25. maj. 2020 kl. 23:04
Masoud Jafari Pouia. Redigering: Malte Jørstad

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Red Barnets sommerlejr i Assens mangler i år 50 tilmeldinger. Ifølge organisationen hænger de manglende tilmeldinger sammen med, at Odense Kommune i år ikke har gjort nok for at få tilmeldinger til lejrene.


“Der skal handles hurtigt.”

— Tim Vermund, byrådsmedlem, Socialdemokratiet

- Det er simpelthen så ærgerligt. Det giver en følelse af afmagt.

Sådan siger Sara Ekknud Windell, der er formand for Red Barnets lokalforening i Odense. Hun og Red Barnet står med 50 ubesatte pladser på årets sommerlejr.

Læs også: Mohammad er på sommerlejr for flygtninge med PTSD:
  • Man gør alt for at se sin familie smile
Gå tilbage Del
15. jul. 2019 kl. 10:40

Mohammad er på sommerlejr for flygtninge med PTSD:
  • Man gør alt for at se sin familie smile

Malte Jørstad

Mohammad Gomaas far har PTSD efter voldsomme oplevelser med krig og flugt. I sommerferien fik hele familien ånderum på en lejr for flygtninge på Langeland.


Mohammad Gomaa finder bolde frem fra en kasse fyldt med legetøj, og snart er legen med lillebroen i gang på den store græsplæne.

- Dem på min alder vil synes, at de ting, vi laver, er lidt barnlige. Men man gør det også for sine søskende og for sin familie. Man vil gøre alt for at se sin familie smile, fortæller 16-årige Mohammad Gomaa.

Han er på sommerlejr for flygtninge, der har PTSD i familien. Mohammads familie er med, fordi der hviler en tung skygge over forældrenes fortid.

Malte Jørstad
Her er sommerlejrens deltagere på vej til vandet.

- Min far flygtede fra Palæstina til Kuwait, før han kom til Danmark. Min mor er fra Algeriet, fortæller Mohammad Gomaa.

- Jeg var der ikke på det tidspunkt, men jeg kan godt sætte mig ind i, at det har været svært for mine forældre. Jeg troede ikke, min far havde det så svært, men han har fortalt mig, at han fik PTSD, da han slap væk fra krigen.

I alt er 20 børn og otte voksne med på lejren, der arrangeres af Red Barnet og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Ville ikke tale med nogen

Da Mohammads far, Ashraf Gomaa, kom til Danmark, begyndte han at få det anderledes, fortæller han.

- Jeg havde ikke lyst til at være sammen med andre mennesker. Når du har PTSD, vil du gerne være alene, du vil isolere dig. Det skyldes tortur og alt det, vi oplevede under krigen, fortæller Ashraf Gomaa.

Han er ikke i tvivl om, hvordan lejren hjælper ham.

- Når du er her, begynder du at lære folk at kende. Du møder andre, der har det på samme måde. Men det bedste er, at vores børn er meget, meget glade, siger han.

Louise Schwartz, der er afdelingsleder for traume- og torturoverlevere ved Region Syddanmark, fortæller, at sommerlejren ikke skal ses som behandling. Alligevel kan deltagernes erfaringer bruges, når lejren slutter.

- Når man har PTSD kan det være svært at få overskud til at have gode oplevelser med sin familie. På sommerlejren får deltagerne gode oplevelser væk fra dagligdagen, og de kommer i kontakt med den, de var, før de blev syge, siger hun.

- Nogle af de erfaringer, de får på lejren, kan vi trække ind i behandlingen, fordi de får et nyt perspektiv på tilværelsen og begynder at tro på, at der er gode oplevelser derude.

Malte Jørstad
De fleste af lejrens aktiviteter foregår i naturen. Her er en gruppe deltagere taget til den nærliggende havn for at fange krabber.

- Fire dage er ikke nok

Deltagerne på sommerlejren stimler sammen for enden af græsplænen bag det forsamlingshus, hvor de har boet i løbet af ugen. Det er tid til fællesfoto.

Mohammad står sammen med sin familie og smiler til kameraet.

- Jeg er meget tilfreds. Det er lidt sørgeligt at skulle sige farvel, men jeg glæder mig til måske at skulle med næste år, siger han.

Da en stor, blå bus en time senere triller på plads foran huset, er det tid til at finde en plads og begive sig tilbage til hverdagen.

- Fire dage er ikke nok, smiler Mohammad Gomaa, før han forsvinder ind i bussen.

Malte Jørstad
Mohammad Gomaa og hans familie er med på årets fællesfoto, før sommerlejren slutter for i år.

Sommerlejren for flygtningefamilier med PTSD er et årligt initiativ.

Typisk deltager omkring 35 flygtninge hvert år.

Se hele indslaget om Mohammad Gomaas sommerlejr her:

Tøjet er ellers pakket, de frivillige er på plads, og der er styr på mad, aktiviteter og overraskelser - men børnene mangler.

- Jeg ved ikke, hvad årsagen er. Vi møder mange søde pædagoger og lærere, der rigtig gerne vil os, så jeg ved ikke, om det er et system, der er fejlet, eller om det også er coronaens skyld, siger Sara Ekknud Windell.

Normalt er hundredevis af udsatte børn og forældre hvert år på Red Barnets feriekolonier, for at få en sommerferieoplevelse, der kan måle sig med de dyre udlandsrejser, klassekammerater og kolleger tager på.

Kommunen plejer at hjælpe

Én ting har dog ændret sig fra sidste år.

Odense Kommune plejer at hjælpe med at sprede budskabet om lejrskolen ved at lade lærere, pædagoger og socialrådgivere fungere som bindeled mellem lejrskolen og de udsatte familier, der typisk deltager.

- De børn, vi skal have med, skal selvfølgelig være dem, der har mest brug for det. Derfor sørger vi for, at det er pædagoger og skolelærere, der er med til at tage beslutningen om hvilke børn, der skal med, siger Sara Ekknud Windell.

- Vi tror på, at det er skolelærerne, der ved hvilke børn, der har kunne have godt af at være med, tilføjer hun.

Læs også: Margit er klar ved hjertestop:
  • Jeg synes det er en smart ordning
Gå tilbage Del
25. maj. 2020 kl. 17:15
Fyn

Margit er klar ved hjertestop:
  • Jeg synes det er en smart ordning

Ole Holbech

På knap en måned har over 1.000 personer i Region Syddanmark valgt at hente hjerteløberordningens app ned på deres telefon.


1. maj blev Region Syddanmark del af Trygfondens nationale Hjerteløberordning. Siden er der registreret over 10.000 hjerteløbere i regionen.

En af dem der har meldt sig er Margit Kaas, som er anestæsisygeplejerske på OUH, og for hende er der en helt oplagt årsag til at være med.

- Hvis et menneske falder om med hjertestop, er livreddende førstehjælp vigtig i forhold til chancen for overlevelse.

For at blive en af de mange tusinde hjerteløbere skal man downloade en app til sin smartphone.

Via appen bliver man kaldt ud, hvis der er et hjertestop nærområdet.

- Jeg synes det er en smart ordning. Den er nem at downloade på sin telefon, og den kan være med til at sikre, at hjælpen kommer rigtig hurtig frem, siger Margit Kaas.

Når appen er hentet ned på telefonen bruges de geografiske data til at finde den nærmeste hjerteløber, som så bliver alarmeret.

Når en hjerteløber er alarmeret, vil de enten løbe efter en hjertestarter, eller løbe direkte til den hjertestopramte, hvor de hjælper til, indtil det professionelle beredskab kommer frem.

- Kan du lidt førstehjælp, kan du hente en hjertestarter og har du mod på at pakke den ud, kan du redde et andet liv ved at støde patienten, så skal man tilmelde sig.

De Region Syddanmark blev en del Fondens nationale Hjerteløberordning var der tilmeldt 8.820 hjerteløbere. Siden 1. maj er tallet steget til 10.112.

På landsplan har over 87.000 personer meldt sig som hjerteløbere.

Info om Region Syddanmarks hjerteløberordning:

  • I perioden 1. maj til 15. maj har der været 31 hjertestopudkald i Region Syddanmark
  • I 25 af de 31 udkald, var der minimum en hjerteløber, der accepterede udkaldet
  • På udkald med hjerteløbere, var der i gennemsnit 5,5 hjerteløbere, der accepterede udkaldet
  • På udkald med hjerteløbere, var der mellem 1 og 14 hjerteløbere, der accepterede udkaldet

Kilde: Trygfondens nationale Hjerteløberordning

Ifølge Odense Kommune, har det været svært at nå ud til familierne på grund af coronakrisen, og derfor har rekrutteringen været mindre.

Red Barnet er dog uforstående overfor, hvorfor kommunen ikke gør mere:

- Vi har haft gentagne møder med kommunen, så de ved godt, at vi mangler børn, siger Sara Ekknud Windell.

Det ærgrer dem, at de ikke kan få den nødvendige opbakning.

- Jeg bliver simpelthen så ked af det. Vi har mange frivillige, der gør en fantastisk indsats og lægger mange timer i arbejdet for at give børnene en fantastisk sommer. Det gør mig så frustreret, at jeg og alle de frivillige bruger vores fritid på det her, og så står vi her og mangler børn.

- Nogle gange har man brug for et skub

Trine Olsen er en af dem, der har nydt godt af tilbuddet om at komme på Red Barnets ferielejr i mange år. Hun var på sin første ferielejr, da hun var ni år gammel, og i år er hun med som frivillig.

- Det er med til at styrke én både socialt og personligt, siger hun til TV 2/Fyn.

Læs også: Museer på Fyn åbner igen: Ægtepar kørte to timer for at opleve jernbanemuseet
Gå tilbage Del
25. maj. 2020 kl. 14:55

Museer på Fyn åbner igen: Ægtepar kørte to timer for at opleve jernbanemuseet

Ole Holbech/Redigering: Maja Kærhus Jørgen

Mandag genåbnede Danmarks Jernbanemuseum. Det modtages med glæde af danske turister, der savner oplevelser.


Efter det blev besluttet, at kulturinstitutioner skulle være en del af genåbningens fase 2, begynder fynske museer nu så småt at genåbne.

Danmarks Jernbanemuseum i Odense åbnede mandag, og museumsdirektøren Steen Ousager har set frem til genåbningsdagen.

- Vi har også haft travlt, der var folk inde i søndags for at gøre det sidste klar. Nu er vi klar, og så skal folk bare myldre ind og købe nogle årskort, siger han til TV 2/Fyn.

Ægteparret Bente Jensen og Anders Jensen fra Dalby på Sjælland stod klar, da museet åbnede portene i formiddags. De har været på tur i Danmark og satte kursen mod Fyn, da de hørte rygter om jernbanemuseets genåbning.

- Vi opdagede det i forgårs, da vi holdt i Sønderborg. Så blev vi enige om at køre herop, fortæller Bente Jensen.

Bente Jensens morfar var lokomotivfører, og derfor er interessen stor.

Ole Holbech
Ægteparret Bente Jensen og Anders Jensen er på rundtur i Danmark.

- Jeg håber at få lov til at se nogle af de lokomotiver, jeg som barn var med ude at køre i, siger hun.

Desuden ser parret frem til at se lokomotivet, der var med i en "Olsen Banden"-film.

Få restriktioner

Ifølge museumsdirektøren vil Bente og Anders Jensen ikke blive skuffede.

Steen Ousager oplyser nemlig, at besøgende overordnet set vil møde et velkendt jernbanemuseum. Dog vil alt ikke være som det plejer.

- Vi har spærret af ind til nogle af de vogne, man kunne gå ind i. Man kan stadig kigge ind, men man kan ikke gå ind, siger han.

Desuden er legeområder med meget legetøj også lukket ned, og på børnebanegården er der begrænsning på ti ad gangen.

- Og i vores minitog som vi kører med ude på pladsen, der har vi også begrænsning og lavet streger til, når man skal stå i kø, siger Steen Ousager.

Danmarks Jerbanemuseum har brugt nedlukningen til praktiske gøremål og planlægning. De har blandt andet malet væggene, ryddet op i eftersynsgravene og fortsat restaureringen af én af deres ældste togvogne

- Vi har faktisk også gjort noget ved udearealerne, så de fremstår pænere, end de nogensinde har gjort før, siger Steen Ousager.

Øde i Danmark

Parret fra Dalby holder i øjeblikket ferie i Danmark i deres autocamper. I år har det været en anderledes oplevelse end normalt.

- Det har været lidt bart. Der har ikke været så mange mennesker, siger Anders Jensen.

“Der har ikke været så mange mennesker”

— Anders Jensen

De var i Ebeltoft først på turen.

- Der var byen helt øde. Der var ikke nogen butikker, der havde åbent. Man kunne godt se de gamle ting, men kun udvendigt, siger Bente Jensen.

Overblik: Disse steder gør klar til at åbne

Mandag den 25. maj:

  • Danmarks Jernbanemuseum, Odense.
  • Danmarks Fuglezoo, Tommerup.

 

Tirsdag den 26. maj:

  • Fjord & Bælt, Kerteminde.
  • Kunstmuseum Brandts, Odense.
  • Johannes Larsen Museet, Kerteminde.
  • Borgmestergården, Nyborg.
  • Vikingemuseet Ladby, Kerteminde.
  • Clay - Keramikmuseum, Middelfart.

 

Onsdag den 27. maj:

  • Odense Zoo, Odense.
  • Den Fynske Landsby, Odense.
  • Terrariet Reptile Zoo, Vissenbjerg.

 

Torsdag den 28. maj:

  • Naturama, Svendborg.
  • Faaborg Museum.

 

Fredag den 29. maj:

  • Odense Aafart.

 

Onsdag den 3. juni:

  • Møntergården, Odense.
  • H.C. Andersen Museum, Odense.
  • H.C. Andersens barndomshjem, Odense.

 

Allerede åbnet:

  • Marstal Søfartsmuseum, Ærø.
  • Egeskov Slot, Kværndrup.

Projekter må vente

Nedlukningen har haft store omkostninger for Danmarks Jernbanemuseum. Det er ikke gjort endeligt op, men Steen Ousager vurderer, at de har mistet et større millionbeløb.

- De penge vi havde sparet op til at lave udstillinger og gøre noget ved vores udeområder, de er brugt til det her. Jeg håber, vi kommer til at se rigtig mange penge i den kommende tid, så vi alligevel kan komme i gang med vores projekter, siger han.

Museumsdirektøren fortæller, at museet har intensiveret markedsføringen og fået fintunet webshoppen.

- Jeg tror, vi sælger tre til fire gange mere nu, end vi gjorde før corona-krisen, siger Steen Ousager.

Udover Danmarks Jernbanemuseum genåbner en række fynske museer og kulturinstitutioner i denne uge.

Hun forstår godt, at der kan være svært at skaffe deltagere til sommerlejren uden kommunens hjælp.

- Da jeg meldte mig til første gang, var det en pædagog, der fortalte mig om lejren. Det var med til at gøre, at jeg var mere tryg ved at tage afsted, husker hun.

- Nogle gange har man brug for et skub fra én, der kender dig og ved, hvordan du er som person, siger hun og tilføjer, og at det netop er det, pædagogerne kan.

Vil tage sagen op i udvalg

TV 2/Fyn har kontaktet Odense Kommune for at få en reaktion på utilfredsheden fra Red Barnet Odense.

Det har ikke været muligt for kommunen at stille op til interview mandag, men i en mail til redaktionen skriver de følgende:

"Vi samarbejder meget gerne med de sociale foreninger, så familier med udsatte børn får kendskab til tilbuddene. Desværre oplever vi mindre interesse i år på grund af usikkerhed over hele corona-situationen".

Ifølge mailen vil kommunens medarbejdere gøre en ekstra indsats for at skaffe deltagere i de kommende uger.

Byrådsmedlem Tim Vermund (S) fortæller til TV 2/Fyn, at han ønsker, at den proces bliver effektiviseret.

Læs også: Fynsk virksomhed om coronapakke:
  • Et skridt i den rigtige retning
Gå tilbage Del
25. maj. 2020 kl. 18:59
Fyn

Fynsk virksomhed om coronapakke:
  • Et skridt i den rigtige retning

Thomas Larsen-Bjerre Redigering: Malte Jørstad

Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede mandag regeringens erhvervspakke, der skal fremme eksporten. Et skridt i den rigtige retning, mener fynsk direktør.


“Det er små skridt, men dem tager vi også gerne imod”

— Henrik Knudsen, direktør, Desmi Ro-Clean

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) besøgte mandag Odense som led i lanceringen af regeringens hjælpepakke til erhvervslivet. Pakken skal sparke eksporten i gang igen og hjælpe de små og mellemstore virksomheder ud på den anden side af corona-krisen.

Pakken er en udmøntning af den politiske aftale fra den 18. april, hvor der blev afsat 225 millioner kroner til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021.

I forbindelse med erhvervspakken besøgte udenrigsministeren Odense-virksomheden Desmi Ro-Clean, der blandt andet laver pumpesystemer. Næsten alt, virksomheden producerer, bliver eksporteret, og derfor er administrende direktør Henrik Knudsen glad for, at der er fokus på eksportvirksomheder.

- Det betyder jo, at nu skal eksporten i gang igen. Det er små skridt, men dem tager vi også gerne imod, siger Henrik Knudsen.

Der skal mere til

Henrik Knudsen kalder det et skridt i den rigtige retning og falder dermed i tråd med Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

Han påpeger, at coronakrisen vil mærke eksportvirksomhederne længe endnu.

- Mens Danmark så småt åbner op igen, er der stadig lukket på vores vigtigste eksportmarkeder. Jeg er meget bekymret for de kommende kvartaler, når lavvæksten i verdensøkonomien for alvor rammer Danmark. Dansk eksport skal ikke blot genstartes, men genopfindes i kølvandet på coronakrisen. Derfor skal vi turde tænke nyt og langsigtet, siger Lars Sandahl Sørensen til Ritzau.

- Der skal mere til. For selvom vi langsomt åbner landet herhjemme, er der stadig mange af de lande, vi eksporterer til, hvor grænserne er lukkede. Udenrigsministeriet skal ud og sondere terrænet, siger Henrik Knudsen og fortætter:

- Vi har for eksempel ikke kunnet sidde sammen med vores kunder i udlandet og forhandle. Det betyder noget, at man kan mødes og snakke om tingene. Vi har da mærket, at aktiviteten er dalet, siger Henrik Knudsen.

Hjælp til virksomhederne

Udenrigsministeriet laver en "udrykker-enhed", der vil opsøge mere end 1.000 berørte danske små og mellemstore virksomheder og 100 udenlandskejede virksomheder.

Samtidig vil ministeriet tilbyde gratis akutrådgivning og assistance til danske virksomheder, der på markeder på tværs af verden oplever problemer med for eksempel told samt varer og personers fri bevægelighed på grund af coronakrisen.

Udenrigsministeriets priser for øvrig eksportrådgivning halveres desuden for alle virksomheder, mens små og mellemstore virksomheder gennem tilskud kan få reduceret prisen med samlet 75 procent.

For Henrik Knudsen og Desmi Ro-Clean er Udenrigsministeriets erhvervspakke ikke hele løsningen på et verdensmarked, der stadig døjer med følgevirkningerne af coronapandemien, men det er et skridt i den rigtige vej.

- Det har den effekt, at vi kan mærke, at der begynder at ske noget, siger Henrik Knudsen.

- Vi skal handle hurtigt, for det er sommerferie lige om lidt. Hvis vi skal have fundet de børn og have dem tilmeldt, så er det vigtigt, at vi kommer i gang nu, siger han.

Tim Vermund vil bringe sagen op i kommunens Børne- og Ungeudvalg.

- Det her drejer sig om børnene, og det er vores vigtigste opgave, hver eneste dag at gå på arbejde for at børnene får nogle gode liv og gode oplevelser. Så må vi bare gøre det, siger han.

Trine Olsen, der ser frem til sin første sommerlejr som frivillig, håber på, at det lykkes at få besat de tomme pladser.

- Der skal selvfølgeligt være nogen børn, ellers bliver lejrene ikke til noget. Derfor håber jeg, at der er nogen, der vælger at tage med. Jeg vil bare sige, at det er virkeligt fedt, og man kommer ikke til at fortryde det, siger hun.

Se indslaget om de 50 tomme pladser, der blev sendt på TV 2/Fyn mandag 25/05-20.
I går kl. 18:19
Tophistorie
Anders Høgh

Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.


Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.


- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.


Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.


Illoyal

Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.

Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.

Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.

- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.

- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.

- Gå af, Kasper

Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.

Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.

Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.

Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.

Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.

Flere løgne

Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.

I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.

De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.

Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.

Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.

Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.

Fik “gult kort”

Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.

Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.

- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.

Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.

- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.

Læs også: Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Gå tilbage Del
19. jan. 2025 kl. 22:17

Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske

TV 2 Fyn

Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.


Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.


- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.


- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.


Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.


Opfordret til at trække sig

I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.

På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.

Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.

Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.

Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.

Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.

Beskyldt for flere usandheder

Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.

I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.

De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.

Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.

Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.

Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.

Siger stop

Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.

I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.

- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.

- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.

Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?

- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen

Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.

- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.

Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.

- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.

Beskidt spil

Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.

- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.

- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.

Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.

- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.

Er politik blevet et mere beskidt spil?

- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.

I går kl. 14:07
Tophistorie
Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

Mikkel Skov Svendsen

Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.

Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.

Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.

Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.

- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.

Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.

Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.

Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.

Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.

Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.

Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.

- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.

I går kl. 20:36
Fyn

To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.


Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.


Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.


Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.


Solgt i hele landet

For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.

Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.

Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.

Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.

Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.

Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.

Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.

Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.

Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.

Alexander Aagaard

Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).

Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.

- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.

I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.

Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.

I går kl. 17:38
Peter Salomon

Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.


- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.


Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.


- Det skal stoppes

Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.

- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.

Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.

- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.

Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.

Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.

Nedprioriteret

Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.

- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.

Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?

- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.

- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.

I går kl. 16:23
Tim Kyhn

Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.


Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.


Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.


Inde i sengen lå den ældre mand.


Samlede sammen til ny elkedel

Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.

Læs også: Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
Gå tilbage Del
I går kl. 14:07

Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske

Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.

Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.

- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.

Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.

Fundet ved et tilfælde

Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.

Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.

Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

Opdatering klokken 16.18

Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.

Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.

På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.

Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.

Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.

- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.

På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.

Der er ingen meldinger om kødannelser.

I går kl. 14:49
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.


Det oplyser klubben på sin hjemmeside.


Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.


I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.


Barndomsdrøm

Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.

- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.

- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.

Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.

- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.

Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.

Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.

Svante Lyngsie

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.

Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.

Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.

Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her