Vi kan af gode grunde ikke vide, hvad der foregår i hovedet på borgmester Peter Rahbæk Juel, men noget tyder på, at han føler sig ret sikker på at vinde valget. 

Tilsyneladende forbereder også de borgerlige sig på, at borgmesteren får fire år mere.

Det vender vi tilbage til lidt senere i denne artikel.

Først skal det handle om Venstre, som altid har haft en våd drøm om at erobre borgmesterposten i en af de fire store byer i Danmark.

Foreløbig er det blevet ved drømmen - altså lige bortset fra en borgmesterpost til Louise Gade i Århus for mange år siden.

Nå ja. Der var også året 2013, hvor Venstre i Odense var tæt på borgmesterposten. Men på målstregen gik den til socialdemokraten Anker Boye, fordi blå blok manglede knap 1600 stemmer.

Nu skriver vi 2021, og Venstre drømmer stadig om en af de store byer.

Denne gang stiller partiet med en ny borgmesterkandidat i Odense, Christoffer Lilleholt, som overtog rådmandmandsposten efter Jane Jegind sidste sommer.

Da han satte sig til rette i rådmandstolen, så det stadig nogenlunde lyst ud. Men så kom balladen om Inger Støjberg, og partiet tog en ny nedtur i de landsdækkende målinger.

Valget den 16. november i Odense kan blive valget, hvor Venstre og Konservative bliver lige store. Eller valget, hvor Konservative ligefrem går hen og bliver større end Venstre.

Ikke fordi Christoffer Lilleholt mangler talentet. Han er dygtig, politisk snu og hurtig til at sætte sig ind tingene. Han har haft en stejl læringskurve, og der er respekt omkring ham i partiets organisation, som familien Lilleholt i øvrigt sidder stærkt på.

Men landstendenserne i dansk politik er kommet på tværs.Og så har Christoffer Lilleholt nok også det problem, at en del borgerlige vælgere gerne ser, at han trods sit lysende politiske talent får lidt flere kilometer i benene, inden han sætter sig i borgmesterstolen.

Det betyder dog ikke, at slaget er tabt på forhånd. Kun at vejen til borgmesterposten bliver lang og besværlig.

Største parti

Konservative har medvind de landsdækkende meningsmålinger, og den konservative spidskandidat, Søren Windell, vejrer morgenluft.

Partiet startede reelt valgkampen for et års tid siden med en stærk kampagne mod planerne om at sælge Fjernvarme Fyn.

I løbet af få uger formåede Søren Windell & Co at samle op imod 10.000 modstandere af fjernvarmesalget i en gruppe på Facebook.

Det lykkedes dog Venstre at komme ind i kampen og give modstanden ekstra dynamik ved at gøre fjernvarmesalget til en diskussion om et valg mellem velfærd eller skinner.

"Lad os beholde fjernvarmen og droppe etape 2, så vi får råd til at finansiere fremtidens velfærd", lød det fra Christoffer Lilleholt.

Vupti - så var letbanen bragt ind i en sprængfarlig politisk diskussion - i hvert fald set med socialdemokratiske briller. Borgmester Peter Rahbæk Juel kunne pludselig kigge ind i et kommunalt valgår, som havde potentiale til at udvikle sig til en slags folkeafstemning om salget af fjernvarmen og letbanens etape 2. 

Som bekendt endte hele historien med, at Peter Rahbæk Juel trak salget tilbage. Ganske vist havde borgmesteren i månedsvis forsøgt at skabe indtryk af, at han faktisk slet ikke havde taget stilling til spørgsmålet, men blot ville afvente "den demokratiske samtale med borgerne". Det var der bare ingen som troede på.

I dag er diskussionen om fjernvarmen stendød, men sagen kørte ikke desto mindre i så lang tid, at den sagtens kan have nået at anrette skade på Peter Rahbæk Juel. 

Skaden er sket

Konservative politikere havde en fest i de måneder, fjernvarmedebatten kørte. 

Men i starten af det nye år kom en en rigtig møgsag. Søren Windell havde i en fjern fortid forsøgt sig som forretningsmand. TV 2 Fyn kunne fortælle om rod i økonomien i ældrerådmandens selskaber for år tilbage.

I kølvandet på medieomtalen opstod der tvivl om, hvorvidt sagen var for belastende til, at Søren Windell kunne fortsætte i bestyrelsen for Nordatlantisk Hus.

Odense Kommunes jurister vurderede dog, at der ikke var grund til at smide Windell ud af bestyrelsen, fordi der var tale om en gammel og for længst afsluttet sag.

Alligevel skulle der gå adskillige dage, inden bestyrelsesformanden for Nordatlantisk Hus, Claus Houden, som sidder i byrådet for Venstre, besluttede sig for, at Søren Windell alligevel kunne blive siddende.

Konservative var rasende og følte, at Venstre bevidst havde trukket sagen i langdrag for at  fastholde negativt fokus på Søren Windell med det formål at "stjæle" stemmer. Tilliden mellem Venstre og Konservative havde lidt et stort knæk.

Om det er årsagen til, at vi efterfølgende også har set enkelte Konservative solomarkeringer på Venstres bekostning skal være usagt. 

Men - hvis det er begrundet i, at man hellere vil sikre sit eget parti et godt valg end et samlet godt resultat til blå blok, så tyder alt på, at både Venstre og Konservative indstiller sig på fire år mere med Peter Rahbæk Juel ved bordenden.

Den sure onkel

Socialdemokratiet fik for fire år siden et kanonvalg efter en stærk valgkamp med positiv fokus på byens udvikling, velfærd og bander. 

Venstre fremstod som den sure onkel, der altid siger "nej".

Ved dette valg har Christoffer Lilleholt en anden vej. Han siger "ja" -  efterfulgt af nogle betingelser. "Ja" til den grønne omstilling, men bilerne skal have lov at køre i centrum. "Ja" til velfærd i stedet for letbanens etape 2. "Ja" til udvikling af Odense bymidte, men ikke på bekostning af forstæderne, og så videre. 

Christoffer Lilleholt skal sikkrt nok få et personligt godt valg på den strategi. Dertil kommer  "rådmandseffekten", som man ifølge valgeksperter får gavn af første gang, man som rådmand (eller borgmester) skal møde vælgerne.

Om det så kan opveje det, der måske går tabt på Venstres landspolitiske vælgerkrise, er en helt anden historie.

Et kanonvalg

Peter Rahbæk Juel høstede af "borgmestereffekten" i 2017, - så den kan han ikke regne med denne gang.

Nu skal han stå på mål for det, han har udrettet i de fire år, der er gået. Det helt store spørgsmål nu, er om vælgerne er tilfredse med ham.

Vil de straffe ham for fjernvarme-sagen? Vil de belønne ham for Velfærdens Fundament? Vil de straffe ham for letbaneforsinkelserne og de økonomiske usikkerheder, der er omkring projektet?

De rigtige svar på spørgsmålene er, at vi først kan ved det, når stemmerne er talt op den 16. november om aftenen.

Det eneste vi med nogenlunde sikkerhed kan sige, er, at vælgerne (i følge valgforskningen) er bedre til at straffe end til at belønne politikerne. 

Med det in mente skal Socialdemokraterne nok ikke forvente næsten 42 procent af stemmerne som i 2017. 

Til gengæld kan de lune sig ved tanken om, at der skal flyttes rigtig mange stemmer for at magten skifter. Der står 18 - 11 til rød blok i det nuværende byråd, så der er rigelig råd til at tabe vælgere og stadig beholde borgmesterposten.

Den er hjemme 

Under alle omstændigheder må Peter Rahbæk Juel føle sig ret sikker på, at "den er hjemme" som Uffe Ellemann over en whisky-sjus sagde til Ekstra Bladet aftenen før folketingsvalget i 1998.

Ellers havde han vel lavet en aftale med den radikale Susanne Crawley, som han gjorde for fire år siden. Dengang blev hun lovet en rådmandspost på forhånd, så der var styr på hende, hvis hun skulle blive tungen på vægtskålen.

Da stemmerne i 2017 var talt op var der imidlertid ikke brug for Crawley til at sikre flertallet. Men et løfte er et løfte og bordet fangede. 

Denne gang skal Susanne Crawley nok indstille sig på, at hun kun får en rådmandspost, hvis der er brug for hende. Hvis ikke kunne den socialdemokratiske gruppeformand Tim Vermund være et godt bud på en ny børne- og ungerådmand.

I øvrigt er det et stort spørgsmål, om den radikale rådmand er i stand til at fastholde resultatet fra 2017. Partiet har været i frit fald siden Morten Østergaards fald fra de politiske tinder. Politiske prædikanter, som markedsfører sig selv som forbilleder for de gode mennesker, lever livet farligt, når  det viser sig, at partiet ikke er i stand til at leve op til egne idealer.

Peter Rahbæk Juel kan imidlertid være helt sikker på venstrefløjens opbakning. SF og Enhedslisten peger altid på en socialdemokratisk borgmester.

Denne gang er der grund til at holde særligt øje med Enhedslisten. Spidskandidaten, Reza Javid, har været i stand til at balancere i rollen som kritisk oppositionsparti, selv om han er en del af borgmesterens parlamentariske grundlag. Det skal nok sikre ham og partiet et fint valg. 

Måske Enhedslisten ovenikøbet kan snuppe nogle stemmer fra SF, som med spidskandidaten Brian Dybro er lige så tandløs overfor Peter Rahbæk Juel, som Pia Olsen Dyhr er overfor Mette Frederiksen.

Vi har ikke rigtig set noget bid fra den kant. Denne skribent har i hvert fald ikke bemærket noget, og hvis det skulle være sket, kan det højest have efterladt et sugemærke.

De små blå

Dansk Folkeparti skal regne med en ordentlig røvfuld. 

Partiet, som for få år siden havde store profiler som Alex Ahrendtsen og Pernille Bendixen, står med den relativ ukendte spidskandidat, Carsten Sørensen.  

Ikke desto mindre falder han godt i partiets vælgersegment med fokus på nære spørgsmål, som optager vælgerne. Han kan mere end blot at appellere til frygten for muslimer med krumsabler og snabelsko. Det skal nok sikre ham et enkelt mandat i det nye byråd.

Mon ikke også der falder et enkelt mandat af til et af de små partier i det fem-kantede valgforbund bestående af Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Liberaterne, De Lokalnationale og Nyt Odense.

Christel Gall fra De Lokalnationale skal nok trække nogle stemmer med hjælp fra veteranen Pernille Bendixen. Liberaternes Johnny Killerup, som tidligere på sommeren blev smidt ud af Venstre, har også et vist stemmepotentiale. Og med hjælp fra den farverige politiske ildsjæl, Kim Slott, fra Nyt Odense, kan der sikkert skrabes nok stemmer sammen, så der bliver plads til en af dem i det nye byråd.

Det store spørgsmål er bare, hvem det bliver? 

Det ene navn kan være et lige så godt bud som det andet, så måske vi bare skal nøjes med at rafle os frem til svaret. De vælgere, som overvejer at stemme på et af de nævnte fem partier skal i hvert fald vide, at deres krydser nærmest havner i et raflebæger. Alle stemmerne puljes, inden der sættes navn på det mandat, der eventuelt måtte være valgt. Det vil sige, at et kryds på for eksempel Johnny Killerup sagtens kan ende som en stemme på Christel Gall. Eller omvendt.  

Og mens vi rafler om navnet,  kan Peter Rahbæk Juel skænke sig en whisky-sjus. Den er hjemme!

ANALYSE: Det er ikke længe siden, at fagmediet NB-Kommune slog fast, at det kun er Kasper Ejsing Olsen fra Kerteminde, der er på vippen, når borgmesterposterne skal deles ud på Fyn.

Kenneth Muhs i Nyborg sidder sikkert på posten i Nyborg, lød analysen.

Men det kan blive mere spændende i Nyborg, end det umiddelbart ser ud til på papiret.

I hvert fald er det ikke sikkert, at Venstre helt per automatik genvinder de 13 mandater fra 2017, der gav partiet absolut flertal med et mandats overvægt.

In mente bør være, at det sidste mandat til Venstre, som Martin Huus fik ved kommunalvalget i 2017, blev leveret i valgforbund med Konservative, som ikke kom ind.

Konservative var altså med til at give Huus med 97 personlige stemmer pladsen frem for en konservativ.

Konservtive fik blot 291 stemmer, og var dermed langt fra næsten 750 stemmer, som et mandat kostede.

Prisen for et mandat er afhængig af, hvor mange der stemmer, og de fleste skal have listestemmer - altså stemmer på partiet for at få en byrådsplads. De får ikke i sig selv personlige stemmer nok.

Nye alliancer

Ved kommunalvalget denne gang kommer Konservative ikke til at lægge stemmer til et Venstre-mandat. For Konservative er i valgforbund med Nye Borgerlige og Liberal Alliance, men støtter dog Kenneth Muhs som borgmester.

De Konservative håber helt åbenlyst på, at Pape-effekten når til Nyborg og blæser Michael Gertsen, partiets spidskandidat, ind i byrådet – og gerne med en følgesvend.

Men det er ikke altid, at Christiansborgs valgvinde blæser ud i provinsen, og partiets spidskandidat i Nyborg skal præstere noget mere og bedre end de 13 stemmer, han fik ved valget i 2017. Det skal partiet også.

Dansk Folkeparti er undervejs i valgperioden blevet halveret fra 2 til 1.

Carsten Kudsk, der er 1. viceborgmester, blev først medlem af De Lokalnationale og er nu med i partiet Vi Lokale Demokrater med blandt andet Knud Ahrnkiel – også en frafalden DF’er fra Kerteminde.

Både DF og Kudsk er i valgforbund med Venstre.

Og den frafaldne Carsten Kudsk kan lidt paradoksalt komme Dansk Folkparti og også Venstre til gode, hvis Kudsk ikke kommer ind med sit nye parti.

Hans bedste resultat er 555 personlige stemmer, så han skal håbe på et febervalg nu, hvor han ikke har Dansk Folkepartis listestemmer til at fylde op med.

En spildt stemme på Carsten Kudsk kan altså lande hos Venstre eller Dansk Folkeparti.

Selv om Kenneth Muhs ifølge NB Kommunal sidder sikkert i sadlen og er en utrolig populær borgmester, har han kriller i maven op til dette kommunalvalg. Han blev fynsk topscorer ved det seneste valg, hvis man ser på, hvor mange personlige stemmer han fik i forhold til alle afgivne stemmer.

Topatlét

5.511 personlige stemmer fik Muhs i alt – svarende til 66 procent af alle Venstres stemmer i kommunen.

Men ligesom en topatlet bliver målt på sin seneste toppræstation gælder det samme politikere.

For borgmesterens popularitet er både Venstres styrke og akilleshæl.

For hvad nu hvis Venstres nedtur på Christiansborg rammer Nyborg med blot et vindpust.

Kenneth Muhs trak 7 ud af Venstres 13 mandater i Nyborg i 2017, og selv om den nuværende borgmester er i politisk topform, hvad så med de øvrige kandidater på listen – ingen af dem kunne komme i byrådet på deres personlige stemmetal.

Socialdemokratiet håber på, at Sonja Marie Jensen, der er gryende politiske stjerne, som har bevågenhed hos moderpartiet helt ind på Christiansborg, måske kan gøre en forskel for partiet, og det er der i den grad også behov for.

For mens Venstre gik frem med 16 procent i 2017, gik Socialdemokratiet tilbage med 8 procent.

Socialdemokraterne, der frem til borgmesterkuppet i 2013 havde siddet på magten i generationer i Nyborg, blev direkte ydmyget i 2017, hvor Venstre vandt alle valgsteder over Socialdemokratiet – selv på de store valgsteder i Nyborg.

Sonja Marie Jensen taler til mange unge vælgere, og der er stor sandsynlighed for, at hun får et rigtig godt personligt valg nu, hvor hun er spidskandidat.

Hendes forgænger Vibeke Ejlertsens 1321 stemmer i 2017 må være inden for rækkevidde.

I 2017 fik Sonja Marie Jensen 637 personlige stemmer.

Håndklædet i ringen

Uden helt at kaste håndklædet i ringen til Venstre taler partiet dog helt åbent om, at Sonja er ung og har et skud mere i bøssen i 2025.

Meget ved dette valg afhænger af, hvilken dagsorden, der bliver den dominerende.

Byggeriet på Lynfrosten-grunden har givet Venstre rigtig meget modvind. Alle andre partier end Venstre vil have renset op på grunden, inden der bygges nye butikker.

Ældreplejen er som i mange andre kommuner et centralt emne, men udfordringerne er de samme: rekrutterings-problemer og et stigende antal ældre, der belaster økonomien.

Det er svært at sætte en rigtig hård kant på det emne.

Blå blok kan til gengæld henvise til en rigtig sund økonomi, lav ledighed, kommende store anlægsprojekter og godt gang i boligbyggeriet i store dele af kommunen.

Og alle budgetforlig har haft bred tilslutning af alle partier.

På minus-siden er til gengæld problemer med at skabe nye arbejdspladser i kommunen og en stagnation i indbyggertallet.

- Det er helt afgørende, at alle kan afgive deres stemme, og det alle steder kan ske på en både tryg og forsvarlig måde.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) mandag på pressemødet og slutteligt henviste hun til, at man som stemmeberettiget har mulighed for at brevstemme helt frem til på fredag, den 12. november. 

Og det er netop den sidste opfordring, der placerer en rynke eller to hos nogle af de valgansvarlige i de fynske kommuner.

Travlt fra morgenstunden

I Svendborg fortæller valgchef Kim Christoffersen, at de forsøger at skrue op for mandsskabet og åbningstiderne på de steder, hvor man kan brevstemme i kommunen, men at ulempen, ved at folk drøner op til valgstederne nu, er, at de så ikke er herrer over hvor mange, der kommer:

- Vi har i princippet 47.000 mennesker, der potentielt kan møde op og vil brevstemme lige nu. Det er det værste scenarie, siger valgchefen.

På Nordfyn har de tirsdag fået en smagsprøve på, hvad der eventuelt kan vente dem de næste dage, frem til at brevafstemningsstederne lukker på fredag.

- Der brevstemmes på livet løs, og vi kan virkelig mærke en øget interesse, fortæller Eva Skou Rasmussen, der er fuldmægtig i Nordfyns Kommune.

Og det samme oplevede stabschefen i Middelfart Kommune, Steen Møller, da han var forbi et af kommunens brevafstemningssteder tidligere i dag.

- Her til formiddag har der uden tvivl været mere run på efter aftenens udmelding og opfordring fra statsministeren, lyder det fra stabschefen.

I Svendborg er det netop tirsdag formiddags erfaringer, der bekymrer valgchefen i kommunen, Kim Christoffersen. Derfor håber han også, at de folk, der kan, vælger at stemme på selve valgdagen og ikke før, for valgstederne ér klar til at modtage og håndtere de folk, der kommer:

- Vi forbereder os på at gøre valgstederne så sikre som muligt på valgdagen, og det kan vi, fordi vi ved hvor mange og hvad, der venter os.

Et velkendt koncept

På pressemødet fortalte statsministeren, at Indenrigs- og Boligministeriet lige nu er i tæt dialog med sundhedsmyndighederne og kommunerne om nogle spilleregler på de kommunale valgsteder. Én af dem er muligheden for at stemme udendørs.

I de fynske kommuner skaber statsministerens ordre om muligheden for at kunne stemme udendørs dog ikke panik.

- Vi kender konceptet, og selvom der denne gang måske er flere, der vil stemme udendørs, end de andre gange, bliver det ikke et problem, understreger valgchef i Svendborg Kommune.

Og på Nordfyn stemmer de i.

- Vi er klar til at tage i mod, siger Eva Skou Rasmussen.

Selvom konceptet om at afgive sin stemme gennem en nedrullet bilrude er velkendt og -brugt, er de både i Svendborg og på Nordfyn klar over, at der om en uge kan være flere biler foran valgstederne, men det løser man med mere mandskab, flere transportable valgurner og et nødvendigt impulskøb.

- Vi har nødindkøbt en trådløs ringeklokken, så folk i bilerne, kan få fat i en valgvagt uden at gå ud af bilen, fortæller Eva og understreger:

- Der er tænkt mange tanker om det her.

I Middelfart skal valg-generalen onsdag på en inspiceringstur til kommunens valgsteder, men på det kommunale kontor har de allerede tænkt i alternative løsninger.

- Vi leger lidt med tanken om nogle caféborde ude i det fri, for hvis alle tænker, der er drive-in afstemning, så kommer der nok lidt lange køer, fortæller stabschef og ansvarlig for kommunalvalget i Middelfart Steen Møller. 

På grund af den stigende coronasmitte udsendte Indenrigs- og Boligministeriet i sidste uge sammen med Sundhedsstyrelsen en række aktuelle retningslinjer til kommunerne for sikker afholdelse af valget. Alle er tiltag, kommunerne kan vælge at tage i brug, og altså ikke noget, de er tvunget til på nuværende tidspunkt.