Mand i kritisk tilstand reddet ud af brændende lejlighed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En mand fra Odense er bragt til Rigshospitalet, efter at der opstod brand i hans lejlighed.
Røgdykkere fik torsdag morgen bragt en mand ud af sin lejlighed i Odense, efter at der var opstået brand i den.
Han er blevet fløjet til Rigshospitalet, hvor han er indlagt i kritisk tilstand. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.
Én nattevagt til 45 beboere: Elses mand sover på gulvet, når han falder ned fra sin seng
Else Larsen har flere gange oplevet at blive ringet op om natten, fordi hendes mand er faldet ned fra sin seng på sit plejehjem. Manglende mandskab betyder, at han bliver nødt til at sove på en madras på gulvet.
Fem timer om dagen.
Det er den tid Else Larsen fra Allesø bruger hver eneste dag hos sin mand, der bor på plejehjem I Odense Kommune. Sådan har det været de seneste seks måneder.
For den nuværende bemanding er ikke tilstrækkelig på plejehjemmet ifølge Else Larsen. Hun har flere gange oplevet at blive ringet op midt om natten til en alvorlig besked.
- Fire gange er jeg blevet kaldt på sygehuset, fordi min mand er faldet ud af sengen.
Hun mener, at hendes historie er et eksempel på de konsekvenser som den nuværende politik, der bliver ført i Odense Kommune, er med til at skabe.
Første gang Else fik opkaldet, spurgte hun, hvem der var taget med hendes mand på sygehuset efter faldet fra sengen.
- Ingen var taget med ham, fordi der kun er én nattevagt til 45 beboere. Det vil sige, at når nogle falder, så er der ingen hjælp at få.
Og netop på grund af manglen på varme hænder, har man været nødt til at lave en anden løsning på problemet.
- Nu slipper han for at komme på sygehuset, for man har lagt en madras på gulvet. Så triller han ned på den, men han skal jo gerne i seng igen, men det kan han ikke komme, for man skal være to til at få ham op i sengen igen. Derfor bliver han på gulvet og får lagt en dyne over sig, fortæller Else Larsen.
- Det er uværdigt
Debatten om Odenses ældrepleje har fyldt meget op til årets kommunalvalg, og det er måske heller ikke så mærkeligt, for over de næste 10 år stiger antallet af ældre borgere over 80 år med 150.000. Det betyder, at der skal være flere varme hænder i et fag, der i forvejen har en stor mangel på medarbejdere.
Under søndagens borgerdebat var den nuværende rådmand for ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell, en del af debatpanelet. Han fik som den første lov til at kommentere på Else Larsens historie.
Hvad tænker du, når du hører Elses historie?
- Jeg må med skam sige, at det er virkeligheden. Else har ret i det hun fortæller. Om natten har vi kun én nattevagt på plejehjem af den størrelse. Det er ikke godt nok, og det er også derfor, at vi har tilført flere penge. Det har jeg råbt og skreget på de sidste tre-fire år. Vi er skåret ind til benet, vi har udsultet området.
Hvad skal der ske, for at Else og hendes mand kan sove trygt om natten?
- Nu har vi heldigvis fået tilført flere penge i det nye budget, men vi tilfører penge til det hul, vi har skabt tidligere, for vi hele tiden sparet på det her område. Det er vi ved at lave om på nu, men der er lang vej, afslutter Søren Windell.
Carsten Sørensen fra Danske Folkeparti fulgte efterfølgende op på Else Larsens historie.
- Jeg vil betragte det som at være uværdigt, for at sige det rent ud. Som Søren siger, vi har tilført området flere penge, men det er langtfra nok. Vi skal have mange flere hundredemillioner kroner for at løfte området.
Du kan se et uddrag af debatten i toppen af artiklen.
Branden opstod i hans lejlighed på Snorresvej og nåede ikke at brede sig til andre lejligheder, inden den blev slukket. Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået.
Politiet fik anmeldelsen klokken 05 torsdag morgen. Vagtchefen kan ikke oplyse, hvor gammel manden er.
Til B.T. siger indsatsleder ved Beredskab Fyn Anders Højhus Andersen, at en nabo opdagede røgen og prøvede at komme i kontakt med manden.
- Vi bankede døren ind og sendte først røgdykkere ind i lejligheden. De fik en ældre person med ud, siger Anders Højhus Andersen til avisen.