Nattestøj og vejlukning: Omfattende letbanearbejde i weekenden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Arbejdet med Odense Letbane skaber i weekenden både en del støj og omfattende trafikale ændringer omkring Nørregade og Odense Banegård Center.
Både trafikanter og beboere omkring Nørregade i det centrale Odense må tage en ekstra dyb indånding forud for weekenden.
Odense Letbanes entreprenør skal fra fredag aften til mandag morgen lave et omfattende arbejde på Østre Stationsvej mellem Nørregade og Thomas B. Thriges Gade, hvilket giver en række trafikale ændringer hen over weekenden.
Udvider arbejdstiden: Her må letbanen nu arbejde til klokken 20
Arbejdet med granitbelægningen bøvler for letbanen, der derfor har fået tilladelse til at udvide arbejdstiden, så de kan blive færdige med opgaven, inden sporarbejdet skal i gang på Østre Stationsvej.
Letbanens arbejde med den nye granitbelægning på Østre Stationsvej i Odense tager længere tid, end det først var beregnet. Derfor har kommunen givet entreprenørerne lov til at udvide arbejdstiden.
Derfor vil det i krydset ved Jernbanegade samt på den sidste del af busbanen foran Odense Banegård Center blive muligt for entreprenøren at arbejde til klokken 20.00 på hverdage indtil midt i juli.
Tilsvarende vil det være muligt for entreprenøren at arbejde lørdage i tidsrummet klokken 08.00 til 17.00, ligesom tre søndage kan tages i brug, hvis det bliver nødvendigt. I så fald bliver arbejdstiden også mellem klokken 08.00 og klokken 17.00.
Det skriver Odense Letbane på sin hjemmeside.
Arbejdet kommer ifølge letbanen til at foregå inde i de til lejligheden opsatte telte og vil primært bestå af brolægningsarbejde. Dog vil der i forbindelse med arbejdet også blive kørt med mindre maskineri samt tilskåret granit.
Derfor har entreprenørerne lavet forskellige støjdæmpende tiltag, så granitskæringen generer så lidt som muligt.
Samtidig bestræber de sig på, at den mest støjende del af arbejdet vil begrænses til kun det allermest nødvendige uden for normal arbejdstid.
Samtidig kommer arbejdet med at fjerne den gamle asfalt til at støje en del - og arbejdet forventes først afsluttet omkring klokken 01 natten til lørdag.
Det fortæller Odense Letbane på sin hjemmeside.
For bilister og trafikanter betyder weekendens ændringer, at Nørregade bliver spærret for både ind- og udkørsel for enden ud mod Østre Stationsvej. Derfor skal bilister med ærinde i Nørregade i stedet køre via Jernbanegade.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ved Odense Banegård Center (OBC) vil der også være trafikale ændringer, da Adamsgade, der går bag om OBC, bliver ensrettet mod øst.
Bilister, der skal mod vest, skal i stedet køre foran banegårdcentret, ligesom busserne og brugerne af parkeringspladsen ved Jysk Fynske Medier gør det til hverdag.
På Thomas B. Thriges Gade bliver vejen indsnævret til ét spor ved krydset.
Skal bygge vejbaner
Årsagen til disse ændringer er, at entreprenørernes arbejde kommer til at foregå midt i vejarealet mellem Nørregade og Thomas B. Thriges Gade. Derudover skal der også arbejdes på den sidste del af busbanen ud for Danhostel og den gamle banegård.
Letbane og kloak: Nye vejarbejder flere steder i Odense
Der er en række større og mindre ændringer i trafikken i og omkring Odense i denne uge.
Det er ganske svært at overse det omfattende vedarbejde, der i denne tid præger det centrale Odense.
I denne uge begynder arbejdet med flere forskellige tiltag, hvilket giver en række trafikale ændringer i byen.
På Billedskærervej i det sydøstlige Odense skal der laves nyt kloakstik ved nummer 17. Billedskærervej spærres derfor fra mandag 13. til fredag 17. maj. Der skiltes med omkørsel i området, oplyser Odense Kommune.
Ny buslomme på Jernbanegade
Som en del af letbanearbejdet går Odense Letbanes entreprenør i gang med at etablere en ny buslomme på Jernbanegade – ud for Odense Katedralskole.
Arbejdet begyndte allerede tirsdag i sidste uge og forventes at vare i alt fire uger.
I den forbindelse bliver der inddraget noget af det nuværende fortovsareal, så cykelparkeringspladserne forsvinder – og cyklister og fodgængere skal deles om pladsen, mens arbejdet står på.
Venstresvingsforbud i Nørregade
Fra onsdag 15. maj begynder en ny fase af anlægsarbejdet på Østre Stationsvej på strækningen mellem Nørregade og Thomas B. Thriges Gade.
Der skal laves nyt vejforløb i midten af vejbanen, hvilket giver nogle trafikale ændringer.
For at der er plads til at udføre arbejdet, er det ikke muligt at svinge til venstre fra Østre Stationsvej til Nørregade i de ti dage, som arbejdet forventes at vare. Der er i stedet omkørsel for bilister via Jernbanegade.
Det er dog stadig muligt at køre lige igennem krydset fra Adamsgade til Nørregade, ligesom man også forsat kan køre fra Nørregade til Østre Stationsvej.
Cyklister og fodgængere kan fortsat passere krydset i alle retninger.
Entreprenøren skal bygge de nye vejbaner op, som skal passe sammen med letbaneforløbet, og derfor er det nødvendigt at ændre på de trafikale forhold.
Arbejdet påbegyndes klokken 20 fredag aften og ventes afsluttet klokken fem mandag morgen.