Sælger som aldrig før: Førende Odense-virksomhed nødt til at sige stop
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Juliana Drivhuse i Odense er nødt til hæve priserne og sige stop for nye ordrer på grund af en usædvanlig stigning i produktionsomkostninger som følge af coronakrisen.
At danskerne i højere grad har været mere hjemme under coronakrisen, har gjort, at der er blevet solgt byggematerialer til hus og have som aldrig før.
Erik fandt affaldsbjerg på sin mark: - Det var en stak lort
Landmand Erik Vestergaard Hansen opdagede tirsdag eftermiddag en stor bunke skrald på sin mark og markvej.
Først troede Erik Vestergaard Hansen, at det var løgn. Men som landmanden kom tættere på, fandt han ud af, at den var god nok.
En stor bunke byggeaffald var blevet dumpet på hans markvej.
- Jeg kunne se, at det ikke var en bil, så tænkte jeg, hvad det så kunne være. Så var det en stak lort, siger Erik Vestergaard Hansen, der har en gård ved Bogense.
I bunken af affald er der blandt andet en motorsav, brugte malerspande, flethegn, gamle døre og rester af noget gulv. Derudover en snemand i plastik og en Faxe Kondi-flaske.
Derfor konkluderer Erik Vestergaard Hansen, at den ansvarlige må være i gang med at bygge om. Det gør det dog ikke lettere at se en mening med den umotiverede aflæsning midt på en privat markvej.
- Man forstår jo ikke, at man i 2021 kan finde på det. Man kan aflevere det gratis på en genbrugsplads, så det er jo fuldstændig vanvittigt at læsse det af på den måde, siger han.
Lignende sager flere steder
Det er langtfra første gang, affald er smidt i den fynske natur, og flere steder er det et tilbagevendende problem.
I Kirkendrup Skov nord for Odense sker det ifølge Naturstyrelsen jævnligt, at folk efterlader bunkevis af skrald.
“Jeg mener jo ikke, det bør være min opgave at rydde sådan noget her til side og få det sorteret”
Det er dog ikke sket for landmand Erik Vestergaard Hansen - indtil nu.
- Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Aldrig. Vi samler af og til affald langs den offentlige vej, hvor folk smider dåser og værk ud af vinduet, men aldrig på den måde her, siger han.
Han har derfor kontaktet kommunen, der har været ude at bese bunken. Selv har landmanden ikke planer om at gå i krig med dens indhold.
- Jeg mener jo ikke, det bør være min opgave at rydde sådan noget her til side og få det sorteret, siger han.
Landmanden anerkender, at det kan være svært at komme den slags til livs. Men han håber, at folk opfører sig ordentligt, og at han ikke selv kommer til at opleve det igen.
- Jeg håber, det er en enlig svale, siger han.
Det mærker man hos den odenseanske virksomhed Juliana Drivhuse, der er Europas største producent af drivhuse til private.
- Vi har siden marts 2020 oplevet en enorm stigning i efterspørgslen efter vores produkter, siger direktør Nikolaj Stærmose i en pressemeddelelse.
- Det er som udgangspunkt et positivt problem, men i de seneste seks måneder har situationen udviklet sig i en højst usædvanlig retning, forklarer han.
Siger stop for nye ordrer
Juliana Drivhuse køber eksempelvis meget glas i Asien, og fragtpriserne for materialer sendt mellem Fjernøsten og Danmark er i den forbindelse seks- eller syvdoblet, vurderer Odense-virksomheden. Derudover er stålpriserne steget med 50 procent.
Ifølge direktøren er Juliana Drivhuse derfor nødt til at sige stop for alle nye ordrer med virkning fra denne uge.
- Det betyder selvsagt, at omkostningerne til at producere er steget voldsomt, siger Nikolaj Stærmose.
CO2-udledning skal halveres: - Vi er allerede i gang, siger fynsk landmand
I regeringens landbrugsudspil er et af målene, at man vil halvere CO2-udledningen i 2030. Det passer en østfynsk landmand godt.
I 2030 skal landbruget have halveret sin CO2-udledning.
Sådan lyder i hvert fald det overordnede mål i regeringens landbrugsudspil, der blev fremlagt onsdag.
Udspillet bliver taget godt imod hos Ole Sørensen, der er landmand i Nyborg.
- CO2 er noget, vi er nødt til at forholde os til. Vi skal bare finde en rette balance, siger han.
Anderledes tankegang
I alt skal der reduceres med 7,1 millioner ton CO2, hvoraf fem af dem er betinget af fremtidig teknologi.
Hos den fynske landboforening Centrovice bliver udspillet også taget godt imod.
“Nu tror jeg, vi vil se på, hvad vi skal gøre for at kompensere for CO2'en, hvilket eksempelvis kunne være solceller. Vi kunne se på, hvor mange solceller der går til et antal grise”
- Det er spændende og ambitiøst, og det er i hvert fald noget, der giver gode muligheder, siger Torben Lyngsøe Povlsen, der er formand for LF Centrovice og fortsætter:
- Udspillet kommer til at påvirke de fynske landmænd i deres tankegang i forhold til at kigge anderledes på dyrkning af landbrugsjord. Nogen skal måske omlægge til økologisk landbrug, nogen skal overveje, hvad de vil dyrke af afgrøder, fastslår han.
Hos Ole Sørensen i Nyborg er der allerede taget hul på den anderledes tankegang.
- Vi er allerede i gang med en opdatering af vores staldanlæg, hvor vi tænker varmepumper og LED-lys ind. Lige nu mangler vi bare redskaber til at kunne se, hvad det har af betydning på den lange bane, siger den østfynske landmand.
En solcelle per gris
Med den igangværende opdatering af anlægget, har Ole Sørensen en generel fornemmelse af, at de danske landmænd er gode til at indordne sig nye tiltag.
- Vi har været gode til at innovere i dansk landbrug, og det skal vi fortsætte med, siger Ole Sørensen og fortsætter:
- Nu tror jeg, vi vil se på, hvad vi skal gøre for at kompensere for CO2'en, hvilket eksempelvis kunne være solceller. Vi kunne se på, hvor mange solceller der går til et antal grise, foreslår han.
Hos Ole Sørensen er der derfor en overordnet tilfredshed med onsdagens landbrugsudspil.
- Det er jo et spørgsmål, om vi vil have produktion i Danmark. For alt har jo en CO2-belastning, og det er jo nemmere bare at sende produktionen ud af landet. Men noget tyder på, at man vil finde en balance, så vi har mulighed for stadig at have produktion i Danmark. Kan man holde den balance, så vi både kan leve af og med det, så tror jeg, vi har en fremtid, siger Ole Sørensen.
Landbrugsudspillet
Implementeringssporet: 1,6 millioner ton CO2
Sporet omhandler kendte greb og tiltag, der skal sættes penge af til eller gøres en særlig indsats for at udnytte potentialet af.
- Mindst 88.500 hektar lavbundsjorder – inklusive det besluttede i tidligere aftaler – og randarealer skal udtages og sikres vådgøring eller braklægning.
- Inden for jorder og skove skal der findes besparelser på 0,46 millioner ton.
- Opprioritering af indsatser, der nedbringer landbrugets udledning af kvælstoffer med yderligere 10.400 ton i 2027.
- Kvælstofvirkemidler skal skabe besparelser på 0,62 millioner ton CO2.
- Nye krav om blandt andet fedtfodring og hyppigere udslusning af gylle skal bidrage med besparelser på 0,54 millioner ton.
Udviklingssporet: 5 millioner ton CO2
Her er tale om tiltag, der beror på en teknologisk videreudvikling, eller at man teknisk bliver bedre til at udnytte ordninger, der eksisterer i dag.
- 700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.
- Det skal blandt andet ske inden for pyrolyse, der omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof og kul.
- Også for bioraffinering af græs, hvor det høje proteinindhold skal kunne bruges til foder og dermed erstatte import af soja.
- Det er årsagen til, at vi er tvunget til at hæve priserne på et tidspunkt, hvor prislister med videre for året allerede er låst fast. Det er ikke noget, vi er stolte af at gøre, og jeg gætter også på, at nogle af vores kunder tænker, at vi forsøger at lukrere på den ekstraordinært høje efterspørgsel. Men det kan jeg helt afvise. Tværtimod taber vi penge på den stigende efterspørgsel, forklarer han.
Dansk Industri: Højst usædvanlig dominoeffekt
Virksomhedens ordrebeholdning svarer stort set til hele produktionskapaciteten for 2021.
Dansk Industri følger udviklingen tæt og forstår, hvorfor en virksomhed som Juliana Drivhuse i Odense er nødt til at hæve priserne og sætte en stopper for nye ordrer.
- Der er tale om en højst usædvanlig dominoeffekt på verdensmarkedet, som særligt rammer råvarer som stål, aluminium, træ, plast og flamingo, siger Jacob Kjeldsen, der er chef for Fremstillingsindustrien i Dansk Industri, i pressemeddelelsen.
- Det skyldes blandt andet stigende efterspørgsel og en backlog på grund af produktionsforstyrrelser som følge af coronanedlukninger, og så skyldes det et hidtil uset pres på transport- og shippingsektoren. Det er den cocktail, som mange danske producenter sidder med, og som nu tvinger nogle af dem til at indføre prisstigninger, forklarer han.
Levetiden skal forlænges på fire fynske broer
Vejdirektoratet har planer om at renovere Langelandsbroen, Lillebæltsbroen, Svendborgsundbroen og Siøsundbroen i 2021. Alle broer er over 50 år gamle.
I 2021 gøres der en ekstra indsats for at forlænge levetiden af de fynske broer. Det oplyser Vejdirektoratet, der i år er i gang med eller snart går i gang med at renovere fire broer: Langelandsbroen, Lillebæltsbroen, Svendborgsundbroen og Siøsundbroen.
Projektet på Langelandsbroen, der går mellem Langeland og Tåsinge, er så omfattende, at det gik i gang allerede i 2020.
- Vi er ved at forstærke den. Noget af armeringen, der sidder i broen, er ved at være udslidt. Det er en kompleks operation, som varer et par år, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Niels Højgaard Pedersen til TV 2 Fyn.
Sådan påvirker arbejdet trafikken
Arbejdet er dog ikke noget, der generer trafikanterne i dagligdagen.
Det er det til gengæld på Siøsundbroen, der går mellem Tåsinge og Siø. Her skal broen have ny asfalt og skifte fuger.
Så gamle er de store fynske broer
Den Gamle Lillebæltsbro: 85 år
Siøsundbroen: 61 år
Langelandsbroen: 58 år
Svendborgsundbroen: 54 år
Den Nye Lillebæltsbro: 50 år
Rismarksbroen: 46 år
Storebæltsbroen: 22 år
Odins Bro: 6 år
Ifølge Niels Højgaard Pedersen vil det ikke kunne undgås, at trafikanterne kan mærke, når vejarbejdet på broen begynder. Det er endnu ikke besluttet, hvornår arbejdet går i gang.
Ny maling på Lillebæltsbroen
Det er heller ikke besluttet, hvornår vejarbejdet på Svendborgsundbroen går i gang. Den 54 år gamle bro, der går mellem Svendborg og Tåsinge, skal have betonen repareret. Til gengæld kan bilisterne her ånde lettet op.
- Jeg tror ikke, det får den store indflydelse, siger Niels Højgaard Pedersen.
På Den Nye Lillebæltsbro blev den ene side malet i 2020. I 2021 skal den anden side males. Her vil arbejdet blandt andet foregå i nødsporet.
Foruden ny maling får Lillebæltsbroen også en ny, moderne elevator.
Fakta om renoveringer på Fyn
• Langelandsbroen: Denne bro er i gang med en omfattende opstramning, der blandt andet handler om forspænding af kablerne og udskiftning af kunststofbelægning i gennemsejlingsfaget.
• Den Nye Lillebæltsbro: Broens spidsplader skal males, og elevatoren udskiftes med en ny og mere moderne model. Desuden mindre opgaver vedrørende hængekabler.
• Siøsundbroen: Broen skal have ny belægning og have skiftet sine fuger.
• Svendborgsundbroen: Her skal betonen og afløbene repareres.
Kilde: Vejdirektoratet
Derfor renoveres broerne
Arbejdet på de fynske broer - samt seks andre broer og tunneler i landet - skal være med til at sikre, at de holder mange år endnu.
- Når renoveringerne er gennemført, vil broerne have en forlænget levetid, hvilket er til glæde for trafikanterne og til gavn for hele statsvejnettet, siger Niels Højgaard Pedersen.
Alle fire fynske broer, der skal renoveres i 2021, er over 50 år gamle.
Juliana Drivhuse har hovedkontor og produktion i Odense samt datterselskaber i Storbritannien og Tyskland.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her