På linje med Aarhus og København: Odense vil være CO2-neutral
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere partier i Odense Byråd har ambitioner om, at gøre kommunen 100 procent CO2-neutral inden 2030 ved blandt andet at udfase kul og gøre grøn transport mere attraktivt.
I 2030 skal Odense være CO2-neutral.
Sådan lyder ambitionerne fra Odense byråd, der for bare en uge siden tog hul på forhandlingerne om en bindende klimaaftale for Odense.
“Det er vigtigt at arbejde for at gøre Odense CO2-neutral”
Det er et mål, som klimatænketanken Concito bakker fuldt op om.
- Det er et ambitiøst mål. Det er vigtigt at byer og kommuner i Danmark går forrest, og med det her mål, kommer Odense på linje med andre af de store byer i Danmark, siger klimaanalytiker Tobias Sørensen fra tænketanken.
Retningslinjer forvirrer: Friluftsbad må alligevel ikke åbne
Må friluftsbadene åbne eller ej? I første omgang fik de et ja, i næste omgang fik de et nej. Nu håber Chef for Fritid og Folkeoplysning, at de snart får noget klarhed.
Torsdag tikkede en glædelig besked ind til Rune Bille.
- Man kiggede faktisk på udendørs swimmingpools som noget, der godt måtte åbnes med det samme. Og den melding var vi rigtig glade for at få, fortæller Rune Bille, der er chef for Fritid og Folkeoplysning i Odense Kommune.
“Lige pludselig får vi en spand koldt vand i hovedet”
Men glæden var kort. Efter en længere mailkorrespondance med politiet hvor de i første omgang bekræftede, at friluftsbadende godt kunne åbne sammen med campingpladsers swimmingpools, selvom der var flere end ti, lukker Politiet ned igen i en mail til Dansk Svømmebadsteknisk forening. Her skriver de:
"Jeg må forholde mig til, det vi ved, og det er swimmingpools. Ved friluftsbade, havnebade og badesøer må man antage at 10 personers reglen gælder, da intet andet er nævnt."
- Den lyder på at vi skal holde lidt igen, fordi de faktisk ikke er helt sikre på den melding, vi fik i går, forklarer han.
Og det er forvirrende.
- Vi var helt vildt glade for at måtte gå igang - både borgere og medarbejdere glædede sig helt vildt til at starte op, og så lige pludselig får vi en spand koldt vand i hovedet, siger chefen.
Rigspolitiets første udmelding
Det er Rigspolitiets vurdering, at der ikke juridisk set er noget til hindre for, at disse holdes åbne. Almindelig tilstedeværelse i en swimmingpool vil ikke være omfattet af bekendtgørelsens § 1 om forbud mod arrangementer, aktiviteter mv., hvor flere end 10 personer er tilstede. Vælger man imidlertid f.eks. at arrangere vandpolo-turnering eller lignende, vil det bero på en konkret vurdering, hvorvidt dette vil være omfattet af bekendtgørelsens § 1 om forbud mod arrangementer, aktiviteter mv., hvor flere end 10 personer er tilstede.
Almindelig tilstedeværelse i en swimmingpool på et offentlig tilgængeligt sted vil efter Rigspolitiets opfattelse være omfattet af § 2, hvorfor politiet har mulighed for at udstede et påbud, hvis der befinder sig flere end 10 personer på en sådan måde, som efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med COVID-19.
Da der ikke er tale om et lokale kan kravene i bekendtgørelsens § 8 ikke gøres gældende. Rigspolitiet gør dog opmærksom på, at tilhørende toilet- og badefaciliteter skal overholde kravene i bekendtførelsens § 8, såfremt disse er offentlig tilgængelige. Kravene med 4 m2 mv. fremgår under spørgsmål 1.
Rigspolitiet gør opmærksom på, at der udelukkende er tale om en juridisk vurdering ud fra de gældende regler i bekendtgørelsen. Rigspolitiet har ikke taget stilling til, hvorvidt der er en øget smitterisiko forbundet med åbning af swimmingpools. Såfremt der ønskes en sundhedsfaglig vurdering må Rigspolitiet henvise til sundhedsmyndighederne og disses vejledninger.
Kilde: Rigspolitiet
Det tager en mere end en uge at åbne
De skiftende meldinger kan være svære at håndtere for svømmebadene. De kan nemlig ikke bare åbne fra den ene dag til den anden. Det tager tid at gøre bassinerne klar.
- Bare det at få vandkvaliteten til at være der, hvor der er nogen, der kan hoppe i, det tager mere end en uge, forklarer han.
Bassinene skal nemlig både fyldes op og rengøres, og det tager tid. Derudover skal også personalet vide besked i god tid.
“Vi vælger at satse en lille smule nu.”
- Vi skal jo varsle vores medarbejdere i forhold til, hvornår de skal arbejde, og hvordan de skal arbejde, og det er heller ikke noget, man bare lige sætter sig ned og gør fra den ene dag til den anden, siger han.
Håber at kunne åbne alligevel
Usikkerheden frustrerer chefen fra Odense Kommune.
- Jeg er ikke vred, jeg er en kende frustreret. Jeg har stor forståelse for, at vi har et Danmark, der er ved at åbne op. Jeg kan sagtens se, at selvfølgeligt bliver der lavet fejl. Jeg havde håbet, at det ikke lige var mig, det ramte, siger han.
Nu hvor hans medarbejdere faktisk nåede at gå i gang med åbningen af de to friluftsbade, har han valgt at bede dem fortsætte arbejdet, så de er klar, hvis de får lov til at åbne.
- Vi vælger at satse en lille smule nu. Nu har jeg sat nogle medarbejdere igang, så vi kører egentligt bare på med rengøring, så vi er klar til 1. juni. Hvis det så undervejs viser sig, at det er noget, vi ikke må, så retter vi jo selvfølgeligt ind efter det.
Men indtil de får yderligere besked, må han vente.
- Det jeg er spændt på nu, det er at høre, hvad den endelige udmelding bliver, så vi ikke får et måske igen, men så vi enten får et ja, eller et nej, afslutter han.
Endnu har byrådet ikke vedtaget en målsætning, men partierne forhandler om, hvordan man kan realisere målet om at gøre Odense CO2-neutral inden 2030 og dermed overgå den klimalov, som blev vedtaget i december 2019. Og noget af det, der skal til er mindre kul og færre osende biler i bybilledet.
Opdatering
- Vi kommer til at stille krav. Det er svært at være ambitiøs uden at stille krav, siger Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2/Fyn.
Også andre storbyer som København og Aarhus har tilkendegivet, at man vil være CO2-neutrale. Allerede i 2025 forventer København at være CO2-neutral.
Klimaanalytiker ved Concito Tobias Sørensen kommenterer på Odenses klimamål.
Fynsværket skal reducere
Odense udledte i 2017 samlet 4,2 tons CO2 per indbygger, hvilket næsten svarer til halvdelen af landsgennemsnittet. Det tal skal dog endnu længere ned, og noget af det, der kommer til at stå for skud, er fynsværket.
- Det er jo et nationalt mål at få kul ud af energisystemet i 2030 og gerne før, og det skal kommunerne selvfølgeligt støtte op omkring, siger Tobias Sørensen fra Concito.
Fynsværket
Fynsværket ligger i skibhusene udenfor Odense, og dækker ifølge deres hjemmeside 97 procent af fjernvarmebehovet i Odense, svarende til cirka 100.000 boligenheder.
Fynsværket består af tre anlæg, der bruger halm, affald og kul. Tilsammen producerer anlæggene i alt 624 MJ/s fjernvarme og 433 MW el.
Størstedelen af varmen kommer dog fra kulfyret fra 1991, der leverer 570 MJ/s varme og 407 MW el. Resten af varmen og strømmen kommer fra de øvrige anlæg.
Kilde: Fjernvarme Fyn
- Jeg har fået byrådets opbakning til, at vi udfaser kullene senest i 2025, og jeg tror faktisk, at vi vil gøre det før 2025, siger Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Stort skunkfund på Fyn: Første tiltalte har fået dom
En 32-årig mand er fredag idømt to år og seks måneders fængsel for medvirken til produktion af 159 kilo skunk på Fyn.
En sag om 159 kilo skunk har fredag resulteret i sin første dom, hvor en 32-årig sønderjyde ved retten i Odense blev idømt to år og seks måneders fængsel for produktion af narkotika.
Det oplyser anklager ved Fyns Politi Claus Lauritzen.
Sagen tager sin begyndelse 3. marts i år, hvor Fyns Politi ryddede et skunklaboratorie i en gammel fabriksbygning i Bred ved Vissenbjerg. Her blev otte personer ifølge Claus Lauritzen anholdt og sigtet for fremstillingen af narkotika.
Blandt de otte anholdte var sønderjyden, der fredag fik sin dom.
Kun to dage efter anholdelserne i Bred slog Fyns Politi til mod en addresse i Middelfart. Her fandt man ligeledes et laboratorium i en lagerbygning.
I alt drejer det sig om 159 kilo skunk fra de to laboratorier. Dermed er der tale om det største fund af skunk i en sag på Fyn nogensinde.
Tvunget til at producere skunk
Den 32-årige sønderjyde, blev ifølge anklager ved Fyns Politi, Claus Lauritzen, tvunget til at arbejde i bygningen i Bred.
I retten forklarede den dømte, hvordan han havde opbygget gæld til en person, der derefter krævede, at den 32-årige skulle arbejde i skunklaboratoriet.
Efter at have modtaget sin dom har den 32-årige bedt om betænkningstid.
Der kan ifølge anklager Claus Lauritzen ikke siges mere om, hvorvidt fundet af de to skunklaboratorier og den store mængde skunk har forbindelse til bandekriminaliteten på Fyn.
I alt er 11 personer med forbindelse til fundene sigtede i sagen. Otte blev anholdt på stedet i Bred og tre mere er sigtet i efterforskningen, som omhandler flere skunklaboratorier, end blot de to i Bred og Middelfart.
Den ene af disse tre skal i retten den 26. maj.
Ifølge Fjernvarme Fyns hjemmeside, er de også godt på vej. De skriver, at de, over de seneste ti år, har reduceret fra 900.000 tons kul årligt til 200.000 tons, og at de nu blander kullen med såkaldte olivenpiller, der er et restprodukt fra olivenolieproduktionen.
Kan gå ud over erhverv
Problemet med udfasningen af kul kan dog være, at det går ud over de fynske gartnerier. Gartnerierne bruger meget af den billige varme, kullet er med til at levere, og man frygter, at varmeregningerne stiger, hvis energien bliver lagt om. Det må man dog tage, som det kommer, forklarer klimaanalytiker Tobias Sørensen.
- Der vil være nogle brancher, som vil få det hårdt, og det må man så tage branche til branche, hvordan vi kan sikre, at de kan konkurrere, hvis de stadig skal kunne konkurrere, siger klimaanalytikeren.
Odense-bar kan ikke genåbne:
- Jeg har da tænkt på, om jeg bare skal pakke det hele sammen
De nye retningslinjer for restauranter, caféer, barer og værtshuse blev torsdag præsenteret. Det er dog ikke gode nyheder for Den Smagløse Café i Odense.
Fra på mandag kan landets restauranter, caféer, værtshuse og barer genåbne.
Siden regeringens udmeldning har fynske restaurationer og barer efterspurgt retningslinjer. Torsdag kunne regeringen præsentere retningslinjerne, der er udviklet i et samarbejde mellem myndighederne og branchen.
I retningslinjerne lægges der vægt på afstand mellem gæsterne ved indretningen af restauranten, hvor der skal være 2 kvadratmeter til rådighed per person. Desuden skal der være mindst én meters afstand mellem forskellige selskaber på serveringsstedet.
Desuden skal alle lukke senest midnat.
De nye retningslinjer er ikke noget, der vækker begejstring på Den Smagløse Café i Odense.
- Jeg har 40 procent af min omsætning efter klokken 24. Det giver jo ingen mening, siger ejeren Philip Dudzinski.
Afstandskravet mener han heller ikke, Den Smagløse Café vil kunne overholde.
- Folk sidder så tæt på hinanden. Der er så mange borde, og de står så tæt, siger Philip Dudzinski.
Ejeren er desuden i tvivl om, hvordan han i så fald skulle håndhæve retningslinjer.
- Skal jeg have tjenerne til at gå rundt med pegepind og målebånd? Det kan jo slet ikke lade sig gøre, siger han til TV 2/Fyn.
Derfor vil han fortsat holde lukket, selvom han fra på mandag har mulighed for at genåbne.
Overvejer at lukke
Selv med kompensation fra staten er situationen svær for Philip Dudzinski. Normalt er marts, april og maj de måneder, hvor han tjener flest penge.
- Det var dem, der skulle betale for de dårlige måneder, siger ejeren.
Hvis der ikke snart sker noget, ved han ikke, om der er grund til at fortsætte.
- Jeg har da tænkt på, om jeg bare skal pakke det hele sammen, og så åbne om et år eller halvandet, siger Philip Dudzinski.
Tilfredshed hos Horesta
Modsat Den Smagløse Café i Odense er den administrerende direktør i Horesta Katia K. Østergaard tilfreds med retningslinjer. Horesta er branche- og arbejdsgiverforening for hotel-, restaurant og turisterhvervet.
- Retningslinjerne sikrer, at tusindvis af hoteller, restauranter, attraktioner og andre oplevelsesvirksomheder kan genåbne på et fornuftigt forretningsgrundlag, samtidig med at det vil foregå sundhedsmæssigt ansvarligt, skriver hun i en pressemeddelelse.
Direktøren understreger, at trods de lempelige åbningsvilkår, forventer Horesta en genåbning, hvor omsætningen i lang tid vil ligge væsentligt under, hvad den normalt gør på dette tidspunkt af året.
Dels fordi der fortsat består et forsamlingsforbud på få personer samlet ad gangen, som hindrer selskaber, møder, konferencer og store events.
Justering af hjælpepakker
Selvom Katia K. Østergaard generelt er tilfreds, mener hun, at hjælpepakker bør blive mere fleksible.
- Vi foreslår, at man gør intervallerne mindre. Det kunne være et sted mellem fem og ti procent, siger Katia K. Østergaard til Ritzau.
Hvis en restaurant i dag laver 20 procent af sin normale omsætning, så vil de eksisterende hjælpepakker kunne hjælpe med de sidste 80 procent i kompensation.
Men hvis restauranten laver 21 procent af sin normale omsætning, så rykker kompensationen et interval ned og lander på 50 procent. Dermed er der altså en forskel på 30 procentpoint, alt efter hvad restauranten omsætter for.
Forsamlingsforbud
Udover at sikre aftand mellem besøgende skal restauranter, caféer, barer og værtshuse respektere forsamlingsforbuddet.
De må ikke servere for et selskab, der er større end den fastsatte grænse. Myndighederne anbefaler desuden, at et selskab bør kun bestå af personer, der i forvejen har tæt kontakt til hinanden og normalt ses på tilsvarende vis.
Ifølge de nye retningslinjer bør gæster ikke have mulighed for at placere sig, hvor de i mere end 15 minutter har ansigt til ansigt kontakt med medarbejdere. Det kan eksempelvis være siddende ved en bar-disk i en restaurant.
Erhvervsminister Simon Kollerup glæder sig over, at retningslinjerne nu er klar, så branchen kan åbne på forsvarlig vis.
- Jeg er glad for, at det nu igen bliver muligt at gå ud og nyde en god middag eller få en kop kaffe eller øl med en ven ved stambordet. Det ved jeg, der er mange, der har savnet. Og jeg ved også, at restauranterne og caféerne står på spring for at byde deres gæster velkommen tilbage, skriver ministeren i en pressemeddelelse.
Natklubber, diskoteker og spillesteder skal fortsat holde lukket. De bliver en del af genåbningens fase 4.
I Odense Kommune er man også klar over de konsekvenser, beslutningen om at reducere brugen af kul kan få for erhvervet.
- Vi sidder lige nu og er i tæt snak med gartnerierhvervet, om hvordan man kan lave en fornuftig grøn udfasning af kul, det betyder jo også at gartnerierhvervet fremover vil kunne markedsføre sig på at være ekstremt grønne på de produkter, de sælger, forklarer Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Der skal være en gulerod
- Når vi så får fjernet kullet, som vi selvfølgeligt ikke skal have, så skal vi jo have endnu mere grønt og endnu støre ambitioner, og det tror jeg virkeligt på at transporten er et stort sted, og det er også et sted, hvor vi udleder rigtigt meget i Odense, siger Christoffer Lilleholt, der er byrådsmedlem fra Venstre.
“Vi skal gøre det med en gulerod”
En af måderne man kan få reduceret transporten på, er ved at begrænse antallet af osende biler, ifølge Odense Kommune.
- Bilerne skal ikke nødvendigvis ud af byen, for det er ikke nødvendigvis bilen i sig selv, der er problemet. Det er jo drivkraften i bilen, forklarer borgmester Peter Rahbæk Juel.
Derfor skal man gøre det mere attraktivt for odenseanerne at vælge et grønnere alternativ til benzin- eller dielselbilen, hvis det står til Odense byråd. Det skal dog gøres med omtanke, forklarer Christoffer Lilleholt.
Biblioteker åbner igen: Chef appellerer til at vente med 128.000 bøger
Fra 18. maj åbner bibliotekerne igen for ind- og udlån af fysiske bøger. Hos bibliotekerne appellerer de dog til, at ikke alle afleverer deres bøger mandag.
Siden 11. marts har 128.000 lånte bøger ligget og hygget sig rundt omkring i de fynske hjem, men snart kan de igen blive afleveret på biblioteket i Odense.
Fra mandag den 18. maj begynder landets biblioteker at åbne igen, men til en begyndelse vil man ikke kunne forsvinde mellem bogreoler og finde nye, fysiske læsoplevelser der.
- Vi har vurderet, at den bedste måde at åbne på, er med ind- og udlån, så vi fokuserer på de store mængder af bøger, der ligger rundt i hjemmene, siger chef for Odense Biblioteker og Borgerservice, Kent Skov.
Vent lidt med at aflevere
De to måneders pause fra de fysiske biblioteker har betydet, at langt de fleste af de 128.000 udlånte materialer har overskredet lånetiden. Normalt vil biblioteket kvittere med en bøde, hvis ikke bogen bliver afleveret inden for den angivne periode, men det har der været lukket ned for under coronakrisen.
“Ligesom dyrene i zoo savner folk, savner vi vores lånere. Så det bliver godt at få dem igen.”
Det samme gælder for de bøger, der skal afleveres nu.
- Man har tre uger til at aflevere sine materialer, og der kommer altså ikke til at være nogen, der skriver meterlange bøder ud på tirsdag til folk, der ikke har afleveret deres bøger mandag, forklarer by- og kulturådmand i Odense Kommune, Jane Jegind (V).
I stedet håber hun, at folk spreder sig ud over de kommende uger.
Sådan er det gået i krisen
- Antallet af unikke lånte e-bogstitler er steget med mere end 1.000.
- Markant stigning af børne-netlydbøger via Ereolen. I marts alene er der udlånt 600 flere børne-netlydbøger end i årets første to måneder
- Filmstriben har der været 900 flere unikke brugere via Odense Bibliotekerne og 1.800 flere udlån end i februar 2020.
Kilde: Odense Kommune
- Jeg vil appelere til, at folk venter lidt med at aflevere. Kommer alle, der har lånt de 128.000 materialer på mandag, så bryder systemet sammen, siger hun og fortæller, at det samtidig ikke er forsvarligt i forhold til smitterisiko, siger rådmanden.
Netop dét er der taget højde for på Odense Bibliotekerne.
- Vi har engangshandsker på, der vil være en plexiglasrude og opstregninger i forhold til afstand. Vi åbner ikke op for hele baduljen og har styr på alle forholdsregler, siger Kent Skov, der glæder sig til igen at få lidt liv på bibliotekerne.
Det digitale bibliotek
Der har ikke været lukket for biblioteksoplevelser, fordi de fysiske biblioteker har været lukket siden midten af marts. Læselystne fynboer har nemlig kunnet låne e- og lydbøger på den digitale platform Ereolen, hvor de har oplevet en voldsom vækst i udlån. Gennem krisen har der været en stigning på 200 til 300 procent.
“Hvis man skal sige noget godt om den her krise, så tror jeg at mange danskere er begyndt at se, hor meget kultur egentlig betyder for vores livskvalitet.”
- Vi fortsætter med at sætte ind på det digitale, og grænsen for udlån bliver fortsat ved med at være højere end før krisen, siger Kent Skov og foklarer, at man tidligere kunne låne tre titler ad gangen, men under krisen har kunnet låne ti lyd- og e-bøger.
- Selvom det har været en velplaceret investering, så koster det jo boksen, understreger han.
I sidste uge donerede Facebook Odense Data Center 180.000 kroner til Odense Biblioteker, og det kan være med at at opretholde det digitale niveau, som man har set under krisen.
- Mange har fundet et attrakttivt tilbud i Ereolen, som kan kombineres med Netflix, Mofibo og andre sreamingtjenester. Man kan sammensætte sin brugerflade selv, så det har været et gennembrud for det digitale bibliotek, forklarer Kent Skov.
Jane Jegind tror på, at e-bøgerne stadig vil være attraktive, når bibliotekerne åbner igen.
- Jeg er helt sikker på, at niveauet online ligger højere efter krisen, end før. Man kan tage e-bøger med på ferie, for de vejer ikke noget og man kan få oplevelsen uden at slæbe rundt på en bog, siger hun.
Kultur er afgørende for livskvaliteten
Selvom det digitale bibliotek har overgået fantasien, glæder både kulturrådmanden og bibliotekschefen sig til at de fysiske biblioteker igen åbner op, og Kent Skov håber ikke, der går mere end et par uger, før fynboerne igen kan finde sine bøger på hylderne. For nu må reservationen dog foregå online med afhentning hos en bibliotekar.
- Jeg er ikke i tvivl om, at mange har savnet fællesskabet i biblioteket, som i dag rummer meget mere end bare bøger. Hvis man skal sige noget godt om den her krise, så tror jeg at mange danskere er begyndt at se, hvor meget kultur egentlig betyder for vores livskvalitet, forklarer Jane Jegind.
Selvom de begge appellerer til, at fynboerne spreder deres afleveringen af lånte bøger ud over de kommende uger, kan Kent Skov ikke vente med at få liv på bibliotekerne igen.
- Ligesom dyrene i zoo savner folk, savner vi vores lånere. Så det bliver godt at få dem igen, siger Kent Skov.
- Vi skal gøre det med en gulerod. Vi skal sikre, at folk vælger elbilen fordi de har lyst og fordi de kan og gerne vil, ikke fordi de bliver presset til det af afgifter og forbud, siger Christoffer Lilleholt(V).
- Det er vigtigt at arbejde for at gøre Odense CO2 neutral, fordi vi kan se, at vi er rigtigt godt med. Vi er en af de byer i danmark, der udleder mindst CO2, det gør at vi har en mulighed for at være med helt fremme for at løse nogle af verdens store problemer, som blandt andet CO2-udledning, afslutter borgmesteren.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her