Overskudsmad blev til påskefrokost for socialt udsatte
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Sammen med nogle af landets dygtigste madsnedkere inviterede Netto og Kirkens Korshær fredag socialt udsatte på påskemiddag.
Sammen med en række af landets bedste kokke inviterede Netto fredag op mod 500 ensomme eller hjemløse mennesker og fattige børnefamilier til påskefrokost på Kirkens Korshærs varmestuer.
I Odense stod menuen på medister, frikadeller og brun sovs.
Thomas Skovmose-Falck er til hverdag køkkenchef på Hotel Stella Maris i Svendborg. Fredag brugte han sin fridag på at lave mad til en helt anden slags gæster.
“Jeg tror, de sætter pris på mange andre ting, end lige vi andre gør. Bare det at få et varmt måltid mad og et veltilberedt måltid mad, det tror jeg er en stor ting for dem. Og det er jeg bare glad for, at jeg kan give dem”
- Jeg synes, det er en god ting, at man kan hjælpe til, hvor man nu kan hjælpe til og give folk en god oplevelse, siger Thomas Skovmose-Falck, mens han hakker frugt og grøntsager til det store måltid.
Mad af overskudsvarer
Kirkens Korshær i Odense inviterede fredag socialt udsatte til påskefrokost på varmestuen i Nørregade med en menu bestående af overskudsvarer fra Netto.
- Det er jo ikke, fordi tingene fejler noget overhovedet, siger Thomas Skovmose-Falck.
Mindre madspild: Overskudsmad bliver til påskefrokost for udsatte
Netto har inviteret socialt udsatte på Kirkens Korshærs varmestuer til landets største påskefrokost.
Sammen med Kirkens Korshær, fødevareBanken og en række af landets bedste kokke inviterer Netto op imod 500 ensomme, hjemløse mennesker og fattige børnefamilier til påskefrokost. Maden er lavet af overskudsmad fra Netto-butikker, som vil overskride sidste salgsdato p påskens lukkedage.
Fødevarerne bliver kørt ud til varmestuer og væresteder for socialt udsatte i København, Aalborg, Aarhus, Herning, Fredericia, Sønderborg, Odense, Svendborg og Helsingør, hvor den langfredag bliver forvandlet til en stor påskefrokost af kyndige hænder.
Påskefrokosterne arrangeres i fællesskab mellem lokale varmestuer og væresteder og dygtige kokke, blandt andet Søren Gericke, assisterende køkkenchef Morten Krogsholm fra Michelin-restauranten Kokkeriet og tv-kokken Gorm Wisweh. Med andre ord forvandles det potentielle madspild til reelle måltider for nogle af de mest sårbare i vores samfund.
Påsken handler i høj grad om fællesskab og mad
- Påsken er, både mange menneskers familieliv og i kirken, indbegrebet af fællesskabet omkring måltidet. Det er her, inkluderende fællesskab bliver indstiftet over et stykke simpelt brød og et glas vin. Realiteten er også, at højtiderne, hvor mange andre samles til spisning med familie og venner, er hårde for de ensomme, hjemløse mennesker og fattige børnefamilier, der mangler netværk. Derfor er vi glade for, at Netto bakker op om at støtte de svageste i samfundet, siger Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær.
Maden, som ikke bliver spist eller anvendt til påskefrokosten, vil blive brugt i andre måltider i Kirkens Korshærs varmestuer eller fordelt til andre mindre aktører, der hjælper socialt udsatte i perioden efter påske.
- Hos Netto mener vi, at mad skal spises. Vi har en klar ambition om at mindske vores madspild med 50 procent inden 2030. Derfor giver det god mening at afholde påskefrokosterne sammen med Kirkens Korshær. Vores friske overskudsvarer går til socialt udsatte, som også har behov for et måltid mad i påsken. Vi er glade for, at Kirkens Korshær og de mange kokke støtter op om projektet, siger Brian Seemann, Nettos landedirektør.
Påskefrokosten skal hjælpe i en højtid, der kan være svær at komme igennem, hvis man er socialt udsat.
- Det er her, hvor sidder hjemme i familien og hygger med hinanden. Og så er der nogen, der synes, at de ikke rigtig har nogen at komme sammen med, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi laver nogle gode øjeblikke i varmestuen, hvor vi kan samle folk, siger Kaj Skjølstrup, der er leder af Kirkens Korshærs varmestue i Nørregade i Odense.
- Det giver en god stemning og det giver noget velvære – udover at man bliver mæt. Men også det indre velvære, siger Kaj Skjølstrup.
Rift om pladserne på herbergerne: Men fynske hjemløse skal ikke frygte frosten
Den bidende kulde er hård for alle, men særligt de hjemløse lider under frostvejret. Men der er herbergspladser nok til alle, lyder det fra Kirkens Korshær.
Lige om lidt siger kalenderen forår, men i stedet for at glædes over spirende blomster og fuglekvidder, skal vi i stedet forholde os til kulden og vinteren. For vejrguderne er fuldstændig ligeglade med, at marts banker på, og de har i stedet besluttet sig for at lægge landet i dybfryseren.
Vejrudsigten siger frostvejr nat og dag på Fyn - foreløbig frem til søndag. Det bliver koldest natten mellem tirsdag og onsdag, hvor det bliver 10 minusgrader visse steder på Fyn.
“Det er en gruppe mennesker, der har nogle udfordringer i livet. Tit og ofte er der både med misbrug og med nogle psykiatriske problemer. Så det er folk, som har et svært og kaotisk liv”
Der er ikke udsigt til noget videre nedbør - samlet én centimeter henover alle seks dage - men til gengæld er vinden frisk, så det vil føles væsentlig koldere, og der bliver brug for både den store hue og de tykke vanter, når man bevæger sig udenfor døren.
Og det er jo ingen sag for dem, der kan krybe i en varm seng om aftenen - men for landets hjemløse er det nu, det bliver alvor.
På herberget i Odense kan de tydeligt mærke, at det er blevet rigtig koldt. De mærker det på den måde, at det er stensikkert, at der bliver fulde huse hver aften. Der er 25 pladser på herberget, og alle – og ofte flere til, som de også finder plads til – er i brug.
Kulden har stor indflydelse på livet som hjemløs, fortæller Heinz Wolff, der er leder af Kirkens Korshærs Varmestue i Odense.
- Det betyder jo selvfølgelig, at dagens gang ude på gaden og ude i byen den føles lang. Men vi kan faktisk også se, at mange gerne vil ind og også rigtig hurtigt i seng, fordi det er hårdt for dem, når det er så koldt uden for, siger Heinz Wolff.
- Det er et hårdt liv
Antallet af hjemløse i Danmark stiger fortsat, og særligt i de store byer er der flere og flere, der må kæmpe med en tilværelse uden fast tilholdssted.
Men i Odense har de knækket kurven. Siden 2009 er antallet af hjemløse faldet med 35 procent. Det viste tal fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tilbage i september.
Dog er der stadig mere end 100 hjemløse i Odense.
- Det er en gruppe mennesker, der har nogle udfordringer i livet. Tit og ofte er der både med misbrug og med nogle psykiatriske problemer. Så det er folk, som har et svært og kaotisk liv, som benytter sig af vores nattilbud, siger Heinz Wolff.
Han fortæller, at selv om blandt andre Kirkens Korshærs Varmestuer har været med til at hæve den gennemsnitlige levealder for en hjemløs med op mod ti år, så bliver de i snit blot 52 år gamle.
I gennemsnit bliver en dansker 78 år gammel.
- Det er et hårdt liv, for der er ikke nogen regelmæssighed i det. Man spiser måske ikke morgen-, middags- og aftensmad, man lever udsat på gaden og man går ikke til lægen, når man måske har behov for det. Eller kommer for sent til lægen, og man kommer ikke til tandlægen, så det er også svært at spise. Der er rigtig mange ting, der gør, at man er specielt udsat, og det er også en af grundene til, at de ikke bliver så gamle, som vi andre gør, forklarer Heinz Wolff.
Pladser nok i Odense
I både Aarhus og København kniber det med pladserne på herbergerne, og der har endda været tilfælde, hvor de hjemløse har måtte trække lod om pladserne inden for i varmen.
Helt så slemt står det ikke til i Odense. Og vokser antallet, så er de forberedt, fortæller Heinz Wolff.
- Vi har også tænkt tanken om, at hvis der nu lige pludselig skulle komme mange flere, om vi så kunne håndtere det. Vi har i samarbejde med Odense Kommune også lagt en plan for, hvad der skal ske, hvis der kommer flere.
- Så jeg tænker, at vi har plads også denne vinter til alle dem, der kommer til vores dør, og som har lyst til at få en varm madras at ligge på for natten, siger Heinz Wolff.
Glad for at kunne hjælpe
Fra sin plads bag gryderne håber Thomas Skovmose-Falck, at hans påskemad har hjulpet de socialt udsatte.
- Jeg tror, de sætter pris på mange andre ting, end lige vi andre gør. Bare det at få et varmt måltid mad og et veltilberedt måltid mad, det tror jeg er en stor ting for dem. Og det er jeg bare glad for, at jeg kan give dem, siger køkkenchefen.
Maden, som ikke blev spist eller anvendt til påskefrokosten, vil blive brugt i andre måltider i Kirkens Korshærs varmestuer eller fordelt til andre, der hjælper socialt udsatte i perioden efter påske.
