Satsede alt for meget

Hvor Axelsen i sin kamp torsdag kom flyvende fra start og rykkede fra på scoretavlen, var det stik modsat i fredagens kvartfinale.

Axelsen spillede alt for satset, og den lynhurtige Loh udnyttede det til med stærkt kontraspil at spille sig i front med 9-2.

Herefter fandt den danske olympiske mester mere ro i sit spil, og han begyndte at flytte modstanderen mere rundt. Det gav straks pote.

Han ventede, til den rigtige chance kom, før han gik efter pointet, og stille og roligt blev singaporeanerens store forspring spist.

Ved 16-16 var der atter kontakt, og Axelsen stormede videre til 19-16. Men der var grund til dansk bekymring. Axelsen så ud til at døje med lidt rygproblemer.

På trods af at Loh kom på 19-19, fik Axelsen bjærget sættet med 21-19.

Mærkeligt sæt

I andet sæt fulgtes de to spillere pænt ad frem til 6-6. Så virkede det til, at danskeren glemte alt om, hvad der havde virket i kampen hidtil.

Han gik med på at duellere i netspillet, og på få minutter var de nået frem til opholdet i sættet med singaporeaneren foran 11-6.

Det blev et mærkeligt sæt, som derfra foregik i lavt tempo. Axelsen forsøgte ikke for alvor at lave endnu et comeback, og Loh forsøgte at komme så roligt som muligt til sætsejren.

Den rolige vej til sætsejren så imidlertid ud til at have lullet Loh i søvn. Han kom aldrig nogensinde i gang i tredje sæt, hvor der stod Axelsen på det hele.

Inden singaporeaneren havde set sig om, byttede de side med dansk føring på 11-4. Axelsen var komfortabel og rolig, og når han er det, er der ingen andre spillere i verden, som kan hamle op med ham.

Han fortsatte videre til 15-4-føring, hvorfra han stille og roligt kørte sejren i hus.

Mere overskudsvarme i radiatorerne

Fjernvarme Fyn var blandt de første varmeproducenter i landet til at investere massivt i et stort overskudsvarmeanlæg. Den fynske varmeproducent aftager blandt andet overskudsvarme fra datacentret Meta.

Mens prisloftet var gældende var Fjernvarme Fyn tvunget til at afvise tilbud om overskudsvarme, fordi prisloftet gjorde det urentabelt. Men med afskaffelsen af prisloftet vil Fjernvarme Fyn nu afsøge markedet igen. Målet er, at der kommer endnu mere overskudsvarme i radiatorerne.

- Nu trækker vi i arbejdstøjet, genbesøger vores projekter og genoptager den dialog vi har haft med mulige samarbejdspartnere. Det vil overraske mig meget, hvis ikke vi i løbet af de kommende år ser flere overskudsvarmeprojekter begynde at pible frem – både her på Fyn og i resten af landet, siger Kim Winther.

Loven træder først i kraft fra sommerferien. Det undrer Kim Winther, at prisloftet ikke bare afskaffes med det samme. Til det svarer ministeren:

- Det er, fordi lov først skal i høring nu. Det er jo demokratiets lod. Men såfremt der ikke kommer udforudsete forhindringer i forbindelse med høringen, så regner vi med, at loven bliver vedtaget i Folketinget inden sommerferien, siger Lars Aagaard.

Ud over regeringspartierne står et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre bag aftalen.

Måtte undvige modkørende

Anklageren mener at kunne bevise, at den 19-årige ikke tilpassede farten efter de mange skarpe vejsving, ligesom han undlod at holde så langt til højre som muligt. Ulykken skete, fordi tiltalte måtte undvige en modkørende bil, hvorefter han mistede herredømmet over bilen og forulykkede.

Foruden bøden risikerer den 19-årige en betinget frakendelse af kørekortet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra tiltaltes forsvarer.

Flere har brug for hjælp

Også Dennis Olsen, der lider af skizotypi - en lettere form for skizofreni uden hallucinationer - drømmer om at kunne bruge sin psykisk sårbarhed til at hjælpe andre unge i hans situation.

- Det vil betyde alt for mig, for jeg har ikke nogen uddannelse, så jeg har ikke så meget andet at byde på. Men jeg er virkelig god til at bruge min egen sårbarhed, siger han.

Bare i Odense er stigningen i unge med psykiske problemer steget så meget, at gennemsnitsalderen på dem, der har brug for hjælp og støtte fra kommunens handicapforvaltning, er faldet med fire år over de sidste fire år - fra 44 år til 40 år.

Og blandt andet derfor mener rådmanden for Ældre- og Handicapforvaltningen, Brian Dybro (SF), også, at der bør lyttes til Dennis’ og Idas ønske om flere såkaldte peer-peer stillinger i kommunen.

- Jeg forstår virkelig godt Idas og Dennis’ ønske, og jeg deler det fuldstændigt. Jeg håber, vi kommer til at se mange flere, der er ansat som peer-peer, fordi det er med til at supplere den indsats alle vores mange dygtige fagfolk yder, siger Brian Dybro.

Positive erfaringer

Lige nu findes der kun én lønnet peer-peer stilling i alt i de 10 fynske kommuner. Stillingen, der har været i Kerteminde Kommune i to år, er så stor en succes, at lederen af kommunens psykiatriske område overvejer at ansætte flere.

- I løbet af de kommende år kunne vi godt se for os, at der kom flere peer-peer stillinger, men hvor og hvordan ved vi ikke endnu, siger Minna Vig.

I Nyborg Kommune er der også aktuelt overvejelser, om kommunen skal benytte sig af peer-peer.

Økonomisk pres og en stigning i antallet af odenseanere, der har brug for hjælp, er desuden årsagen til, at politikerne i Odenses ældre- og handicapudvalg netop har taget hul på drøftelser om kommunens rolle i sårbare borgeres liv.

Og det er rådmandens håb, at peer-peer stillinger kan være en del af samtalen.

Hvad kan du give af garantier til Ida og Dennis på, at der kommer stillinger, som de kan søge i fremtiden?

- Jeg vil rigtig gerne kunne gøre deres drømme til virkelighed. Nu kommer vi til at have en diskussion i ædre- handicap udvalget om, hvad vi vil sætte i gang af initiativer på området, og det håber jeg medfører, at vi får oprettet stillinger, som de her unge mennesker kan søge, siger rådmanden, der dog forventer at pengene ville skulle findes i den budgetaftale som kommunen laver hvert efterår.

Men der er rift om midlerne på det her område, vil det så ikke være mere fornuftigt at bruge ressourcerne på fagligt personale?

- Peer-peer er et supplement, skal vi huske på, og det er noget, men det giver håb for de unge mennesker, der har brug for hjælp, og så giver det bare god mening, siger Brian Dybro.

Massiv interesse

Et par hundrede nyborgensere var mødt op for at høre om de store planer.

ADP har allerede haft formøder med nogle af de græsrødder, naturfredningsfolk, naboer, erhvervslivet og andre stakeholders, som har en interesse i havnens og fjordens udvikling.

En af de ideer, der er kommet på bordet er en fugleø, plantning af ålegræs, anvendelse til opfyldning af udvidelsen med overskudsjord, stensætninger til dyreliv og ynglepladser, vindmøller, forureningsbekæmpelse, øget vandskifte, men også mere erhverv.

Havneselskabet overvejer blandt andet at bruge forurenet jord fra Avernakke-området, der også skal udvides, med en pier, rense og indkapsle og isolere det i den nyanlagte industrihavn.

Ifølge ADP-direktøren skal selskabet selv rejse de 60 procent af finansieringen til havneudvidelsen, og det vil ikke komme til at belaste kommunekassen i Nyborg.

En beskæftigelsesanalyse fra ADP omtaler en forventning om 400 arbejdspladser og 30 millioner kroner i skatteindtægter.

For at kystsikre havnen hæves den 1,5 meter i forhold til de to meter fra kajkant til havoverfladen i dag.

Til borgermødet blev der spurgt ind til, om havneudvidelsen går ud over ålegræsset i området og fladfisk-ynglen. Desuden var der frygt for, at en kunstig ø ville fremme skarvens tilstedeværelse.

På mødet blev lystfiskerne inviteret til en tættere dialog med havneselskabet.

Anlæggelsen af havnen har dog forholdsvis lange udsigter. Først i 2030-2032 forventes den nye storhavn at kunne tages i brug, hvis alt går efter planen.

I mellemtiden skal der blandt andet afholdes en høring og udarbejdes miljøredegørelse - en såkaldt VVM-undersøgelse - for projektet.

- Jeg synes, det er noget forfærdeligt svineri. Og viceværten har også haft det oppe at vende, for det er tit, det ser sådan ud, siger Lise Marie Jensen, der er pensionist og har boet i Gartnerbyen i fire år.

Skrald er - og har længe været - et stort problem i Gartnerbyen. Men hverken mails fra udlejer, initiativer til fællesoprydning eller opslag i beboernes egen Facebookgruppe har kunnet sætte en stopper for “svineriet”.

Attraktivt kvarter behandles som losseplads

Det er beboerne selv, der roder.

I bydelen er der fælles molokker. Sommetider er de fyldt til randen, så man skal bevæge sig til en anden container for at komme af med sit affald. Andre gange er affaldet for stort til at komme i molokkerne.

- De smider det bare ved siden af, hvis der ikke er plads, siger Lise Marie Jensen om de beboere, der efterlader deres skrald.

Og det er, selvom genbrugsstationen Odense Renovation er nabo til Gartnerbyen.

En beboer har undersøgt, hvor lang tid det tager at gå hen til genbrugsstationen med sit affald. I Facebookgruppen “Beboere i Gartnerbyen” har hun delt sine erfaringer - for venligt at oplyse de, der måske ikke vidste, at der lå en genbrugsstation lige ved siden af.

Det tog hende 10 minutter at gå de 800 meter til genbrugsstationen med en flyttekasse i armene.

TV 2 Fyn er i besiddelse af en mail fra KD Selskaberne, der er et af udlejningsselskaberne i Gartnerbyen. I den står, at selskabet har oplevet mange henvendelser vedrørende affald og storskrald omkring molokkerne. Selskabet skriver videre, at det ikke er meningen, at man som beboer efterlader blandt andet flyttepap og ødelagte møbler.