27. feb. 2018 kl. 7:02
Brian Bergmann / Ritzau Scanpix

Rift om pladserne på herbergerne: Men fynske hjemløse skal ikke frygte frosten

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Den bidende kulde er hård for alle, men særligt de hjemløse lider under frostvejret. Men der er herbergspladser nok til alle, lyder det fra Kirkens Korshær.

Lige om lidt siger kalenderen forår, men i stedet for at glædes over spirende blomster og fuglekvidder, skal vi i stedet forholde os til kulden og vinteren. For vejrguderne er fuldstændig ligeglade med, at marts banker på, og de har i stedet besluttet sig for at lægge landet i dybfryseren.

Vejrudsigten siger frostvejr nat og dag på Fyn - foreløbig frem til søndag. Det bliver koldest natten mellem tirsdag og onsdag, hvor det bliver 10 minusgrader visse steder på Fyn.

“Det er en gruppe mennesker, der har nogle udfordringer i livet. Tit og ofte er der både med misbrug og med nogle psykiatriske problemer. Så det er folk, som har et svært og kaotisk liv”

— Heinz Wolff

Der er ikke udsigt til noget videre nedbør - samlet én centimeter henover alle seks dage - men til gengæld er vinden frisk, så det vil føles væsentlig koldere, og der bliver brug for både den store hue og de tykke vanter, når man bevæger sig udenfor døren.

Og det er jo ingen sag for dem, der kan krybe i en varm seng om aftenen - men for landets hjemløse er det nu, det bliver alvor.

På herberget i Odense kan de tydeligt mærke, at det er blevet rigtig koldt. De mærker det på den måde, at det er stensikkert, at der bliver fulde huse hver aften. Der er 25 pladser på herberget, og alle – og ofte flere til, som de også finder plads til – er i brug.

Læs også: Hjemløse: Andre bør lære af Odense
Gå tilbage Del
1. sep. 2017 kl. 8:59

Hjemløse: Andre bør lære af Odense

Sofie Mathiassen / Scanpix

Odense er lykkedes med at nedbringe antallet af hjemløse - stik mod udviklingen i resten af Danmark.

Antallet af hjemløse i Danmark stiger fortsat, og særligt i de store byer er der flere og flere, der må kæmpe med en tilværelse uden fast tilholdssted.

Men i Odense har de knækket kurven. Siden 2009 er antallet af hjemløse faldet med 35 procent. Det viser nye tal fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der har foretaget en optælling af hjemløse i Danmark.

- Det er svært ikke at være en glad mand i dag, siger rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Steen Møller (K).

- Selv om landstallene ikke er sjov læsning, glæder jeg mig over udviklingen i Odense. Det gælder både det samlede antal hjemløse, men ikke mindst antallet af unge hjemløse i Odense, som vi har haft særligt fokus på de senere år.

Siden 2015 er antallet af unge hjemløse i Odense faldet fra 30 til 20 ved optællingen i 2017.

- Det indikerer, at vores tilgang og vores fokus på at få de hjemløse - og især de unge hjemløse - hurtigt i egen bolig har haft en effekt, siger Steen Møller.

På landsplan er antallet af unge hjemløse mellem 18 og 24 år i den samme periode steget med ti procent. Udviklingen fra 2009 til i år viser en stigning på hele 103 procent. For de 25 til 29-årige er de tilsvarende tal endnu højere.

Odense som forbillede

Antallet af hjemløse i Odenses gader er i reelle tal faldet fra 173 personer i 2009 til 113 i 2017. De gode resultater får Sand, de hjemløses landsorganisation, til at rose indsatsen, som de mener, at de øvrige store byer bør lære af.

- Odense har som en af få byer formået at knække kurven på grund af en systematisk tilgang til at skaffe de hjemløse en bolig. Og det fokus på boliger virker. Odense har været hurtige til at skaffe lavindkomstgrupper bolig, også studerende, og derved slipper de for mange problemer. Men udover at de er lykkedes med at skaffe boliger, så har de også formået at tilknytte den hjælp, der skal bringe de hjemløse videre i livet, siger Sofie Bay-Petersen, der er informationsmedarbejder i Sand.

Hun peger dog også på, at Odense fortsat har en udfordring i form af mangel på herbergspladser. I Odense overnatter en stor del af de hjemløse på natvarmestuer, der ikke giver samme mulighed for at yde støtte og omsorg.

- Det er et tag over hovedet, men heller ikke mere end det. De hjemløse får langt mere støtte på et herberg, der kan hjælpe folk videre i livet - som Odense jo ellers er rigtig gode til, siger Sofie Bay-Petersen.

Trods den positive udvikling i antallet af hjemløse ved rådmand Steen Møller godt, at arbejdet med de hjemløse ikke er nået i mål.

- Jeg er godt klar over, at vi ikke har løst alle problemer, og der skal fortsat arbejdes hårdt, men i dag tillader vi os at glæde os over de mange borgere, der er hjulpet videre i livet, siger Steen Møller.

Kulden har stor indflydelse på livet som hjemløs, fortæller Heinz Wolff, der er leder af Kirkens Korshærs Varmestue i Odense.

- Det betyder jo selvfølgelig, at dagens gang ude på gaden og ude i byen den føles lang. Men vi kan faktisk også se, at mange gerne vil ind og også rigtig hurtigt i seng, fordi det er hårdt for dem, når det er så koldt uden for, siger Heinz Wolff.

- Det er et hårdt liv

Antallet af hjemløse i Danmark stiger fortsat, og særligt i de store byer er der flere og flere, der må kæmpe med en tilværelse uden fast tilholdssted.

Men i Odense har de knækket kurven. Siden 2009 er antallet af hjemløse faldet med 35 procent. Det viste tal fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tilbage i september.

Dog er der stadig mere end 100 hjemløse i Odense.

- Det er en gruppe mennesker, der har nogle udfordringer i livet. Tit og ofte er der både med misbrug og med nogle psykiatriske problemer. Så det er folk, som har et svært og kaotisk liv, som benytter sig af vores nattilbud, siger Heinz Wolff.

Læs også: Forbillede: Odense kan hjælpe hjemløse-indsats på plads
Gå tilbage Del
8. okt. 2017 kl. 10:55

Forbillede: Odense kan hjælpe hjemløse-indsats på plads

Asger Ladefoged/Scanpix og TV 2/Fyn

Socialminister Mai Mercado (K) har et udspil til en værdi af en kvart milliard kroner klar, som skal hjælpe flere hjemløse på ret kurs igen. Odenses resultater bruges som eksempel.

Socialminister Mai Mercado (K) mener, at der skel skeles til Odense Kommunes indsats over for de hjemløse.

Det siger hun forud for forhandlingerne om de såkaldte satspuljemidler. Her kommer den fynske minister med et udspil, som skal afsætte 250 millioner kroner til en øget indsats for hjemløse.

Pengene skal blandt andet bruges på at udbrede den husly først-strategi, som man i Odense har brugt til at halvere antallet af personer uden tag over hovedet.

Det skriver avisen Danmark.

Mens antallet af hjemløse i Odense er halveret, er antallet af hjemløse på landsplan steget med 1.600 siden 2009 og alene med knap 500 de seneste to år.

Bolig først i Odense

En vigtig årsag til de gode resultater i Odense er den såkaldte husly først-strategi. Her har det førsteprioritet at finde en bolig til den hjemløse, frem for at vente til misbrugsbehandling eller sociale støtteordninger har virket.

En vigtig årsag til de gode resultater i Odense er den såkaldte husly først-strategi. Her har det førsteprioritet at finde en bolig til den hjemløse, frem for at vente til misbrugsbehandling eller sociale støtteordninger har virket.

Kommuner skal have rådgivning

Sekretariatsleder Ask Svejstrup fra hjemløseorganisationen Sand er glad for udspillet. Han mener at kommunerne har et klart behov for rådgivning, men at der er brug for mere helhedstænkning i form af flere billige boliger, flere psykiatripladser og bedre ordninger, der kan sluse de hjemløse ind på arbejdsmarkedet.

Forhandlingerne om satspuljemidlerne begynder fredag.

Han fortæller, at selv om blandt andre Kirkens Korshærs Varmestuer har været med til at hæve den gennemsnitlige levealder for en hjemløs med op mod ti år, så bliver de i snit blot 52 år gamle.

I gennemsnit bliver en dansker 78 år gammel.

- Det er et hårdt liv, for der er ikke nogen regelmæssighed i det. Man spiser måske ikke morgen-, middags- og aftensmad, man lever udsat på gaden og man går ikke til lægen, når man måske har behov for det. Eller kommer for sent til lægen, og man kommer ikke til tandlægen, så det er også svært at spise. Der er rigtig mange ting, der gør, at man er specielt udsat, og det er også en af grundene til, at de ikke bliver så gamle, som vi andre gør, forklarer Heinz Wolff.

Pladser nok i Odense

I både Aarhus og København kniber det med pladserne på herbergerne, og der har endda været tilfælde, hvor de hjemløse har måtte trække lod om pladserne inden for i varmen.

Læs også: Herberg holder vinteråbent
Gå tilbage Del
1. feb. 2012 kl. 12:44
Opdateret: 1. feb. 2012 kl. 13:08
Fyn

Herberg holder vinteråbent

Odenses hjemløse kan søge ly for weekendens sibiriske frostvejr. Byens herberg holder nemlig portene åbne for forfrosne fynboer.

I de seneste dage har der været dødsensfarlige frostgrader i det østligste Europa. I Polen og Rusland har især hjemløse lidt i temperaturer ned til 30 graders frost.

Så koldt bliver det heldigvis ikke i Danmark, men med udsigt til weekendens 10-15 frostgrader garanterer herberget i Bennediktsgade, at ingen hjemløse behøver at overnatte under åben himmel.

- Vi jager ingen ud i kulden, der er stadige ledige senge, og vi har også fem akutpladser. Kommer der flere, så finder vi også ud af det, der er ingen, der kommer til en lukket dør, lover forstander John Skovhus Nielsen.

Helt så slemt står det ikke til i Odense. Og vokser antallet, så er de forberedt, fortæller Heinz Wolff.

- Vi har også tænkt tanken om, at hvis der nu lige pludselig skulle komme mange flere, om vi så kunne håndtere det. Vi har i samarbejde med Odense Kommune også lagt en plan for, hvad der skal ske, hvis der kommer flere.

- Så jeg tænker, at vi har plads også denne vinter til alle dem, der kommer til vores dør, og som har lyst til at få en varm madras at ligge på for natten, siger Heinz Wolff.

 

4. jan. 2025 kl. 8:49
Tophistorie
Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Peter Brandes er død

LYT
Del
Link
kopieret!

Den danske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen død, 80 år gammel. Det oplyser hans nære ven Aksel Evin Olesen på vegne af familien til Ritzau.

Peter Brandes blev født i Assens på Fyn i 1944, gik på Marie Jørgensens Skole i Odense, Mulernes Legatskole og Odense Katedralskole.

Den verdenskendte kunstner har boet og arbejdet i Paris siden 1972, og Peter Brandes er særligt kendt som kirkekunster og har udsmykket både Roskilde Domkirke og Aarhus Domkirke.

Han står også bag Sevilla-krukken, som han skabte i forbindelse med verdensudstillingen i Sevilla i 1992. Den står i dag som et væsentligt vartegn ved Clay i Middelfart.

Steen Egelund Nielsen / Privatfoto

Havn tæt på at blive oversvømmet

LYT
Del
Link
kopieret!

I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.

Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.

Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.

Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.

4. jan. 2025 kl. 10:08
Liselotte Kahns / Privatfoto

Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen

LYT
Del
Link
kopieret!

TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.

- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.

Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.

I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.

4. jan. 2025 kl. 9:27
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere husstande ramt af strømafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.

Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.

Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.

Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.

TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.

4. jan. 2025 kl. 8:12
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Axelsen modtager fornem hæder efter stort år med OL-triumf

LYT
Del
Link
kopieret!

Viktor Axelsen modtager prisen B.T. Guld. Det skriver mediet på sin hjemmeside. I 2024 vandt Axelsen blandt andet guld ved OL i Paris.

Det er Danmarks 40 største atleter, der stemmer om prisen, efter at B.T.'s læsere har nomineret ti sportspræstationer fra året.

Ud over Axelsen var banecyklingens firekilometerhold, sejleren Anne-Marie Rindom, kajakroeren Mads Brandt Pedersen, håndboldherrerne, cykelrytterne Mads Pedersen, Jonas Vingegaard og Julie Leth samt håndboldspillerne Mikkel Hansen og Mathias Gidsel nomineret.

Normalt uddeles prisen i forbindelse med DR's store prisuddeling i Herning, men denne gang har B.T. valgt at gå i en anden retning ved at offentliggøre det på sin egen platform.

4. jan. 2025 kl. 6:00

Vintervejret fortsætter i weekenden

LYT
Del
Link
kopieret!

Igen i dag er der vintervejr på programmet. Morgenen starter med frostgrader på hele øen, og i løbet af dagen kan vi få spredte snebyger.

Det betyder samtidig risiko for glatte veje hele døgnet, med temperaturer der kun kommer op på en enkelt plusgrad de fleste steder.

Vejret bliver skiftende med skydække og kig til solen. Det skulle altså være til at finde tidsrum med dejligt vejr til en gåtur.

4. jan. 2025 kl. 6:00

Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle

LYT
Del
Link
kopieret!

To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.

Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.

På mandag skal udvalget se på projektet igen.

75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.

Provokeret af Anker Boye

Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.

Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.

- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.

Anker som privatperson

Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.

Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.

Historien om Sølyst

Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.

Det eksisterende Sølyst

I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.

Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.

Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.

Nyt liv til luksusprojekt

Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.

Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.

Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.

Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.

- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.

Michael Gertsen, 1. viceborgmester, Nyborg Byråd, Konseervative.

Ikonisk bygning

SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.

- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.

Suzette Frovin, byrådsmedlem for SF i Nyborg Byråd.

Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.

Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.

3. jan. 2025 kl. 22:20

Lægekoncern ramt af cyberangreb

LYT
Del
Link
kopieret!

Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.

Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.

Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.

Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.

På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.

Vinterberedskabet kører på højtryk

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.

I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.

- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.

3. jan. 2025 kl. 20:56
Morten Albek

Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil

LYT
Del
Link
kopieret!

Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.

Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.

På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.

Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.

Værst for pendlere

Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.

Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.

Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.

Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.

For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.

Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.

Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.

- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.

Mulig marginal gevinst til elbilister

Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.

I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.

Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.

Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.

For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.

3. jan. 2025 kl. 20:11

Danskerne får billigere boliglån

LYT
Del
Link
kopieret!

Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.

Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.

Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her