Mor til to skifter Audi ud med cykel - én ting vil hun helst ikke indrømme
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Marianne Hansen har parkeret sin højt skattede bil i en uge for at tage cyklen. Til hendes overraskelse er cyklen ikke langsommere end bilen på de fem kilometer mellem hjem og arbejde, tværtimod. Men på ét punkt er bilen svær at undvære.
Marianne Lunde Hansen svinger det ene ben over cykelstellet og skubber fra på asfalten med den anden fod. Afsted fra rækkehuset i Næsby og mod hendes frisørsalon i Bolbro.
- Jeg sætter kun lidt hjælp til, men altså, jeg er jo ikke Bjarne Riis, siger hun med et grin.
Hjælpen består af den motor, som elcyklen er udstyret med. Normalt er det motoren i Marianne Lunde Hansens Audi A3, der bringer hende fra hjemmet til arbejdet.
“Jeg er klar til at cykle de næste dage. Jeg kan faktisk rigtig godt lide det.”
Men i en lille uge har hun valgt at lade bilen stå for at teste, om hverdagen kan hænge sammen på to hjul frem for fire. Dette er første dag på cyklen.
Efter knap fem kilometers cykeltur i efterårsmorgensol træder hun ind i frisørsalonen.
- Det fik fint. Der var lidt småforhindringer med gult lys, hvor jeg lige måtte sætte turboen på, og da jeg skulle krydse letbanen, tænkte jeg "hva' fa'en gør jeg her?".
- Men det var en god tur, der var natur undervejs. Jeg føler mig frisk.
Hurtig bil, men ikke hurtigst
Normalt bruger Marianne Lunde Hansen sin bil til alt og elsker med egne ord sin bil. Men hun tager gerne en udfordring op og ønsker at bryde med sin egen vanetænkning om, at bilen er uundværlig. Derfor har hun sagt ja til at lade bilen stå fra mandag til torsdag.
Og den første tur på cykel viser sig at være overraskende effektiv.
Kan du undvære bilen?
For mange er bilen blevet en næsten uundværlig livsledsager - men kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme, og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Følg eksperimentet hos TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, hvor de to hovedpersoner vender deres hverdag på hovedet, for at få det hele til at hænge sammen.
- Jeg er hurtigere fremme med bil, det er jeg, siger hun først.
Hvad hvis du tæller parkeringstid med og at skulle gå det sidste stykke efter at have parkeret?
- Nej, så er det nok hurtigere på cyklen. Jeg vil ikke rigtig indrømme det, men ja, så er det hurtigere på cyklen, helt sikkert.
Marianne elsker sin bil: - Men det er jo dovent at hente en liter mælk i bil
Marianne Lunde Hansen fra Odense bruger sin bil til alt: Arbejde, indkøb og børnekørsel. Nu parkerer hun bilen i en uge for at teste, om hverdagen kan fungere uden. - Alt er bare så nemt med bilen, siger hun.
Den hvide Audi A3 stryger gennem Odense. Bag rattet sidder 40-årige Marianne Lunde Hansen.
Det er mandag morgen, grå skyer dækker himlen, og vinduesviskerne kører fra side til side.
- Det er typisk, at man skal starte lige præcis i dag. Men jeg er frisk på en udfordring, siger hun.
Udfordringen består i, at hun skal lade sin bil stå i en lille uge. Normalt er bilen hendes trofaste følgesvend på arbejde, på indkøb, til træning og til transport af hendes to drenge på 10 og 13 år. Men som en del af Fyens Stiftstidendes og TV2 Fyns serie "Fyn skifter gear" har hun sagt ja til at undvære bilen.
- Jeg vil gerne investere lidt i at få cyklet mere. Få lidt mere motion og være lidt mere bevidst om, hvad jeg bruger bilen til. Selv en liter mælk henter jeg jo med bilen, siger hun og tilføjer:
- Det er nok lidt dovenskab. Ja, det er faktisk ret dovent.
En inkarneret bilist
Marianne Lunde Hansen bor i Næsby og har sin egen frisørsalon i Bolbro. Det er en tur på cirka fem kilometer.
“Alting er jo bare 10 gange nemmere i bil. Man kommer hurtigere frem, og man drypper ikke af sved eller regn som efter en cykeltur”
Denne mandag morgen svinger hun dog sin Audi ud på en omvej. Den skal på værksted, nu hvor hun alligevel ikke skal bruge den. Da hun har afleveret bilnøglerne til mekanikeren, siger han med et grin:
- Kan du nu have en god cykeltur!
Regnen siler ned, og Marianne Lunde Hansen slår en paraply op, mens hun går hen mod letbanestoppet ved Ikea. Den elcykel, hun skal bruge, bliver først leveret til hende ved salonen om eftermiddagen, så for første gang nogensinde trækker hun en billet til letbanen.
Kan du undvære bilen?
For mange er bilen blevet en næsten uundværlig livsledsager - men kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme, og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Følg eksperimentet hos TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, hvor de to hovedpersoner vender deres hverdag på hovedet, for at få det hele til at hænge sammen.
- Alting er jo bare 10 gange nemmere i bil. Man kommer hurtigere frem, og man drypper ikke af sved eller regn som efter en cykeltur. Bilen er bare tilgængelig, og når jeg har fri, kan jeg komme hurtigt hjem til børnene, selvom jeg måske skal handle på vej hjem, siger hun.
Vil du betegne dig selv som en inkarneret bilist?
- Ha ha, ja. Jeg elsker min bil, og jeg tænker mere som en bilist end som en cyklist. Men nu skal jeg være blød trafikant.
42.000 flere biler
Marianne Lunde Hansen er ikke atypisk. Vi kører i bil som aldrig før på Fyn, og der er nu 247.700 personbiler på Fyn ifølge FDM. Det er 42.000 flere end for 10 år siden.
Samtidig viser Odenses nyeste transportvaneundersøgelse, at langt størstedelen af os vælger bilen som transportmiddel. 57 procent af turene i Odense Kommune foregår i bil, mens det kun er 17 procent på cykel og tre procent med kollektiv trafik.
Biltrafikken skaber både trængsel og belaster klimaet. Derfor vil Odense Byråd reducere trafikkens CO2-udledning med 100.000 ton frem mod 2030. Bilernes klimapåvirkning er dog ikke afgørende for Marianne Lunde Hansens valg om at undvære sin bil.
- Jeg vil gerne sige, at det har betydning, men nej. Der er så meget andet, man kan gøre for klimaet. Det er godt at tage cyklen for ens sundhed, for økonomien og for de gode vaner, men klimaet - nej, det gør ikke den store forskel, hvad vi gør i lille Danmark.
Mor, det kommer jo ikke til at ske
Inden Marianne Lunde Hansen begiver sig ud i forsøget med bilfrie dage, kan hun også se fordele i at undvære bilen.
- Det er meget fedt med den motion, man får på cyklen, og begge mine drenge cykler. Men de siger: "Mor, det kommer jo ikke til at ske med den cykel". For de ved, at jeg elsker at køre bil.
- Men jeg tror altså, at jeg kommer til at tage cyklen mere efter den her uge. Jeg har alt inden for rækkevidde - min forretning, træning og indkøbsmuligheder - så det kan godt lade sig gøre på cykel. Det er bare... det er så nemt med bilen.
Kan Marianne Lunde Hansen undvære sin bil? Læs næste afsnit i forsøget på mandag på fyens.dk, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende.
- Jeg kom herned på 19 minutter i dag, så der var jo ikke den store forskel til bilen.
Og følelsen i kroppen efter cykelturen er god, fortæller hun.
- Jamen, jeg har det dejligt. Jeg føler mig frisk. Normalt, når jeg får min første kunde, starter vi stille og roligt, men nu er jeg klar.
- Jeg er klar til at cykle de næste dage. Jeg kan faktisk rigtig godt lide det.
Familien skal passes
Selvom Marianne Lunde Hansen er glad for cykelturen, er der visse udfordringer med at lade bilen stå. Hun har to drenge på ti og 13 år, og den ene har en aftale i bymidten om eftermiddagen, men går i skole et stykke derfra.
- Ham er jeg nødt til at hente på skolen, lige når han får fri, for at aflevere ham til aftalen, og det er umuligt uden bil. Han kan jo ikke lige sidde bag på cyklen. Så jeg bruger et wildcard til at køre ham i bil.
For selvom hun har lovet at lade bilen stå, er visse ting vigtigere.
- Familien skal passes, 100 procent. Vi kan ikke aflyse hans aftale. Selvfølgelig skal man gå all in på ting, men når det er fuldstændig umuligt at få til at hænge sammen uden bil, er det fair nok at tage et wildcard og bruge bilen.
Vi kører mere i bil end nogensinde før - og aktivist fatter det ikke
På ti år er der kommet 40.000 flere biler på Fyn, og den nye Lillebæltsbro krydses 80.000 gange om dagen. Problematisk, mener både en aktivist og en ekspert.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, jeg synes, det er fjollet, og jeg mener, man har fokus det helt forkerte sted.
Så klar er holdningen hos Mathias Slott, biologistuderende på Syddansk Universitet i Odense og klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Han reagerer på den seneste opgørelse over, hvor meget biltrafikken vokser, og hvor mange flere biler, vi ejer.
Bilismen er blevet en uundgåelig del af dagligdagen over det meste af Fyn, og antallet af biler er steget med 23 procent de seneste ti år - fra 205.000 biler i 2014 til knap 248.000 biler i 2024.
Det viser tal, som FDM har trukket til Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn.
- Jeg synes overhovedet ikke, det udviser rettidig omhu i forhold til de kriser, som vi vil se blive meget værre for fremtiden. Det er heller ikke fair over for de borgere, der skal punge ud for at købe flere biler, siger Mathias Slott.
Seks ud af ti voksne fynboer ejer en bil
410.000 fynboer er over 18 år, og med det stadigt større antal biler svarer det til, at seks ud af ti myndige fynboer nu ejer en bil. Det er i tråd med det nationale billede, hvor også seks ud af ti voksne danskere har en bil.
Ifølge Malene Freudendal-Pedersen, professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet, bør bilen ikke være højest i hierarkiet, når det gælder valg af transportform.
I stedet bør det gøres mere attraktivt at vælge andet transport end bilen, anbefaler hun.
- Og det kan man kun gøre ved at gøre det mere besværligt for biler, siger hun.
Bilen skal give mening
Malene Freudendal-Pedersen nævner byplanlægningskonceptet '15 minutters byen', som handler om at gøre det muligt at komme til alle hverdagens aktiviteter på enten cykel eller gåben og gøre det mere besværligt at tage bilen.
Hun mener, at flere mindre provinsbyer med fordel kan gøres til 15 minutters byer, så børn går eller cykler til skole, og så kan man tage bilen, hvis man har arbejde uden for byen.
- Det betyder ikke, at alt biltransport kan erstattes, men vi skal lade være med at tale om bilen som alt eller intet. Vi skal tale om bilen som en teknologi, vi bruger der, hvor det giver mest mening. Og lige nu bruger vi bilen rigtig mange steder, hvor vi sagtens kunne erstatte den med gang eller cykel, siger hun og tilføjer:
- Selvfølgelig er der et andet behov i landområder for også at have adgang til bilen. Men det er ikke det samme som, at de skal køre 800 meter ned til bageren eller køre børnene i skole, når der kun er halvanden kilometer.
Klimaaktivist Mathias Slott er ikke i tvivl, når vi beder ham om at pege på en løsning:
- Løsningen er at investere i busnet eller andre kollektive transportformer. Hvis vi alle sammen skal kunne komme rundt på bæredygtig vis, og hvor det også er til en fair pris for alle borgere, så skal vi tænke mere langsigtet og investere i den offentlige transport i stedet for at skære i den, som vi har gjort længe, siger Mathias Slott.
Fyn skifter gear
Vi kører mere i bil end nogensinde. I Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?
Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?
Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.
Holder Mariannes cykelentusiasme ved? Læs tredje og sidste afsnit på lørdag på fyens.dk/klima, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende. Cyklen, hun bruger, er stillet til rådighed af cykelproducenten Gazelle.
Anne kan blive ene kvinde blandt magtfulde mænd
kopieret!
Anne Skau Styrishave lever og ånder for noget, som mange ikke vil røre med en ildtang.
Politik er mere eller mindre hendes livsstil, selvom hun også har oplevet de negative sider ved livstilen.
Nu er hun som 27-årig blevet udnævnt som spidskandidat og vender dermed den anden kind til.
Magtfordeling ærgrer
- Det er ærgerligt.
Sådan lyder det fra Odenses nye Susanne Crawley.
Den 27-årige odenseanere Anne Skau Styrishave, der for nyligt overtog posten som spidskandidat for Radikale Venstre fra den mangeårig rådmand for Børne- og ungeforvaltningen Susanne Crawley, der har vinket farvel til politik.
Men det er ikke så meget den nye post, der ærgrer den nye spids.
Det er det faktum, at hun nu kommer til at overtage Susanne Crawleys plads som eneste kvinde i toppolitik i Odense.
Susanne Crawley har nemlig i den seneste valgperiode været den eneste kvindelige rådmand og eneste kvinde i det magtfulde økonomiudvalg.
- Jeg synes, det er ærgerligt, men jeg synes også, at der tit kan være nogle gode forklaringer på det.
- Der er kvinder, der kan lade sig afskrække af tonen i den offentlige debat, lyder det blandt andet fra den nye radikale spidskandidat.
Og tonen i den offentlige debat kender Anne Skau Styrishave alt til.
Tidligere har hun stillet sig frem og fortalt om alt fra numseklap fra forbipasserende til personer, der har opsøgt hende på hendes personlige adresse.
Det afskrækker dog ikke den nye spidskandidat, der altså nu vender den anden kind til og stiller sig i endnu højere klaskehøjde.
- Det er jo ikke, fordi jeg er ligeglad, men jeg har et politisk projekt, der er værd at kæmpe for og nogle ting, der skal ændres.
Et politisk menneske
Følger Anne Skau Styrishave i sin forgængers fodspor, ser det dog også ud som om, at hun kan få magten til at indfri nogle af ønskerne på den politiske ønskeseddel.
Susanne Crawley sad på sin rådmandspost, fra hun blev valgt ind i Odense byråd i 2013, derfor virker det næsten også usandsynligt, hvis ikke det nye radikale mandat, har reelle chancer for en rådmandspost.
- Det vigtigste for mig er at være et sted, hvor jeg kan få politisk indflydelse på den politik, der bliver ført. Og det er klart, at som rådmand eller rådkvinde, er det et sted, der er meget indflydelse at hente.
En af mærkesagerne for den 27-årige er klima.
- Det har altid fyldt meget for mig, at miljøet og klimaet har det så dårligt. Og det er klart, at det er en kæmpe del af, hvem jeg er.
Og at klimaet står Anne Skau Styrishave nært er ikke så mærkeligt.
- Jeg er jo så heldig, at jeg har en far som er biolog, så det er klart, at det har fyldt meget i mit liv.
Den 27-årige spidskandidat kom til Odense som ét-årig og er ellers vokset op med sin mor i Højby, hvorfra hun har passet friskole og senere katedralskolen.
Når det ikke er klima og andre politiske målsætninger, der i dag fylder for den unge fuldtidspolitiker, er det strækketøjet, der optager hende.
- Jeg strikker og vil gerne være kreativ, og så elsker jeg at bruge tid med mine venner.
Politikken er dog ikke bare en overfrække, hun tager af, når hun kommer hjem.
- Det er klart, at jeg er et menneske, der er drevet meget af at ville forandre nogle ting, og det er en stor del af mig.
Hendes politik gennemsyrer derfor også, hvem hun er. Eller omvendt.
En ting er sikkert. Hun er helt igennem et politisk menneske.
GOG kommer tilbage på sejrssporet med flot anden halvleg
kopieret!
Det så egentligt ud til, at GOG onsdag aften skulle lide et nyt liganederlag, men i anden halvleg vendte fynboerne kampen og slog på udebane Bjerringbro/Silkeborg Håndbold med 28-26 i Herreligaen i håndbold.
Jyderne åbnede kampen bedst og førte 16-12 efter en første halvleg, hvor GOG sled med det angrebsspillet.
Det blev der rettet op på efter pausen. Fynboerne spillede langt bedre angrebshåndbold, mens BSH lavede et hav af fejl.
Med sejren kommer GOG, der topper ligaen, tilbage på sporet. Holdet havde inden onsdagens opgør tabt to af de seneste tre ligakampe.
Pas på glatte veje - vejtemperaturer under frysepunktet
kopieret!
Vejdirektoratet melder om risiko for glatføre flere steder på Fyn, og det ventes at hele øen bliver omfattet af risikoen i løbet af aftenen.
Luftens temperatur ligger mellem 1 og 3 plusgrader klokken 22, men flere steder - blandt andet i Kerteminde og Faaborg-Midtfyn, meldes der om vejtemperaturer under frysepunktet.
Vinden er aftaget, og skydækket er tyndt over Fyn. Det får temperaturene til at falde yderligere de kommende timer.
Der er derfor risiko for pletvis glatte veje aftenen og natten igennem. Først sidst på torsdag morgen omkring klokken 9 forventes risikoen for glatføre at være helt overstået.
Politikere reagerer på egne fejl i sagen om Tinderbox
kopieret!
Debatten om festivallen Tinderbox er blusset op igen. For alt tyder på, at Odense Kommune ikke har haft styr på områdets lokalplan.
Jøren Ullits, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, vurderer ikke lokalplanen overhovedet er forenelig med den store festival.
Nu er kommunen dog i fuld gang med at lave en ny lokalplan.
Dansk økonomi vokser mere end ventet
kopieret!
Regeringen forventer, at den danske økonomi er vokset med tre procent, når nytårsklokken slår. Det skriver TV 2 fremgår af Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres torsdag.
Senest forventede man at landets bruttonationalprodukt ville vokse med 1,9 procent i år.
- Mange ting flasker sig for dansk økonomi for øjeblikket. Det er fortsat medicinalindustrien, der trækker en stor del af læsset, men også andre dele af industrien begynder at vise tænder. Og det glædelige er, at forbruget efter et par sløje år ventes at stige ret pænt til næste år, siger TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.
Bøder for arbejdsulykker har aldrig været større
kopieret!
Arbejdstilsynet har givet det belgiske firma Bio Dynamics et strakspåbud, og firmaet risikerer også en bøde eller en politianmeldelse for ulykken på Flemløse Biogas.
Det fremgår af den aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Arbejdstilsynet.
Sidste år opkrævede Arbejdstilsynet 645 bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen - det højeste antal de seneste fire år. Også bødestørrelserne er steget, nemlig fra 47.000 kroner i 2020 til 61.000 kroner sidste år.
Også antallet af sager, der gik videre til politiet er steget. Fra 112 i 2020 til 162 i 2023.
Loven skærpet
Reglerne for udmåling af bøder for visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen blev ændret med virkning fra 1. januar 2020.
Det skete for at forhøje bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, dels for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller død, og dels i tilfælde af flere tidligere straffe for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Arbejdstilsynet oplyser til TV 2 Fyn, at tilsynet nu går i gang med at vurdere, om overtrædelser er så grove, at de kræver en administrativ bøde eller politianmeldelse.
Ulykken i Flemløse kaldes en katastrofe, der ikke burde ske
kopieret!
Der var ikke styr på de nødvendige foranstaltninger, som skulle beskytte arbejdere på Flemløse Biogasanlæg.
Sådan lyder det i en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg i Flemløse den 28. november - to dage efter ulykken, hvor tre mistede livet og seks kom alvorligt til skade - blev der udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics, som stod for betonstøbningen på toppen af siloen.
Og det er netop her, årsagen til ulykken findes, konstaterer Arbejdstilsynet i strakspåbuddet.
Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogasanlæg, vil først udtale sig, når man ved mere om årsagen til kollapset, siger han til TV 2 Fyn.
Assens-borgmester besøgte biogasanlæg få uger før dødsulykke
kopieret!
Mens miljøforvaltningen i Assens kæmpede med at få Flemløse Biogas til at søge en byggetilladelse og lovliggøre flere forhold på anlægget, aflagde Søren Steen Andersen, borgmester i Assens, den 2. september besøg på anlægget.
Det viser dokumenter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Venstre-borgmesteren havde direktør for Miljø, Land og Kultur, Martin Albertsen, med på virksomhedsbesøget.
Men det var ikke for at skrue tommelskruer på virksomheden eller for at få den til at overholde reglerne.
Besøget, som TV 2 Fyn har søgt aktindsigt i, og som der ikke er taget referat af, skulle udvide Søren Steen Andersens viden om mulighederne for at lave CO2-fangst på anlægget.
Hermed kunne Assens Kommune få hjælp til at nedbringe sit CO2-aftryk.
Det oplyser Søren Steen Andersen til TV 2 Fyn.
Først den 8. oktober, godt en måned senere, lovliggjorde Assens Kommune den ulykkeramte biogas-reaktor, der havde været under opførelse siden marts måned uden byggetilladelse.
Ved samme lejlighed lovliggjorde kommunen også forhold, der vedrørte gyllenedkøling, et pumpehus og varmevekslerhus.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
I forlængelse af lovliggørelsen af biogasanlægget i Flemløse var embedsmænd fra Assens Kommune på besøg på anlægget den 31. oktober.
Her var ejerne af anlægget repræsenteret ved Jørgen Stougaard, Kurt Brusgaard Poulsen til stede sammen med deres rådgivere fra Nordic Green Engineering.
Ifølge referatet blev det igangværende byggeri af tank og området omkring besigtiget. Der blev efterfølgende gjort status på byggeriet.
Så stort er Flemløse Biogas - i gang med kæmpe udvidelse
Det er ikke noget lille anlæg, der tirsdag blev ramt af en alvorlig ulykke, hvor to personer er omkommet, seks er alvorligt tilskadekomne og én fortsat er savnet.
Ulykken, der fandt sted sent tirsdag eftermiddag, skete på et byggeri af en reaktortank, hvor der ifølge Fyns Politi var i gang med at blive støbt tag. Byggetilladelsen til opførelsen blev givet så sent som 8. oktober i år.
Anlægget har, ifølge virksomhedens hjemmeside, kapacitet til at producere syv millioner kubikmeter gas til naturgasnettet.
Det svarer til opvarmning af 3.500 parcelhuse eller 112 millioner kørt kilometer i personbil, lyder det.
Udvidelsen er en del af planerne for at kunne producere og omsætte endnu mere biogas i fremtiden.
Kæmpe udvidelse
I sidste måned søgte Flemløse Biogas om tilladelse hos Assens Kommune til udvidelse af sit opgraderingsanlæg, så man kan behandle 99 ton biomasse yderligere om dagen.
Det svarer til en udvidelse fra anlæggets nuværende 90.000 ton biomasse til 126.500 ton biomasse om året.
Der forventes produceret cirka 33,6 millioner kubikmeter rågas om året på biogasanlægget, heraf sælges en del rågas, cirka 11 millioner kubikmeter rågas, direkte til en lokal virksomhed.
Modstand mod anlægget
Selv om biogasanlægget har været en grøn og økonomisk succeshistorie, har der også været modstand mod projektet.
I november 2021 protesterede en række beboere i Flemløse over udvidelser på anlægget og især den øgede trafik med biomasse til anlægget.
Biogasanlægget fik ved den lejlighed tilladelse til at øge sin kapacitet på 36.200 tons per år til 90.000 tons per år.
Det krævede opførsel af to nye reaktortanke og en ny eftergasningstank.
Muligheden for CO2-fangst og pyrolyseanlæg blev drøftet, og Flemløse Biogas fremlagde nogle af deres tanker omkring en udvidelse af biogasanlægget
- Assens Kommunes anbefaling var at se på hvilke evt. udviklingsplaner der kan komme på tale, og så i god tid få arbejdet med evt. miljøredegørelse og evt. lokalplan sat i gang, hedder det i referatet.
Lugtgener
Desuden oplyste Flemløse Biogas, at opsætning af telthaller omkring deres dybstrøelse ville blive færdiggjort i februar 2025 og tanken klar til ibrugtagning i marts 2025.
Sagen om telthallerne havde kommunen og biogasanlægget også på dagsordenen i april efter klager over lugten fra naboerne og efter, at kommunens oprindelige dispensation var udløbet i juli 2023.
Søren Steen Andersen finder det helt naturligt at søge inspiration og viden, der kan gavne kommunen, og besøget kom i stand efter, at borgmesteren havde set et anlæg i Vrå, hvor man brugter pyrolyse til at fange CO2.
- Vi har en myndighedsafdeling til at påse, at vores virksomheder lever op til myndighedskravene. Det er ikke noget, vi skal blande os i som politikere. Jeg besøger også mange andre virksomheder, siger Søren Steen Andersen.
Over 1000 husstande uden strøm
kopieret!
I Assens er over 1000 adresser lige nu uden strøm, ligesom omtrent 500 adresser i Ejby også er mørklagt, oplyser Vores Elnet på forsyningsselskabets hjemmeside.
Årsagen til strømafbrydelsen er et kabelbrud. Det fortæller Vores Elnets døgnvagt til TV 2 Fyn.
Strømafbrydelsen skete klokken 17.46 og teknikere arbejder på at få repareret kablet.
Opdatering 19.20: Strømmen er nu tilbage i de berørte områder.
Skole indfører online-onsdag
kopieret!
I fem uger skal elever på Langeskov Skole modtage undervisning hjemmefra, gennem en ipad, hver Onsdag.
Det skriver DR, som beretter at forsøget gælder for elever i femte klasse.
Forsøget bakkes op af både skolebestyrelsen, elevrådet og Kerteminde Kommunes unge-byråd. Nogle af elevernes forældre forholder sig dog mere skeptisk, skriver DR.
Skolen gennemførte sidste skoleår et lignende forsøg, hvor to af tre forældre svarede, at de var tilfredse med online-undervisningen.
- Vi vil gerne give vores lærere mulighed for at variere undervisningen. Så for os er online-undervisning blot ét værktøj blandt flere, der kan tages i brug, siger skolelederen på Langeskov Skole, Klavs Lauridsen, til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her