Det er urealistisk allerede fra årsskiftet at få børn fra udsatte boligområder i dagtilbud blandet med børn fra mere ressourcestærke familier, som et politisk flertal på Christiansborg ellers kræver.

Sådan lyder det fra en stribe kommuner, der vil undtages fra kravet om, at børnehaver og vuggestuer fra den 1. januar 2020 højest må ny-optage 30 procent børn fra udsatte boligområder. Det skriver Jyllands-Posten.

Loven skal fremme integration og bekæmpe parallelsamfund. Men ifølge kommunerne kan reglerne ende med at lukke dagtilbud og modarbejde integrationen.

Rådmand for børn og unge i Aarhus Thomas Medom (SF) mener ligefrem, at loven er "urealistisk".

- Man kan spørge sig selv, om man vil sende sit eget barn i en daginstitution, der ligger meget længere væk fra, hvor man bor, og hvor ens barn er det eneste i institutionen med etnisk dansk baggrund. Det ville jeg ikke selv gøre.

- Og det er jeg overbevist om, at de politikere, der har lavet loven, heller ikke ville gøre, siger Thomas Medom til Ritzau.

Kommunen vil derfor søge om dispensation for institutioner i blandt andet boligområdet Gellerupparken, der af regeringen regnes for en ghetto.

Hvis ikke kommunen får dispensation, vil det få store konsekvenser for kommunens økonomi.

- Jeg er helt sikker på, at vi får dispensationen. Hvis ikke vi får den, er vi nødt til at lukke institutioner i de her områder. Og det ville jo være helt vanvittigt.

- Det vil koste alene Aarhus Kommune et trecifret millionbeløb, fordi vi vil skulle bygge mange helt nye institutioner, siger han.

I København vil politikerne undtage fem institutioner i ghettoen Tingbjerg i fem år, mens Odense vil undtage 10 institutioner i og omkring ghetto-området Vollsmose frem til 2025.

Også mindre kommuner som Esbjerg og Randers vil undtages fra reglerne. I Esbjerg forudser formand for Børn- og Familieudvalget Diana Mose Olsen (SF), at en nyåbnet daginstitution i ghetto-området Stengårdsvej vil lukke uden en dispensation.

Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der kan give en kommune dispensation. Men det kræver ifølge loven, at der "foreligger helt særlige forhold".

Børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke udtale sig, mens ansøgningerne behandles, skriver Jyllands-Posten.

Kommuner har travlt med at sende sundhedsplejersker på besøg i udsatte boligområder. Opgaven er at overbevise forældre med indvandrerbaggrund om, at deres børn skal i institution.

Det er også tilfældet i Odense Kommune.

Fra den 1. juli skal alle etårige i ghettoer og udsatte boligområder være skrevet op til en plads i en vuggestue.

Nægter forældrene, eller sørger de ikke for, at børnene møder op, skal kommunen trække i børneydelsen, der årligt beløber sig til omkring 18.000 kroner per barn.

En rundringning foretaget af Ritzau viser, at der i Københavns Kommune er 92 børn, i Odense 91, i Aarhus 13 og i Horsens syv børn, der er omfattet af reglerne. Mange bor i Tingbjerg, Vollsmose og Gellerup.

Hjemmebesøg kan hjælpe

Rådkvinde for børn og unge i Odense Susanne Crawley (R) siger, at kommunen har valgt at bruge sundhedsplejerskerne som nøglepersoner, fordi de i forvejen er velkomne i alle hjem.

- Sundhedsplejersken er allerede en primær person i familiernes liv. Hun taler med forældrene, og måske tager hun dem med på et besøg i den nærmeste institution, siger hun.

Tvungen vuggestue, eller mere officielt obligatoriske læringstilbud, retter sig mod etårige i udsatte boligområder, som ikke allerede benytter et dagtilbud.

De skal ifølge en aftale indgået i 2018 mellem den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i vuggestue i 25 timer om ugen for at lære dansk og stifte bekendtskab med "danske traditioner, højtider, normer og værdier".

Tvang er ikke vejen frem

I Aarhus Kommune er rådmand Thomas Medom (SF) enig i, at det er fornuftigt, at alle skal i vuggestue, fordi der er børn, der begynder i skolen uden at tale ordentligt dansk.

Men tvang kommer der ikke noget godt ud af, mener politikeren. Heller ikke over for forældre, som i forvejen befinder sig langt væk fra danske normer.

- Nogle har i forvejen en frygt for kommunen, og det prøver vi at komme i møde ved at lade sundhedsplejersker tale med familierne, siger Thomas Medom.

Vuggestuen bliver gratis, men overholder forældrene ikke kravet om de 25 timer, så skal kommunen træffe afgørelse om at standse børneydelsen.

Så vidt håber rådkvinde i Odense Susanne Crawley ikke, det går.

- Min ambition er, at vi aldrig kommer til at bruge tvang og trusler, sådan som loven lægger op til. Vuggestue og dagpleje er et velfærdsgode, som skal baseres på frivillighed, siger hun.