Mandag skal Folketingets partier og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) drøfte vaccine-situationen i Danmark og vaccinationskalenderen. Det oplyser ministeren i et opslag på det sociale medie Twitter.

Her svarer ministeren på et opslag fra politisk kommentator Jarl Cordua, der noterer sig vaccinationskalenderen ikke er blevet opdateret i over to uger.

- Uvished om vacciner gør det desværre vanskeligt at opdatere vaccinekalender. Er enig i, at det er væsentligt med transparens, skriver ministeren og fortsætter:

- Har indkaldt partierne til møde i morgen(mandag, red.) om netop vacciner, herunder vaccinationskalender.

Ifølge TV 2, der har set invitationen til mødet, er det sat i kalenderen til klokken 14 og bliver med partilederne og sundhedsordførerne.

Et af de spørgsmål, der hersker på vaccineområdet, er fremtiden for covid-19-vaccinen fra Johnson & Johnson i Danmark.

Torsdag fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ifølge Berlingske på et webinar, at de danske myndigheder forventer at have nyt om covid-19-vaccinen fra Johnson & Johnson i "starten af næste uge" - altså den uge, der begynder mandag.

Johnson & Johnson bad i midten af april de europæiske lande om at suspendere udrulningen af vaccinen i Europa, indtil de nærmere omstændigheder omkring nogle tilfælde af sjældne blodpropper hos vaccinerede i USA var undersøgt.

I sidste uge ophævede det amerikanske lægemiddelagentur FDA sin anbefaling af at sætte brugen af vaccinen fra Johnson & Johnson på pause.

En række lande, herunder Danmark og Sverige, har dog afventet for at se, hvad data fra de undersøgte tilfælde kan fortælle myndighederne.

I Sverige har det betydet, at den forventede dato for, hvornår alle har fået første stik med en covid-19-vaccine er rykket fra 15. august til 5. september.

Også i Danmark er Johnson & Johnson-vaccinen tiltænkt en hovedrolle i vaccinationen mod covid-19.

Sundhedsstyrelsen har tidligere anslået, at det vil tage tre uger længere at få vaccineret befolkningen i det tilfælde, at Johnson & Johnson-vaccinen hives ud af vaccinationsprogrammet.

Duer ikke, væk. 

Det er ifølge den økologiske kartoffelavler Morten Jensen, der er ejer Syrengården i Fjordager øst for Odense, sådan hans kartofler bliver modtaget af danske supermarkeder. Alene fordi de ikke er pæne i skrællen.

Derfor risikerer han nu at skulle destruere seks tons kartofler. For 2020 viste sig at være et aldeles glimrende kartoffelår, hvilket var uheldigt, når restauratørerne holdt lukket og derfor ikke købte Morten Jensens kartofler.

- Vi kan ikke lave så pæne kartofler, men vi kan lave nogle, der smager godt. De er sunde og fri for giftstoffer. Vi vil hellere have, at folk går op i, at de får en sund vare, mere end den ser godt ud, siger han.

Derfor var det kærkomment, da virksomheden Too Good To Go kontaktede ham for at lave et samarbejde om at undgå madspild.

- Der har været lidt virak om, at vi smider 500 tons kartofler ud. Så ringer Too good to go og spørger, om vi ikke skal lave et eller andet setup på det. Det gør vi så. 

Grimt ydre

I løbet af sæsonen må Morten Jensen smide 500 tons af sine økologiske kartofler ud, uden at de fejler noget. 

- Den har lidt sølvskud i overfladen, som gør, at vi får den kasseret som spisekartoffel. Så vil man hellere i supermarkederne sælge egypterkartofler, som har en pæn overflade, siger han. 

Derfor vil han næste år reducere produktionen, så han ikke er nødt til at destruere kartoflerne. Men det ærgrer ham, når han samtidig kan se, at der bliver solgt udenlandske kartofler i stor stil. 

- Vi bliver lidt pisset af, når vi går ud i butikkerne - jeg går altid hen til kartoffelhylden og ser, hvad der ligger af kartofler. Fra juletid af der er cirka 50 procent af de kartofler udenlandske kartofler, siger Morten Jensen.

Han håber, at danskerne vil begynde at gå højere op i indhold og mindre op i kosmetik. For de svampesygdomme, der blandt andet kan ramme de danske kartofler, skal man ifølge landmanden ikke være bange for. 

- Det er kun ting, der sidder uden på skrællen. Men de fleste piller eller skræller kartoflerne, og hvis man gør det, kan man ikke se det mere. Inden under har man en rigtig lækker, god dansk kartoffel, siger han. 

I løbet af den kommende tid vil han sælge sine kartofler ved sin vejbod, via Too Good To Go og på torvet i Odense. Hvis der noget tilbage efter det, bliver de brugt til dyrefoder eller destrueret. 

- Så ryger de bare ud og bliver brugt som gødning på jorden - pløjet ned. Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det.  

Tommy Christophersen var ude og gå en helt vanlig rute med sine fem hunde, da hans lille russiske toy terrier Bella løb ind i en nedlagt stald.

Christophersen gik om på den anden side af stalden, men Bella dukkede aldrig op.

Derfor hentede hundeejeren sin motorcykel og ledte efter den lille hund, men uden held. Væk var Bella, og i noget tid gik Tommy Christophersen rundt og håbede, at den ville finde hjem, men håbet blegnede og til sidst ringede han til politiet.

Opkaldet afslørede, at der var en rigtig god grund til, at hunden ikke var kommet hjem efter sit eventyr. En fremmed havde nemlig taget den.

Fremmed kvinde havde Bella

Politiet fik at vide af Dansk Hunderegister, at en kvinde havde registreret sig som dens besidder, som det hedder i systemet.

- Jeg synes, det er mærkeligt, at man bare kan få lov til at omregistrere en hund. Det kan jeg ikke få til at passe, siger Tommy Christophersen, som har været meget igennem siden den dag i midten af marts, hvor hunden løb væk. Og hvor den helt forkerte person fandt den.

Glenn Michelsen, som er sekretariatschef i Dansk Hunderegister, forklarer, at det handler om, at hunden skal registreres, hvor den rent faktisk er. Man registrerer altså ikke nødvendigvis, hvem der er ejeren.

Dermed er det nemmere for myndighederne at finde frem til hunde, ligesom det var tilfældet i denne sag. Ligesom det af samme grund er forholdsvist nemt at registrere sig som besidder.

I sagen med Bella havde kvinden, der havde taget hunden, skrevet en mail til Dansk Hunderegister og oplyst, at hun havde købt hunden af Tommy.

Det var nok. Derefter skulle der gå over en måned, før Bella og Tommy Christophersen kunne genforenes.

Tommy Christophersen og politiet måtte nemlig vente på, at en dommer lavede en retskendelse, så man kunne hente hunden hjem.

Hård tid

Fyns Politi oplyser, at man fandt Bella hos en bekendt af den kvinde, som havde taget den. Ordensmagten tog den derefter til dyrlæge, inden Tommy Christophersen kunne få den tilbage.

- Det har været en hård tid, og jeg har nok også haft svært ved at forstå, hvorfor jeg ikke kunne få at vide, hvem der havde Bella.

Ifølge dansk hunderegister påstod kvinden, som Tommy Christophersen ikke kunne få udleveret  oplysninger om, at hun slet og ret havde købt terrieren.

Noget, som Tommy Christophersen siger, han aldrig kunne drømme om.

- Jeg har aldrig solgt Bella til nogen. Bella betyder alt for mig. Hun er jo min hund, siger Tommy Christophersen.

Han er lettet over, at Bella er hjemme igen, men siger, at det er en meget tryghedssøgende hund, han har fået hjem.

- Bella er hos mig hele tiden.

Trods sine oplevelser er hundeejeren ikke nervøs for, at det skal ske igen. Han mener, at det er en situation, man kun oplever én gang i sit liv.

Finder man en hund uden ejer, skal man nok genoverveje, om man vil registrere sig som besidder, for Fyns Politi oplyser, at kvinden, der havde taget Bella, er sigtet for tyveri.