Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Novo-indtog kræver milliardinvestering af Odense

Det bliver ikke gratis for Odense Kommune at udvikle erhvervsområder omkring Novo Nordisk frem mod 2035. Det viser en infrastrukturanalyse, som Odense Kommune netop har præsenteret.

For i takt med at den østlige del af Odense udvikler sig, er der behov for at opgradere infrastrukturen. Og her viser et netop udarbejdet overslag, at kommunen skal hoste op med mindst en milliard kroner til vejudvidelser de kommende år.

Og det er endda et "meget overordnet" skøn, lyder det i analysen. Således er der brug for yderligere analyser af diverse delprojekter for at få en mere præcis prisoverslag.

Beslutter politikkerne sig undervejs også at følge nogle af de grønne anlægstiltag som en ny togstation, udvidelse af letbanen og cykelstier, så stiger prisen yderligere, fremgår det af analysen.