Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odense-borgmester langer ud efter partier: - Overtrådt rød linje

- Der er en række røde linjer, som er blevet overtrådt igen og igen af Venstre og Konservative. Derfor har de de facto forladt forliget, som vi har indgået med hinanden.

Sådan siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel til Fyens Stiftstidende om de to blå partiers ageren omkring den mobilitetsaftale, der siden indgåelsen før sommeren, endnu ikke helt er landet.

Det sker dagen før, at partierne skal mødes for at se hinanden i øjnene og en gang for alle finde ud af, om der er opbakning til den store trafikplan, som du kan læse mere om her.

- Det, at man har underskrevet en aftale, bør betyde, at et ord er et ord, og man kan regne med hinanden. De fleste forstår, at hvis man gør ting, som er modsatrettet det forlig, man har skrevet under på, skaber man en vanskelig situation for samarbejdet og for sig selv, uddyber han over for TV 2 Fyn.