Vælter sig i vrede kommentarer: Risingskolen i modvind efter undervisning i telt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Udendørs undervisning på Risingskolen har nu affødt så mange negative kommentarer på Facebook, at skolen har lukket deres kommentarspor.
- I burde aldrig komme i nærheden af børn igen, hvis I for alvor mener I kan forsvare det der. I ødelægger børnene, skriver en Facebook bruger på Risingskolens opslag.
Udendørs undervisning er lige nu virkeligheden for mange folkeskoleelever.
Det har fået Risingskolen i Odense til at søge alternative muligheder. De har nemlig rykket undervisningen ind i coronavenlige énmandstelte.
Et tiltag Risingskolen mandag delte på deres Facebookside:
Risingskolen har lukket kommentarsporet på Facebook efter massiv kritik af deres udendørs undervisning
Opslaget viser en syvende klasse, der modtager undendørs undervisning i de indkøbte énmandstelte. Men tiltaget er blevet stærkt kritiseret på Facebook.
- Det der er jo sygt. Jeg er i chok over hvor vanvittigt folk opfører sig efterhånden. Fornuften er tydeligvis forsvundet for mange, skriver en Facebook-bruger i en kommentar til opslaget.
Skoleleder, Pernille Sisse Wessel, er overrasket over de mange negative reaktioner.
- Vi havde ikke forventet, at reaktionen ville være sådan her. Vi er blevet meget overrumplede over det, fortæller hun og fortsætter:
- Eleverne har siddet længe derhjemme bag skærmene, så vi har gjort hvad vi kunne for at sikre, at de kan se hinanden fysisk. Vi havde bare fokus på, at sikre den bedst mulige undervisningssituation for eleverne, siger hun.
Er ikke pæne nok: Flere tons kartofler kan gå til spilde
For mange og for grimme kartofler har sat kartoffelavler Morten Jensen i en svær situation. Derfor har han indledt et nyt samarbejde for at undgå, at op mod 500 tons kartofler destrueres i løbet af året.
Duer ikke, væk.
Det er ifølge den økologiske kartoffelavler Morten Jensen, der er ejer Syrengården i Fjordager øst for Odense, sådan hans kartofler bliver modtaget af danske supermarkeder. Alene fordi de ikke er pæne i skrællen.
Derfor risikerer han nu at skulle destruere seks tons kartofler. For 2020 viste sig at være et aldeles glimrende kartoffelår, hvilket var uheldigt, når restauratørerne holdt lukket og derfor ikke købte Morten Jensens kartofler.
- Vi kan ikke lave så pæne kartofler, men vi kan lave nogle, der smager godt. De er sunde og fri for giftstoffer. Vi vil hellere have, at folk går op i, at de får en sund vare, mere end den ser godt ud, siger han.
Derfor var det kærkomment, da virksomheden Too Good To Go kontaktede ham for at lave et samarbejde om at undgå madspild.
- Der har været lidt virak om, at vi smider 500 tons kartofler ud. Så ringer Too good to go og spørger, om vi ikke skal lave et eller andet setup på det. Det gør vi så.
Grimt ydre
I løbet af sæsonen må Morten Jensen smide 500 tons af sine økologiske kartofler ud, uden at de fejler noget.
- Den har lidt sølvskud i overfladen, som gør, at vi får den kasseret som spisekartoffel. Så vil man hellere i supermarkederne sælge egypterkartofler, som har en pæn overflade, siger han.
Derfor vil han næste år reducere produktionen, så han ikke er nødt til at destruere kartoflerne. Men det ærgrer ham, når han samtidig kan se, at der bliver solgt udenlandske kartofler i stor stil.
- Vi bliver lidt pisset af, når vi går ud i butikkerne - jeg går altid hen til kartoffelhylden og ser, hvad der ligger af kartofler. Fra juletid af der er cirka 50 procent af de kartofler udenlandske kartofler, siger Morten Jensen.
Han håber, at danskerne vil begynde at gå højere op i indhold og mindre op i kosmetik. For de svampesygdomme, der blandt andet kan ramme de danske kartofler, skal man ifølge landmanden ikke være bange for.
- Det er kun ting, der sidder uden på skrællen. Men de fleste piller eller skræller kartoflerne, og hvis man gør det, kan man ikke se det mere. Inden under har man en rigtig lækker, god dansk kartoffel, siger han.
I løbet af den kommende tid vil han sælge sine kartofler ved sin vejbod, via Too Good To Go og på torvet i Odense. Hvis der noget tilbage efter det, bliver de brugt til dyrefoder eller destrueret.
- Så ryger de bare ud og bliver brugt som gødning på jorden - pløjet ned. Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det.
Pernille Sisse Wessel fastslår desuden, at énmandsteltene skal ses som en mulighed for, at udendørsundervisningen kan gennemføres uanset vejret den pågældende dag.
- Det var et spørgsmål om, at finde en mulighed, hvor eleverne kunne være fysisk sammen uanset vejrforhold. Det er ikke meningen, at de skal sidde derinde hele dagen, siger hun.
Risingskolen har efter de mange negative reaktioner valgt at lukke kommentarsporet på opslaget.