Marianne troede, det blev bøvlet at droppe bilen - hun blev overrasket
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En friskere start på dagen, mere motion og hurtigere gennem trafikken. I en arbejdsuge skiftede Marianne Lunde Hansen sin bil ud med en cykel og blev positivt overrasket. - Jeg har været doven, fordi bilen bare har været tilgængelig, siger hun.
Marianne Lunde Hansen stiller sin lånte elcykel op ad en mur hos autoværkstedet Alnor Biler. Hun går langs med værkstedet hen mod en lille grusparkeringsplads bagved.
- Ej, hvor er den fin. Du har også vasket den, udbryder hun, da hun får øje på sin hvide Audi A3.
- Du er ready to go, svarer mekanikeren Jesper.
Så dyr er din bil i virkeligheden - disse udgifter glemmer du
Vidste du, at dine egne udgifter til din bil kun dækker to tredjedele af, hvad det rent faktisk koster, at du har den? Resten betaler vi andre.
Det er dyrt at have bil. Det bør overraske kun ganske få. At du til gengæld kun betaler to tredjedele af de samlede omkostninger på din bil, overrasker dig måske.
Der er nemlig flere ting, man ikke tænker over, når man kører dankortet igennem hos bilforhandleren. En i øvrigt vild handling i sig selv - i hvert fald første gang, man prøver det.
- Du har din fokus på din privatøkonomi, men der er jo i virkeligheden langt flere omkostninger ved at have bil, fortæller Torben Lund.
Han er afdelingschef hos FDM, og han ved alt, der er værd at vide - og mere til - om biløkonomi.
Grafikken tager udgangspunkt i, at man køber en ny bil til 350.000 kroner, kører 20.000 kilometer om året og har bilen i 5 år.
Den største ting, en ny bilejer misser, er det kæmpe værditab, der følger så snart, bilen har forladt forhandleren. Dertil kommer alle de gener, der er ved, at vi kører bil.
- Når vi kører i vejen for hinanden, påfører vi hinanden en udgift. Fordi den tid, vi spilder ved at holde i kø, har en værdi. Når der sker uheld engang imellem, er det også rigtig dyrt for samfundet. Man kan også værdiansætte det, at biler støjer.
- Så udover de almindelige omkostninger, man tydeligt kan se, når man har bil, såsom at købe den, betale af på lån, fylde brændstof eller energi på og få den repareret, er der nogle såkaldte eksterne omkostninger, som er samfundets omkostninger ved, at du har bil, og jeg tror, at de færreste private også tænker over, at de eksisterer, fortæller Torben Lund.
25 kroner for en tur til bageren
Man antager, at det koster cirka 2.000 kroner ekstra om måneden at have bil, end det du selv bruger på eksempelvis ejerafgift, brændstof, parkering, bilvask og service - og det er uanset, om du kører i dieselhakker eller grøn elbil.
- 80 procent af omkostningerne, der er forbundet med bilkørsel er uafhængig af, hvilken type bil man kører i. En elbil kører lige så meget i vejen som andre biler, og den forårsager lige så mange uheld, forklarer Torben Lund.
Til gengæld har elbilen en fordel, når vi taler støj, luftforurening og klima.
Og så spørger du måske; hvad kommer det egentlig mig ved, når det trods alt ikke er mig, der direkte betaler den ekstraregning?
- Jo, det kunne man godt spørge om, men der er jo alligevel en gene for dig. Det, at du holder i kø og bander over, hvorfor de andre også har fået den idé at køre samtidig med dig, og nu kan du ikke nå i vuggestuen og hente dit barn, siger Torben Lund.
- Du vil jo nok godt give et eller andet for at undgå at være i den situation. Det er dén værdi transportøkonomerne på Danmarks Tekniske Universitet har udregnet.
Og nå ja, det kommer rigtig meget dig ved, hvis det - som Torben Lund forudser, og han er trods alt den klogeste afdelingschef i FDM - ender med, at der bliver indført kørselsafgifter i Danmark.
Så skal du pludselig til at vurdere, om du vil betale 25 kroner for at køre til bageren søndag morgen, eller om du vil betale 37 kroner for at komme mod sommerhuset på samme tidspunkt som alle andre fredag eftermiddag
Fyn skifter gear
Vi kører mere i bil end nogensinde, og i Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?
Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?
Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.
I en lille uge har Marianne Lunde Hansen testet, om hendes hverdag kunne fungere på en elcykel frem for med bilen, som hun normalt bruger til alt. Så bilen har været på værksted, nu hvor den alligevel ikke skulle bruges.
- Det bliver dejligt at komme ind bag rattet, men jeg kommer faktisk til at savne at cykle, siger hun.
Ny udsigt fra cykelsadlen
Mens bilen har været på værksted, har Marianne Lunde Hansen dagligt cyklet mellem hjemmet i Næsby og hendes frisørsalon i Bolbro. En tur på cirka fem kilometer plus ture til indkøb og træning.
“Jeg er blevet overrasket over, hvor doven jeg har været, fordi bilen bare har været tilgængelig”
Og skiftet fra bil til cykel har overrasket hende positivt.
- Jeg synes, det er gået godt. Jeg har været meget mere frisk. Jeg er ikke et morgenmenneske, men det har ikke været et problem at komme afsted på cyklen om morgenen, og når jeg er kommet frem, har jeg følt mig klar til dagen. Om aftenen har jeg været mere naturligt træt, end jeg plejer, siger hun og tilføjer:
- Jeg har faktisk tabt mig et halvt kilo.
Marianne elsker sin bil: - Men det er jo dovent at hente en liter mælk i bil
Marianne Lunde Hansen fra Odense bruger sin bil til alt: Arbejde, indkøb og børnekørsel. Nu parkerer hun bilen i en uge for at teste, om hverdagen kan fungere uden. - Alt er bare så nemt med bilen, siger hun.
Den hvide Audi A3 stryger gennem Odense. Bag rattet sidder 40-årige Marianne Lunde Hansen.
Det er mandag morgen, grå skyer dækker himlen, og vinduesviskerne kører fra side til side.
- Det er typisk, at man skal starte lige præcis i dag. Men jeg er frisk på en udfordring, siger hun.
Udfordringen består i, at hun skal lade sin bil stå i en lille uge. Normalt er bilen hendes trofaste følgesvend på arbejde, på indkøb, til træning og til transport af hendes to drenge på 10 og 13 år. Men som en del af Fyens Stiftstidendes og TV2 Fyns serie "Fyn skifter gear" har hun sagt ja til at undvære bilen.
- Jeg vil gerne investere lidt i at få cyklet mere. Få lidt mere motion og være lidt mere bevidst om, hvad jeg bruger bilen til. Selv en liter mælk henter jeg jo med bilen, siger hun og tilføjer:
- Det er nok lidt dovenskab. Ja, det er faktisk ret dovent.
En inkarneret bilist
Marianne Lunde Hansen bor i Næsby og har sin egen frisørsalon i Bolbro. Det er en tur på cirka fem kilometer.
“Alting er jo bare 10 gange nemmere i bil. Man kommer hurtigere frem, og man drypper ikke af sved eller regn som efter en cykeltur”
Denne mandag morgen svinger hun dog sin Audi ud på en omvej. Den skal på værksted, nu hvor hun alligevel ikke skal bruge den. Da hun har afleveret bilnøglerne til mekanikeren, siger han med et grin:
- Kan du nu have en god cykeltur!
Regnen siler ned, og Marianne Lunde Hansen slår en paraply op, mens hun går hen mod letbanestoppet ved Ikea. Den elcykel, hun skal bruge, bliver først leveret til hende ved salonen om eftermiddagen, så for første gang nogensinde trækker hun en billet til letbanen.
Kan du undvære bilen?
For mange er bilen blevet en næsten uundværlig livsledsager - men kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme, og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Følg eksperimentet hos TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, hvor de to hovedpersoner vender deres hverdag på hovedet, for at få det hele til at hænge sammen.
- Alting er jo bare 10 gange nemmere i bil. Man kommer hurtigere frem, og man drypper ikke af sved eller regn som efter en cykeltur. Bilen er bare tilgængelig, og når jeg har fri, kan jeg komme hurtigt hjem til børnene, selvom jeg måske skal handle på vej hjem, siger hun.
Vil du betegne dig selv som en inkarneret bilist?
- Ha ha, ja. Jeg elsker min bil, og jeg tænker mere som en bilist end som en cyklist. Men nu skal jeg være blød trafikant.
42.000 flere biler
Marianne Lunde Hansen er ikke atypisk. Vi kører i bil som aldrig før på Fyn, og der er nu 247.700 personbiler på Fyn ifølge FDM. Det er 42.000 flere end for 10 år siden.
Samtidig viser Odenses nyeste transportvaneundersøgelse, at langt størstedelen af os vælger bilen som transportmiddel. 57 procent af turene i Odense Kommune foregår i bil, mens det kun er 17 procent på cykel og tre procent med kollektiv trafik.
Biltrafikken skaber både trængsel og belaster klimaet. Derfor vil Odense Byråd reducere trafikkens CO2-udledning med 100.000 ton frem mod 2030. Bilernes klimapåvirkning er dog ikke afgørende for Marianne Lunde Hansens valg om at undvære sin bil.
- Jeg vil gerne sige, at det har betydning, men nej. Der er så meget andet, man kan gøre for klimaet. Det er godt at tage cyklen for ens sundhed, for økonomien og for de gode vaner, men klimaet - nej, det gør ikke den store forskel, hvad vi gør i lille Danmark.
Mor, det kommer jo ikke til at ske
Inden Marianne Lunde Hansen begiver sig ud i forsøget med bilfrie dage, kan hun også se fordele i at undvære bilen.
- Det er meget fedt med den motion, man får på cyklen, og begge mine drenge cykler. Men de siger: "Mor, det kommer jo ikke til at ske med den cykel". For de ved, at jeg elsker at køre bil.
- Men jeg tror altså, at jeg kommer til at tage cyklen mere efter den her uge. Jeg har alt inden for rækkevidde - min forretning, træning og indkøbsmuligheder - så det kan godt lade sig gøre på cykel. Det er bare... det er så nemt med bilen.
Kan Marianne Lunde Hansen undvære sin bil? Læs næste afsnit i forsøget på mandag på fyens.dk, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende.
Hun viser en video, hun har optaget under en af sine cykelture. Hun cykler på Langesøstien omgivet af træer og busker, som så småt er ved at skifte til efterårets nuancer.
- Det er solskinsvejr, og jeg skal hjem. Se det her, det ser man ikke i en bil. Det er dejligt, siger hun på videoen.
Da hun fortæller om turen, tilføjer hun:
- På cyklen får du en helt anden oplevelse af natur, end når du sidder i bilen og koncentrerer dig om ikke at mokke op i ham foran. Der er faktisk en stor frihed i det med at cykle.
En udfordrende ananas
Det har slået hende, at hverdagen for det meste sagtens har kunnet fungere uden bil.
- Det er kommet meget bag på mig. Jeg er blevet overrasket over, hvor doven jeg har været, fordi bilen bare har været tilgængelig. Om eftermiddagen kommer jeg langt hurtigere gennem trafikken på cykel - jeg kører lige igennem.
Mor til to skifter Audi ud med cykel - én ting vil hun helst ikke indrømme
Marianne Hansen har parkeret sin højt skattede bil i en uge for at tage cyklen. Til hendes overraskelse er cyklen ikke langsommere end bilen på de fem kilometer mellem hjem og arbejde, tværtimod. Men på ét punkt er bilen svær at undvære.
Marianne Lunde Hansen svinger det ene ben over cykelstellet og skubber fra på asfalten med den anden fod. Afsted fra rækkehuset i Næsby og mod hendes frisørsalon i Bolbro.
- Jeg sætter kun lidt hjælp til, men altså, jeg er jo ikke Bjarne Riis, siger hun med et grin.
Hjælpen består af den motor, som elcyklen er udstyret med. Normalt er det motoren i Marianne Lunde Hansens Audi A3, der bringer hende fra hjemmet til arbejdet.
“Jeg er klar til at cykle de næste dage. Jeg kan faktisk rigtig godt lide det.”
Men i en lille uge har hun valgt at lade bilen stå for at teste, om hverdagen kan hænge sammen på to hjul frem for fire. Dette er første dag på cyklen.
Efter knap fem kilometers cykeltur i efterårsmorgensol træder hun ind i frisørsalonen.
- Det fik fint. Der var lidt småforhindringer med gult lys, hvor jeg lige måtte sætte turboen på, og da jeg skulle krydse letbanen, tænkte jeg "hva' fa'en gør jeg her?".
- Men det var en god tur, der var natur undervejs. Jeg føler mig frisk.
Hurtig bil, men ikke hurtigst
Normalt bruger Marianne Lunde Hansen sin bil til alt og elsker med egne ord sin bil. Men hun tager gerne en udfordring op og ønsker at bryde med sin egen vanetænkning om, at bilen er uundværlig. Derfor har hun sagt ja til at lade bilen stå fra mandag til torsdag.
Og den første tur på cykel viser sig at være overraskende effektiv.
Kan du undvære bilen?
For mange er bilen blevet en næsten uundværlig livsledsager - men kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme, og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Følg eksperimentet hos TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, hvor de to hovedpersoner vender deres hverdag på hovedet, for at få det hele til at hænge sammen.
- Jeg er hurtigere fremme med bil, det er jeg, siger hun først.
Hvad hvis du tæller parkeringstid med og at skulle gå det sidste stykke efter at have parkeret?
- Nej, så er det nok hurtigere på cyklen. Jeg vil ikke rigtig indrømme det, men ja, så er det hurtigere på cyklen, helt sikkert.
- Jeg kom herned på 19 minutter i dag, så der var jo ikke den store forskel til bilen.
Og følelsen i kroppen efter cykelturen er god, fortæller hun.
- Jamen, jeg har det dejligt. Jeg føler mig frisk. Normalt, når jeg får min første kunde, starter vi stille og roligt, men nu er jeg klar.
- Jeg er klar til at cykle de næste dage. Jeg kan faktisk rigtig godt lide det.
Familien skal passes
Selvom Marianne Lunde Hansen er glad for cykelturen, er der visse udfordringer med at lade bilen stå. Hun har to drenge på ti og 13 år, og den ene har en aftale i bymidten om eftermiddagen, men går i skole et stykke derfra.
- Ham er jeg nødt til at hente på skolen, lige når han får fri, for at aflevere ham til aftalen, og det er umuligt uden bil. Han kan jo ikke lige sidde bag på cyklen. Så jeg bruger et wildcard til at køre ham i bil.
For selvom hun har lovet at lade bilen stå, er visse ting vigtigere.
- Familien skal passes, 100 procent. Vi kan ikke aflyse hans aftale. Selvfølgelig skal man gå all in på ting, men når det er fuldstændig umuligt at få til at hænge sammen uden bil, er det fair nok at tage et wildcard og bruge bilen.
Holder Mariannes cykelentusiasme ved? Læs tredje og sidste afsnit på lørdag på fyens.dk/klima, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende. Cyklen, hun bruger, er stillet til rådighed af cykelproducenten Gazelle.
En lånebil har dog været nødvendig, da en af hendes drenge skulle bringes til en aftale lige efter skole, og bilen var også savnet på en indkøbstur.
- Jeg havde en rygsæk med, så jeg ikke skulle jonglere med en pose på styret, men min mindste dreng skrev, om jeg ikke kunne købe en ananas med hjem. Så den røg i indkøbskurven, men den kunne ikke være i rygsækken. Med bilen er jeg vant til bare at kunne tage ting med.
Bambi på glatis
Selvom Marianne Lunde Hansen med egne ord elsker at køre bil, kommer den firehjulede til at spille en mindre rolle fremover, når hun anskaffer sig en cykel - dog med forbehold for årstiderne.
- Jeg er påpasselig med cykelstier og blade, og om vinteren er jeg ren Bambi på glatis. Jeg er blevet en pivskid, hvis jeg falder og klotter. Og så er der røvvarme i bilen, siger hun med et grin.
Forsøget med cykel frem for bil har været "en dejlig uge", sammenfatter Marianne Lunde Hansen, som har et simpelt råd til andre inkarnerede bilister:
- Man skal bare i gang på cyklen, for man får mere energi af det. Man glemmer jo ikke at cykle, så det er bare at tage den. Og lad være med at starte i regnvejr, for så får man en øv-oplevelse.
Her smager chef sin egen medicin: - Jeg har svært ved at gøre det
Kan man tillade sig at bede fynboerne om at parkere bilen, hvis man ikke selv gør det? Nej, mener Fyens Stiftstidendes chefredaktør.
I stedet for at spænde sikkerhedsselen, klikker Poul Kjærgaard cykelhjelmens remme fast unger hagen.
Han er chefredaktør for Fyens Stiftstidende, der sammen med TV 2 Fyn forsøger at få fynboerne til at skifte gear og lade bilen stå i garagen - for klimaets skyld.
Vi har bedt to fynboer med vidt forskellige transportbehov om at tage cyklen og offentlig transport i en uge.
- Hvis vi vil udsætte fynboerne for sådan et eksperiment, kunne jeg også godt tænke mig at smage medicinen, fortæller Poul Kjærgaard.
I Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores biler. Ifølge foreningen Forenede Danske Motorejere - som du nok bedst kender som FDM - er det oftest til fornøjelser og fritidsaktiviteter.
- Jeg er godt klar over, at jeg bestemt ikke er særlig gunstig for vores CO2-regnskab med den adfærd, jeg har med min bil, siger chefredaktøren.
Eksperimentdagen
Poul Kjærgaards eksperiment tager sin begyndelse i Asperup. En lille landsby mellem Nørre Aaby og Båring på Vestfyn.
I indkørslen holder hans afhængighed. Den mørkeblå Mercedes.
Den forbliver i garagen, og Poul Kjærgaard trækker i stedet Raleigh-cyklen ud af skuret. Forude venter cirka 35 kilometer, der skal tilbagelægges med både cykel og tog.
- Hele det her eksperiment med at udfordre vores måde at flytte os rundt på er enormt spændende, fordi det er afgørende, at vi kan ændre vores vaner, siger han.
Der er, ifølge Poul Kjærgaard, mange årsager til, at han er afhængig af bilen. Spørgsmålet er, om det mest af alt er vaner.
- En dag som i dag, oplever jeg virkelig for alvor dilemmaerne, der er forbundet med den grønne omstilling. Jeg ved, at jeg burde leve på en anderledes måde, men jeg har virkelig svært ved at gøre det, fordi det har nogle store konsekvenser for den måde, jeg har tilrettelagt mit arbejds- og privatliv, forklarer han.
Efter først fem kilometer til stationen på jernhest og dernæst en halv time i tog er Poul Kjærgaard fremme.
Så længe postnummeret hedder 5466 Asperup, er hans foretrukne måde at transportere sig rundt på fortsat bilen.
- Det er for bøvlet at tage offentlig transport for mig, og det er for billigt at køre bil, og det er det, der er hovedproblemet. Men jeg mener, at vi skal tale om den grønne omstilling, og hvilke muligheder vi har for at ændre vores hverdag, siger han.
Fyn skifter gear
Vi kører mere i bil end nogensinde, og i Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?
Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?
Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.
Dette er tredje og sidste artikel om Marianne Lunde Hansens cykelforsøg. De første artikler kan læses på fyens.dk/klima og tv2fyn.dk. Cyklen, hun bruger, er stillet til rådighed af cykelproducenten Gazelle.
Anne kan blive ene kvinde blandt magtfulde mænd
kopieret!
Anne Skau Styrishave lever og ånder for noget, som mange ikke vil røre med en ildtang.
Politik er mere eller mindre hendes livsstil, selvom hun også har oplevet de negative sider ved livstilen.
Nu er hun som 27-årig blevet udnævnt som spidskandidat og vender dermed den anden kind til.
Magtfordeling ærgrer
- Det er ærgerligt.
Sådan lyder det fra Odenses nye Susanne Crawley.
Den 27-årige odenseanere Anne Skau Styrishave, der for nyligt overtog posten som spidskandidat for Radikale Venstre fra den mangeårig rådmand for Børne- og ungeforvaltningen Susanne Crawley, der har vinket farvel til politik.
Men det er ikke så meget den nye post, der ærgrer den nye spids.
Det er det faktum, at hun nu kommer til at overtage Susanne Crawleys plads som eneste kvinde i toppolitik i Odense.
Susanne Crawley har nemlig i den seneste valgperiode været den eneste kvindelige rådmand og eneste kvinde i det magtfulde økonomiudvalg.
- Jeg synes, det er ærgerligt, men jeg synes også, at der tit kan være nogle gode forklaringer på det.
- Der er kvinder, der kan lade sig afskrække af tonen i den offentlige debat, lyder det blandt andet fra den nye radikale spidskandidat.
Og tonen i den offentlige debat kender Anne Skau Styrishave alt til.
Tidligere har hun stillet sig frem og fortalt om alt fra numseklap fra forbipasserende til personer, der har opsøgt hende på hendes personlige adresse.
Det afskrækker dog ikke den nye spidskandidat, der altså nu vender den anden kind til og stiller sig i endnu højere klaskehøjde.
- Det er jo ikke, fordi jeg er ligeglad, men jeg har et politisk projekt, der er værd at kæmpe for og nogle ting, der skal ændres.
Et politisk menneske
Følger Anne Skau Styrishave i sin forgængers fodspor, ser det dog også ud som om, at hun kan få magten til at indfri nogle af ønskerne på den politiske ønskeseddel.
Susanne Crawley sad på sin rådmandspost, fra hun blev valgt ind i Odense byråd i 2013, derfor virker det næsten også usandsynligt, hvis ikke det nye radikale mandat, har reelle chancer for en rådmandspost.
- Det vigtigste for mig er at være et sted, hvor jeg kan få politisk indflydelse på den politik, der bliver ført. Og det er klart, at som rådmand eller rådkvinde, er det et sted, der er meget indflydelse at hente.
En af mærkesagerne for den 27-årige er klima.
- Det har altid fyldt meget for mig, at miljøet og klimaet har det så dårligt. Og det er klart, at det er en kæmpe del af, hvem jeg er.
Og at klimaet står Anne Skau Styrishave nært er ikke så mærkeligt.
- Jeg er jo så heldig, at jeg har en far som er biolog, så det er klart, at det har fyldt meget i mit liv.
Den 27-årige spidskandidat kom til Odense som ét-årig og er ellers vokset op med sin mor i Højby, hvorfra hun har passet friskole og senere katedralskolen.
Når det ikke er klima og andre politiske målsætninger, der i dag fylder for den unge fuldtidspolitiker, er det strækketøjet, der optager hende.
- Jeg strikker og vil gerne være kreativ, og så elsker jeg at bruge tid med mine venner.
Politikken er dog ikke bare en overfrække, hun tager af, når hun kommer hjem.
- Det er klart, at jeg er et menneske, der er drevet meget af at ville forandre nogle ting, og det er en stor del af mig.
Hendes politik gennemsyrer derfor også, hvem hun er. Eller omvendt.
En ting er sikkert. Hun er helt igennem et politisk menneske.
GOG kommer tilbage på sejrssporet med flot anden halvleg
kopieret!
Det så egentligt ud til, at GOG onsdag aften skulle lide et nyt liganederlag, men i anden halvleg vendte fynboerne kampen og slog på udebane Bjerringbro/Silkeborg Håndbold med 28-26 i Herreligaen i håndbold.
Jyderne åbnede kampen bedst og førte 16-12 efter en første halvleg, hvor GOG sled med det angrebsspillet.
Det blev der rettet op på efter pausen. Fynboerne spillede langt bedre angrebshåndbold, mens BSH lavede et hav af fejl.
Med sejren kommer GOG, der topper ligaen, tilbage på sporet. Holdet havde inden onsdagens opgør tabt to af de seneste tre ligakampe.
Pas på glatte veje - vejtemperaturer under frysepunktet
kopieret!
Vejdirektoratet melder om risiko for glatføre flere steder på Fyn, og det ventes at hele øen bliver omfattet af risikoen i løbet af aftenen.
Luftens temperatur ligger mellem 1 og 3 plusgrader klokken 22, men flere steder - blandt andet i Kerteminde og Faaborg-Midtfyn, meldes der om vejtemperaturer under frysepunktet.
Vinden er aftaget, og skydækket er tyndt over Fyn. Det får temperaturene til at falde yderligere de kommende timer.
Der er derfor risiko for pletvis glatte veje aftenen og natten igennem. Først sidst på torsdag morgen omkring klokken 9 forventes risikoen for glatføre at være helt overstået.
Politikere reagerer på egne fejl i sagen om Tinderbox
kopieret!
Debatten om festivallen Tinderbox er blusset op igen. For alt tyder på, at Odense Kommune ikke har haft styr på områdets lokalplan.
Jøren Ullits, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, vurderer ikke lokalplanen overhovedet er forenelig med den store festival.
Nu er kommunen dog i fuld gang med at lave en ny lokalplan.
Dansk økonomi vokser mere end ventet
kopieret!
Regeringen forventer, at den danske økonomi er vokset med tre procent, når nytårsklokken slår. Det skriver TV 2 fremgår af Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres torsdag.
Senest forventede man at landets bruttonationalprodukt ville vokse med 1,9 procent i år.
- Mange ting flasker sig for dansk økonomi for øjeblikket. Det er fortsat medicinalindustrien, der trækker en stor del af læsset, men også andre dele af industrien begynder at vise tænder. Og det glædelige er, at forbruget efter et par sløje år ventes at stige ret pænt til næste år, siger TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.
Bøder for arbejdsulykker har aldrig været større
kopieret!
Arbejdstilsynet har givet det belgiske firma Bio Dynamics et strakspåbud, og firmaet risikerer også en bøde eller en politianmeldelse for ulykken på Flemløse Biogas.
Det fremgår af den aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Arbejdstilsynet.
Sidste år opkrævede Arbejdstilsynet 645 bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen - det højeste antal de seneste fire år. Også bødestørrelserne er steget, nemlig fra 47.000 kroner i 2020 til 61.000 kroner sidste år.
Også antallet af sager, der gik videre til politiet er steget. Fra 112 i 2020 til 162 i 2023.
Loven skærpet
Reglerne for udmåling af bøder for visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen blev ændret med virkning fra 1. januar 2020.
Det skete for at forhøje bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, dels for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller død, og dels i tilfælde af flere tidligere straffe for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Arbejdstilsynet oplyser til TV 2 Fyn, at tilsynet nu går i gang med at vurdere, om overtrædelser er så grove, at de kræver en administrativ bøde eller politianmeldelse.
Ulykken i Flemløse kaldes en katastrofe, der ikke burde ske
kopieret!
Der var ikke styr på de nødvendige foranstaltninger, som skulle beskytte arbejdere på Flemløse Biogasanlæg.
Sådan lyder det i en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg i Flemløse den 28. november - to dage efter ulykken, hvor tre mistede livet og seks kom alvorligt til skade - blev der udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics, som stod for betonstøbningen på toppen af siloen.
Og det er netop her, årsagen til ulykken findes, konstaterer Arbejdstilsynet i strakspåbuddet.
Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogasanlæg, vil først udtale sig, når man ved mere om årsagen til kollapset, siger han til TV 2 Fyn.
Assens-borgmester besøgte biogasanlæg få uger før dødsulykke
kopieret!
Mens miljøforvaltningen i Assens kæmpede med at få Flemløse Biogas til at søge en byggetilladelse og lovliggøre flere forhold på anlægget, aflagde Søren Steen Andersen, borgmester i Assens, den 2. september besøg på anlægget.
Det viser dokumenter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Venstre-borgmesteren havde direktør for Miljø, Land og Kultur, Martin Albertsen, med på virksomhedsbesøget.
Men det var ikke for at skrue tommelskruer på virksomheden eller for at få den til at overholde reglerne.
Besøget, som TV 2 Fyn har søgt aktindsigt i, og som der ikke er taget referat af, skulle udvide Søren Steen Andersens viden om mulighederne for at lave CO2-fangst på anlægget.
Hermed kunne Assens Kommune få hjælp til at nedbringe sit CO2-aftryk.
Det oplyser Søren Steen Andersen til TV 2 Fyn.
Først den 8. oktober, godt en måned senere, lovliggjorde Assens Kommune den ulykkeramte biogas-reaktor, der havde været under opførelse siden marts måned uden byggetilladelse.
Ved samme lejlighed lovliggjorde kommunen også forhold, der vedrørte gyllenedkøling, et pumpehus og varmevekslerhus.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
I forlængelse af lovliggørelsen af biogasanlægget i Flemløse var embedsmænd fra Assens Kommune på besøg på anlægget den 31. oktober.
Her var ejerne af anlægget repræsenteret ved Jørgen Stougaard, Kurt Brusgaard Poulsen til stede sammen med deres rådgivere fra Nordic Green Engineering.
Ifølge referatet blev det igangværende byggeri af tank og området omkring besigtiget. Der blev efterfølgende gjort status på byggeriet.
Så stort er Flemløse Biogas - i gang med kæmpe udvidelse
Det er ikke noget lille anlæg, der tirsdag blev ramt af en alvorlig ulykke, hvor to personer er omkommet, seks er alvorligt tilskadekomne og én fortsat er savnet.
Ulykken, der fandt sted sent tirsdag eftermiddag, skete på et byggeri af en reaktortank, hvor der ifølge Fyns Politi var i gang med at blive støbt tag. Byggetilladelsen til opførelsen blev givet så sent som 8. oktober i år.
Anlægget har, ifølge virksomhedens hjemmeside, kapacitet til at producere syv millioner kubikmeter gas til naturgasnettet.
Det svarer til opvarmning af 3.500 parcelhuse eller 112 millioner kørt kilometer i personbil, lyder det.
Udvidelsen er en del af planerne for at kunne producere og omsætte endnu mere biogas i fremtiden.
Kæmpe udvidelse
I sidste måned søgte Flemløse Biogas om tilladelse hos Assens Kommune til udvidelse af sit opgraderingsanlæg, så man kan behandle 99 ton biomasse yderligere om dagen.
Det svarer til en udvidelse fra anlæggets nuværende 90.000 ton biomasse til 126.500 ton biomasse om året.
Der forventes produceret cirka 33,6 millioner kubikmeter rågas om året på biogasanlægget, heraf sælges en del rågas, cirka 11 millioner kubikmeter rågas, direkte til en lokal virksomhed.
Modstand mod anlægget
Selv om biogasanlægget har været en grøn og økonomisk succeshistorie, har der også været modstand mod projektet.
I november 2021 protesterede en række beboere i Flemløse over udvidelser på anlægget og især den øgede trafik med biomasse til anlægget.
Biogasanlægget fik ved den lejlighed tilladelse til at øge sin kapacitet på 36.200 tons per år til 90.000 tons per år.
Det krævede opførsel af to nye reaktortanke og en ny eftergasningstank.
Muligheden for CO2-fangst og pyrolyseanlæg blev drøftet, og Flemløse Biogas fremlagde nogle af deres tanker omkring en udvidelse af biogasanlægget
- Assens Kommunes anbefaling var at se på hvilke evt. udviklingsplaner der kan komme på tale, og så i god tid få arbejdet med evt. miljøredegørelse og evt. lokalplan sat i gang, hedder det i referatet.
Lugtgener
Desuden oplyste Flemløse Biogas, at opsætning af telthaller omkring deres dybstrøelse ville blive færdiggjort i februar 2025 og tanken klar til ibrugtagning i marts 2025.
Sagen om telthallerne havde kommunen og biogasanlægget også på dagsordenen i april efter klager over lugten fra naboerne og efter, at kommunens oprindelige dispensation var udløbet i juli 2023.
Søren Steen Andersen finder det helt naturligt at søge inspiration og viden, der kan gavne kommunen, og besøget kom i stand efter, at borgmesteren havde set et anlæg i Vrå, hvor man brugter pyrolyse til at fange CO2.
- Vi har en myndighedsafdeling til at påse, at vores virksomheder lever op til myndighedskravene. Det er ikke noget, vi skal blande os i som politikere. Jeg besøger også mange andre virksomheder, siger Søren Steen Andersen.
Over 1000 husstande uden strøm
kopieret!
I Assens er over 1000 adresser lige nu uden strøm, ligesom omtrent 500 adresser i Ejby også er mørklagt, oplyser Vores Elnet på forsyningsselskabets hjemmeside.
Årsagen til strømafbrydelsen er et kabelbrud. Det fortæller Vores Elnets døgnvagt til TV 2 Fyn.
Strømafbrydelsen skete klokken 17.46 og teknikere arbejder på at få repareret kablet.
Opdatering 19.20: Strømmen er nu tilbage i de berørte områder.
Skole indfører online-onsdag
kopieret!
I fem uger skal elever på Langeskov Skole modtage undervisning hjemmefra, gennem en ipad, hver Onsdag.
Det skriver DR, som beretter at forsøget gælder for elever i femte klasse.
Forsøget bakkes op af både skolebestyrelsen, elevrådet og Kerteminde Kommunes unge-byråd. Nogle af elevernes forældre forholder sig dog mere skeptisk, skriver DR.
Skolen gennemførte sidste skoleår et lignende forsøg, hvor to af tre forældre svarede, at de var tilfredse med online-undervisningen.
- Vi vil gerne give vores lærere mulighed for at variere undervisningen. Så for os er online-undervisning blot ét værktøj blandt flere, der kan tages i brug, siger skolelederen på Langeskov Skole, Klavs Lauridsen, til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her