Vi er faktisk ret sikre på, hvem han er, og derfor har vi lige nu vores søgelys rettet mod ham, siger vicepolitiinspektør Jesper Pedersen fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Af hensyn til den fortsatte efterforskning kan han ikke komme yderligere ind på, hvad politiet bygger sine formodninger på.
Behøver stadig mere hjælp til efterforskning
Politiet søger stadig efter oplysninger om de mænd, der løb gennem tunnellen under Egeparken 150 samt de to mænd på scooteren, der skød og sårede en 31-årig mand med relation til den ene af de to stridende grupperinger.
Politiet: Her er manden bag drabet i Vollsmose
Fyns Politi offentliggører nu videomateriale af den formodede gerningsmand bag skudepisoden i Vollsmose, hvor en 31-årig uskyldig mand blev dræbt.
Fyns Politi offentliggører nu billeder af den person, som det mener står bag drabet på en uskyldig 31-årig mand i Egeparken i Vollsmose. Abdinur Mohammed Ismail blev skuddræbt i juni i Vollsmose i forbindelse med et opgør i kriminelle kredse.
Videomaterialet, der stammer fra overvågningskameraer i området, viser de to grupper, der beskød hinanden ved episoden om aftenen den 24. juni. Politiet mener, at gerningsmanden skal findes i den ene af grupperne.
Personen, politiet udpeger som gerningsmanden, er en del af en gruppe på fire personer, og han skiller sig ud fra de andre i gruppen, som han indgår i, forklarer politikommisær Carsten Dichmann fra Fyns Politi.
- Det, der er karakteristisk ved gerningsmanden, som har afgivet skud, er, at han er markant lavere end de øvrige gerningsmænd, siger Carsten Dichmann til TV 2 Fyn.
Billederne bliver offentliggjort efter flere måneders efterforskning, og politiet håber, at det vil resultere i, at personer, der har oplysninger i sagen, vil kontakte politiet med oplysninger.
På billederne kan man se, hvordan personer fra de to grupper ankommer og forlader området i Egeparken, hvor skudepisoderne fandt sted.
Ved du noget?
Med de nye oplysninger i sagen håber Fyns Politi, at personer med viden om sagen vil kontakte dem.
Ifølge politiet er det et vanskeligt miljø at efterforske i, og derfor opfordrer politiet også eventuelle vidner eller andre personer med viden om sagen til at kontakte politiet enten ved at ringe 114 eller ved at kontakte politiet på anden vis. Det kan være det lokale politi i Vollsmose eller andre betjente.
Derudover viser videomaterialet også, hvordan politiet forfølger den ene af grupperne, da de stikker af fra gerningsstedet. Selvom politiet nu har billeder af gerningsmændene, har de brug for hjælp fra offentligheden, forklarer Carsten Dichmann.
- Gerningsmændene er maskerede. De har hætter og kasketter og sort tøj på, så desværre kan vi ikke ud fra de billeder her genkende gerningsmændene. Og det gør så, at vi beder offentligheden om hjælp. Det kan være, nogle kan genkende dem ud fra kropsbygning eller ud fra påklædning, eller måske har man set nogle i området, siger Carsten Dichmann.
Pistoler fundet i Odense Å
Ud over billederne af gerningsmændene fra begge de kriminelle grupper har Fyns Politi også valgt at fortælle offentligheden, at der er fundet to pistoler, der blev brugt af den ene af grupperne ved skudepisoden. De to pistoler blev fundet, da Fyns Politi havde dykkere i Odense Å for at lede efter våben i dagene efter drabet.
Pistolerne, der blev fundet, er henholdsvis en 9 mm pistol og en 7,65 mm pistol. Politiet kan fastslå, at ingen af de to pistoler, der er fundet, er våbnet, som skuddet, der dræbte den 31-årige, er blevet affyret fra.
Til gengæld har politiets undersøgelser fastslået, at de to pistoler, der er fundet, blev brugt, da den ene gruppe affyrede de skud, der indledte episoden, hvor en 31-årig mand blev såret, og en hund blev dræbt.
Scooter efterlyses
Fyns Politi offentliggør også billeder og oplysninger om den scooter, som to af gerningsmændene brugte til at ankomme og flygte på. Scooteren er en såkaldt Maxiscooter, som blev stjålet i Seden en måned før.
Da scooteren blev stjålet, havde den en spansk nummerplade, sidespejle, bagageboks og vindskærm. Men ved skudepisoden i Vollsmose var de dele fjernet, og Fyns Politi er meget interesseret i at få oplysninger, hvis nogen har set, hvor scooteren befinder sig eller har kendskab til, hvor delene, der er taget af, befinder sig.
Giv politiet oplysninger på anden vis
Med de nye oplysninger i sagen håber Fyns Politi, at personer med viden om sagen vil kontakte dem. Ifølge politiet er det et vanskeligt miljø at efterforske i, og derfor opfordrer politiet også eventuelle vidner eller andre personer med viden om sagen til at kontakte politiet enten ved at ringe 114 eller ved at kontakte politiet på anden vis, siger politikommissær Carsten Dichmann fra Fyns Politi.
- Skulle der være nogen, som frygter for repressalier, så kan man også tage fat i sit lokale politi i Vollsmose. Eller hvis man kender en betjent, så kan også rette henvendelse til vedkommende. Vi er interesseret i alle henvendelser i denne sag, fortæller Carsten Dichmann.
Drabet og skudepisoden i Egeparken er den groveste kriminalitet, der kan begås, og ved at hjælpe politiet med at opklare den alvorlige sag, hjælper man også sig selv, siger Carsten Dichmann.
- Vi er overbeviste om, at der sidder vidner ude i området ud i Egeparken. Vidner, som ved, hvem de her gerningsmænd er. Vi er overbeviste om, at der sidder vidner, som ligger inde med private videooptagelser. Dem vil vi også meget gerne have udleveret. Vi håber selvfølgelig på nu, at denne grove lovovertrædelse, som drab er, at borgerne vælger at hjælpe politiet og hjælpe sig selv, siger Carsten Dichmann.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.
Jesper Pedersen appellerer derfor endnu en gang til borgerne om at hjælpe politiet med videoer, billeder og oplysninger i sagen.
- Vi har forsat brug for al den hjælp, vi kan få, så vi kan få underbygget vores efterforskning så effektivt som overhovedet muligt. Det er vigtigt for mig at understrege, at borgerne både kan ringe på 114, sende os mail og kontakte kollegerne direkte på vores nærstation i Vollsmose. Jeg vil også pointere, at vi vil beskytte vidner og deres oplysninger med alle de værktøjer, vi har til vores rådighed, siger Jesper Pedersen.
Sådan kan du hjælpe politiet med at opklare drabet i Vollsmose
Fyns Politi håber at få hjælp til at opklare drabet på en 31-årig mand i Egeparken i Vollsmose den 24. juni. Nu offentliggør ordensmagten nye spor.
I tre måneder har Fyns Politi efterforsket sagen om drabet på en 31-årig mand i Egeparken i Vollsmose. Manden blev det tilfældige offer, da to kriminelle grupperinger fra Korsløkkeparken og Vollsmose stødte sammen i en skudepisode.
Nu offentliggør politiet nye oplysninger i sagen og håber, at det vil få offentligheden til at bidrage med viden, så sagen kan blive opklaret.
- Det er en dybt alvorlig kriminalitet, der foregår derude. Det er ikke i orden i et område, hvor vi har lovlydige borgere, som bor. Det skaber utryghed. Vi har selvfølgelig en forhåbning om, at borgerne hjælper. Og så fordi, der sidder nogle pårørende tilbage, som håber på, at sådan en grov kriminalitet bliver opklaret, forklarer efterforskningsleder, Carsten Dichmann fra Fyns Politi.
Gerningsmænd optaget af kamera i politibil
Konkret vil Fyns Politi gerne have hjælp til at få identificeret gerningsmændene fra de to grupper, der skød efter hinanden ved episoden. Overvågningsbilleder viser, at seks personer var involveret.
VED DU NOGET?
Med de nye oplysninger i sagen håber Fyns Politi, at personer med viden om sagen vil kontakte dem.
Ifølge politiet er det et vanskeligt miljø at efterforske i, og derfor opfordrer politiet også eventuelle vidner eller andre personer med viden om sagen til at kontakte politiet enten ved at ringe 114 eller ved at kontakte politiet på anden vis. Det kan være det lokale politi i Vollsmose eller andre betjente.
- Vi er overbeviste om, at der sidder vidner ude i området i Egeparken. Vidner som ved, hvem de her gerningsmænd er. Vi er overbeviste om, at der sidder vidner, som ligger inde med private videooptagelser. Dem vil vi også meget gerne have udleveret af folk, appellerer Carsten Dichmann.
Gruppen fra Korsløkkeparken bestod af to mænd, der ankom til gerningsstedet på en scooter. Her har politiet offentlig gjort billeder, hvor man blandt andet kan se ansigtet på en af gerningsmændende, da de flygter fra gerningsstedet. Et kamera i en politibil har optaget flugten. Undervejs i flugten drejer en af mændene hovedet, og bliver optaget af politibilens kamera. Kan man genkende personen vil politiet gerne høre fra offentligheden.
Har du set scooter?
De to personer fra Korsløkkegruppen flygter på en såkaldt maxiscooter. En scooter der kan køre op til 130 kilometer i timen. Scooteren er stjålet fra Seden en måned før skuddrabet i Egeparken i Vollsmose. Da scooteren blev stjålet var den forsynet med en vindskærm, sidespejle, bagageboks og spansk nummerplade. De dele var dog fjernet da scooteren blev brugt i forbindelse med skudepisoen.
- Den er meget karakteristisk i og med at det er en spansk indregistreret scooter med et grønt mærk nede på den ene forgaffel. Så vi håber selvfølgelig på, at vi kan få henvendelser fra borgere, som kan have set denne her scooter. Måske en scooter, der står gemt i et kælderrum, som man undrer sig over, siger Carsten Dichmann.
Fyns Politi vil gerne have oplysninger, hvis nogen har set, hvor scooteren befinder sig eller ved, hvor de dele der er fjernet befinder sig.
Kender du morderen?
Helt centralt i politiets efterforskning er at få identificeret den mand, som de mener affyrede de skud, der dræbte den 31-årige mand uskyldige mand i Egeparken. Manden var en del af en gruppe på fire personer, og var markant lavere end de øvrige i gruppen. Kan nogen genkende den lave person i gruppen eller nogle af de tre øvrige, så vil Fyns Politi gerne have oplysninger.
Fyns Politi er overbevist om, at der er personer, der har viden om episoden og kan bidrage med oplysninger, så sagen kan blive opklaret. Men ifølge efterforskningsleder Carsten Dichmann kan det være svært at efterforske i de miljøer, der formentligt har viden om episoden. Men alligevel håber de, at personer med viden til ringe til 114 eller på anden vis kontakte politiet med oplysninger.
Der er måske nogen som sidder og tilbageholder den viden, som de har. Vi er ikke i tvivl om, at folk gerne vil hjælpe politiet, men man er nok nervøs for bange for, hvad der efterfølgende sker, konstaterer Carsten Dichmann.
Efterforskningslederen understreger dog, at man trygt kan henvende sig til politiet enten via 114 eller på anden vis.
Anklagemyndigheden fremstiller fredag den 25-årige mand i et grundlovsforhør klokken 14 med begæring om lukkede døre.
Sådan forløb den fatale hændelse
Her følger hele det forløb, som politiet efter knap tre måneders efterforsking er kommet frem til.
Få overblikket over forløbet ved at følge prikkerne i kronologisk rækkefølge
Klik og læs prikkerne i rækkefølgen fra ét til otte. Røde prikker indikerer, at det drejer sig om Korsløkkegruppen. De blå prikker indikerer, at det drejer sig om Vollsmosegruppen. Grafik: Louise Koustrup.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her