Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
By- og kulturudvalget i Odense Kommune vil komme corona-ramte foreninger og kulturtilbud til hjælp. Det kan blive redningen for Nørregaards Teater.
Der er ikke meget liv på scenen i Nørregaards Teater.
Ligesom mange andre kulturinstitutioner på Fyn har corona-situationen tvangslukket det odenseanske teater. Alle er sendt hjem, og teatret refunderer alle billetter til aflyste forestillinger.
- Det sætter selvfølgelig sine spor, fortæller teaterchefen, Carsten Wittrock.
Coronavirus truer tøjbutik:
- Det er værre end finanskrisen
Tøjforretningen Baronessen og Baronen i Tommerup Stationsby er hårdt ramt af corona-krisen. Der kommer ingen og køber tøj i forretningen.
Den lille tøjbutik Baronessen og Baronen handler med dametøj, og butikken er fyldt til bristepunktet med foråstøj, der venter på at blive solgt.
Men ventetiden er lang for ejerne Torben og Helle Rasmussen, for der kommer nemlig ingen kunder i butikken.
Baronessen og Baronen har ellers håndsprit klar til kunderne, og der er også mulighed for at vaske hænder. Torsdag havde butikken åben til klokken 17.00, og klokken 15.30 havde dørklokken kun lydt én gang.
- Én kunde på hele dagen. Jeg tror, vi har omsat for 600 kroner hele dagen, fortæller Torben Rasmussen.
Værre end finanskrisen
Udbruddet af coronavirus er et hårdt slag for Baronessen og Baronen, og den nuværende situation bringer minder om finanskrisen.
- Vi åbnede i 2007. I 2008 kom finanskrisen, og jeg husker, hvordan min kone ikke kunne sove, fordi hun var i tvivl, om hun kunne betale sine regninger, fortæller Torben Rasmussen og fortsætter:
- Vi kom gennem finanskrisen, og siden er det egentlig gået okay. Det har aldrig været nemt i en lille by, og det er vigtigt, at alle de lokale støtter. Men nu er det her kommet, (coronavirus, red.) og over en nat mistede vi hele vores eksistensgrundlag.
Er de her værre end finanskrisen i 2008?
- Ja, det føler jeg faktisk, siger Torben Rasmussen.
Glad for håndsrækning
Torsdag formiddag præsenterede regeringen endnu en hjælpepakke til selvstændige og freelancere, der blandt andet giver kompensation til dem, der oplever mindst 30 procent nedgang i omsætningen.
Kompensationen vil udgøre 75 procent af det forventede omsætningstab, dog højest 23.000 kroner pr. måned pr. ejer. Ordningen gælder i i tre måneder frem til den 9. juni.
Men selvom Torben og Helle Rasmussen er glade for den nye ordning, så er det ikke sikkert, at det er nok til at skre butikkens overlevelse.
- Vi synes, det er helt fantastisk, at Folketinget sammen kan blive enige om en hjælpepakke. Det er så flot. Problemet for os er, at vi har købt varer ind for mange tusinde kroner, og 23.000 kroner kan desværre ikke dække det, siger Torben Rasmussen.
Der er også mulighed for i videre omfang at optage statsgaranterede lån, men det vil Torben og Helle Rasmussen helst undgå.
- Vi har i forvejen kæmpet for ikke at have for meget gæld. Det er ikke særlig sjovt at tænke på at skulle det, siger Torben Rasmussen.
20 procent rabat på alt
Ud over den fysiske butik, Baronessen og Baronen, driver de også webshoppen MyMouse.dk. Men også her står tingene stille.
Hvad har I selv gjort for at gøre opmærksom på, at I gerne vil have kunderne ind?
- Vi har et skilt med 20 procent, og når en virksomhed sætter prisen ned med 20 procent på nye varer, er det jo ikke for sjov. Det er fordi, man skal bruge penge til at betale sine regninger, siger Torben Rasmussen og fortsætter:
- Vi har også 20 procent på MyMouse, men hvis folk ikke kommer ind og handler, så er det svært.
Centrale punkter i hjælpepakken
- Kompensation til selvstændige og freelancere, som oplever minimum 30 procent fald i deres omsætning. Kompensationen vil udgøre 75 procent af det forventede omsætningstab, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. ejer. Ordningen vil gælde i tre måneder fra 9. marts til 9. juni.
- Kompensation for virksomheders faste udgifter. For eksempel kan hoteller, restauranter og flyselskaber få kompensation for udgifter som husleje og uopsigelige kontrakter. Det gælder for virksomheder, der har mindst 40 procent omsætningstab. Kompensationen udgør mellem 25 og 80 procent afhængig af størrelsen på omsætningsnedgangen. Virksomheder, som regeringen har påbudt fuldt lukket, vil blive kompenseret 100 procent for faste udgifter i perioden.
- Øget adgang til eksportkredit for små og mellemstore eksportvirksomheder. De får mulighed for at tage nye lån gennem Danmarks Eksportkredit.
- Rammen for statsgaranterede låneordninger forhøjes for store, mellemstore og små virksomheder.
- Offentlige indkøb i staten skal understøtte virksomhederne ved at dispensere fra en række bevillingsregler, for eksempel skal staten undlade at gøre misligeholdelsesbestemmelser gældende over for leverandører. Regeringen vil gå i dialog med KL og Danske Regioner om tilsvarende i kommuner og regioner.
- Rejsegarantifornden styrkes med en statslig garanti på 1,5 milliarder kroner for at hjælpe rejseselskaberne. Samtidig udvides rejsegarantifondens formål, så den også yder kompensation i forbindelse med aflyste rejser.
- Lempeligere adgang til dagpenge og sygedagpenge i tre måneder fra 9. marts til 9. juni. For dagpengemodtagere medtæller perioden ikke i de lediges dagpengeanciennitet, og personer, der har opbrugt deres dagpengeret, kan melde sig ind igen og få dagpenge frem til 9. juni. Personer på sygedagpenge, der ellers ikke ville kunne få forlænget deres sygedagpenge, kan få forlænget retten til sygedagpenge i tre måneder.
- Bedre lånemuligheder for elever og studerende, der risikerer at miste deres job. Studerende og elever på ungdomsuddannelser får ret til at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kroner per måned i marts og april ud over de gældende lånemuligheder.
Kilde: Finansministeriet
Folketinget har allerede annonceret en hjælpepakke til kultursektoren, men ordningen gælder foreløbig kun for arrangementer, der skulle have fundet sted i marts, og det er ikke sikkert, at alle berørte kulturtilbud i Odense Kommune kan modtage hjælp fra denne pakke.
Derfor vil kommunen skride ind og tilbyde en lokal hjælpepakke til fritids- og kulturlivet i Odense.
- Det er et signal til dem om, at vi er her. Vi har ingen interesse i at hive tæppet væk under nogen. Vi har allesammen brug for dem, når der bliver lukket op igen. Så trænger vi med statsgaranti til at få en oplevelse og komme tilbage i vores forening og mødes med nogle mennesker, siger Odenses by- og kulturrådmand, Jane Jegind (V).
Udsættelse af husleje
Ifølge rådmanden er der mange små håndtag, der kan drejes på.
- Hvis man som kulturaktør har en aftale om at afvikle noget, der ikke kan afvikles, fordi der ikke må komme gæster, så skal vi nok finde ud af, om det kan afvikles senere. Ellers kan vi også være large, og så er der noget, man får penge for, selvom det ikke er lavet, forklarer Jane Jegind.
Også professionelle idrætsforeninger som Odense Boldklub og Odense Bulldogs bliver presset af corona-tiltagene.
- Vi skyder den regning, de skulle have betalt nu for husleje, fordi de er i likviditetsproblemer, siger Jane Jegind.
Corona-jobbank: Over 1.500 står klar til at hjælpe
Siden Region Syddanmark åbnede for corona-jobbanken har både læge- og sygeplejerskestuderende sprunget til for at hjælpe sundhedsvæsenet, skulle det blive nødvendigt.
Både sygeplejerskestuderende og lægestuderende har i stor stil skrevet sig op i Region Syddanmarks corona-jobbank.
På kun to døgn har hele 117 sygeplejerskestuderende søgt om at blive en del af regionens jobbank, og i alt er tallet 205.
“Jeg vil bare rigtig gerne hjælpe til, der hvor jeg kan”
Også 170 lægestuderende har tilsluttet sig listen over folk, der står klar til at give en hjælpende hånd, skulle sundhedsvæsenet få brug for det.
Mange af de lægestuderende er dog allerede en del af regionens vikarberedskab, og derfor anslås det af regionen, at det dobbelte antal lægestuderende er beredte, hvis der bliver brug for dem. Og selvom de ikke er færdiguddannede, kan de stadig bidrage.
- De lægestuderende har kompetencer på mange forskellige niveauer, og det er rigtig positivt, at vi som lægestuderende kan bruge de ressourcer og kapaciteter, vi har, mener formanden for Foreningen af Danske Lægestuderendes afdeling i Odense, Rasmus Eika Jørgensen.
Kan aflaste faste medarbejdere
“Selvfølgelig kan jeg ikke hamle op med en færdiguddannet sygeplejerske, men jeg kan hjælpe til med de mindre krævende opgaver”
Signe Vestbjerg er en af de medicinstuderende, der har skrevet sig op i regionens corona-jobbank.
Hun er i øjeblikket på syvende semester i sin uddannelse, og ved siden af studiet arbejder hun som sygeplejevikar og ventillatør - altså en medarbejder, der passer patienter i respirator.
- Jeg har arbejdet som sygeplejevirkar de seneste tre år, og jeg vil bare rigtig hjælpe til, der hvor jeg kan, fortæller Signe Vestbjerg og uddyber:
- Det kan godt være, at jeg ikke har de samme kvalifikationer som det faste personale, men jeg har nogle kvalifikationer, der ville kunne aflaste deres arbejde, siger hun.
Vil ruste studerende gennem uddannelse
I Foreningen af Danske Lægestuderende arbejder man i øjeblikket på, at flere studerende kan få samme kompetencer som Signe Vestbjerg gennem tillægsuddannelser.
- I samarbejde med regionen opretter vi flere sygepleje- og ventillatørkurser, og vi laver også modeller for, hvordan kapaciteten på uddannelserne kan opjusteres, fortæller Rasmus Eika Jørgensen og fortsætter:
- På den måde kan de lægestuderende varetage opgaver, der normalt varetages af sygeplejersker og sosu-assistenter, siger han.
I første omgang er det dog ikke alle tilmeldte lægestuderende, der får tilbudt ekstra uddannelse. Rasmus Eika Jørgensen fortæller nemlig, at der først skal skabes et overblik over, hvor mange af de tilmeldte i jobbanken der bliver brug for.
Usædvanelig situation
Den sygeplejerskestuderende Anne-Marie Kaas Nielsen har også tilmeldt sig regionens jobbank, fordi hun ganske enkelt mener, at hvis man kan hjælpe, så skal man også hjælpe.
“Som studerende er det her også en enestående mulighed for at få noget erfaring og viden, man ellers ikke ville have fået”
- Selvfølgelig kan jeg ikke hamle op med en færdiguddannet sygeplejerske, men jeg kan hjælpe til med de mindre krævende opgaver og på den måde give de færdiguddannede sygeplejersker mere tid til kritiske patienter, siger Anne-Marie Kaas Nielsen.
Derfor har hun ligesom mange andre givet tilladelse til, at OUH må kontakte hende, hvis de får brug for det.
- Lige nu står vi i en usædvanlig sitiuation, og sundhedsvæsenet er i forvejen presset. Hvis det pres øges, så kan vi risikere, at der mangler personale, mener Anne-Marie Kaas Nielsen.
Unik læringsmulighed
Både hos de lægestuderende og hos de sygeplejerskestuderende har viljen til at hjælpe til altså været tydelig, også selvom de ikke besidder samme kompetencer som færdiguddannede.
- Der er en rigtig stor interesse blandt os studerende for at hjælpe der, hvor vi kan, fortæller den lægestuderende Signe Vestbjerg.
Og den sygeplejestuderende Anne-Marie Kaase Nielsen ser endda jobbanken som en unik mulighed for læring.
- Hvis jeg befandt mig i starten af min uddannelse, ville jeg nok ikke føle mig rustet til at varetage opgaver på sygehuset, men som studerende er det her også en enestående mulighed for at få noget erfaring og viden, man ellers ikke ville have fået, mener Anne-Marie Kaas Nielsen.
Over 1.500 tilmeldte i alt
Ud over de mange studerende er der på listen også pensioneret sundhedsfagligt personale, der har tilbudt deres hjælp.
Listen tæller torsdag 1.552 syddanskere, der alle ønsker at lette det pres, sundhedsvæsenet står overfor i de kommende uger.
Om Region Syddanmark i sidste ende kommer til at tage brug af de studerende, er dog endnu uvsit.
Omfanget af konsekvenserne i fritids- og kulturlivet afhænger ifølge Jane Jegind af, hvor længe lukningerne kommer til at vare.
- Jo længere tid der går, jo sværere vil det være for nogle at leve op til de aftaler, de skal lave, forklarer by- og kulturrådmanden.
Ifølge Jane Jegind er der forskel på, hvor godt foreninger og kulturtilbud er rustede til at klare krisen.
- En forening, der har månedsopkrævning, vil i de her tider opleve fald i antallet af medlemmer, og derfor får de udfordringer med at betale deres ting.
Udfordrende at levere teater
Nørregaards Teater har i en aftale med Odense Kommune forpligtet sig til at levere et bestemt antal børneforestillinger. Teatrets sæson slutter i juli, og det skal, ifølge aftalen med kommunen, have opført forestillingerne inden.
Ifølge teaterchefen vil Jane Jeginds forslag betyde meget for Nørregaards Teater:
- Hvis vi nødvendigvis ikke skal levere den fulde pakke, men så meget vi kan, når skolerne kommer op at køre igen, er vi ikke holdt skadesløse, men så er vi godt på vej.
Opera får flere penge: - Nu kan vi komme ud og vise det frem
Et usædvanligt flertal i Odenses By- og kulturudvalg har sikret ny børneteaterscene i Vollsmose og faste sangere hos Den Fynske Opera.
Der var lagt op til et valg mellem to forskellige kulturretninger, da Odenses by- og kulturudvalg sad med en pose penge, der skulle fordeles.
Enten skulle Teater Momentum have tilført en halv million kroner om året til et særskilt danseteater, eller også skulle Den Fynske Opera få tilført de samme penge til at oprette faste sangerstillinger i modsætning til at ansætte folk på dagsbasis.
Et usædvanligt flertal bestående af Venstre, Konservative og Enhedslisten stemte for operaløsningen og de fordele, fastansættelserne vil give.
- Vi kan få skabt et operamiljø, der er lidt tungere end det er i dag. Og så kan de komme ud. Jeg er enormt optaget af, at vi har borgere blandt andet på plejehjemmene, som ikke kan komme til kulturen. Så kan kulturen komme til dem, siger udvalgsformand Jane Jegind (V).
Og Kristian Guldfeldt fra Konservative supplerer:
- Ud over at der bliver opsat nogle ekstra forestillinger, så er der perspektiver i, at de kommer ud. Den tid, der er til overs går netop med at besøge skoler og plejehjem. Og det har været meget positivt at se i ansøgningen, siger han.
Pengene kommer fra en omfordeling af statslig støtte, hvor tidligere kulturminister Bertel Haarder (V) i 2016 besluttede at flytte penge fra de små storbyteatre i København til de tilsvarende teatre i Odense og Aalborg.
Glæde hos operaen
Resultatet vækker glæde hos Den Fynske Operas bestyrelsesformand, der fik overrakt beskeden af TV 2/Fyn.
- Nu har vi mulighed for at ansætte et ensemble, mulighed for at vise, hvad opera er. Det er ikke noget, vi kun behøver have inde i centrum. Det er noget, vi kan tage ud på plejehjemmene eller en ny Vollsmosescene med. Det er fantastisk, siger bestyrelsesformand Rune Kallager.
Når operaen tidligere kun har haft mulighed for at ansætte sangere på dagsbasis, ville det være meget omkostningsfuldt at bruge dem til besøg på skoler og plejehjem. Med fastansatte sangere giver det mere fleksibilitet.
Når en halv million kroner giver mulighed for at tale om fastansættelser, skal det ses i lyset af, at operaen kan lægge pengene oveni det budget, der i dag bruges til at ansætte sangere løst.
Dans fravalgt
Lige til det sidste var der spænding om resultatet, idet forvaltningen havde anbefalet politikerne at stemme for Teater Momentums idé om et særskilt danseteater. Det skulle være et hjemsted for moderne dans i Odense, og det bakkede socialdemokraterne i udvalget op om, men blev altså nedstemt.
Vollsmosescene
Med i beslutningen ligger også, at Nørregaards Teater skal oprette en ekstra scene, som de har ønsket det.
Det bliver i Vollsmose Kulturhus, der i dag administreres af Odense Bibliotekerne. Dermed får teatret øget deres mulighed for flere egenproduktioner og gæstespil. Samtidig bliver teatret tovholder på de aktiviteter, der skal foregå på stedet.
Med beslutningen om en scene i Vollsmose ligger også et årligt tilskud på 410.000 kroner.
Aftalen gælder for fire år med start fra sommeren 2019.
Udover børneforestillinger har Nørregaards Teater også aflyst andre forestillinger og planlagte turnéer. Carsten Wittrock håber, folk allerede nu vil købe billetter til erstatningsforestillinger.
- Vi er nødt til, på en eller anden måde, at sikre en fremtid.
Kommunens egne tilbud rammes også
Det er ikke kun private aktører, der bliver berørt af krisen. Odense Kommunes egne kulturtilbud bliver også ramt.
Baseret på viden fra tidligere år er den foreløbige vurdering fra by- og kulturforvaltningen, at lukning af de kommunale svømmehaller på nuværende tidspunkt medfører reduktion i billetindtægter svarende til ca. 900.000 kr. om måneden.
Maskine erstatter mennesker i svømmehallen: - Hvad gør man, når man har glemt badebukserne?
Fremover vil borgere ikke blive mødt af personlig betjening i svømmehallen Klosterbakken. I stedet skal de lukke sig selv ind med en digital billet.
Ikke alle gamle vandhunde i Odense er begejstrede for tanken om at skulle lære nye tricks, når de skal en tur i baljen.
Særligt ikke, når det indebærer, at de skal sige farvel til den personlige betjening i svømmehallen Klosterbakken og i stedet lukke sig ind ved at vise en QR-kode på telefonen.
- Det bliver lidt tomt, for jeg kommer til at savne betjeningen. Hvad gør man for eksempel, når man har glemt sine badebukser? Man plejer jo at kunne leje nogen, siger Erik Gunnar Hansen, der tager i svømmehallen tre gange om ugen.
I løbet af 2020 vil borgere kun få adgang til Klosterbakkens bassiner ved at bruge billetsystemet Nem Billet. Systemet bruges allerede i svømmehallen Universitetet, hvor man kan købe adgang ved en automat eller på sin mobil.
Ked af at miste personlig kontakt
Der er to grunde til, at den personlige betjening bliver erstattet af et digitalt system. Den første er, at kommunen skal spare, og den anden er en digitaliseringsstrategi.
- Den går ud på, at hvis et job kan overtages af digitalisering eller maskiner, så skal det det, siger Rune Bille, chef for fritid og folkeoplysning i Odense Kommune.
Men farvellet til den personlige betjening falder ikke i god blandt flere af svømmehallens faste brugere.
- Den personlige kontakt til folk er i min verden meget afgørende. Det er en svømmehal, hvor der kommer mange pensionister, så jeg mener simpelthen ikke, at der burde laves automater her, siger badegæst Leif Sørensen.
Rune Bille forstår bekymringen. Han håber, at man kan hjælpe bedst muligt ved at have en person stående ved siden af automaten i indgangen i de første fire uger.
- Vi laver væsentligt om. Når man kommer ind, er man vant til at møde et menneske nu. Det er faktisk det, vi rigtig gerne vil i vores idrætsfaciliteter, men som sagt er der nogle grunde til, at vi gør noget andet, siger han.
Kulturmaskinen kommer også til at mangle indtægter. Foreløbig vurderer by- og kulturudvalget, at der her vil mangle en indtægt på ca. 800.000 kr. om måneden.
Det er på nuværende tidspunkt uvist, om der vil kunne opnås kompensation fra den nationale pulje til, helt eller delvist, at dække de manglende entré- og salgsindtægter.
Hjælpepakken til fritids- og kulturlivet tages op i by- og kulturudvalget på tirsdag.
Medarbejderne i Orifarm, der med egne ord er "Danmarks største inden for håndkøbsmedicin og kosttilskud", har fået overleveret en af de mere triste beskeder.
Virksomheden, der har hovedsæde i Odense, har besluttet at nedlægge i omegnen af 70 stillinger.
Det bekræfter direktør for Orifarm Erik Sandberg over for TV 2 Fyn.
- Det er korrekt, at vi planlægger en mindre tilpasning, oplyser han i et skriftligt svar.
Rammer ikke produktionen
Kommunikationschef hos Orifarm Kristian Lysgaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om administrative stillinger, der nedlægges, og at de alle er varslet. Fyringerne rammer ikke produktionen, slår han fast.
Han oplyser videre, at man forventer, at processen med fyringerne er gennemført “sidst på ugen”.
Årsagen til de omkring 70 fyringer blandt de 2300 medarbejdere, der er i hele organisationen, er en strategisk beslutning, forklarer Kristian Lysgaard.
Han afviser samtidig, at det skyldes faldende omsætning eller stigende udgifter på markedet.
- Det er altid kedeligt, når det skal ske, men det er nødvendigt for vores mål, siger Kristian Lysgaard.
Indgik stor aftale i september
I september sidste år kunne Orifarm offentliggøre, at de havde indgået en aftale med investeringsfirmaet Carlyle’s Global Credit platform.
Investeringen havde det til formål at understøtte Orifarms fremtidige vækst.
- Den strategiske investering ventes at styrke Orifarms fortsatte ekspansion i Europa, både organisk og gennem opkøb, og derved øge adgangen til medicin af høj kvalitet til overkommelige priser for så mange forbrugere som muligt, lød det dengang fra Orifarm i en pressemeddelelse.
Orifarm blev grundlagt i 1994 af Hans og Birgitte Bøgh-Sørensen og vil efter denne transaktion fortsat være ejet af familien.
Der har været stilhed om årsagen fra de tre ejere, efter at et tag under konstruktion på Flemløse Biogas styrtede sammen.
Men nu har ejerne via deres forsikringsselskab Almindelig Brand kortlagt årsagen til ulykken. Og den stemmer meget godt overnes med de oplysninger, som Arbejdstilsynet kom med for nyligt.
”Kollapset på Flemløse Biogasanlæg kan med overvejende sandsynlighed henføres til brud i IPE-profilerne (stålbjælkerne), der fungerede som understøttende dragere for betonformen."
Det fremgår af en pressemeddelelse som hovedaktionæren i Flemløse Biogas, Kurt Poulsen, har sendt til TV 2 Fyn.
“Undersøgelserne afslører markante fejl i beregningsgrundlaget samt væsentlige afvigelser i udførelsen. Disse forhold har medført en kritisk overbelastning af materialerne og dermed forårsaget kollapset,” fremgår det videre af pressemeddelelsen.
Hyrede nogle af dygtigste eksperter
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Kurt Poulsen fortæller, at han påtager sig det overordnede ansvar, men oplyser samtidig, at havde stor tillid til det tyske firma.
- Jeg har hyret nogle af de dygtigste eksperter i Europa til at bygge tanken. Entreprenøren EnviTec Anlagenbau er en af Tysklands førende entreprenører inden for opførelse af biogasanlæg, og deres belgiske underleverandør, BioDynamics, er specialister i at bygge betontanke.
- De er begge eksperter på området med mange års erfaring. Derfor har jeg selvfølgelig også haft stor tiltro til, at alt foregik efter alle forskrifter.
Alle på nær en er hjemme
Ulykken, der skete 26. november sidste år, har påvirket medarbejder voldsomt, fortæller Kurt Poulsen. Han er også selv meget påvirket og fortæller, at ulykken “for altid vil sidde i os”.
Efter ulykke fik Flemløse Biogas to strakspåbud. Et, fordi byggeriet ikke var anmeldt rettidigt, og et, fordi der manglede en plan for sikkerhed og sundhed.
Også her lægger Kurt Poulsen sig fladt ned.
- Det er mit ansvar, og det har jeg fået et strakspåbud for. Det har jeg taget til efterretning, og jeg har foranlediget, at begge dele bringes i orden.
Kurt Poulsen oplyser sidst i pressemeddelelsen, at Flemløse Biogas er blevet oplyst, at de seks tilskadekomne fra ulykken alle er i bedring og ikke ser ud til at får varige mén..
- Alle på nær en er nu hjemme og har det godt. Den sidste skal gennemgå en operation i sit ben, men har det ellers okay, siger han.
Det er et spørgsmål om timer, før Barfoed Group kan fortælle, hvad årsagen er til, at en svalegang på en etageejendom i Munkebjerg Park faldt ned.
En person omkom i forbindelse med arbejdsulykken, der skete fredag 24. januar. To personer kom lettere til skade.
Siden ulykken er der blevet arbejdet på at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske, og status er ifølge Frederik Barfoed, der er bygherre og koncerndirektør i Barfoed Group, der har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense.
Ingen overraskelser
- Vi forventer, at vi senere i dag (mandag, red.) eller i morgen, kan redegøre for den præcise årsag er til ulykken, og hvor ansvaret ligger, fortæller Frederik Barfoed til TV 2 Fyn og uddyber, at der ikke er kommet nogle overraskelser frem i forhold til hans tidligere vurderinger af årsagen til ulykken.
Lørdag forklarede han, at der ikke var fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen, men at det snarere handlede om en konstruktion, der bristede.
Frederik Barfoed fortæller videre, at der er blevet arbejdet i døgndrift hele weekenden på at sikre de sidste værn, så beboerne kan komme tilbage.
Derudover har man rådført sig med “myndigheder” for at få sikkerhedsgodkendt boligerne.
- Takket været et godt samarbejde med de respektive myndigheder, så forløber det planmæssigt, og vi er fortrøstningsfulde, da alle myndigheder har sikkerhedsgodkendt boligerne, så folk kan vende hjem.
Mulighed for krisehjælp
Frederik Barfoed lægger ikke skjul på, at de sidste par dage har været nogle af de hårdere af slagsen. Men ulykken har også sat følelser i kog hos andre, og det har de givet udtryk for over for virksomheden Barfoed Group.
- Mit firma har ikke været den daglige byggeledelse, og det har gjort, at vi er blevet udsatte for nogle voldsomme angreb fra folk, der ikke har kendskab til, hvordan det har hængt sammen, forklarer han og uddyber:
- Det er Rambøll, som har projekteret og har den daglige byggeledelse. og det har vi skulle forklare mange mennesker.
Ulykken fandt sted ligesom Frederik Barfoed var ved at besigtige lejlighederne sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll.
De er alle blevet tilbudt psykologkritisk krisehjælp, som de samles til mandag eftermiddag, fortæller Frederik Barfoed.
Det var ikke terrorbilligelse, da en i dag 42-årig kvinde 7. oktober 2023 skrev "Ingen ord kan beskrive, hvor smukt det var at stå op til den nyhed", på et Facebook-opslag med en nyhed om Hamas' angreb på Israel.
Det skriver Fyns Amts Avis ifølge Ritzau.
Kvinden var tiltalt for at have billiget et terrorangreb ved at have skrevet ovenstående efterfulgt af emojis med V-tegn og det palæstinensiske flag og ordene Free Palestine (befri Palæstina, red.) på et opslag fra Ekstra Bladet på Facebook.
Ifølge Fyns Amts Avis forklarede kvinden, at hun ikke vidste, at det var Hamas, der stod bag angrebene. Anklageren mente, at det måtte hun have vidst.
Retsformanden fandt ikke anklagerens påstand bevist
Kvinde frifindes for anklage om at hylde terrorangreb i Israel
En kvinde fra Fyn er onsdag blevet frifundet for en anklage om, at hun i en kommentar på Facebook billigede Hamas' terrorangreb mod Israel 7. oktober sidste år.
Det oplyser den 28-åriges forsvarer, advokat Helene Brædder. Tiltalen blev rejst på grund af hendes kommentar i december på Politikens side på Facebook.
Hun reagerede på en artikel om 7000 døde børn i Gaza og skrev:
"Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund!"
Men Retten i Odense har fastslået, at kvinden ikke havde forsæt til at overtræde en bestemmelse i straffeloven, oplyser forsvareren.
Det er vinter, det er koldt, og det er mørkt.
Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik i denne uge fokus på skolepatruljerne, der trodser vind og vejr, og sikrer sikker trafik omkring skolen om morgen.
- Vores elever møder op, om det regner eller sner, og det er vigtigt at anerkende dem, så de føler, at vi værdsætter det de gør, siger Maja Høj-Sunesen, der er skolelærer på Risingskolen.
Ugen markeres ved, at alle byens 17 skolepatruljer får tilsendt gifler, chokolade og kakao.
Udover issvømning, sauna og andre indendørsaktiviteter, kunne Faaborg vinterdage også byde på andre specielle former for aktivitet i kulden.
Her er det hækling og strik i vildmarksbade helt ude ved vandkanten. I tre bade kunne man få lov at nørkle i det varme vand eller tage en dukkert i det kolde.
- Jeg læste om det, og så tænkte jeg, at det lød sjovt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, siger Anne Poulsen der var forbi arrangementet søndag formiddag.
Koordinator for arrangementet, Johanne Holten, forventer, at arrangementet vender tilbage igen næste år.
Fredag skete endnu en dødelig arbejdsulykke på Fyn, hvor en svalegang styrtede ned fra fjerde til tredje sal, og kostede en medarbejder livet.
Det skete ved Munkebjerg Park, hvor det er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har stået for byggeledelse og projektering af byggeriet.
Og mens bygherrer og koncerndirektør i Barfoed Group, Frederik Barfoed, med forbehold, kaldte byggepladsen sikker, mangler der stadig svar på, hvordan det kunne ske at en hel svalegang styrtede ned og kostede en ansat livet.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slog Frederik Barfoed fast lørdag.
Barfoed Group ejer og udlejer omkring 4.500 lejemål herunder en lang række i Odense.
Svarene mangler fortsat
Derfor har TV 2 Fyn rakt ud til Rambøll for at få svar på, hvordan ulykken kunne ske.
I et svar på mail, er det begrænset, hvad der kan siges. Rambøll skriver, at det fortsat er ved at blive analyseret, hvad der gik forud for, at svalegangen pludseligt styrtede ned.
- Det er desværre ikke så meget vi kan sige på nuværende tidspunkt, hvor undersøgelserne stadig er i gang.
- Vi har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense. Vi er dybt berørte og vores tanker og kondolencer går til den afdøde og de berørte af ulykken. Vi har bistået både bygherre og myndigheder med at sikre, at der ikke sker flere ulykker på boligblokken, hvor svalegangen kollapsede, hvor myndighederne ophævede politiafspærringerne i går og man igen sikkert kan bevæge sig sikkert rundt.
- Lige nu arbejder vi intensivt med at beregne og analysere, hvad der skete. Samtidig er vi i dialog med både bygherrer og myndighederne i deres videre arbejde med at finde årsagen til ulykken.
Fyns Politi har færdiggjort deres arbejde i området, og har ikke yderligere kommentarer til sagen mandag formiddag.
OB er godt i gang med et forberede sig til forårssæsonen i 1. division, og i fredags spillede fynboerne 2-2 mod Silkeborg i en træningskamp.
Et af kampens højdepunkter var en flot scoring af 20-årige Max Ejdum, og netop han bliver en vigtig spiller for OB i fremtiden.
Det talte de om i weekendens udgave af Stemmer Fra Ådalen, hvor panelet satte fokus på Max Ejdums betydning for OB.
”Han er nøglespilleren for OB og den vigtigste spiller i OB’s startopstilling,” siger journalist og OB-fan Jonas Knudsen i podcasten.
Han bliver bakket op af Daniel Lerke Ramming, der har fulgt OB fra tribunen i mere end 25 år.
”Han er en yndlingsspiller, og han har mange af de dyder, som en OB-spiller skal have”, siger Daniel Ramming.
Hele udsendelsen kan ses på YouTube hos Stemmer Fra Ådalen.
Når stjerner som Kylie Minogue, Green Day, Christopher, Jada, Kesi og Lukas Graham til sommer gæster Tinderbox, får de følgeskab af en række flere artister fra både ind- og udland, som festivalen i dag har afsløret navnene på. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.
Scissor Sisters, The Streets, Natasha Bedingfield, Reyna Tropical, Dizzy Mizz Lizzy, Love Shop, Hugorm, Ida Laurberg og August Høyen.
Ovenstående er netop føjet til plakaten hos festivalen, der i den seneste tid har været i vælten, fordi det er kommet frem at lokalplan har betydet, at tilladelserne til afholdelse af festivalen ikke har været helt fyldestgørende.
Flere indbyggere ved Teglværksvej i Odense er indtil klokken cirka 11.30 uden vand som følge af et akut ledningsbrud, oplyser VandCenter Syd på sin hjemmeside. Også i Hjulets Kvarter er vandet lukket indtil klokken cirka 10 som følge af reparationsarbejde. Det skriver TV2.
Køreturen sluttede brat for en mand og hans passager fredag aften. Her ville vedkommende nemlig lige vende bilen i nogens indkørsel. Undervejs gik det dog ikke som planlagt, og bilen endte med at sætte sig fast i en bunke grus.
Hertil kom ejeren af indkørslen ud og ville se, hvad der foregik. Det endte i en diskussion mellem husejer og bilist, hvor husejeren bemærkede, at bilisten var tydeligt beruset. Ligeledes var passageren, lyder det i døgnrapporten fra Fyns Politi.
Derfor tog husejeren den beslutning at snuppe nøglerne fra bilisten og tilkalde politiet, som havde alkometeret med. Det viste en promille over det tilladte, og den 49-årige fra Faaborg-Midtfyn Kommune blev sigtet.
Søndag blev en 31-årig kvinde fundet død på en adresse i Søndersø. Fyns Politi har nu forladt adressen, hvor det var til stede det meste af søndagen. Det oplyser vagtchefen.
- Vi er ikke længere til stede derude, men er stadig i gang med efterforskningen, siger vagchef Christoffer Jacobsen.
Et større område i Søndersø var afspærret mens Fyns Politi arbejdede på stedet.
På 72 grunde rundt om i landet er der mistanke om forurening, der truer overfladevand som søer, åer og havet. Blandt andet på Fyn.
Kort før nytår afsatte miljøminister Magnus Heunicke (S) 54 millioner kroner til, at regionerne over de kommende fire år kan undersøge og oprense grundene. Men pengene rækker ifølge Danske Regioners næstformand, Mads Duedahl, slet ikke.
Han siger, at oprensning af en enkelt grund snildt kan koste mellem 8 og 10 millioner kroner og endda løbe helt op i 50 millioner kroner.
Regionerne mener, der bør afsættes 50 millioner kroner om året fremover til formålet.
Det afviser miljøministeren dog.