15. feb. 2020 kl. 14:37

Rørte veteraner efter hockeyspiller dedikerede kamp til dem

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Der var både mødt nuværende og tidligere soldater op, da Odense Bulldogs ærede dem til fredagens kamp mod Sønderjyske.

Da spillerne fra Odense Bulldogs gled ud på isen fredag aften, var de sædvanlige hvide trøjer skiftet ud med en rød af slagsen med et hvidt kors henover.

I dagens anledning var trøjen på initiativ fra en hockeyspiller og garder inspireret af den velkendte garderuniform for at skabe opmærksomhed og samle penge ind til Veteranhjem Odense.

Læs også: Bulldogs skifter farve: Martin kæmper for veteranerne
Gå tilbage Del
14. feb. 2020 kl. 16:45

Bulldogs skifter farve: Martin kæmper for veteranerne

Fredagens opgør mellem Odense Bulldogs og SønderjyskE er også en kamp for Odenses krigsveteraner.

De plejer at spille i hvidt, men kommer du til kampen mellem Odense Bulldogs og SøderjyskE fredag aften, skal du huske at heppe på de røde.

Fynboerne trækker nemlig i en specialdesignet trøje, som er inspireret af den velkendte garderuniform med et hvidt kryds henover maven.

Formålet er at samle penge ind til veteranhjemmet i Odense, og det hele er foranlediget af Bulldogs-spilleren og Odense-drengen Martin Larsen, dertil dagligt slår sine folder hos både Bulldogs og i Den Kongelige Livgarde.

- Selve ideen er noget, jeg har gået og syslet med i et stykke tid. I livgarden havde vi en aften, hvor der var en veteran, der fortalte om, hvilke ting han kæmpede med, efter at han havde været udsendt. I Nordamerika er det velkendt med military appriciation nights, og så tænkte jeg: "Hvorfor gør vi det ikke her i Odense?" siger Martin Larsen.

Efter kampen kommer de specialdesignede trøjer på auktion, og Martin Larsen er ikke i tvivl om, at pengene skal gå til veteranhjemmet i Odense.

“Det er to verdener, som for mig på mange måder er ens. En stor gruppe mennesker, der går sammen om ét mål”

— Martin Larsen

- Jeg har selv haft fornøjelsen af at besøge veteranhjemmet og tale med stedets leder Hannah (Ussing, red.). Hun fortalte en masse gode ting om stedet, og det er klart sådan et sted, der fortjener en hjælpende hånd, hvis man har mulighed for det, siger Martin Larsen.

- Anerkendelse betyder alt for veteranerne

Ud over de røde trøjer er der gratis adgang til kampen for soldater og veteraner. Der vil også være gardere og soldater i fuld uniform og tambourkorps, der spiller på isen før kampen. Hos Veteranhjem Odense er man fuld af lovord for Martin Larsen, Odense Bulldogs og Den Kongelige Livgarde.

- Det er helt fantstisk, at et ungt menneske som Martin tænker så langt frem og har øje på de mennesker, der kan få brug for støtte så meget senere i deres liv, siger Hannah Ussing, daglig leder af Veteranhjem Odense.

Hun er glad for den økonomiske støtte, som auktionen giver. Men for brugerne af veteranhjemmet er det mødet mellem de nuværende soldater og de tidligere udsendte, der fylder mest.

- Det er anerkendelsen. At de, der er i trøjen, stadig tænker på dem, der tidligere har haft trøjen på. Vores veteraner er stolte af at have været soldater, og det betyder uendelig meget for dem, at vores nuværende soldater viser deres støtte og respekt for deres arbejde. Det betyder rigtig meget for den røde tråd mellem livet som soldat og det liv, der følger bagefter, siger Hannah Ussing.

Stillede krav

Denne aften blev for alvor mulig, da Odense Bulldogs i november igen ville have Martin Larsen tilbage på isen. Han havde ellers lagt skøjterne på hylden på grund af karrieren i militæret.

- Da Bulldogs henvendte sig og tilbød mig en kontrakt og muligheden for at spille ishockey igen, var en af mine betingelser, at jeg ville have muligheden for at lave sådan et arrangement. Selvfølgelig med godkendelse fra Den Kongelige Livgarde. Så flaskede det hele sig, og i aften går det løs, siger den tydeligt stolte garder og ishockeyspiller.

- Det er to verdener, som for mig på mange måder er ens. En stor gruppe mennesker, der går sammen om ét mål. En sejr på isen eller at gå vagt. Derfor synes jeg, at det var nemt at drage paralleller og så samle dem. Og til det her velgørende formål var det helt ideelt, siger Odenses nummer 28, som fredag aften får lov til at spille med navnet 'Garder Larsen' på ryggen.

Den første puck bliver kastet klokken 19.30 i Odense Isstadion.

Og det var noget, der rørte flere af de tidligere udsendte, der var mødt op.

- Jeg synes, det er et superfedt arrangement. Det er rigtig godt for dem, der har noget at slås med, at blande professionel sport og soldater. Så kommer de ud og er aktive, siger den tidligere udsendte Kenneth Henriksen.

- Nu er jeg selv gammel garder, så det gør godt i mit hjerte. Det gør bare én rigtig stolt, at de gider bakke op om det.

Veteranen Kennneth Henriksen var udsendt til Iran i 2006.

Et nyt syn på livet

Det samme mener veteranen Henrik Karlsen, der i alt har været udsendt seks gange - blandt andet til Kuwait, Eksjugoslavien og Libanon.

- Jeg synes, det er kanon. Jeg tager hatten af for det - god ide, siger han.

Læs også: Veteran blev angst i supermarked - nu hjælper hunden Teddy
Gå tilbage Del
1. feb. 2020 kl. 12:14

Veteran blev angst i supermarked - nu hjælper hunden Teddy

Jeanette Fournier

Servicehunden er trænet i at berolige veteranen Jon Printzlau, når han får det dårligt blandt mange mennesker og larm.

For langt de fleste er en tur i supermarkedet ikke noget, der bliver tænkt videre over. Men for Jon Printzlau fra Stige kunne det indtil for nylig få angstsveden til at springe frem.

Jon Printzlau er veteran og blev diagnosticeret med PTSD efter sin udsendelse i midten af 00’erne. Siden da har han haft svært ved at befinde sig steder med meget larm.

- Jeg får det bare ubehageligt, hvis der er mange mennesker og mange, der spørger om noget, siger han.

- Især en ballon, der springer, kan virkelig tricke, at jeg begynder at sidde og ryste og få koldsved og få det dårligt.

Men i november kom en kærlig og pelset hjælper til undsætning.

Hjælper ved at være irriterende

Pelsen sidder på servicehunden Teddy, som Jon Printzlau sidste år fandt sammen med Odense Kommune efter flere forskellige behandlinger og forløb, der ikke havde hjulpet.

Så når Jon Printzlau for eksempel skal handle, hjælper Teddy kort og godt ved at være irriterende, fortæller veteranen.

“Det er generelt skideirriterende, men det er hans måde at sige: ”Hallo, kig på mig og fokuser på mig””

— Jon Printzlau, veteran

- Et af de signaler, han giver mig, når jeg begynder at blive presset, er, at han hele tiden skubber til mine ben og går ind foran, så jeg er ved at falde over ham. Og det er generelt skideirriterende, men det er hans måde at sige: ”Hallo, kig på mig og fokuser på mig”, siger han.

På den måde får Jon Printzlau tankerne væk fra situationen, der gør ham ukomfortabel.

- Så stopper jeg lige op og snakker lidt med ham og glemmer det rundt om mig. Jeg falder til ro igen, siger han.

Teddy har været en stor hjælp for Jon Printzlau.

Flere fordele

Men der er også andre fordele ved at have en hund som hjælper.

Teddy er oplært hos servicehundeinstruktøren Tine Lübker, der mener, at servicehunde er det helt rigtige hjælpemiddel til blandt andet veteraner.

- Der opstår et kærlighedsbånd mellem hund og veteran i det her tilfælde. Hundene gør, at de bliver trukket med ud, de skal foretage sig noget fysisk med hunden, siger hun.

- De kommer også ud og får en masse fælles oplevelser sammen, og vi ser også, at hundene skaber kontakt til andre mennesker.

Vil tilbage på arbejdsmarkedet

Og Teddy har da også fået en betydning for Jon Printzlau på flere plan.

- Den har givet mig mere glæde i hverdagen, fordi jeg altid har en at snakke med. Så jeg går ikke bare herhjemme og er ensom, nu når jeg isolerer mig meget. Han kommer altid og trøster mig, når jeg har det dårligt, siger han.

Jon Printzlau er lige nu i et afklaringsforløb, og han håber, han på sigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Med Teddy ved sin side.

Den 46-årige veteran er selv sluppet uden alvorlige mén, men hans oplevelser har fået ham til at sætte pris på tilværelsen i Danmark på en helt anden måde.

- Jeg har altid sagt, at dem, der brokker sig for meget, lige skulle have en tur ud og se, hvordan de har det andre steder i verden, siger han.

Bliver normalt kun anerkendt én dag om året

Hos veteranhjemmet er man også meget taknemlig for den opmærksomhed og støtte der er kommet gennem arrangementet, fortæller Hanne Ussing, daglig leder på hjemmet.

- Og den kobling, det giver mellem den stående hær og så dem, der allerede har været afsted og er kommet hjem - at der er en rød tråd.

Garderne spillede også i hallen fredag aften.

Ifølge hende betyder sådan et arrangement også noget særligt, fordi både tidligere og nuværende udsendte ofte kun bliver anerkendt, når det er flagdag.

Trøjer på auktion

Initiativet kommer fra ishockeyspilleren Morten Larsen, der også selv er garder.

- I livgarden havde vi en aften, hvor der var en veteran, der fortalte om, hvilke ting han kæmpede med, efter at han havde været udsendt. I Nordamerika er det velkendt med military appriciation nights, og så tænkte jeg: "Hvorfor gør vi det ikke her i Odense?" sagde Martin Larsen inden kampen, hvor han havde navnet 'Garder Larsen' på ryggen.

Læs også: Gode fynske erfaringer: Større fokus på at støtte udsendte soldaters familier
Gå tilbage Del
20. jan. 2020 kl. 17:44
Fyn

Gode fynske erfaringer: Større fokus på at støtte udsendte soldaters familier

Ole Holbech

En ny familieenhed skal i højere grad hjælpe familier og pårørende til udsendte danske soldater. Noget af det, som de allerede er rigtig gode til på veteranhjemmet i Odense.

En ny indsats skal sætte større fokus på at hjælpe de pårørende til de danske soldater, som Folketinget sender ud i verdens brændprunkter.

Det fortalte den fynskvalgte forsvarsminister Trine Bramsen (S), da hun mandag formiddag besøgte veteranhjemmet i Odense.

- Vi har haft en veteranpolitik i ti år. Den har meget været rettet mod veteranerne, men der er altså behov for, at vi retter det mod familierne. Både når vi sender soldater ud i verden, skal vi have et større fokus på familierne, men også når de kommer hjem. Vi ser ofte, at veteranernes børn lider, og derfor skal vi have fokus på dem, siger den fynske forsvarsminister til TV 2/Fyn.

Som et nyt initiativ oprettes derfor med opstart 1. marts en ny landsdækkende familieenhed ved Veterancenteret. Veteraner er ikke ene om at blive påvirket af en udsendelse, og en væsentlig del af formålet med den nye familieenhed er at flytte en del af fokus fra selve soldaten og over på familierne til veteranen.

- Vi skal også have fokus på, hvad der er for et netværk omkring soldaten. Er der nogle børn, som kan få nogle mén af far eller mors udsendelse. Det, tror jeg, er vigtigt for at løfte veteranindsatsen videre, siger Trine Bramsen.

Og derfor omfatter den nye veteranindsats også en række tilbud om støtte og rådgivning til veteranens pårørende. Familieenhedens medarbejdere vil være lokalt forankrede og kan yde hurtig og direkte støtte til de pårørende, forklarer forsvarsministeren.

Netop veteranhjemmet i Odense har været med til at bekræfte det rigtige i den kommende familieenhed, mener Trine Bramsen.

- Det er faktisk noget af det, der er en kæmpe styrke ved veteranhjemmet i Odense, at man inviterer familierne indenfor, og at man har aktiviteter, som retter sig mod familierne, siger Trine Bramsen.

Veteran: På tide

Initiativet bliver taget rigtig godt imod af flere af de fynske veteraner, som TV 2/Fyn talte med mandag formiddag.

Dog mener Jon Reinecke Printzlau, der som soldat har været udsendt til både Kosovo og Afghanistan, at initiativet burde have kommet for lang tid siden.

- Det er på tide. Familien og baglandet har også brug for nogen at sparre med. De gennemgår lige så meget, som vi gør - bare på en anden måde, siger Jon Reinecke Printzlau.

Den fynske veteran forklarer, at han på mange måder føler, at familierne og netværket til de udsendte soldater lidt er blevet overladt til sig selv.

Det har dog ikke været ensbetydende med, at de pårørerende så bare har siddet med hænderne i skødet. I stedet har de selv gjort noget for at finde ligesindede.

- Der er opstået mange støttenetværk ved siden af. Men efter Veteranhjemsfonden er begyndt at gå mere ind i det - og har fokus på at det her er et fristed for både veteraner og pårørerende - så er der blevet skabt flere små netværk. Vores børn får nogen at lege med, der også har en far eller mor med nogle problemer. Min kone har også fået rigtig mange at sparre med og snakke med privat, og det har givet hende nogle værktøjer og erfaringer fra andre, siger Jon Reinecke Printzlau.

Efter kampen, der endte 4-0 til Sønderjyske, kom spillernes trøjer på auktion. Hvordan det gik, har Odense Bulldogs et samlet overblik over mandag.

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her