Odenses rigeste bygger ny bydel for 250 millioner kroner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense får en ny lille bydel, når forretningsmanden Niels Thorborgs koncern 3C Groups går i gang med byggeriet af 110 rækkerhuse.
L'Easys ejer, Niels Thorborg, investerer cirka 250 millioner kroner i nye lejeboliger. Det skal blive til 110 bynære 2-plans rækkehuse i Odense.
De er under opførelse på det gamle Coop-lagerareal mellem Lollandsgade og Østerbro, som nu er revet ned. I stedet bliver det en lille ny bydel på i alt 360 lejemål med plads til omkring 1.000 mennesker.
Løft til kvarteret
De opføres som energivenlige to-plans boliger og får alle syd- eller vestvendt terrasse med flisebelægning og hegn. De første boliger bliver klar til indflytning den 1. december og bliver til udlejning.
Nu begynder byggeriet: 300 milliondyre studieboliger på vej
I sommeren 2020 kan 300 studerende flytte ind i helt nye kollegieværelser på Toldbodgade i Odense. Fredag begynder byggeriet af studieboligerne.
300 studerende kommer om mindre end to år til at rykke ind i helt nye studieboliger tæt ved havnen i Odense. Fredag begynder byggeriet af kollegiet, der i alt bliver på mere end 12.000 kvadratmeter.
Sidste sommer offentliggjorde pensionsselskabet PFA planer om at bygge studieboliger i Danmarks fire største studiebyer; København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Med fredagens første spadestik til kollegiet i Odense er der nu taget hul på byggeriet af de fire kollegier. Efter planen bliver Odense-kollegiet det første færdigbyggede af de fire.
- Odense har på få år fået 10.000 flere studerende, som er med til at skabe liv og dynamik i byen og medvirker til Odenses udvikling. Med PFA’s kollegie bliver der skabt endnu bedre rammer for de studerende, og det nye kollegie underbygger Odenses transformation og position som en attraktiv studieby, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
"Spændende investering"
Også by- og kulturrådmand i Odense Jane Jegind (V) peger på, at byggeriet af det kommende PFA-kollegie bidrager til den positive udvikling, som byen oplever i disse år.
- Det er en blåstempling af Odense, når investorer som PFA placerer et stort byggeri i byen. Vi har bevist, at der er kommet handling bag ordene i Odense. Byen udvikler sig både fysisk og mentalt i disse år, og der er mange muligheder for spændende investeringer.
- Det er en udvikling, som vi skal holde fast i, og det understøtter PFA i høj grad med deres smukke kollegiebyggeri centralt i Odense, siger Jane Jegind.
Pris: 300 millioner kroner
Det nye kollegium på Toldbodgade kommer til at indeholder 298 værelser på hver 20 kvadratmeter. Værelserne har alle eget badeværelse og vil blive opdelt i grupper med fælleskøkken og andre fællesrum.
Det er arkitektfirmaet Arkitema Architects, der har tegnet kollegiet og de tilhørende rekreative områder, og det er entreprenøren CASA, der skal stå for byggeriet.
PFA’s investering i kollegiet i Odense er på over 300 millioner kroner.
- Jeg tror, det kommer til at betyde rigtig meget for Odense og især for Østerbro, som har ligget her lidt nede bagved og været et kedeligt kvarter. Det får jo et rigtig stort løft nu med alle de boliger her og alle de nye beboere, siger Henning Andersen, der er inspektør i Humlebo og skal stå for udlejningen af boligerne.
Et skur til hver bolig kommer til at ligge ved indgangen, og husene får enten tre eller fire værelser. Størrelsen bliver henholdsvist på 87, 103 og 115 kvadratmeter.
Byggeri er en god forretning
Omkring byggeriet bliver der fælles grønne områder og udearealer med plads til leg og sport.
“Vi vil gerne tiltrække gode lejere, og så ønsker vi at beholde vores ejendomme i lang tid. Det er et spørgsmål om at gøre det attraktivt at flytte ind, og det er vi overviste om bliver en god forretning for os”
Boligerne ligger tæt på Odense centrum med 800 meter til Letbanen på Nyborgvej og 1.500 meter til banegården. Investeringen er en del af 3C Groups strategi om at bygge flere lejeboliger i Odense.
- Vi vil gerne tiltrække gode lejere, og så ønsker vi at beholde vores ejendomme i lang tid. Det er et spørgsmål om at gøre det attraktivt at flytte ind, og det er vi overbeviste om, bliver en god forretning for os, siger Jørn Tolstrup Rohde, som er bestyrelsesformand i 3C Groups.
Håbet er, at børnefamilier eller pensionister flytter ind i den nye bydel. Udlejningen står Henning Andersen fra Humlebo for.
- Beliggenheden er det særlige ved boligerne her. Fem minutter på gåben og så er du oppe i Overgade. Det må være med til at trække folk herud, mener han.
Boligboom: Odense kalder på investeringer
Man forventer, at der bliver bygget 5.000 nye boliger i Odense de næste fem år. Den nye bydel Gartnerbyen er en af de mange projekter.
Boligprojekter, investeringer og fremtidsplaner strømmer til byen.
- Odense er kommet efter den udvikling, som vi har set i resten af Danmark. Så når man siger, at det er ved at toppe nu i København, der tror jeg, vi har mange gode år foran os endnu i Odense, siger Allan Nielsen, direktør og ejer af H. Skjøde Knudsen.
Hans entrepenørvirksomhed står bag den kommende bydel i Odense V, Gartnerbyen. Her har H. Skjøde Knudsen været igang med at rive Gasa-bygningerne ned siden begyndelsen af november, og overtog reelt Gasa-grunden 1. december. Gasa Group bliver dog på stedet indtil dens nye domicil ved motorvejen er bygget.
Forvandlingen af erhvervsgrunden til 346 nye boliger er således i gang - og der er planer om flere boliger.
- Det er utrolig stort. Et projekt med 140.000 kvadratmeter. Det er ikke set før i Odense, tror jeg, siger han.
Hvis det går som forventet, er Gartnerbyens bygninger en del af 5.000 nye boliger, man forventer i Odense de næste fem år.
“ Alene over de sidste ti år, der flyttede 15.000 folk til Odense, og man regner med, at der over de næste ti år også vil flytte 15.000 flere til”
Godt marked og god investering
Hos H. Skjøde Knudsen er de ikke i tvivl om, at Gartnerbyen nok skal blive en god forretning. Og spørger man chefanalytiker ved Nordea, Jan Størup Nielsen, er det ikke helt ved siden af.
Han forklarer, at mange er ved at få øjnene op for mulighederne i Odenses boligmarked. Han peger på to årsager:
- Den ene grund er, at der flytter rigtig mange folk til Odense. Alene over de sidste ti år er der flyttet 15.000 til Odense, og man regner med, at der over de næste ti år vil flytte 15.000 flere til. Og det er klart, at det kalder på nogle investeringer.
Desuden peger han på, at investorer og pensionskasser jagter afkast. Det kan de få ved at investere i fast ejendom, og at det er svært at finde investeringer, der er lige så attraktive.
En tredje årsag er, at det ifølge Jan Størup Nielsen er markant billigere at bygge i Odense end i København. Det kan de genkende hos H. Skøde Knudsen, der har projekter i begge byer.
- Det er billigere at bygge på Fyn. Ingen tvivl om det. Prisniveauet er måske 15 procent højere i København, fortæller direktør Allan Nielsen.
Risiko for overflod
Selvom markedet er er godt og renten har været lav længe, advarer Jan Størup Nielsen om, at det kan gå for stærkt:
- Præcis som vi så op til den sidste finanskrise, hvor der også blev bygget ekstremt meget, og hvor efterspørgslen pludselig forsvandt, siger han.
Men det er de hos H. Skjøde Knudsen forberedt på. De bygger Gartnerbyen i etaper, og vurderer hele tiden, om markedet passer til det der bygges. De ser to år ud i fremtiden, og er forberedte på at skrue ned for anden etape af Gartnerbyen, hvis efterspørgslen falder.
Desuden laver de boliger til en målgruppe, de regner med stadig kommer til at mangle boliger, hvis renten skulle stige og bolighjulene gå i stå.
- Det er klart, at på et tidspunkt er markedet fyldt godt op. Så er spørgsmålet, hvad det er for nogle boliger, der er tilovers. Der tror vi på, at det er nogle af dem, der er meget dyrt prissat i vores tid. Vi går efter middelindkomster, som kan betale en husleje. Både når det går godt, men også når det går mindre godt, siger Allan Nielsen.
Byggeboom i Odense
Byggeriet på Coop-grunden er bare ét af mange nye byggerier i Odense, hvor et byggeboom buldrer derudaf.
Tusindvis af boliger skyder op i disse år, og der er tusindvis af nye boliger på vej.
PFA Pension, som er et af Danmarks største pensionsselskaber, har blandt andet investeret 300 millioner kroner i boliger og udvikling af arealet i Gartnerbyen.
“Vi kan se, at byen er i fuld gang med at transformere sig fra en stor by til en storby”
Barfoed Group har investeret i 50.000 kvadratmeter bebyggelse til en samlet værdi på mellem 1,6 og 1,7 milliarder kroner i Munkebjergparken i Odense M.
Derudover er der byggeriet i centrum med luksuslejligheder i TBT-komplekset og et kommende nyt område ved Albani og Tovehallerne.
Strategisk investering
Nu omdannes den gamle Coop-grund i den anden ende af byen.
L'easy-milliardærens koncern er også bygherre på 160 boliger i Cortex Park nær Syddansk Universitet, som er et projekt til cirka 200 millioner kroner.
For 3C Group er det en del af den strategi, som koncernen lagde for et par år siden med ønsket om at investere i Odense.
- Vi kan se, at byen er i fuld gang med at transformere sig fra en stor by til en storby. Den investering og de aktiviteter, der sker i byen, mener vi, gør Odense attraktiv. Mange vil over tiden flytte til, og der vil vi også gerne være på banen og udnytte den mulighed, der er for at leje nogle lejligheder ud, siger 3C Groups bestyrelsesformand, Jørn Tolstrup Rohde.
Nabo til letbanebyggeri: - Jeg kan ikke være i mig selv
Malene Petersen kan ikke overskue at blive boende. Letbanebyggeriet ødelægger hendes hverdag, og klagerne hjælper ikke meget, fortæller hun.
Der bliver kørt jord. Store maskiner larmer. Arbejdere kan kigge direkte ind i haven. Biler i tomgang i flere timer. Arbejde, der starter før klokken syv - nogle gange endda så tidligt som klokken fire.
Det har været hverdagen for Malene Petersen i to et halvt år.
Odense Letbane bygger lige uden for hendes have ved Hestehaven, og det bliver de ved med indtil 2020, hvor Odense Letbane efter planen skal stå klar til drift.
Og Malene Petersen er ikke længere kun frustreret. Hun føler sig magtesløs og buret inde i sin egen bolig.
- Det er faktisk det værste, at jeg ikke kan i være mig selv, siger Malene Petersen.
Klager i fire måneder det forkerte sted
Malene Petersen fik til sidst nok af larmen, især om morgenen, for det ødelægger hele hendes dag.
Hun begynder derfor tilbage i starten af november 2017 at samle bevismateriale ind, hver gang der sker en overtrædelse.
Malene Petersen starter herefter en lang dialog med Odense Letbane. Men hun ryger fra den ene ansatte hos letbanen til den anden.
Først fire måneder efter, hvor Malene Petersen for alvor sætter foden ned, giver Odense Letbane op og siger, at hun må klage til Miljømyndigheden.
Sådan klager du
Hvis du selv har behov for at klage over letbanen, er her en kort og præcis vejledning til, hvordan du klager.
- Kontakt Odense Kommune på miljo@odense.dk
- eller se hjemmesiden her.
- Klag også til Odense Letbane her, hvor der er et link til en kontaktformular lige nedenunder adressen.
- Jeg tror jo hele vejen igennem, at jeg henvender mig til det korrekte sted. Det er højst besynderligt, at jeg først efter så mange måneder får at vide, at de ikke behandler klager selv, og at jeg skal finde en i kommunen, siger Malene Petersen.
Men i det seneste påbud kan man læse sort på hvidt, at Odense Letbane straks skal sende klagen videre til Odense Kommune.
Siden letbanebyggeriet i Odense startede i 2015, har Miljømyndigheden modtaget 17 klager over arbejdet.
Uforudsigelige underleverandører
Malene Petersen er ikke ene om at være generet. Det er hendes nabo, der bor 100 meter længere væk også.
- Stakkels Malene, der bor lige klods op ad det. Men vi andre vågner jo også klokken fem om morgenen, når der kommer store lastbiler, siger Maria Esbjerg.
Tommy Madsen, der er kontorchef for Servo Gruppen, som ejer etagebyggerierne ved Hestehaven, hvor både Maria Esbjerg og Malene Petersen bor, har også henvendt sig til letbanen flere gange, men beskeden er den samme:
- Det skal de nok lade gå videre til deres entreprenører. Men entreprenørerne gør åbenbart, hvad der passer dem, siger Tommy Madsen.
Steen Lykke, der er teknisk direktør hos Odense Letbane, siger, at de er på nakken af entreprenøren, hver gang der sker overtrædelser. Det ændrer bare ikke på så meget ifølge Malene Petersen.
- De starter bare tidligt igen ugen efter eller måske dagen efter, siger Malene Petersen.
Steen Lykke må erkende, at han ikke kan garantere, at det ikke sker igen.
- Alt kan ske på sådan et projekt her. Det er lidt uforudsigeligt med de her underleverandører, siger Steen Lykke.
Kommunen viste ikke ny fase var i gang
Odense Letbane har i forhold til VVM-tilladelsen (vurdering af virkninger for miljøet, red.) fået dispensation til at overskride arbejdstiderne, hvor de må støje til en vis grænse i eksempelvis op til otte nætter i tidsrummet 22-07. Men kun hvis de varsler de berørte naboer.
VVM Tilladelsen
- VVM tilladelsen gives af kommunen på en række vilkår, der har til formål at sikre, at byggeriets påvirkning af miljøet minimeres mest muligt.
- Herunder også, hvor meget byggeriet må støje og støve nær naboer.
- Odense Letbane har fået dispensation til at måtte overskride de gældende støjværdier per strækning af byggeriet på følgende vis:
- Ti aftener i tidsrummet 18-22.
- Otte nætter i tidsrummet 22-07.
- Fire weekender mellem 07-18. - Ovenstående mulighed for dispensation er dog kun gældende, hvis Odense Letbane varsler de berørte beboere 1-2 dage før.
- Det gælder altså ikke for hver gang en ny fase starter, men er i alt for hele strækningen i hele etape 1 af byggeriet.
- Vi besluttede for cirka et år siden, at de skulle orientere os på lige fod med naboerne, hver gang de benyttede sig af en dispensation. Det er svært at sige, om Odense Letbane har haft svært ved at få overblikket over, hvem der brugte en dispensation. Det ved vi ikke med sikkerhed. Det kan muligvis være, at de vidste, hvem der arbjdede hvor og hvornår, men de har ikke meddelt os det, fortæller miljøsagsbehandler ved Odense Kommune, Maj-Britt Vester.
Malene Petersen har modtaget én varsling om brugen af dispensationer, siden byggeriet startede, men har dokumentation på, at Odense Letbane har arbejdet uden for den tilladte arbejdstid mindst ti gange uden at varsle borgerne ved Hestehaven.
Men det er ikke kun varslingerne om brug af dispensation, der ikke helt lever op til reglerne.
Den nyeste arbejdsfase, der er gået i gang ude på Hestehaven efter sommerferien, vidste kommunen eksempelvis slet ikke var gået i gang. Og det skal Odense Letbane varsle 14 dage, før den nye fase begynder, bekræfter Maj-Britt Vester til TV 2/Fyn.
- Det er naturen af det her arbejde
Malene Petersen kan stadig se frem til at leve i byggerodet frem til 2020. Og det er hun skeptisk overfor.
- Hvis vi skal leve med det her i fire år, så bliver de nødt til at følge reglerne, siger Malene Petersen.
Men Steen Lykke kan ikke garantere, at lignende situationer ikke vil ske i fremtiden.
- Der er ingen, der kan garantere, at der ikke kommer til at ske en eller anden situation i fremtiden, hvor det går galt igen. Det er naturen af det her arbejde. Jeg kan ikke love, at det ikke sker igen, men jeg kan love, at vi gør alt, hvad vi kan over for vores entreprenører for, at det ikke sker igen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her