Politiet vil uddele bøder: Næsten fordobling i støj-anmeldelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sammenlignet med sidste år, har Fyns Politi oplevet næsten dobbelt så mange anmeldelser af larm og høj musik. Nu opfordrer politiet til at skrue ned.
Sommervarmen har trukket fynboerne udenfor, og de har taget deres soundboks med.
I forhold til sommeren sidste år, har Fyns Politi modtaget næsten dobbelt så mange anmeldelser om larm og høj musik. Det er det, der hos politiet hedder 'musik til ulempe'.
- Vi har i den seneste tid oplevet en voldsom stigning i anmeldelser om musik til ulempe. En stor del af anmeldelserne kommer fra private arrangementer, hvor naboer eller andre beboere føler sig generet af larm og støj, siger Sten Sørensen, som er vicepolitiinspektør hos Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Tre minihospitaler klar på nyt supersygehus
Hvis en af de 400 medarbejdere på Nyt OUH skulle komme til skade, er der tre minihospitaler på byggepladsen. For at undgå at bruge dem, er fire personer ansat til at holde øje med sikkerheden.
Når stuerne på Nyt OUH skal stå klar til patienter i slutningen af 2022, er det ikke første gang, der har været hospital på området syd for Odense.
Allerede mens byggeriet står på, er der hele tre såkaldte minihospitaler på byggepladsen, hvis der skulle ske arbejdsulykker.
- Jeg er faktisk forberedt på det meste her. Kastrationer kunne vi egentlig også godt klare, men det regner jeg ikke med, vi skal til at ordne, griner Mac Jenisch, som er projektleder for Arbejdsmiljø på Nyt OUH-byggeriet.
De tre 'hospitaler' står klar, hvis en medarbejder for eksempel brækker et ben eller kommer til skade på anden vis. Hvis ulykken skulle ske på de højere etager, er de også klar til det.
- Vi har også udstyr til at få folk ned fra etagerne med kraner, for det er umuligt at bære en vogn ned ad trapper, som dem vi går på her.
Aldrig brugt
Indtil videre har rummene ikke været brugt, men det er vigtigt at de er klar, hvis en ulykke skulle ske.
- Jeg håber aldrig nogensinde, vi kommer til at bruge dem, men de er her. Når skaden sker, går det lynhurtigt, og derfor er det også meget vigtigt, at vi har udstyret klar og ikke skal til at begynde at pakke det hele ud, siger Mac Jenisch.
Det er blandt andre Mac Jenisch, der skal sørge for, at de tre små 'hospitaler' slet ikke bliver nødvendige. Sammen med tre kolleger har han til opgave at holde øje med, om alle regler bliver overholdt på byggepladsen.
- Du får en mundtlig advarsel, en skriftlig advarsel og det bliver registreret på dit id-kort. Tredje gang er det hjem for altid. Det er en sanktion, vi kan bruge, og det plejer også at hjælpe til at kunne huske, når vi siger det til dem, siger Mac Jenisch.
Alle skal på kursus
Lige nu er der omkring 400 medarbejdere på byggepladsen, som er i gang med at rejse bygningernes ydervægge. Når det indvendige skal laves, vil der være over 1.000 håndværkere og andre medarbejdere i gang på det store byggeri.
Nyt OUH
- Det forventes at stå færdigt ultimo 2022
- Beskæftiger cirka 400 medarbejdere
- Fyns største anlægsprojekt nogensinde
- Skal være 247.000 kvadratmeter og bliver dermed det største nybyggede sygehus i Danmark
Kilde: Odense Universitetshospital
Med så mange medarbejdere på en arbejdsplads med mange tunge elementer og høje bygninger, skal der være styr på sikkerhedsreglerne. Derfor skal alle igennem en sikkerhedsintroduktion, inden de kan få adgang til byggepladsen.
- Om det er rengøringsfolk, ledere eller ingeniører, skal alle igennem den her sikkerhedsintroduktion, før de får deres id-kort og bliver sluppet løs på pladsen, siger Mac Jenisch.
Nu opfordrer politiet derfor til, at man udviser hensyn og orienterer sine naboer, inden man holder en højlydt fest.
- Vi henstiller derfor kraftigt til, at man udviser hensyn, når man sætter gang i festen. Det er ærgerligt at få os på besøg, når man holder fest, siger Sten Sørensen.
Bøder og forbud
Konkret har Fyns Politi modtaget 357 anmeldelser om musik til ulempe i perioden fra 1. juni til 6. juli. I samme periode sidste år modtog politiet 189 anmeldelser.
- Det vi ser i øjeblikket er voldsomt. Næsten 200 af de 357 anmeldelser om musik til ulempe vedrører private fester. De resterende er fra grønne områder og på gaden. At vi får så mange anmeldelser er formentligt en naturlig konsekvens af, at flere er hjemme og at bylivet lukker tidligt. Vi kan godt forstå de unge mennesker, men den voldsomme stigning i anmeldelser gør, at vi er nød til at handle på det, siger Sten Sørensen.
De fleste anmeldelser kommer fra Odense, Svendborg og Middelfart.
Uheld på el-løbehjul stiger: Minister overvejer at indføre hjelmpligt
Uheldene på el-løbehjul stiger igen, og det får transportministeren til at overveje nye regler. Men de kommer alt for sent, mener Konservative i Odense.
Det er ikke kun samfundshjulene, der er begyndt at komme i gang igen. Også el-løbehjulene bliver taget mere i brug efter en stille periode under coronanedlukningen.
“Der kommer nye retningslinjer for el-løbehjul”
Ifølge tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH er el-løbehjulsulykker stigende. Desuden er det primært hovedskader, viser undersøgelsen.
Det får transportminister Benny Engelbrecht (S) til at tage noget helt nyt med til forhandlingerne af en ny vejlov til oktober.
- Jeg overvejer meget alvorligt, om vi ikke skal indføre en tvang på at have hjelm på, når man kører på el-løbehjul. Det er et motoriserede køretøj med ligeså stor uheldsfrekvens som knallerter, hvor man også kører med hjelm, siger han.
Nye regler for el-løbehjulene
El-løbehjulene har været i den odenseanske trafik siden juli sidste år, hvor der har været 72 uheld i alt. Senest i juni har der været otte uheld - til sammenligning var der ét uheld i april.
Men selvom løbehjulene har været i byen i over et år, har der ikke været nogle retningslinjer eller krav, og det er meget kritisabelt, mener byrådsmedlem i Odense Kristian Guldfeldt (K).
- Transportministeren har bare siddet på hænderne. Der er på intet tidspunkt kommet retningslinjer fra Christiansborg, siger han.
Han ønsker at få flere redskaber, så de kan bedre kan regulere og styre el-løbehjulene i byen.
- Det kunne være godt have mulighed for at gøre noget, så de ikke bare ligger og flyder rundt om i byen. Og så skal der stilles større krav til sikkerheden, siger Kristian Guldfeldt.
Og det er også en af de ting, som transportministeren regner med bliver til virkelighed med den nye vejlov i oktober.
- Der kommer nye retningslinjer for el-løbehjul. Vi vil sikre, at kommuner kan præcisere, hvor man må placere løbehjulene. Og at hvis nogen placerer dem et ulovligt sted, så skal kommunen kunne fjerne dem på udlejers regning, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) og fortsætter:
- Man skal gerne opleve mere ordnede forhold for el-løbehjulene fremover.
Flest skader på hovedet
OUH's undersøgelse viser de områder, der er mest udsatte, når man vælter på et el-løbehjul. Og her kan hjelmen virke som en god idé.
- Vi ser flest skader mod hænder og ansigt. Det kan være tandskader, ansigtsår og alvorlige brud. Derfor anbefaler vi også hjelmbrug, siger Niels Dieter Röck, der er overlæge på OUH.
Han påpeger, at det er meget nemt at vælte på løbehjulene, da de har et meget smalt styr, et lille hjul og en høj fart. Han mener, at noget, der kunne forebygge skaderne, kunne være træning.
- Jeg synes, det er tankevækkende, at der kommer et helt nyt produkt, og at man, først efter det er kommet på markedet, vurderer, hvordan det virker, og hvordan man skal bruge det, siger Niels Dieter Röck og fortsætter:
- Jeg vil kraftigt anbefale, at alle øver sig. Det er nok ikke realistisk at foreslå et kørekort, men træning og hjelm er altid en god idé.
Politiet har flere muligheder for at handle på anmeldelser om larm og støj.
På offentlige områder kan politiet forbyde højttalere og musikanlæg, hvis musikken vurderes at være til væsentlig gene for beboere i området eller forbipasserende.
- Hvis der ikke bliver taget de nødvendige hensyn, kan politiet skride ind - og det har vi altså tænkt os at gøre nu. Vi vil allerhelst klare det med dialog, men vi er der nu, hvor vi kommer til at give flere bøder – og det kan jo nemt ødelægge den gode stemning, siger Sten Sørensen i pressemeddelelsen.
Kan konfiskere din 'Soundboks'
Et af de steder, der er særligt populært om aftenen er Munke Mose i Odense. Her er det ikke tilladt at spille musik efter klokken 19.00.
Politiet har også mulighed for at konfiskere højttalere eller den populære højtspillende 'Soundboks'.
Fynsk festival afslører de første navne
Til trods for corona vil Generator Festival i Odense finde sted i 2020. Lydmor og Malte Ebert er blandt de optrædende.
2020 bliver en festivalforladt sommer, da de fleste festivaler har måttet aflyse på grund af coronakrisen.
Det er dog ikke tilfældet for studiestartsfesten Generator Festival i Odense.
3. juli meldte folkene bag festivalen ud, at man fortsætter som planlagt i år og holder festival fra torsdag den 3. septermber til lørdag den 5. september, og torsdag blev de første navne så afsløret.
Programmet kommer blandt andre til at tælle den danske musiker Lydmor, der bærer det borgerlige navn Jenny Rossander. Hun fik sit gennembrud i 2018 med albummet 'I Told You I’d Tell Them Our Story'.
Også Malte Ebert, der i 2016 blev kendt under aliaset 'Gulddreng', besøger festivalen.
26 spillesteder
Festivalen fordeler sig på i alt 26 spillesteder i hele Odense og henvender sig særligt studerende.
Store fynske festivaler som Heartland og Tinderbox har i år aflyst, da man har vurderet, at de ikke ville kunne afvikles forsvarligt, mens coronavirussen hærger.
De spiller på Generator Festival
- Lydmor
- Malte Ebert
- MAGS
- Høker
Generator Festival har en fordel i forhold til de to andre, da den først finder sted i september og dermed går fri af regeringens forbud mod at forsamle mere end 500 mennesker, som ophører 31. august.
Sidste år var der i alt omkring 19.000.
Festivalen erstattede i 2018 den hidtidige studiestartsfest Karrussel, og i samme ombæring gik ansvaret for arrangementet fra private hænder til at høre under Studenterhus Odense. Festivalen har i år fået et tilskud på 1,4 millioner kroner fra Odense Kommune.
For at undgå bøder eller konfiskering opfordrer politiet til, at man snakker med sine naboer, før man holder fest.
- Måske kan man blive enige om et tidspunkt, hvor der skrues ned. Hvis man kender et tidspunkt for, hvornår musikken stopper, bliver ens tolerance måske også lidt højere. Man skal også huske på, at særligt de unge lige nu fejrer nogle af livets store begivenheder, og det skal der også være plads til – inden for rimelighedens grænser naturligvis, siger Sten Sørensen.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her