Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Uger er gået, hvor terrieren Bella har boet under et andet tag end sin ejers, men nu er sagen om den lille russiske toy terrier endelig afklaret.
Tommy Christophersen var ude og gå en helt vanlig rute med sine fem hunde, da hans lille russiske toy terrier Bella løb ind i en nedlagt stald.
Christophersen gik om på den anden side af stalden, men Bella dukkede aldrig op.
Føler sig svigtet: Søren blev ikke advaret om svindlende lægepar
På trods af omfattende svindel på en lægeklinik i Svendborg, har Region Syddanmark ladet Søren Dorvil og hustruen skifte til klinikken uden at advare dem.
Søren Dorvil fra Svendborg og hustruen skiftede i midten af marts måned læge til det fynske lægepar, Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen.
En beslutning, der resulterede i, at de endte som nye patienter i et lægehus, der kort tid efter måtte lukke på grund af svindel for potentielt set 1,7 millioner kroner.
På det tidspunkt var Region Syddanmark allerede opmærksomme på, at lægeparret var under mistanke for svindel. Alligevel stoppede regionen ikke det nye indtag af patienter i klinikken, og det får nu Søren Dorvil til at råbe op.
- Jeg bliver lidt sur og bitter, for jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at man kan vælge en læge, som man på daværende tidspunkt ved har mindre end et halvt år tilbage at praktisere i. Det synes jeg er tåbeligt, siger han.
Det sydfynske lægepar har svindlet regionen ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført. I nogle tilfælde har de også opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted.
Sad tilbage med regningen
Allerede i december 2020 blev lægeparret Aaen og Rasmussen indstillet til at få frataget deres ydernummer af regionens samarbejdsudvalg. Og i april måned i år fik de endeligt frataget retten til at drive lægepraksis på baggrund af svindelsagen.
Selvom regionen ikke advarede Søren Dorvil og hustruen om svindelsagen, ender regningen på 420 kroner for endnu et lægeskift alligevel hos dem. Den praksis mener Søren Dorvil ikke er rimelig.
- Det kunne have været 100 kroner eller 500 kroner - det er sådan set ligegyldigt. Det er princippet i, at jeg skal betale for noget, som jeg egentlig ikke selv er skyld i, siger han.
Derfor nævner vi navne på læger
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Han er ikke den eneste, der mener, at hændelsen er problematisk. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Jane Heitmann (V) er enig i, at regionen har håndteret situationen fejlagtigt.
- Det er helt afgørende, at vi kigger på, om det her er rimelig lovgivning i forhold til patienten. Både i forhold til at man får en regning på 210 kroner for at skifte læge, men også at man holder folk for nar, når lægen jo lige om lidt ikke er der mere, siger hun.
Det samme mener regionsmedlem i Region Syddanmark Vibeke Syppli Enrum (Ø).
- Patienterne står jo i de fleste tilfælde i en meget utryg situation, og de er helt uforskyldte. Derfor burde de kunne skifte læge, uanset hvad og uden at skulle betale, siger hun.
Jane Heitmann mener, at sundhedsministeren bør bekende kulør i sagen.
- Det er helt afgørende, at ministeren tilkendegiver, om ministeren synes, det er i orden, at man har åbent for tilgang af nye patienter hos læger, man ved er under mistanke for svindel, siger hun og fortsætter:
- Jeg vil gerne have ministerens vurdering af, om det er en rimelig praksis, siger hun.
Har skiftet til ny læge
Siden flere medier begyndte at afdække svindelsagen i Svendborg, har Søren Dorvil og hustruen valgt at skifte til en ny læge.
Hvorfor er det vigtigt for dig at skifte læge - de yder jo en service?
- Man skal have 100 procent tillid til den læge, man går hos. Jeg kan ikke vurdere deres faglige kompetencer, men jeg synes, det må være rimeligt, at man kan vide sig tryg ved, at det der står i journalen stemmer overens med de faktiske forhold, siger han.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Bo Libergren (V), der er formand for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark. Han er blevet spurgt om, hvorfor det er muligt for lægeparret at tage imod nye patienter på et tidspunkt, hvor regionen har indstillet dem til at få frataget deres ydernummer på grund af uretmæssige opkrævninger. Han oplyser dog, at han ikke kan stille op af juridiske hensyn.
TV 2 Fyn har også forsøgt at få en kommentar fra lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, men de har ikke besvaret vores henvendelser.
Har du informationer i sagen?
Har du informationer i sagen, kan du kontakte TV 2 Fyn på jari@tv2fyn.dk
Derfor hentede hundeejeren sin motorcykel og ledte efter den lille hund, men uden held. Væk var Bella, og i noget tid gik Tommy Christophersen rundt og håbede, at den ville finde hjem, men håbet blegnede og til sidst ringede han til politiet.
“Det har været en hård tid, og jeg har nok også haft svært ved at forstå, hvorfor jeg ikke kunne få at vide, hvem der havde Bella”
Opkaldet afslørede, at der var en rigtig god grund til, at hunden ikke var kommet hjem efter sit eventyr. En fremmed havde nemlig taget den.
Fremmed kvinde havde Bella
Politiet fik at vide af Dansk Hunderegister, at en kvinde havde registreret sig som dens besidder, som det hedder i systemet.
- Jeg synes, det er mærkeligt, at man bare kan få lov til at omregistrere en hund. Det kan jeg ikke få til at passe, siger Tommy Christophersen, som har været meget igennem siden den dag i midten af marts, hvor hunden løb væk. Og hvor den helt forkerte person fandt den.
Vælter sig i vrede kommentarer: Risingskolen i modvind efter undervisning i telt
Udendørs undervisning på Risingskolen har nu affødt så mange negative kommentarer på Facebook, at skolen har lukket deres kommentarspor.
- I burde aldrig komme i nærheden af børn igen, hvis I for alvor mener I kan forsvare det der. I ødelægger børnene, skriver en Facebook bruger på Risingskolens opslag.
Udendørs undervisning er lige nu virkeligheden for mange folkeskoleelever.
Det har fået Risingskolen i Odense til at søge alternative muligheder. De har nemlig rykket undervisningen ind i coronavenlige énmandstelte.
Et tiltag Risingskolen mandag delte på deres Facebookside:
Risingskolen har lukket kommentarsporet på Facebook efter massiv kritik af deres udendørs undervisning
Opslaget viser en syvende klasse, der modtager undendørs undervisning i de indkøbte énmandstelte. Men tiltaget er blevet stærkt kritiseret på Facebook.
- Det der er jo sygt. Jeg er i chok over hvor vanvittigt folk opfører sig efterhånden. Fornuften er tydeligvis forsvundet for mange, skriver en Facebook-bruger i en kommentar til opslaget.
“Det er en mulighed for, at eleverne kan være fysisk sammen uanset vejrforhold. Det er ikke meningen, at de skal sidde derinde hele dagen”
Skoleleder, Pernille Sisse Wessel, er overrasket over de mange negative reaktioner.
- Vi havde ikke forventet, at reaktionen ville være sådan her. Vi er blevet meget overrumplede over det, fortæller hun og fortsætter:
- Eleverne har siddet længe derhjemme bag skærmene, så vi har gjort hvad vi kunne for at sikre, at de kan se hinanden fysisk. Vi havde bare fokus på, at sikre den bedst mulige undervisningssituation for eleverne, siger hun.
Pernille Sisse Wessel fastslår desuden, at énmandsteltene skal ses som en mulighed for, at udendørsundervisningen kan gennemføres uanset vejret den pågældende dag.
- Det var et spørgsmål om, at finde en mulighed, hvor eleverne kunne være fysisk sammen uanset vejrforhold. Det er ikke meningen, at de skal sidde derinde hele dagen, siger hun.
Risingskolen har efter de mange negative reaktioner valgt at lukke kommentarsporet på opslaget.
Glenn Michelsen, som er sekretariatschef i Dansk Hunderegister, forklarer, at det handler om, at hunden skal registreres, hvor den rent faktisk er. Man registrerer altså ikke nødvendigvis, hvem der er ejeren.
Dermed er det nemmere for myndighederne at finde frem til hunde, ligesom det var tilfældet i denne sag. Ligesom det af samme grund er forholdsvist nemt at registrere sig som besidder.
I sagen med Bella havde kvinden, der havde taget hunden, skrevet en mail til Dansk Hunderegister og oplyst, at hun havde købt hunden af Tommy.
Det var nok. Derefter skulle der gå over en måned, før Bella og Tommy Christophersen kunne genforenes.
Tommy Christophersen og politiet måtte nemlig vente på, at en dommer lavede en retskendelse, så man kunne hente hunden hjem.
Hård tid
Fyns Politi oplyser, at man fandt Bella hos en bekendt af den kvinde, som havde taget den. Ordensmagten tog den derefter til dyrlæge, inden Tommy Christophersen kunne få den tilbage.
- Det har været en hård tid, og jeg har nok også haft svært ved at forstå, hvorfor jeg ikke kunne få at vide, hvem der havde Bella.
Ifølge dansk hunderegister påstod kvinden, som Tommy Christophersen ikke kunne få udleveret oplysninger om, at hun slet og ret havde købt terrieren.
Noget, som Tommy Christophersen siger, han aldrig kunne drømme om.
- Jeg har aldrig solgt Bella til nogen. Bella betyder alt for mig. Hun er jo min hund, siger Tommy Christophersen.
“Jeg har aldrig solgt Bella til nogen. Bella betyder alt for mig. Hun er jo min hund”
Han er lettet over, at Bella er hjemme igen, men siger, at det er en meget tryghedssøgende hund, han har fået hjem.
- Bella er hos mig hele tiden.
Trods sine oplevelser er hundeejeren ikke nervøs for, at det skal ske igen. Han mener, at det er en situation, man kun oplever én gang i sit liv.
Finder man en hund uden ejer, skal man nok genoverveje, om man vil registrere sig som besidder, for Fyns Politi oplyser, at kvinden, der havde taget Bella, er sigtet for tyveri.
Beboere trætte af vaccinationscenter:
- Trafikkaos skaber utryghed og spærrer os inde
Parkerede biler overalt, lange bilkøer og stisystemer, der bruges til bilkørsel. Beboere i området ved vaccinationscentret i Odense efterlyser løsninger.
- Du tør ikke cykle her eller gå med en barnevogn. Og det kan tage halvanden time at hente en liter mælk i Netto på grund af trafikken.
Ordene kommer fra Thomas Kjerside Poulsen, der bor på Dianavænget i Dalum. Fra sin bolig kan han se over på vaccinationscentret på Athenevænget - og ikke mindst den konstante strøm af biler til og fra centret.
- Som beboer sidder vi hver dag fast i bilkøerne til vaccinationscentret og oplever farlige situationer. Det holder ikke, mener Thomas Kjerside Poulsen.
Og han er langt fra den eneste beboer i området, der er træt af situationen.
Stisystem bruges som udkørsel
Normalt er det et fredeligt grønt område med stisystemer, som bruges af cyklister og fodgængere - ikke mindst børn. Idag holder mange sig helst væk.
En del af stierne bruges nemlig som udkørsel for de bilister, der har har været inde og blive vaccineret. Det skaber utryghed.
- Nogle dage er det et rent trafikkaos, fortæller Christoffer Hindsgaul, der bor på Heliosvænget et par veje væk.
- Indimellem bliver der kørt 50 kilometer i timen her på stierne. Bilister tror, de "ejer" vejen og er ikke opmærksomme på tilkørselsvejene. Det kan let ende med et uheld, frygter han. Christoffer Hindsgaul mener, at myndighederne hidtil har haft mest fokus på at få folk hurtigt ind til vaccinationsområdet.
- Og så må bilisterne selv sørge for at finde ud gennem stierne, siger Christoffer Hindsgaul.
Efterlyser flere hjemmeværnsfolk
Ifølge beboerne er afmærkningen af stierne for nylig blevet forbedret med kegler, men det er stadig ikke godt nok, lyder det.
- Der er brug for flere hjemmeværnsfolk, som regulerer og overvåger trafikken både ind i men ikke mindst ud af området, siger Christoffer Hindsgaul.
I øjeblikket er der fire hjemmeværnsfolk placeret ved selve vaccinationscentret. Der burde være dobbelt så mange hjemmeværnsfolk, lyder opfordringen.
- Der mangler også bedre skiltning, så folk ikke kører rundt og spørger os beboere om vej, tilføjer Christoffer Hindsgaul..
Hvor længe skal det vare ?
Beboerne har både kontaktet hjemmeværnet og Odense Kommune med deres bekymring. Men i følge beboerne har svaret hidtil været: "Det er, som det skal være".
For Thomas Kjerside Poulsen på Dianavænget er tålmodigheden dog ved at slippe op. For at undgå at sidde fast i trafikken parkerer han nogle gange længere væk og går det sidste stykke hjem. Men det løser ikke løser problemet på længere sigt.
- Jeg har tænkt, om man måske kunne åbne endnu en cykelsti, hvor os, der bor her, har adgang til at køre i bil, lyder et forslag fra Thomas Kjerside Poulsen.
Eller også må man revurdere, om vaccinationscentret på Athenevænget er en forkert placering.
- Selvfølgelig er det vigtigt få folk vaccineret, men der må være en bedre egnet lokation end et beboelseskvarter, mener Thomas Kjerside Poulsen
Det har tirsdag ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Odense Kommune eller OUH, som har ansvar for at drive vaccinationscentret.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskampstur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne ører konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her