Én nattevagt til 45 beboere: Elses mand sover på gulvet, når han falder ned fra sin seng
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Else Larsen har flere gange oplevet at blive ringet op om natten, fordi hendes mand er faldet ned fra sin seng på sit plejehjem. Manglende mandskab betyder, at han bliver nødt til at sove på en madras på gulvet.
Fem timer om dagen.
Det er den tid Else Larsen fra Allesø bruger hver eneste dag hos sin mand, der bor på plejehjem I Odense Kommune. Sådan har det været de seneste seks måneder.
For den nuværende bemanding er ikke tilstrækkelig på plejehjemmet ifølge Else Larsen. Hun har flere gange oplevet at blive ringet op midt om natten til en alvorlig besked.
- Fire gange er jeg blevet kaldt på sygehuset, fordi min mand er faldet ud af sengen.
Modsiger kandidattest: Venstre og Konservative vil ikke sænke skatten lige nu
Christoffer Lilleholt og Søren Windell har i kandidattesten svaret, at de vil spare på de kommunale budgettet, så skatten kan sænkes i Odense. I borgmesterdebatten søndag lød svaret dog noget anderledes fra de to borgerlige borgmesterkandidater.
’Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.’
Det er et af spørgsmålene i kandidattesten, som TV 2 Fyn og en række andre medier står bag, hvor man enten kan være: Helt uenig, Uenig, Enig eller Helt enig til ovenstående udsagn.
“Jeg synes, at det er lidt påfaldende”
Søren Windell har svaret, at han er enig i udsagnet. Christoffer Lilleholt er også enig. De har svaret, at de gerne vil sænke kommuneskatten, men det er ikke helt i overensstemmelse med, hvad de sagde i borgmesterduellen til valgfolkefesten i Odense søndag.
- Jeg ser ikke en mulighed for at sætte skatten ned i den kommende periode. Det er på den lange bane. Det er altid god konservativ politik, at pengene ligger bedst i borgernes lomme, sagde Søren Windell, og Christoffer Lilleholt greb samme standpunkt:
- Vi kunne godt tænke os at sænke skatten, når vi får råd til det. Vi har ikke nogen ambition om, at pengene skal ligge hos kommunen. Vi tror på, at vi kan drive den her kommune langt bedre, sagde Christoffer Lilleholt (V) i borgermesterdebatten.
Og de svar fik Peter Rahbæk Juel til at reagere på talerstolen.
- Jeg synes, at der er lidt slør i rattet i forhold til den økonomiske styring fra de borgerlige partier. Hvis man kigger på jeres kandidattest, der kan man se, at stort set alle borgerlige kandidater vil nedsætte kommuneskatten, sagde Peter Rahbæk Juel og fortsatte:
- Men nu kan jeg forstå, at det ikke skal ske i den her periode. Jeg forstår så bare ikke, hvorfor man har markeret det. Jeg synes, at det er lidt påfaldende, at man så entydigt vil sænke skatten, hvis man alligevel ikke vil det, sagde Peter Rahbæk Juel i borgmesterdebatten.
Ingen tidsplan på skattesænkning
Peter Rahbæk Juel og det røde flertal i Odenses byråd har hævet kommuneskatten over de seneste fire år.
- Alt er til forhandling. Bare ikke velfærden. Derfor har vi hævet kommuneskatten med et procentpoint, hvor pengene er øremærket til velfærd, sagde Peter Rahæk Juel til spørgsmålet om kommuneskatten.
Hvis borgmesterkæden skulle tippe over til de borgerlige partier i Odense, så kan de ikke fortælle, hvornår kommuneskatten vil blive sænket.
- Det kan jeg ikke fortælle dig, for det handler om, at vi skal have sat gang i byen, og at vi holder gang i væksten, siger Søren Windell og fortsætter:
- Det er altid en ambition at have så lav skat som muligt. Men stadigvæk fastholde vores velfærd.
Hun mener, at hendes historie er et eksempel på de konsekvenser som den nuværende politik, der bliver ført i Odense Kommune, er med til at skabe.
Første gang Else fik opkaldet, spurgte hun, hvem der var taget med hendes mand på sygehuset efter faldet fra sengen.
- Ingen var taget med ham, fordi der kun er én nattevagt til 45 beboere. Det vil sige, at når nogle falder, så er der ingen hjælp at få.
Og netop på grund af manglen på varme hænder, har man været nødt til at lave en anden løsning på problemet.
Meningsmåling:
- Windell og Lilleholt kan komme til at bytte rådmandsposter
Meningsmåling viser uændret styrkeforhold i Odense Byråd med 18 mandater til rød blok og 11 mandater til blå blok.
Alligevel er der forskydninger inden for blokkene, som kan betyde, at flere rådmænd kommer til at bytte poster, skriver
TV 2 Fyns politiske kommentator Jesper Buch.
Der bliver ikke ændret på styrkeforholdet mellem rød og blå blok ved valget på tirsdag. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en meningsmåling lavet af Jysk Analyse for Fyens Stiftstidende.
Meningsmålinger er som bekendt øjebliksbilleder, men lad os alligevel dykke lidt ned i tallene.
Ifølge analysebureauet er den overordnede, statistiske usikkerhed - som ved andre målinger med flere end 1.000 respondenter – cirka plus/minus 3,5 procent.
Når vi så samtidig ser på selve målingen på de enkelte partier, er det ekstremt små marginaler, som er afgørende for, om de er inde eller ude. Desuden kan vi se, at nogle af de lidt større partier har "dyre" mandater, mens andre har "billige" mandater.
Målingen viser også, at der ikke skal flyttes ret mange stemmer, før det kan få stor betydning for, hvem der sætter sig på rådmandsposterne.
Blå blok
Vi kan se, at et mandat kræver cirka tre procent af stemmerne.
Dansk Folkeparti står til 2,9 procent og er dermed kun et tyndt mulehår fra at komme ind i byrådet. Nye Borgerlige ånder DF-erne lige i nakken med 2,8 procent.
Begge partier er altså så tæt på hver at få et mandat i byrådet, som man overhovedet kan komme.
Hvis du ikke kan se grafikken, kan du åbne den i en browser her.
Så mon ikke der bliver plads til både DF og NB i det nye byråd? Det er i hvert fald vurderingen blandt de fleste, som følger kommunalpolitik i Odense.
Derimod er der ikke mange, som tror, at Liberal Alliance kommer ind, selv om partiet står til tre procent af stemmerne. (LA er i valgforbund med Nye Borgerlige, som står langt stærkere i de landsdækkende meningsmålinger)
Hvis Dansk Folkeparti som ventet kommer ind kan det, på grund af valgforbundet med Venstre og Konservative, få betydning for det indbyrdes styrkeforhold i blå blok.
Med DF i byrådet vil Konservative "kun" få fem mandater, fordi partiet (på de yderste marginaler) betaler den laveste pris for de seks mandater, som målingen har tildelt dem.
Hvorfor er det så interessant?
Det er det fordi styrkeforholdet internt i blå blok kan blive afgørende for, hvilke rådmandsposter, der er til de to store borgerlige partier.
Mandatfordelingen 18-11 udløser i blå blok anden- og femtevalget til rådmandsposterne, mens rød blok vil få borgmesterposten samt tredje- og fjerdevalget til rådmandsposterne.
Hvis du ikke kan se grafikken, kan du åbne den i en browser her.
Det vil sige, at hvis det ellers valget falder ud som meningsmålingen viser, og hvis de røde partier snupper de samme rådmandsposter, som sidste gang, så må det forventes, at by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt og ældre- og handicaprådmand Søren Windell kommer til at bytte rådmandspladser. (By- og kulturudvalget opfattes typisk som "kronjuvelen" blandt rådmandsposterne.)
Derfor retter blikket sig nu mod DF og Nye Borerlige, som kan komme til at sidde i en vigtig positition, når de to store borgerlige partier skal lægge arm om, hvem der først skal vælge rådmandspost.
Indrømmet - vi er i afdelingen for politisk nørderi. Men det viser, at det ikke er helt ligegyldigt, hvordan styrkeforholdet er i de enkelte blokke, selv om det igen skulle ende med det samme 18-11 resultat som i 2017.
Rød blok
Det er også små marginaler, som kan afgøre succes eller fiasko for flere af partierne i rød blok.
Alternativet er med 2,8 procent inde med et enkelt mandat, men balancerer lige på grænsen til at være ude. Partiet er i valgforbund med Enhedslisten, som står til to mandater.
I den virkelige verden er det dog ikke mange, som tror på, at Alternativet kommer ind. Og så tilfalder stemmerne Enhedslisten, som dermed kan se frem til en fremgang fra to til tre mandater.
SF står i målingen til 7,8 procent og dermed to mandater. Da der skal cirka tre procent til et mandat, er det meget ”dyre” mandater.
Hvis du ikke kan se grafikken, kan du åbne den i en browser her.
Socialdemokratiet betaler til gengæld den laveste pris for deres 11 mandater. Dermed skal der i valgforbundet ikke flyttes mange stemmer, før SF snupper et ekstra mandat fra borgmesterpartiet, som så må nøjes med 10 i stedet for 11 mandater.
Socialdemokratiet risikerer altså en øretæve. Med et tab på tre måske fire mandater kunne det godt tænkes, at partiet så vil forære en rådmandspost væk til Radikale Venstre, hvis der ellers skal være ro på bagsmækken de kommende fire år.
Men det kan selvfølgelig heller ikke udelukkes, at valget kunne ende med en bred konstituering, hvis der ellers på valgaftenen kan samles et flertal hen over midten, som er parat til at pege på Peter Rahbæk Juel som ny borgmester.
- Nu slipper han for at komme på sygehuset, for man har lagt en madras på gulvet. Så triller han ned på den, men han skal jo gerne i seng igen, men det kan han ikke komme, for man skal være to til at få ham op i sengen igen. Derfor bliver han på gulvet og får lagt en dyne over sig, fortæller Else Larsen.
- Det er uværdigt
Debatten om Odenses ældrepleje har fyldt meget op til årets kommunalvalg, og det er måske heller ikke så mærkeligt, for over de næste 10 år stiger antallet af ældre borgere over 80 år med 150.000. Det betyder, at der skal være flere varme hænder i et fag, der i forvejen har en stor mangel på medarbejdere.
Under søndagens borgerdebat var den nuværende rådmand for ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell, en del af debatpanelet. Han fik som den første lov til at kommentere på Else Larsens historie.
Hvad tænker du, når du hører Elses historie?
- Jeg må med skam sige, at det er virkeligheden. Else har ret i det hun fortæller. Om natten har vi kun én nattevagt på plejehjem af den størrelse. Det er ikke godt nok, og det er også derfor, at vi har tilført flere penge. Det har jeg råbt og skreget på de sidste tre-fire år. Vi er skåret ind til benet, vi har udsultet området.
Hvad skal der ske, for at Else og hendes mand kan sove trygt om natten?
- Nu har vi heldigvis fået tilført flere penge i det nye budget, men vi tilfører penge til det hul, vi har skabt tidligere, for vi hele tiden sparet på det her område. Det er vi ved at lave om på nu, men der er lang vej, afslutter Søren Windell.
Radikal spidskandidat om kød på offentlige institutioner:
- Forbud på nogle områder er vigtige
Ved søndagens valgfolkefest i Odense blev der debatteret kødfrie dage ved offentlige institutioner. Et spørgsmål som debatpanelet ved ungedebatten var uenige i.
For fremtiden skal der være færre frikadeller på tallerkenerne ude på plejehjemmene i Odense Kommune. I stedet skal kød oftere skiftes ud med klimavenlige alternativer, når der serveres mad på kommunale institutioner.
I hvert fald hvis det står til flere af de kandidater, der stiller op til årets kommunalvalg.
For ved søndagens valgfolkefest i H.C. Andersens Hus blev der til ungedebatten debatteret klima. En undersøgelse foretaget af ungdomsredaktionen Bemærk viser, at et af de emner, der optager de unge i Odense Kommune mest, er klima.
Derfor blev spørgsmålet om kommunens indsats debatteret ved søndagens valgfolkefest. Her skulle debatpanelet svare på, om de synes, at der skal indføres flere kødfrie dage i daginstitutioner, på plejehjem og andre kommunale institutioner af hensyn til klimaet.
Deltagerne i panelet blevet udstyret med et rødt og et grønt skilt, som de skulle holde i vejret, hvis de enten var enige eller uenige i udsagnet, der blev læst højt.
Og spørgsmålet om kødfrie dage var noget, der splittede debatpanelet. Ifølge Gustav Aakerlund fra Liberal Alliance er det ikke kommunens opgave at bestemme, hvad folk sætter tænderne i.
- Det er simpelthen ikke en kommunal opgave at adfærdsregulere, hvordan folk skal spise. Vi skal have mangfoldige institutioner i Odense, hvor folk kan spise, hvad de vil. Det er et personligt ærinde, vi lever i et frit land, siger han.
Men er det ikke en meget god måde at sænke C02-udledningen i kommunen?
- Hvis vi skal have C02-udledningen ned, så skal vi omstille til atomkraft, afslutter Gustav Aakerlund.
Forbud på forbud
En af kandidaterne, der havde det grønne skilt i vejret, var Brian Dybro fra SF.
- Hvis vi gerne vil være klimaneutrale, er vi også nødt til at spise mindre kød. Det er ikke ensbetydende med, at de ældre på plejehjemmene aldrig kan få frikadeller igen. Selvfølgelig kan de det, det er jo ikke det, det handler om, forklarer Brian Dybro.
En overbevisning, som Johnny Killerup fra Liberaterne ikke deler.
- Jeg tror ikke, at forbud er vejen frem. Vi må ikke rejse, vi må ikke transportere os, vi må ikke spise - jeg tror virkelig, vi skal udvikle løsninger, der er klimavenlige. Vi skal have valgmuligheder og fleksibilitet, men vi kan altså ikke skabe forbud på forbud, siger han.
Susanne Crawley fra Radikale Venstre fulgte efterfølgende.
- Et modargument til Johnny Killerup er, at der også er en tidsfaktor. Vi har besluttet, at vi skal være klimaneutrale i 2030. Hvis alt skal være frivilligt, så når vi det ikke. Hvis vi for eksempel havde overladt det til danskerne selv at bestemme, om de ville holde op med at ryge indendørs på en arbejdsplads, så ville det ikke være sket. Det skete, fordi vi lavede forbud. Derfor ser jeg forbud på nogle områder være vigtige, siger hun.
Simon Nyborg Jensen fra Veganerpartiet fik debattens sidste bemærkning.
- Når vi snakker om det frie valg, så er det vigtigt at håndterer de individer, der lider, fordi vi spiser kød. Vi skader ikke kun klimaet, der er også individer, der bliver mishandlet ude i de danske stalde, der lider hver dag, fordi vi har lyst til at spise deres kroppe, siger han.
Du kan se et uddrag af ungedebatten i toppen af artiklen.
Carsten Sørensen fra Danske Folkeparti fulgte efterfølgende op på Else Larsens historie.
- Jeg vil betragte det som at være uværdigt, for at sige det rent ud. Som Søren siger, vi har tilført området flere penge, men det er langtfra nok. Vi skal have mange flere hundredemillioner kroner for at løfte området.
Du kan se et uddrag af debatten i toppen af artiklen.
