Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er misvisende, når Venstre-profilen Christoffer Lilleholt finder det nødvendigt med "en konstant, effektiv og meget hårdere politiindsats i Vollsmose", skriver debattør og politiassistent ved Fyns Politi Elvir Abaz.
Politiassistent Elvir Abaz langer som privatperson kraftigt ud efter Venstres borgmesterkandidat i Odense, Christoffer Lilleholt, efter politikeren i et læserbrev i Fyens Stiftstidende gør status efter fire uger med visitationszone i Vollsmose.
Christoffer Lilleholt mener, at politiets visitationer i perioden tegner "et billede af en bydel, der til stadighed ikke vil indordne sig under Danmarks love og regler".
Særligt initiativ skal hjælpe 1.100 odenseanere i arbejde
En indsats målrettet fire grupper skal sikre flere odenseanere et job. Ledige, der er sprogligt begrænset, udgør en central del af udfordringen.
En række initiativer skal få dem, der er overrepræsenteret i Odenses ledighedsstatistik, ud på arbejdsmarkedet.
Til indsatsen hører en pengepulje på 50 millioner kroner.
- Vi har et mål om at nå landsgennemsnittet i 2020, og det er et vanvittigt ambitiøst mål. Det betyder, at vi skal få godt 1.100 ledige i arbejde, og at der helst ikke skal komme flere ind i arbejdsløshedskøen, siger social- og beskæftigelsesrådmand Brian Dybro (SF).
Grupperne, som Odense Kommune vil give et ekstra skub ud af ledigheden, er ufaglærte, nyuddannede akademikere, ledige med en erhvervsuddannelse, som ikke er efterspurgt og de ikke-dansktalende.
- Vi laver en ekstra indsats over for ufaglærte og for dem, som har dårlige kundskaber i dansk. Der er selvfølgelig en hel del ikke-vestlige indvandrere blandt dem. Det handler om for mig, at vi løfter og opkvalificerer dem til de job, der er, siger rådmanden.
Ledighed til debat
De nye indsatser er en del af initiativet Slutspurten, som netop går ud på at nedbringe ledigheden for grupper med "overledighed". Blandt andet udgør gruppen med sproglige udfordringer 20 procent af de ledige i Odense Kommune.
- Det er en alvorlig situation, at vi har en for høj ledighed. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få ledigheden ned. Derfor sætter vi ind med noget ekstra, siger Brian Dybro.
En særlig aktivering af indvandrere kom for nylig på dagsordenen, da regeringen i begyndelsen af året foreslog, at ledige ikke-vestlige indvandrere skulle arbejde 37 timer om ugen. Det blev heftigt debatteret i Odense, og i både Konservative og Venstre vakte forslaget genklang.
Men en særlig aktivering af ikke-vestlige indvandrere er ikke en del af den Slutspurten, som Brian Dybro har store forventninger til.
Men hvis det skal lykkes at komme i mål, skal indsatsen være fælles, understreger han.
- I sidste ende skal der også være nogle virksomheder, der ansætter de ledige. Det kan vi jo altså ikke gøre i kommunen.
Sådan skal ledige med sprogvanskeligheder i job
Indsatser via slutspurten
- Brancherettet dansk med fokus på især områder med jobåbninger. Forløbet vil også skulle indeholde virksomhedsrettet aktivitet.
- Øget samarbejde med a-kasserne om denne gruppe. Der er bl.a. blevet etableret en aftale med 3F om et øget samarbejde om deres medlemmer manglende danskkundskaber og manglende uddannelse – eller manglende relevant udannelse.
Forventet effekt
- At nedbringe ledigheden for ledige med begrænsede sprogkundskaber.
- Med den aktuelle ledighedsprocent på 4,9 % for november 2019 skal ledigheden nedbringes med 1.117 fuldtidspersoner, for at nå landsgennemsnittet på 3,7 %.
Christoffer Lilleholt mener, at det er nødvendigt med "en konstant, effektiv og meget hårdere politiindsats i Vollsmose".
Fakta
Det var en skudepisode på åben gade i Vollsmose 17. december sidste år, som førte til indførelsen af den fire uger lange visitationszone, som der henvises til i artiklen.
Visitationszonen udløb 14. januar 2020 klokken 14.00.
"[...] for lad mig sige det klart: Vi accepterer ikke kriminalitet, bander og våben i vores by. De personer, der begår denne kriminalitet, har valgt fællesskabet fra, derfor må konsekvensen også være hård".
I de fire uger visitationszonen varede, blev der foretaget 148 visitationer og rejst 21 sigtelser: En for våbenlov, otte for lov om besiddelse af euforiserende stoffer, to for lov om salg af euforiserende stoffer, tre for kørsel i narkopåvirket tilstand og tre for kørsel uden kørekort. De resterende fire sigtelser relaterer sig til mindre alvorlige forseelser.
Elvir Abaz mener, at Christoffer Lilleholt fordrejer sandheden kraftigt, og skriver i et opslag på Facebook, at det er "misvisende at påstå, at bydelen Vollsmose, herunder de velfungerende og ikke kriminelle borgere, som der er flest af, ikke vil indordne sig landets love og regler".
Artiklen fortsætter under videoen ...
"Det vil klæde Lilleholt at specificere, at problemet er et lille mindretal af de asociale kriminelle, der tager hele bydelen som gidsler, og som er med til at brande dens borgere negativt udadtil", skriver han og tilføjer:
"En betydelig andel af de kriminelle, som laver ballade i Vollsmose og er del af konflikterne, bor rent faktisk udenfor Vollsmose".
Elvir Abaz påpeger, at siden banden Black Army blev opløst i efteråret 2017 er ungdomskriminaliteten i Vollsmose faldet med 24 procent, og at politiet et par gange har slået hårdt ned på "mere eller mindre spontant" opståede sammenstød mellem mindre grupper af kriminelle.
"Hvis vi ser bort fra de få voldelige antræffelser mellem de kriminelle bandelignende grupperinger, så har det aldrig nogensinde været så roligt i Vollsmose. Det kan alle betjente, som beskæftiger sig med Vollsmose bekræfte", skriver Elvir Abaz, som via sit arbejde i Fyns Politi har været tæt på udviklingen i Vollsmose de seneste år.
Fakta om den afsluttede visitationszone
Det er politidirektøren i Fyns Politi, der træffer beslutningen om at oprette en visitationszone.
Zonen gjaldt: Nord for Martinsminde havekoloni/Hindehøjen, mod øst langs Odense Å og Staupudevej til Nyborgvej, mod syd Nyborgvej og Munkerisvej til Ejby Møllevej og mod vest Ejby Møllevej til Skt. Jørgens Gade, Åsumvej og Ejbygade nord for Martinsminde havekoloni/Hindehøjen.
Baggrunden for den geografiske udstrækning var på den ene side, at de implicerede grupperinger er særdeles mobile og hele tiden flytter sig. På den anden side var der lagt vægt på, at ovennævnte skyderi foregik i Vollsmose.
Hvis politiet skal have mulighed for at foretage visitationer for ulovlige våbenbesiddelser, skal dette kunne ske både i umiddelbar nærhed af de kendte aktuelle adresser og opholdssteder, men også i et større afgrænset område.
Visitationszonen udløb 14. januar 2020 klokken 14.00. Visitationszonen gjaldt døgnets 24 timer alle periodens dage.
Kilde: Fyns Politi
Claus Skjoldborg Larsen, socialdemokratisk medlem af byrådet i Odense, er på Elvir Abaz' hold og skriver i kommentar til Abaz' opslag på Facebook, "at politiet formentligt ville kunne lave samme 21 sigtelser på blot en enkelt dag - 24 timer (og altså ikke 4 uger), i Odense C når det er J-dag".
Den udtalelse gentager Claus Skjoldborg Larsen i et opslag på sin egen Facebook-profil, hvor han i et opslag også tager afstand fra Christoffer Lilleholts udlægning af de fire uger med visitationszone.
I opslaget kalder han Christoffer Lilleholts læserbrev for "misvisende" og mener, at Vollsmoses borgere tages "som gidsler i kampen om politisk selvpositionering".
Han medgiver, at "visitationszonen viser, at der er stadigvæk kriminalitet, som forøves af de kriminelle med tilknytning til Vollsmose" og at det skal "politiet naturligvis gøre noget ved".
"Men vi skal bare have proportionerne i orden og ikke vildlede befolkningen", skriver Claus Skjoldborg Larsen.
Fynske borgmestre: Kommunerne er opdelt i A- og B-hold
Hvis Nyborg Kommune kom med i samme udligningsordning, som gælder for 34 kommuner på Sjælland, ville der være 86 millioner kroner ekstra i kommunekassen. For Odenses vedkommende ville der være 375 millioner kroner ekstra at gøre godt med.
Borgmester i Nyborg Kommune Kenneth Muhs (V) vil have en mere ensartet udligning mellem kommunerne i Danmark.
Han efterlyser et system, som giver kommunerne i provinsen de samme vilkår til at levere service til deres borgere, som kommunerne i hovedstadsområdet allerede har.
- Tiden er for længst løbet fra hovedstadsudligningen. Ordningen blev skabt i en anden tid og senere udbygget, fordi København havde alvorlige økonomiske problemer. Det er jo slet ikke situationen i dag, siger Kenneth Muhs.
Hovedstad med i særlig ordning
I alt 34 hovedstadskommuner er med i en særlig ordning, som går ud på, at de indbyrdes får lov at udligne med hinanden, inden resten af landet får lov at komme til fadet. Det er med andre ord en lukket klub, som ingen andre danske kommuner får lov at komme ind i.
- Danmark er reelt opdelt i et A- og et B-hold, siger Assens borgmester, Søren Steen Andersen (V).
Han håber, at der kan findes et flertal i folketinget for en helt ny udligningsmodel, når regeringen i løbet af det tidlige forår indleder forhandlinger med Folketingets partier om en reform af udligningssystemet.
- Det er for alvor ved at gå op for mange borgere i vores del af landet, at det nuværende system har spillet fallit. Hvis Assens Kommune blev optaget som kommune nummer 35 i den særlige ordning for hovedstadskommunerne, ville det ifølge tal fra Balance Danmark automatisk udløse 126 millioner kroner ekstra om året til os, siger Søren Steen Andersen.
| Kommune | Gevinst |
|---|---|
| Assens | 126.586.000 |
| Faaborg-Midtfyn | 147.598.000 |
| Kerteminde | 58.280.000 |
| Langeland | 19.786.000 |
| Middelfart | 106.802.000 |
| Nordfyn | 85.870.000 |
| Nyborg | 85.865.000 |
| Odense | 376.931.000 |
| Svendborg | 142.742.000 |
| Ærø | -1.967.000 |
Provinsen kræver nyt system
Balance Danmark består af en række kommuner i provinsen, som kæmper for et nyt enstrenget udligningssystem mellem kommunerne i Danmark. Kommunerne mener, at det første skridt på vejen til et nogenlunde ens serviceniveau er at afskaffe hovedstadsudligningen.
For at synliggøre fordelene ved at være med i den særlige ordning for de 34 hovedstadskommuner har Balance Danmark regnet på, hvad det egentlig betyder at være medlem af "klubben".
Hvis Odense Kommune i 2019 havde været med i ordningen, ville det have medført et ekstra tilskud på 375 millioner kroner til kommunekassen. For Nyborg Kommune havde det udløst 86 millioner kroner ekstra, og for Nordfyns Kommune 85 millioner kroner ekstra.
- Der skal selvfølgelig være plads til nogle indbyrdes forskelle på skat og service i de enkelte kommuner. Men jeg har svært ved at se det rimelige i, at vi i Nordfyns Kommune skal betale et procentpoint mere i skat for at få en service, som svarer til landsgennemsnittet, siger Morten Andersen (V), der er borgmester i Nordfyns Kommune.
Hvis Svendborg Kommune blev inviteret ind i den særlige ordning, ville kommunen være i stand til at udbygge velfærden med 142 millioner kroner eller sætte skatten ned med 1,6 procentpoint.
- Jeg er helt enig i, at det viser, hvor skæv hovedstadsudligningen er i forhold til dem, der står udenfor. Desværre tror jeg ikke, at det er realistisk at få ordningen afskaffet, men så må vi i det mindste kræve, at alle de andre skævheder i udligningssystemet bliver rettet op, siger Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S).
Handler om mange penge
Også i Faaborg-Midtfyn Kommune ville kunne få glæde af flere penge, hvis tingene så anderledes ud.
- Hvis vi fik lov at komme med i den samme ordning som hovedstadskommunerne, ville der i Faaborg-Midtfyn være 146 millioner kroner ekstra at gøre godt med. Det er rigtig mange penge, siger Hans Stavnsager (S), der er borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Pengene burde ifølge borgmesteren bruges på ældre, folkeskoler og daginstitutioner.
- Det ville svare til omkring fem procent af vores budget, vi ville få ekstra hvert år. Det ville have en markant betydning. Det ville betyde, at vi kunne få et serviceniveau, der godt nok ikke ville komme op på hovedstadsniveau, men det ville nærme sig noget mere, end det gør i dag, siger borgmesteren.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen, til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne har en størrelse, der gør, at byrådet ikke ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste mostander er nuværende fjerdeplads Nykøbing Falster onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her