Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Både dyr og personale glæder sig til at tage imod gæster i Den Fynske Landsby. Selvom det bliver før end forventet, kommer der til at mangle noget i denne sæson.
Den Fynske Landsby kan, efter regeringens udmelding sent onsdag aften, slå dørene op for gæster allerede torsdag. Men med den korte frist, går der et par dage, inden alt er helt klart. Og så er der nogle gæster, man ikke regner med at se.
23.30 onsdag aften kom den nye udmelding fra regeringen, der havde forhandlet genåbningen yderligere med de andre partier, og det bød på nogle rettelser i, hvad der må åbne. Blandt andet fik museer, teatre og kunsthaller lov til at åbne straks.
Flere donationer: Glade givere støtter Odense Bys Museer
Odense Bys Museer oplever stor lokal støtte og har fået 100.000 kroner i donationer.
”Tak for støtten”, skriver museumsdirektør Torben Grøngaard Jeppesen på Odense Bys Museers hjemmeside.
For selvom det ikke er strømmet ind med donationer som blandt andre Odense Zoo og Ditlevsdal Bison Farm i Morud har oplevet det, så har Odense Bys Museer alligevel fået mærkbart flere nye støtter i lokalområdet. Og det betyder rigtig meget, skriver NB-Kommune.
”Vi er umådeligt glade for den store støtte. Jeres opbakning betyder rigtig meget for os. I er med til at holde hånden under Odense Bys Museer og sikre kulturarven fremover,” skriver Torben Grøngaard Jeppesen til de glade givere.
400 privatpersoner har valgt at støtte Odense Bys Museer med et bidrag på minimum 200 kroner, og derudover har 300 personer købt årskort, selvom museerne er lukkede.
Mange af de gæster, der under normale omstændighed besøger Odense Bys Museer, er udenlandske turister, men støttekronerne er i høj grad kommet fra odenseanere og fynboer - både gamle og unge, kendte og ukendte, enlige og familier.
Derfor mener museumsdirektøren, at lokalt er det nye sort.
I modsætning til de store indsamlinger har Odense Bys Museers kampagne været mere beskeden både med hensyn til penge og mængde. Og egentlig var udgangspunktet ikke en støtteindsamling.
- Ved Odense Bys Museers overgang til selveje pr. 1. januar 2018 blev vi opmærksom på, at vi kunne ansøge om at få del i en særlig momspulje på finansloven. Denne mulighed kræver dog, at vi har mindst 101 personer, som giver hver en støtte på minimum 200 kroner, forklarer Torben Grøngaard Jeppesen.
I forbindelse med museernes nedlukning den 12. marts og de forventelige konsekvenser heraf, besluttede Odense Bys Museer at iværksætte en kampagne for at få det krævede antal støtteportioner, og der blev udsendt en besked til årskortholderne.
- Vi blev faktisk meget overrasket over, at det gik så hurtigt. Corona-tiden har afgjort haft indflydelse. I løbet af få dage have vi modtaget beløb fra over 400 personer, hvoraf nogle havde givet beløb større end de 200 kroner. Vi er således nået op på en donation samlet på 100.000 kroner, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
Det er dog ikke slut med de økonomiske bekymringer. Museerne er stadig lukkede, huse, gårde og haver i Den Fynske Landsby skal vedligeholdes, dyrene passes og plejes og nye arkæologiske fund bringes i sikkerhed.
- Med H.C. Andersens Hus, Den Fynske Landsby med flere udgør entreindtægter fra udlændinge 65 procent af alle vore entreindtægter, og disse besøg ligger primært fra juni og fremefter. Her kommer vi til at mangle mange millioner, siger museumsdirektøren.
I øvrigt bliver de indkomne støttebeløb brugt til driften af Den Fynske Landsby, herunder pasning af dyrene, og til vedligeholdsopgaver på de mange gamle fynske bindingsværksgårde, -huse og møller.
Fakta
Uddrag af Ligningsloven, som museumsdirektøren refererer til:
Godkendelse efter ligningslovens § 8 A af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. forudsætter, at følgende grundlæggende betingelser er opfyldt:
Midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 35.000.
Antallet af gavegivere i EU/EØS årligt overstiger 100.
Den enkelte gavegiver skal i løbet af året samlet have ydet en gave på mindst 200 kr. til den pågældende almenvelgørende og almennyttige forening, fond, stiftelse eller institution m.v.
Der skal ved afgivelse af erklæring oplyses, hvorvidt der i det forudgående kalenderår fra samme udenlandske gavegiver er modtaget en eller flere gaver, der sammenlagt overstiger 20.000 kr.
Den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr.
Kilde: NB-kommune
- Det, der overrasker mig mest, er, at det er en straksåbning. Så vi kunne i realiteten gå op og låse porten op og lade folk komme ind. Desværre kan vi ikke gøre det helt. Det er ellers flot vejr, men vi skal have et par dage til at gøre de sidste ting klar, siger Torben Grøngaard Jeppesen, der er museumsdirektør for Odense Bys Museer.
Både dyr og personale glæder sig
Desuden er de ansatte sendt hjem med lønkompensation, og de skal kaldes tilbage, før de kan tage imod gæsterne. Det, regner Torben Grøngaard Jeppesen med, kan lade sig gøre 27. maj.
- Det, tror jeg, både vores dyr og personale glæder sig til. For nu er det forår i Den Fynske Landsby. Syrenerne blomstrer, vi har smågrise, lam og kid. Vi har det hele, og vi har det nu, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
Men trods det grønne lys fra politikerne, holder direktøren fast i, at der er brug for et par ekstra dage, før Den Fynske Landsby låser hovedporten op.
Håb hos Den Fynske Landsby: Kulturen kan vende tilbage før tid
Partilederne skal forhandle om en mulig større genåbning i fase to end først annonceret. Det kan betyde godt nyt for kulturlivet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har torsdag indkaldt partilederne til en yderligere forhandling om en mulig større genåbning af landet i fase to.
Det har hun gjort, fordi der er kommet et nyt notat fra Statens Serum Institut, hvor der står, at man kan åbne landet mere, end det hidtil er besluttet.
I den forbindelse foreslår statsministeren selv, at kulturinstitutioner bliver inddraget i genåbningsplanerne tidligere end ellers forventet.
- I ser en mere optimistisk statsminister nu end på noget tidspunkt under denne krise. Det går - takke være danskernes fantastiske indsats - så godt, at vi har smitten under kontrol og kan åbne mere op, sagde Mette Frederiksen under torsdagens partilederdebat.
Klar til at åbne igen
Beskeden fra statsministeren vækker håb hos Den Fynske Landsby, der er klar, hvis det besluttes, at museer kan genåbne før tid.
“Bare det, at vi kan få lov til at komme tilbage og få noget kultur ind i sjælen. Det ville være fantastisk”
- Vi har været i gang et stykke tid med forberedelser. Vi skal selvfølgelig lige have hjemkaldt nogle kolleger og have de sidste ting på plads. Men vi vil ret hurtigt være klar, når der bliver sagt ”go”, siger Lise Gerda Knudsen, der er overinspektør i Den Fynske Landsby.
Hidtil var det ellers forventet, at museer og andre kulturinstitutioner først var en del af genåbningens 3. fase 8. juni. Og selvom der ikke længere er så lang tid til den 3. fase, så håber Lise Gerda Knudsen stadig, at de kan åbne før.
- Vi vil gerne åbne op og have gæster ind og se den fynske landsby, for der er så smukt lige nu, så jo før at det bliver meldt ud, at det er forsvarligt, så bliver vi bare glade, siger hun.
Brug for kultur til sjælen
By- og kulturrådmand i Odense Jane Jegind (V) er også glad for statsministerens udmelding om, at kulturlivet muligvis kan få lov at åbne før end ellers planlagt.
- Vi savner at få kulturelle indspark og få fællesskab og nye oplevelser. Så jo før vi kan komme i gang jo bedre, siger hun til TV 2/Fyn.
Hun håber, at Den Fynske Landsby, Odense Zoo, Brandts Klædefabrik, Møntergaarden eller Odense Symfoniorkester snart kan åbne.
- Om der så skal være en stol i mellem os, så går det også. Men bare det, at vi kan få lov til at komme tilbage og få noget kultur ind i sjælen. Det ville være fantastisk, siger Jane Jegind.
Hvis der bliver åbnet før tid for kulturlivet, så ser det umiddelbart ud til, at det første, fynboerne kan vende tilbage til, bliver netop Den Fynske Landsby. Her er man nemlig ifølge Lise Gerda Knudsen længst med planlægningen.
- Odense By og Museer har jo en del attraktioner, så vi skal selvfølgelige have udarbejdet en form for rækkefølge, men Den Fynske Landsby er den, som ville være hurtigst at kunne åbne, siger hun.
- Vi er ikke mere påpasselige end politikerne, men vi skal også have gjort praktiske ting klar. Mit personale skal kaldes ind, og vi skal finde ud af, hvordan vi gør det hele. Vi skal jo både tilgodese sikkerheden for personale og vores gæster. Så derfor bliver det altså ikke før på onsdag, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
Én ting vil stadig mangle
De resterende museer, der hører under Odense Bys Museer, som Møntergården og H.C Andersens Hus, åbner ugen efter Den Fynske Landsby.
- Det var en plan, vi lagde for et stykke tid siden, at vi ville gøre det i flere tempi. For vi skal jo stadigvæk passe på. Og vi tænkte, at Den Fynske Landsby er det bedste sted at starte. Så får vi nogle erfaringer, og så får vi heldigvis også en pinse med, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
Kulturen må vente: Museer føler sig forbigået
Flere af de fynske museer ærgrer sig over ikke at måtte genåbne i fase to. Særligt museerne udendørs undrer sig over, at restauranter med buffet kom før dem.
I to måneder har dørene til de fynske museer været lukkede på grund af faren for coronasmitte, og kulturinteresserede fynboer har derfor ikke kunne få stillet deres behov.
“Det er et stort plaster på såret at kunne sige, at det efter alt at dømme bliver den 8. juni, vi får lov til at åbne igen”
Og museumsdørene, hvor der bagved gemmer sig et væld af fynsk kultur og historie, skal holdes lukket lidt endnu, for de fynske museer blev i fase to af genåbningen forbigået. Og det undrer direktør for Østfyns Museer Erland Porsmose sig noget over.
- Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv undrer det ikke alene mig, men også alle andre. Vi fik en liste over hvilke aktiviteter der var grønne, og altså havde ingen risiko for smitte, og hvilke der var gule og røde. Og nu er det hele blevet vendt på hovedet, siger Erland Porsmose til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Man har valgt røde aktiviteter til og grønne aktiviteter - som museer og zoologiske haver - fra. Det er tydeligt at se, at politikerne har tænkt mere på økonomi og på, hvordan man etablerer en så normal hverdag som muligt, siger han.
Rart med en klar udmelding
For nogle kan det dog virke underligt, at man i genåbningens anden fase har tilladt buffeter at åbne, men man kan ikke gå en tur i Den Fynske Landsby, som råder over 20 hektar udendørs.
På pressemødet tirsdag sagde statsminister Mette Frederiksen selv, at hun godt forstår, at nogle af valgene virker underlige, men at det alt sammen handler om at holde smittetrykket nede.
De fynske museer har derfor affundet sig med at skulle vente lidt endnu med at kunne åbne igen. Og Erland Porsmose er trods alt glad for den klare udmelding om, hvornår de så kan se frem til at slå dørene op igen.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores ansatte glæder sig til at komme på arbejde igen, og det blev det ikke til i denne omgang. Derfor er det et stort plaster på såret at kunne sige, at det efter alt at dømme bliver den 8. juni, vi får lov til at åbne igen, siger han.
Lever af at samle mennesker
Spørger man Odenses by- og kulturrådmand Jane Jegind, så er det utroligt vigtigt, at museerne får lov at åbne i tredje fase. Ikke kun for fynboernes skyld, men også fordi kulturlivet er et stort erhverv.
- Kultur- og fritidssektoren er jo faktisk en virkelig stor industri og et stort erhverv i Danmark, som beskæftiger rigtig mange og tilsigter en stor omsætning. Så selvfølgelig er det vigtigt, at det kommer i gang igen, siger Jane Jegind og fortsætter:
- Vi kan ikke gøre andet end at håbe, og tiden tikker jo også, så vi kommer nærmere og nærmere fase tre. Men det ville da ikke gøre noget, hvis noget af kultur- og fritidslivet kunne åbne hurtigere, siger hun.
Østfyns Museers direktør håber også, at løftet om at kunne genåbne i fase tre holder stik. Og så håber han også, at forsamlingsforbuddet vil blive hævet.
- Vi planlægger i høj grad efter, at kunne genåbne den 8. juni, og vi håber også, at det holder stik, at vi kan forsamle mellem 30 og 50 mennesker til den tid, for vi museer lever jo af at samle mennesker, siger Erland Porsmose.
Normalt tjener museerne et millionbeløb i entréindtægter i juni, og selvom det ser ud til, at Odense Bys Museer kan få hele juni med, så er der stadig noget, der mangler. Og det er de udenlandske turister.
- Vi har normalt rigtig mange udenlandske turister, og dem kommer vi også til at mangle i juni måned. Men forhåbentligt kan de danske gæster opveje noget af det, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Forklaring
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her