15. nov. 2021 kl. 0:34
Fotograf: TV 2 Fyn Redigering: August Sandberg

Én nattevagt til 45 beboere: Elses mand sover på gulvet, når han falder ned fra sin seng

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Else Larsen har flere gange oplevet at blive ringet op om natten, fordi hendes mand er faldet ned fra sin seng på sit plejehjem. Manglende mandskab betyder, at han bliver nødt til at sove på en madras på gulvet.

Fem timer om dagen.

Det er den tid Else Larsen fra Allesø bruger hver eneste dag hos sin mand, der bor på plejehjem I Odense Kommune. Sådan har det været de seneste seks måneder.

For den nuværende bemanding er ikke tilstrækkelig på plejehjemmet ifølge Else Larsen. Hun har flere gange oplevet at blive ringet op midt om natten til en alvorlig besked.

- Fire gange er jeg blevet kaldt på sygehuset, fordi min mand er faldet ud af sengen.

Læs også: Modsiger kandidattest: Venstre og Konservative vil ikke sænke skatten lige nu
Gå tilbage Del
14. nov. 2021 kl. 22:08

Modsiger kandidattest: Venstre og Konservative vil ikke sænke skatten lige nu

Fotograf: Redigering: Malthe Henriksen

Christoffer Lilleholt og Søren Windell har i kandidattesten svaret, at de vil spare på de kommunale budgettet, så skatten kan sænkes i Odense. I borgmesterdebatten søndag lød svaret dog noget anderledes fra de to borgerlige borgmesterkandidater.

’Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.’

Det er et af spørgsmålene i kandidattesten, som TV 2 Fyn og en række andre medier står bag, hvor man enten kan være: Helt uenig, Uenig, Enig eller Helt enig til ovenstående udsagn.

“Jeg synes, at det er lidt påfaldende”

— Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense

Søren Windell har svaret, at han er enig i udsagnet. Christoffer Lilleholt er også enig. De har svaret, at de gerne vil sænke kommuneskatten, men det er ikke helt i overensstemmelse med, hvad de sagde i borgmesterduellen til valgfolkefesten i Odense søndag.

- Jeg ser ikke en mulighed for at sætte skatten ned i den kommende periode. Det er på den lange bane. Det er altid god konservativ politik, at pengene ligger bedst i borgernes lomme, sagde Søren Windell, og Christoffer Lilleholt greb samme standpunkt:

- Vi kunne godt tænke os at sænke skatten, når vi får råd til det. Vi har ikke nogen ambition om, at pengene skal ligge hos kommunen. Vi tror på, at vi kan drive den her kommune langt bedre, sagde Christoffer Lilleholt (V) i borgermesterdebatten.

Og de svar fik Peter Rahbæk Juel til at reagere på talerstolen.

- Jeg synes, at der er lidt slør i rattet i forhold til den økonomiske styring fra de borgerlige partier. Hvis man kigger på jeres kandidattest, der kan man se, at stort set alle borgerlige kandidater vil nedsætte kommuneskatten, sagde Peter Rahbæk Juel og fortsatte:

- Men nu kan jeg forstå, at det ikke skal ske i den her periode. Jeg forstår så bare ikke, hvorfor man har markeret det. Jeg synes, at det er lidt påfaldende, at man så entydigt vil sænke skatten, hvis man alligevel ikke vil det, sagde Peter Rahbæk Juel i borgmesterdebatten.

Ingen tidsplan på skattesænkning

Peter Rahbæk Juel og det røde flertal i Odenses byråd har hævet kommuneskatten over de seneste fire år.

- Alt er til forhandling. Bare ikke velfærden. Derfor har vi hævet kommuneskatten med et procentpoint, hvor pengene er øremærket til velfærd, sagde Peter Rahæk Juel til spørgsmålet om kommuneskatten.

Hvis borgmesterkæden skulle tippe over til de borgerlige partier i Odense, så kan de ikke fortælle, hvornår kommuneskatten vil blive sænket.

- Det kan jeg ikke fortælle dig, for det handler om, at vi skal have sat gang i byen, og at vi holder gang i væksten, siger Søren Windell og fortsætter:

- Det er altid en ambition at have så lav skat som muligt. Men stadigvæk fastholde vores velfærd.

Hun mener, at hendes historie er et eksempel på de konsekvenser som den nuværende politik, der bliver ført i Odense Kommune, er med til at skabe.

Første gang Else fik opkaldet, spurgte hun, hvem der var taget med hendes mand på sygehuset efter faldet fra sengen.

- Ingen var taget med ham, fordi der kun er én nattevagt til 45 beboere. Det vil sige, at når nogle falder, så er der ingen hjælp at få.

Og netop på grund af manglen på varme hænder, har man været nødt til at lave en anden løsning på problemet. 

Læs også: Meningsmåling:
  • Windell og Lilleholt kan komme til at bytte rådmandsposter
Gå tilbage Del
11. nov. 2021 kl. 19:37

Meningsmåling:
  • Windell og Lilleholt kan komme til at bytte rådmandsposter

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Meningsmåling viser uændret styrkeforhold i Odense Byråd med 18 mandater til rød blok og 11 mandater til blå blok.
Alligevel er der forskydninger inden for blokkene, som kan betyde, at flere rådmænd kommer til at bytte poster, skriver
TV 2 Fyns politiske kommentator Jesper Buch.

Der bliver ikke ændret på styrkeforholdet mellem rød og blå blok ved valget på tirsdag. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en meningsmåling lavet af Jysk Analyse for Fyens Stiftstidende

Meningsmålinger er som bekendt øjebliksbilleder, men lad os alligevel dykke lidt ned i tallene. 

Ifølge analysebureauet er den overordnede, statistiske usikkerhed - som ved andre målinger med flere end 1.000 respondenter – cirka plus/minus 3,5 procent. 

Når vi så samtidig ser på selve målingen på de enkelte partier, er det ekstremt små marginaler, som er afgørende for, om de er inde eller ude. Desuden kan vi se, at nogle af de lidt større partier har "dyre" mandater, mens andre har "billige" mandater.

Målingen viser også, at der ikke skal flyttes ret mange stemmer, før det kan få stor betydning for, hvem der sætter sig på rådmandsposterne.

Blå blok

Vi kan se, at et mandat kræver cirka tre procent af stemmerne. 

Dansk Folkeparti står til 2,9 procent og er dermed kun et tyndt mulehår fra at komme ind i byrådet. Nye Borgerlige ånder DF-erne lige i nakken med 2,8 procent. 

Begge partier er altså så tæt på hver at få et mandat i byrådet, som man overhovedet kan komme.

Hvis du ikke kan se grafikken, kan du åbne den i en browser her.

Så mon ikke der bliver plads til både DF og NB i det nye byråd? Det er i hvert fald vurderingen blandt de fleste, som følger kommunalpolitik i Odense. 

Derimod er der ikke mange, som tror, at Liberal Alliance kommer ind, selv om partiet står til tre procent af stemmerne. (LA er i valgforbund med Nye Borgerlige, som står langt stærkere i de landsdækkende meningsmålinger)

Hvis Dansk Folkeparti som ventet kommer ind kan det, på grund af valgforbundet med Venstre og Konservative, få betydning for det indbyrdes styrkeforhold i blå blok.

Med DF i byrådet vil Konservative "kun" få fem mandater, fordi partiet (på de yderste marginaler) betaler den laveste pris for de seks mandater, som målingen har tildelt dem.

Hvorfor er det så interessant?

Det er det fordi styrkeforholdet internt i blå blok kan blive afgørende for, hvilke rådmandsposter, der er til de to store borgerlige partier. 

Mandatfordelingen 18-11 udløser i blå blok  anden- og femtevalget til rådmandsposterne, mens rød blok vil få borgmesterposten samt tredje- og fjerdevalget til rådmandsposterne.

Hvis du ikke kan se grafikken, kan du åbne den i en browser her.

Det vil sige, at hvis det ellers valget falder ud som meningsmålingen viser, og hvis de røde partier snupper de samme rådmandsposter, som sidste gang, så må det forventes, at by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt og ældre- og handicaprådmand Søren Windell kommer til at bytte rådmandspladser. (By- og kulturudvalget opfattes typisk som "kronjuvelen" blandt rådmandsposterne.)

Derfor retter blikket sig nu mod DF og Nye Borerlige, som kan komme til at sidde i en vigtig positition, når de to store borgerlige partier skal lægge arm om, hvem der først skal vælge rådmandspost.

Indrømmet - vi er i afdelingen for politisk nørderi. Men det viser, at det ikke er helt ligegyldigt, hvordan styrkeforholdet er i de enkelte blokke, selv om det igen skulle ende med det samme 18-11 resultat som i 2017.

Rød blok

Det er også små marginaler, som kan afgøre succes eller fiasko for flere af partierne i rød blok. 

Alternativet er med 2,8 procent inde med et enkelt mandat, men balancerer lige på grænsen til at være ude. Partiet er i valgforbund med Enhedslisten, som står til to mandater.

I den virkelige verden er det dog ikke mange, som tror på, at Alternativet kommer ind. Og så tilfalder stemmerne Enhedslisten, som dermed kan se frem til en fremgang fra to til tre mandater.

SF står i målingen til 7,8 procent og dermed to mandater. Da der skal cirka tre procent til et mandat, er det meget ”dyre” mandater. 

Hvis du ikke kan se grafikken, kan du åbne den i en browser her.

Socialdemokratiet betaler til gengæld den laveste pris for deres 11 mandater. Dermed skal der i valgforbundet ikke flyttes mange stemmer, før SF snupper et ekstra mandat fra borgmesterpartiet, som så må nøjes med 10 i stedet for 11 mandater.

Socialdemokratiet risikerer altså en øretæve. Med et tab på tre måske fire mandater kunne det godt tænkes, at partiet så vil forære en rådmandspost væk til Radikale Venstre, hvis der ellers skal være ro på bagsmækken de kommende fire år.

Men det kan selvfølgelig heller ikke udelukkes, at valget kunne ende med en bred konstituering, hvis der ellers på valgaftenen kan samles et flertal hen over midten, som er parat til at pege på Peter Rahbæk Juel som ny borgmester.

 

- Nu slipper han for at komme på sygehuset, for man har lagt en madras på gulvet. Så triller han ned på den, men han skal jo gerne i seng igen, men det kan han ikke komme, for man skal være to til at få ham op i sengen igen. Derfor bliver han på gulvet og får lagt en dyne over sig, fortæller Else Larsen. 

- Det er uværdigt

Debatten om Odenses ældrepleje har fyldt meget op til årets kommunalvalg, og det er måske heller ikke så mærkeligt, for over de næste 10 år stiger antallet af ældre borgere over 80 år med 150.000. Det betyder, at der skal være flere varme hænder i et fag, der i forvejen har en stor mangel på medarbejdere. 

Under søndagens borgerdebat var den nuværende rådmand for ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell, en del af debatpanelet. Han fik som den første lov til at kommentere på Else Larsens historie. 

Hvad tænker du, når du hører Elses historie?

- Jeg må med skam sige, at det er virkeligheden. Else har ret i det hun fortæller. Om natten har vi kun én nattevagt på plejehjem af den størrelse. Det er ikke godt nok, og det er også derfor, at vi har tilført flere penge. Det har jeg råbt og skreget på de sidste tre-fire år. Vi er skåret ind til benet, vi har udsultet området. 

Hvad skal der ske, for at Else og hendes mand kan sove trygt om natten? 

- Nu har vi heldigvis fået tilført flere penge i det nye budget, men vi tilfører penge til det hul, vi har skabt tidligere, for vi hele tiden sparet på det her område. Det er vi ved at lave om på nu, men der er lang vej, afslutter Søren Windell.

Læs også: Radikal spidskandidat om kød på offentlige institutioner:
  • Forbud på nogle områder er vigtige
Gå tilbage Del
14. nov. 2021 kl. 20:55

Radikal spidskandidat om kød på offentlige institutioner:
  • Forbud på nogle områder er vigtige

Fotograf: TV 2 Fyn Redigering: August Sandberg

Ved søndagens valgfolkefest i Odense blev der debatteret kødfrie dage ved offentlige institutioner. Et spørgsmål som debatpanelet ved ungedebatten var uenige i.

For fremtiden skal der være færre frikadeller på tallerkenerne ude på plejehjemmene i Odense Kommune. I stedet skal kød oftere skiftes ud med klimavenlige alternativer, når der serveres mad på kommunale institutioner.

I hvert fald hvis det står til flere af de kandidater, der stiller op til årets kommunalvalg.  

For ved søndagens valgfolkefest i H.C. Andersens Hus blev der til ungedebatten debatteret klima. En undersøgelse foretaget af ungdomsredaktionen Bemærk viser, at et af de emner, der optager de unge i Odense Kommune mest, er klima.

Derfor blev spørgsmålet om kommunens indsats debatteret ved søndagens valgfolkefest. Her skulle debatpanelet svare på, om de synes, at der skal indføres flere kødfrie dage i daginstitutioner, på plejehjem og andre kommunale institutioner af hensyn til klimaet.

Deltagerne i panelet blevet udstyret med et rødt og et grønt skilt, som de skulle holde i vejret, hvis de enten var enige eller uenige i udsagnet, der blev læst højt. 

Debatpanelet var blevet udstyret med skilte, de skulle holde i vejret, hvis de enten var enige eller uenige i det oplæste udsagn.

Og spørgsmålet om kødfrie dage var noget, der splittede debatpanelet. Ifølge Gustav Aakerlund fra Liberal Alliance er det ikke kommunens opgave at bestemme, hvad folk sætter tænderne i. 

- Det er simpelthen ikke en kommunal opgave at adfærdsregulere, hvordan folk skal spise. Vi skal have mangfoldige institutioner i Odense, hvor folk kan spise, hvad de vil. Det er et personligt ærinde, vi lever i et frit land, siger han. 

Men er det ikke en meget god måde at sænke C02-udledningen i kommunen?

- Hvis vi skal have C02-udledningen ned, så skal vi omstille til atomkraft, afslutter Gustav Aakerlund. 

Forbud på forbud 

En af kandidaterne, der havde det grønne skilt i vejret, var Brian Dybro fra SF. 

- Hvis vi gerne vil være klimaneutrale, er vi også nødt til at spise mindre kød. Det er ikke ensbetydende med, at de ældre på plejehjemmene aldrig kan få frikadeller igen. Selvfølgelig kan de det, det er jo ikke det, det handler om, forklarer Brian Dybro. 

En overbevisning, som Johnny Killerup fra Liberaterne ikke deler. 

- Jeg tror ikke, at forbud er vejen frem. Vi må ikke rejse, vi må ikke transportere os, vi må ikke spise - jeg tror virkelig, vi skal udvikle løsninger, der er klimavenlige. Vi skal have valgmuligheder og fleksibilitet, men vi kan altså ikke skabe forbud på forbud, siger han. 

Susanne Crawley fra Radikale Venstre fulgte efterfølgende.  

- Et modargument til Johnny Killerup er, at der også er en tidsfaktor. Vi har besluttet, at vi skal være klimaneutrale i 2030. Hvis alt skal være frivilligt, så når vi det ikke. Hvis vi for eksempel havde overladt det til danskerne selv at bestemme, om de ville holde op med at ryge indendørs på en arbejdsplads, så ville det ikke være sket. Det skete, fordi vi lavede forbud. Derfor ser jeg forbud på nogle områder være vigtige, siger hun. 

Simon Nyborg Jensen fra Veganerpartiet fik debattens sidste bemærkning. 

- Når vi snakker om det frie valg, så er det vigtigt at håndterer de individer, der lider, fordi vi spiser kød. Vi skader ikke kun klimaet, der er også individer, der bliver mishandlet ude i de danske stalde, der lider hver dag, fordi vi har lyst til at spise deres kroppe, siger han.

Du kan se et uddrag af ungedebatten i toppen af artiklen. 

Carsten Sørensen fra Danske Folkeparti fulgte efterfølgende op på Else Larsens historie.

- Jeg vil betragte det som at være uværdigt, for at sige det rent ud. Som Søren siger, vi har tilført området flere penge, men det er langtfra nok. Vi skal have mange flere hundredemillioner kroner for at løfte området. 

Du kan se et uddrag af debatten i toppen af artiklen. 

22. dec. 2024 kl. 16:57

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Læs også: Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 6:00

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Læs også: Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Gå tilbage Del
6. okt. 2024 kl. 13:56

Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre

Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.

Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.

Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.

Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale. 

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Læs også: Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 20:48

Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig

Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.

Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.

Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.

Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren

  • Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte. 

  • Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.

  • Skru metalriste i gulvafløb fast

  • Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter

  • Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen

  • Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.

Listen er fra Videncenteret Bolius.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

Fyns Politi er også behjælpelige med et råd.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her