14. nov. 2021 kl. 10:45

Skal Odense have mere letbane? Spørgsmålet er grundlæggende for vælgere og politikere

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Udbygningen af Odense Letbane er ét af de helt centrale spørgsmål i odenseansk politik. Det splitter både borgere og byråd.

De seneste mange år har Odense været igennem en enorm byudvikling og -omdannelse. 

Thomas B. Thrigesgade er blevet lukket som gennemfartsvej, nye bygninger og bydele skyder op, og skinnerne, hvor Odense Letbane i det nye år skal køre, har skåret sig gennem Odense. 

Læs også: 1 million har allerede taget kandidattesten: Se, hvem du er mest enig med
Gå tilbage Del
4. nov. 2021 kl. 19:59
Fyn

1 million har allerede taget kandidattesten: Se, hvem du er mest enig med

1 million danskere har på landsplan nu været inde og gennemføre kandidattesten, der er udarbejdet af 33 lokale og regionale medier og er den mest lokale test nogensinde.

I forbindelse med kommunalvalget har TV 2, TV 2-regionerne, Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier, Det Nordjyske Mediehus, Megafon, Paqle og en række lokale medier udarbejdet kandidattesten

Testen består af 25 spørgsmål, og de 25 spørgsmål har 1 million på landsplan nu været inde og trykke sig igennem. På de digitale platforme hos de tre fynske medier, Fyns Amts Avis, Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn, har knap 25.000 gennemført kandidattesten.

6.521 kandidater fra hele landet er lige nu repræsenteret i kandidattesten, og ifølge samfundsredaktøren på TV 2 Fyn, Jakob Risbro, er testen både en underholdende og seriøs måde at engagere folk i politik.

Derudover er det en god hjælp til de borgere, der måtte være i tvivl om, hvor de skal sætte krydset tirsdag den 16. november, når de træder ind i stemmeboksen og griber kuglepennen.

- Det er ikke eksakt videnskab, men det er en måde at gøre folk interesseret i kommunalpolitik på, og så kan man også bruge testen til at orientere sig lidt i, hvem der stiller op, fortæller han.

Bliv klogere på dit kryds

Kommunalvalget fylder både på lygtepælene, i medierne og i den grad også på TV 2 Fyns hjemmeside, www.tv2fyn.dk/valg, hvor man kan angribe kommunalvalget på flere forskellige måder – og tilpasse nyhedsstrømmen helt efter sit eget kommunale afsæt.

Foruden at tage kandidattesten kan man inde på siden også vælge sin respektive kommune og få et samlet overblik over de kommunalvalgsnyheder, der er i ens egen kommune.

Derudover kan man under fanen ”Kommunereportere” se hvem, der er TV 2 Fyns reportere i de ti fynske kommuner. Det er også her, man kan dele en historie med en reporter.

Under fanen ”Valgkalender” har vi samlet en oversigt over alle de arrangementer, der frem til den 16. november kan gøre dig klogere på politikerne, deres holdninger og forhåbentligt dit endelige kryds. 

Det er også her programmet for de ti fynske valgfolkefester, der er stablet på benene i samarbejde med Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, bliver offentliggjort. Kalenderen bliver løbende opdateret med programmer til valgfolkefesterne. 

Og netop letbanen er ét af de helt store debatemner blandt byens borgere og ikke mindst i odenseansk politik. 

- Det er noget, der fylder enormt meget i byen, det koster rigtig mange penge, og det er meget synligt. De tre ting tilsammen tror jeg faktisk, er hovedingredienserne i den store debat, der er om det i dag, siger Rune Hellgren Blichfeldt, til TV 2 Fyn. 

Han er journalist på Fyens Stifstidende, og har dækket letbanen siden den spæde start i slutningen af 00'erne, hvor de første tanker om en letbane i Odense blev præsenteret. 

I 2011 vedtog Odense byråd at bygge letbanen, som oprindeligt skulle være i drift i 2020. Den skulle være 14,5 kilometer lang og løbe fra Tarup i nordvest til Hjallese i syd. Skinnerne ligger der nu, og i det nye år kan odenseanerne træde ind i et letbanetog.

Nu er det store spørgsmål så, om Odense Letbane skal udbygges med en etape to.

- Det er jo en af de helt grundlæggende diskussioner i odenseansk politik i de her år. Det er jo ét af de områder, hvor man kan sige, der er en reel forskel på, om du stemmer på det ene parti eller det andet parti – og hvilken side af byrådet, du stemmer på, siger Rune Hellgren Blichfeldt. 

Læs også: Letbanen mangler dokumentation: Banedanmark stopper testkørsel
Gå tilbage Del
5. okt. 2021 kl. 20:17

Letbanen mangler dokumentation: Banedanmark stopper testkørsel

Odense Letbane har måttet stoppe sine testkørsler indtil dokumentationen for, at deres signal ikke påvirker det øvrige tognet, er på plads.

Der bliver arbejdet hårdt på at finde en løsning mellem Odense Letbane og Banedanmark, som driver og vedligeholder det danske jernbanenet.

Men indtil det er på plads, kan Odense Letbane ikke foretage testkørsler med letbanetogene på dele af letbanestrækningen i Odense. Seneste testkørsel var 28. august.

- Vi skal have dokumenteret, at når man sætter strøm til og begynder at køre på Odense Letbanes nye system, at det så ikke påvirker vores gamle sikringsanlæg. Det er en problemstilling, som vi altid skal håndtere, når vi arbejder med strøm tæt på banen, siger Peter Jonasson, der er anlægsdirektør i Banedanmark, til TV 2 Fyn.

Som Fyens Stiftstidende mandag kunne afsløre, så er Odense Letbane i problemer og risikerer at udskyde åbningen af letbanen.

Ifølge avisen er det, blandt andet fordi letbanen og Banedanmark er i ”dyb uenighed” og ”benhård strid” med hinanden.

Sådan vil Banedanmark dog ikke betegne situationen.

- Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med Odense Letbane, og vi oplever sådan set at vi alle sammen trækker i den samme retning i forhold til at få Odense Letbane hurtigst muligt i drift, siger Peter Jonasson.

Alligevel bekræfter Banedanmark, at Odense Letbane ikke kan fortsætte deres testkørsel på udvalgte strækninger.

Betyder det her så, at I har sat en stopper for Odense Letbanes testkørsel indtil I har den dokumentation?

- Nogen tests er blevet gennemført. Nogen tests er nødt til at afvente, at vi lige får de her ting på plads. Men det er helt i overensstemmelse med Odense Letbane og os.

Jeg skal bare være helt sikker på, at det her har haft betydning for, at Odense Letbane ikke har kunne lave den testkørsel, som de gerne ville.

- De har været nødt til at afvente, at de får sat den rigtige overvågning af vores anlæg op, og det kræver nogle tests hos dem i forhold til det her, og når det er gennemført, vil de kunne gennemføre deres øvrige tests.

Hvornår forventer I, det vil kunne ske?

- Vi er i et godt og konstruktivt samarbejde, men som sagt: Det er komplekst, så jeg tror vi alle arbejder efter at løse det hurtigst muligt.

Løsning på vej

Banedanmark bekræfter over for TV 2 Fyn, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for, at Odense Letbanes system påvirker Banedanmarks, der hvor letbanen og jernbanenettet kommer tæt på hinanden. Og det er afgørende, at der er styr på det, for det handler i sidste ende om passagernes sikkerhed.

- Det er ikke helt ukompliceret, men vi har en løsning, og vi arbejder på at få den dokumenteret, fortæller Peter Jonasson.

Hvad er det I mangler dokumentation på?

- Det er meget teknisk. Men det er jo, at når man har strøm på ét anlæg, så kan det påvirke et andet anlæg. Det er en meget, meget lille risiko, men det er en reel risiko, og det handler om passagernes sikkerhed, og derfor er vi nødt til at tage den seriøst. Det oplever vi kun Odense Letbane gør.

Banedanmark og Odense Letbane har sammen opstillet et testprogram, som skal gennemføres for at sikre, at Odense Letbanes anlæg ikke påvirker Banedanmarks anlæg.

Mogens Hagelskær, der er administrerende direktør for Odense Letbane, har afvist at stille op til interview med Fyens Stiftstidende, men skrev i et skriftligt svar til avisen.

- Vi forventer fortsat, at letbanen åbner omkring årsskiftet. Der er mange forhold omkring sikkerhed og godkendelser, der skal falde på plads, og vi er ikke selv herre over dem alle sammen. Af samme grund holder vi en vis margin omkring tidspunktet for letbanens driftsstart. Men eventuelle udsagn om, at driftsstarten skulle blive ”flere måneder forsinket”, kan vi ikke genkende". 

Efter planen skal Odense Letbane tages i brug omkring årsskiftet. 

Modstandere har medvind 

Politikernes holdning til netop dét spørgsmål kan meget vel få betydning for, hvor mange odenseanere sætter deres kryds, når de står i stemmeboksen 16. november.

Og modstanderne mod mere letbane har lidt medvind kort før valget.

- For dem, som ønsker letbanens etape to, er det jo en sten i skoen, at letbanens etape et ikke barer kører efter planen, for så havde det jo været nemmere at sælge budskabet om, at så ville etape to nok også køre efter planen. For dem som er modstandere af letbanens etape to er det jo en fjer i hatten, forklarer Rune Hellgren Blichfeldt. 

Tidspunktet for, hvornår den første passager kan stige på letbanetoget, er nemlig blevet udskudt flere gange. Lige nu hedder den officielle melding fra Odense Letbane, at den bliver taget i brug ”ved årsskiftet mellem 2021 og 2022”

Men den melding holder ikke ifølge Rune Hellgren Blichfeldt.

- Indtil videre er der jo ikke rigtig nogen, der har ville svare på, hvad "omkring årskiftet" egentlig betyder. Så fra officiel side må man sige, det svæver lidt i vinden. Men hvad vi hører fra de kilder, vi har på avisen, så skal man ikke forvente det bliver omkring det, jeg vil definere som årsskiftet, siger han. 

Letbanens prisudvikling fra vedtagelse i 2013 til i dag<br>
Pris for skinner og tog i 2013 i 2010-kroner: 2.619 millioner kroner
Prisregulering til 2020-priser: 550 millioner <span style="background-color: rgb(250, 250, 250);">kroner</span>
Optimeringskrav fra Transportministeriet: 70 millioner kroner
Tilkøb af ekstraudstyr: 178 millioner <span style="background-color: rgb(250, 250, 250);">kroner</span>
Forsinkelse på grund af TBT-byggeri: 182 millioner kroner
Samlet pris i 2020: 3.599 millioner <span style="background-color: rgb(250, 250, 250);">kroner</span>

Da budgettet for Odense Letbane blev lagt lød det på 2,6 milliarder kroner i 2010-priser. Det svarer til 3,15 milliarder kroner i 2020-priser.

Men projektet også blevet dyrere - blandt andet på grund af forsinkelser og indkøb af ekstra udstyr til letbanen som eksempelvis flere togsæt end først planlagt og græs langs dele af skinnerne. Desuden ligger Odense Letbane lige nu i en økonomisk strid om med den spanske entreprenør COMSA, som har rejst et ukendt millionkrav for ekstra arbejde. 

I en helt ny meningsmåling som Jysk Analyse har foretaget for Fyens Stiftstidende mener 57 procent, at etape to af letbanen enten er en meget dårlig eller dårlig idé. 

Letbane er grundlæggende diskussion i Odense

Ifølge hovedforslaget til letbanens etape to skal der lægges 4,9 kilometer nye skinner, som kobles på de eksisterende ved Nyborgvej, og derfra går gennem Vollsmose og slutter i Seden. 

Det alternative forslag går på en linjeføring fra Vesterbro til Odense Zoo.

Men partiernes syn på, hvad en udbygning af letbanen vil betyde er meget forskellig.

- Hos dem, der er for etape to, er der en forventning om, at det vil være nemmere at tiltrække investeringer, som er en stor forudsætning for omdannelsen af Vollsmose, hvis man får en letbane. Så er der jo også altid et transportmæssigt aspekt – at du vil kunne flytte nogle mennesker, siger Rune Hellgren Blichfeldt. 

Læs også: Se kortet: Her vil Konservative udvide og bygge nye veje
Gå tilbage Del
31. okt. 2021 kl. 15:25

Se kortet: Her vil Konservative udvide og bygge nye veje

Anders Høgh

Pendler er positiv overfor Konservatives store og milliarddyre visioner for fremtidens veje i Odense. Pengene skal spares op, ligesom staten skal bidrage, lyder forslaget.

Hver dag kører Lisbeth Chawes fra Munkebo til Odense for at komme på arbejde i det centrale Odense, hvor hun arbejder som direktør for virksomheden Sensible Futures.

Men hun skal sætte ekstra tid af til at sidde i bilen i morgenen, hvis hun skal nå på arbejde klokken 08.00.

Hun kører på Kertemindevejen, der er en af de trafikerede indfaldsveje til Odense, men den er ikke dimensioneret til den store mængde trafik, der er i myldretiden. Og ofte ender hun med at holde stille. 

- Det her tidspunkt omkring 07.30, når der er mødetid klokken 08.00, der husker jeg kun, at det har udviklet sig mere og mere massivt, siger Lisbeth Chawes.

Hun har pendlet til Odense de seneste 11 år og synes kun, at trafikken er blevet værre. 

- Man tager tidligere og tidligere afsted hjemmefra for at nå de ting, man skal. Tid er jo den vigtigste ressource for familielivet. Så det er selvfølgelig med irritation, fortæller direktøren.

Men hvis det står til Konservative i Odense, så skal transporttiden for Lisbeth Chawes sættes ned. I et kommunalvalgsudspil har partiet nemlig fremlagt en plan for Odenses fremtidige vejnet. Og her fremgår det blandt andet, at dele af Kertemindevejen skal udvides til fire spor. 

- Hvis der ikke kommer den rigtige infrastruktur, så ved man bare, at folk ikke synes, det er lige så attraktivt at bo her og komme hertil, siger Lisbeth Chawes.

Ifølge Tommy Hummelmose, der er kandidat til Odense Byråd for Konservative, så er infrastrukturen afgørende for Odenses vækst og velfærd. 

- Den allervigtigste forudsætning for vækst og for at tiltrække mennesker og virksomheder, det er, at vi kan transportere mennesker og varer rundt i byen. Det kniber lidt i øjeblikket, men med den her vision sætter vi en ny retning for Odense, hvor det kommer i centrum. 

Gode visioner - men en "ønskeliste"

Samme retning vil borgmesterkandidaterne fra Venstre og Socialdemokratiet i Odense også gerne. 

- Det er ingen tvivl om, at infrastruktur i Odense og arbejdet med den kommende grønne mobilitetsplan i det hele taget, er noget af det, vi kommer til at skulle bruge allermest tid på at få løst i det her årti, siger Peter Rahbæk Juel (S). 

- Vi er meget positive overfor de forslag, De Konservative kommer med, fortæller Christoffer Lilleholt fra Venstre.

Begge politikere har dog en række forbehold overfor De Konservatives vision, som ifølge de to kandidater til borgmesterposten blandt andet mangler finansiering. 

- Når man kigger på økonomien, så er der jo ikke mange forslag i det, De Konservative kommer med. Der er det jo vigtigt, at vi har styr på økonomien - at vi ikke begynder at bruge penge, vi ikke har. Men jeg vil gerne være med til at udvikle ideerne. Men der skal være en økonomisk realisme i det. Vi snakker flere milliarder, siger Christoffer Lilleholt. 

Og netop, fordi pengene til de milliarddyre investeringer ikke er fundet, kalder borgmester Peter Rahbæk Juel forslaget for en "ønskeliste", som han mener er lige til den "sort

- Det er jo ikke en plan, det er en "ønskeliste" til en masse ting, man gerne vil i det kommende årti. Der tror jeg, vi alle savner nogle klare svar på, hvor pengene skal komme fra, forklarer Peter Rahbæk Juel, der mener, at ønskerne er lige til den "sorte side".

Hummelmose: Staten skal også betale

Tommy Hummelmose og Konservative har i deres udspil ikke sat beløb på, hvad renoveringen, udbygningen og etableringen af de mange veje skal koste. 

Det er i hvert fald flere milliarder, det vil koste. Hvordan skal det finansieres?

- Det er nemlig flere milliarder, vores udspil går på. Det er et meget dyrt udspil, som skal sikre, at vi kan transportere os rundt i Odense i fremtiden. Ligesom med de andre store infrastrukturprojekter, som blev besluttet for 10-15 år siden i Odense - letbane, Odins Bro, havnen, så skal vi ind og sikre os, at staten selvfølgelig medfinansierer. 

Er det ikke risikabelt at gemme en hel masse penge til noget, som man ikke nødvendigvis ved, om staten vil være med til?

- Det her er en vision, Konservative sætter for Odense. Nu vil vi her efter valget søge de andre partier, og høre, om de kan se sig selv i den her vision. For kan vi allesammen se os selv i visionen, og er enige om, at det er det her, der skal til for at sikre velfærden i Odense, så sætter vi os ned rundt om bordet og finder ud af, hvordan vi finder pengene og går til Christiansborg for at sikre finansieringen.

Er der ikke fysiske begrænsninger? Der er jo boliger ved siden af vejene rundt omkring.

- For 20 år siden var der nogle visionære erhvervsfolk og politikere, der satte sig ned og lagde en vision for Odense. Det er den, vi ser ført ud i livet nu med havnen, ringvejssystemet og Odins Bro. Dengang var der heller ikke ret mange, der troede på, at de projekter kunne blive til noget. Men det kan de. 

Men hvordan vil I helt konkret udvide eksempelvis Kertemindevej, som i foreslår? Der ligger jo erhverv og boliger lige ved siden af.

- Når først sådan en vision her bliver politisk besluttet, så sætter trafik- og vejteknikere sig ned og finder ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Ligesom med letbanens etape 1 - da den blev planlagt, var der ikke mange, der kunne se, hvordan man skulle føre en jernbane ind igennem midtbyen. Men det kan godt lade sig gøre. Det er klart, vi er politikere og ikke trafikforskere, som kan al teknikken bag det. 

Betyder det så, at I hellere vil spare penge op og bruge dem på infrastruktur end eksempelvis folkeskoler, ældreplejen eller ander kernevelfærdsområder?

- Det er lige præcis kernen af, hvad det drejer sig om. Vi skal turde sætte en vision for Odense. Bliver vi ved med bare at hæve skatten eller bruge de penge, der allerede er, så er der ikke nok til velfærden i fremtiden. Vi bliver rigtig mange flere ældre, vi har en meget lav gennemsnitsindkomst i Odense, så vi skal være visionære. Med det her forslag sætter Konservative en ny retning for byen, som skal skabe den vækst, der skaber indtægter, så vi har råd til vores velfærd i fremtiden.

Hvordan flugter det med Odenses ambition om at være klimaneutral i 2030?

- Hvis man vil have vækst i en by, så er den allervigtigste forudsætning, at vi kan transportere mennesker og varer. Som vi kan se her, så kniber det i hvert fald i Odense i øjeblikket. Som der også står i visionen, så er det vigtigt, at vi fokuserer på emission af partikler. Vi tror på, når den her vision bliver ført ud i livet, så kører de fleste af os i elbiler. Derfor bliver der ikke mere emission af det her. Al trafikforskning viser, at selvom vi overgår til elbiler, så vil der komme flere biler på vejene.

Omvendt mener modstanderne, at letbanens etape to betyder færre penge til velfærden. 

- Det vil koste, fordi passagergrundlaget er, som det nu er. Så vil der være et driftsunderskud af en betydelig størrelse, som er større end på etape et. Derfor vil det betyde at de penge, man skal bruge om året på at holde letbanens etape to i drift, dem vil man kunne bruge mindre på ældrepleje, skoler eller hvad det nu kan være, forklarer journalisten på Fyens Stiftstidende. 

Alle Folketingets partier indgik i sommers en infrastrukturplan, hvor de har afsat 581 millioner kroner til anden etape af Odense Letbane. De resterende udgifter på 932 millioner kroner skal finansieres af Odense Kommune. 

Politikere debatterer - og du er inviteret

Netop letbanen i Odense er ét af de emner, som politikerne skal debattere til Valgfolkefest i Odense, og der kan du deltage. Grundet den stigende smitte med coronavirus skal både publikum og deltagere fremvise et gyldigt coronapas - i form af negativ test, færdigvaccination eller immunitetsbevis.

Dato: 14. november

Tidspunkt: Kl. 16-20

Adresse: H.C. Andersens Hus, H.C. Andersen Haven 1, 5000 Odense C

Du kan også finde begivenheden her på Facebook.  

Program
+
Bemærk valget: 16.05-17.05

De fynske unge sætter dagsordenen, når politikerne skal debattere grønne tiltag, bedre offentlig transport og større fokus på mental sundhed.

Vært: Emilie Foxil.
Deltagere: Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet, Susanne Crawley, Radikale Venstre, Søren Windell, Konservative, Andreas Møller, Nye Borgerlige, Kim Slott Nielsen, Lokallisten Nyt Odense, Brian Dybro, SF, Simon Nyborg Jensen, Veganerpartiet, Gustav Aakerlund, Liberal Alliance, Johnny Killerup, LIberaterne, Per Nansted, Kristendemokraterne, Kim Skjoldborg, Et bedre Odense, Carsen Sørensen, Dansk Folkeparti, Christoffer Lilleholt, Venstre, Christel Gall, De lokalnationale, Birthe Lundgaard, Frihedslisten, Reza Javid, Enhedslisten, Jacob Holm, Alternativet.

Borgmesterduel: 17.15-17.45

Kommunens borgmesterkandidater mødes i direkte duel. Her skal kandidaterne debattere emner, som de går til valg på, og tomme løfter, bluff og blålys afsløres her.

Vært: Camilla Ahlmann-Petersen
Deltagere: Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet, Christoffer Lilleholt, Venstre.

Borgerdebat: 18.45-20.00

Det er fynboerne, der sætter dagsordenen, når vi udfordrer kommunens spidskandidater på, hvad de kan blive enige om for at løse borgernes problemer. Værter: Jakob Risbro (TV2 Fyn) og Linea Marie Andersen (Jysk Fynske Medier).

Værter: Jakob Risbro og din lokale redaktør
Deltagere: Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet, Susanne Crawley, Radikale Venstre, Søren Windell, Konservative, Andreas Møller, Nye Borgerlige, Kim Slott Nielsen, Lokallisten Nyt Odense, Brian Dybro, SF, Simon Nyborg Jensen, Veganerpartiet, Gustav Aakerlund, Liberal Alliance, Johnny Killerup, LIberaterne, Per Nansted, Kristendemokraterne, Kim Skjoldborg, Et bedre Odense, Carsen Sørensen, Dansk Folkeparti, Christoffer Lilleholt, Venstre, Christel Gall, De lokalnationale, Birthe Lundgaard, Frihedslisten, Reza Javid, Enhedslisten, Jacob Holm, Alternativet.
+
Ét emne på 15 minutter: 16.30-16.45

Den politiske debat kan til tider være svær at forstå. Vær med, når to politikere og en journalist sammen forklarer, hvorfor de egentlig er uenige om ét aktuelt, lokalt emne.

Vært: Rune Blichfeldt
Deltagere:

Fællessang: 17-17.15

Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.

Vært: Jon Bøge Gehlet, Stine Jessen Jensen

Ring om kap: 17.15-17.45

To politikere dyster om, hvem der hurtigst kan finde svarene på en række spørgsmål om kommunen. Internettet er bandlyst, og de må kun tage deres telefonbog i brug.

Fællessang: 18-18.15

Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.

Vært: Jon Bøge Gehlet, Stine Jessen Jensen

Ét emne på 15 minutter: 18.15-18.30.

Den politiske debat kan til tider være svær at forstå. Vær med, når to politikere og en journalist sammen forklarer, hvorfor de egentlig er uenige om ét aktuelt, lokalt emne.

Vært: Rune Blichfeldt
Deltagere:

Fællessang: 18.30-18.45

Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.

Værter: Jon Bøge Gehlet, Stine Jessen Jensen

Den ultrasvære quiz: 19-19.30.

Er du mere til quiz end valgdebat? Test din lokale paratviden mod to politikere, venner og familie.

+
Ølkassen 16.15-17.10

Kig forbi og se, hvem der har noget på hjerte lige nu. Alle kan få fem minutter på ølkassen til at fortælle, hvad de mener. Har du selv noget, du vil sige?

7-9-13: 17.15-18.00

Mød de ukendte kandidater, som står langt nede på listen. Dem du ellers aldrig møder på tv eller i avisen. Hvad står de for? Og er de mon heldige nok til at blive valgt ind? Vær med, når vært Rikke Mathiassen interviewer og tester deres held.

Ølkassen 18.05-18.45

Kig forbi og se, hvem der har noget på hjerte lige nu. Alle kan få fem minutter på ølkassen til at fortælle, hvad de mener. Har du selv noget, du vil sige?
+
Pimp en valgplakat
Lav kastanjedyr
Farvelæg en tegning


Valgfolkefesterne er for alle kommunens borgere. Også de små. I børnehjørnet kan børnene give sig i kast med at dekorere og designe kandidaternes valgplakater, tegne og lege.
+
Politiske partier og lokale lister ser frem til at møde dig.

Deltagere: Lokalnationale, Nye Borgerlige, Radikale Venstre, Venstre, SF, Socialdemokratiet, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberaterne, Enhedslisten, Frihedslisten, Veganerpartiet, Alternativet, Lokallisten Nyt Odense.

Her kan I få en snak om de emner, som ligger dig på sinde, og du kan udfordre dine repræsentanter i byrådet og kommunalbestyrelsen, inden de skal kæmpe for din stemme på valgdagen.
+
- Arrangørernes stande
- Fyens Stiftstidende
- Den Fynske Redaktion / TV 2 Fyn
+
- Politiske gæstebartendere

Valgfolkefesten er et festligt politisk arrangement, og derfor skal der også være lidt vådt til ganen. Og når du så alligevel er i baren, har du mulighed for at sludre med kommunens kandidater, som i løbet af valgfolkefesten er gæstebartendere og skænker dine drikkevarer.
+
Lokale fødevareproducenter

De fynske råvarer er helt i top. Smag selv! Kig forbi de lokale fødevareproducenter og smag på de lækre sager, som du selvfølgelig kan købe med hjem.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

24. dec. 2024 kl. 8:36

Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.

Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.

Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.

24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

LYT
Del
Link
kopieret!

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.

Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.

I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.

Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".

Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.

Fik løn i kontanter

Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.

Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.

I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.

Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.

I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.

Læs også: Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Gå tilbage Del
10. jul. 2023 kl. 8:43

Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder

Ole Holbech

Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.

Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.

I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.

TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.

Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.

Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.

Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.

I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.

I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.

Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.

Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.

I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.

Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.

BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.

I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.

Kritisk og yderst kritisk

I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.

Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.

I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.

I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.

BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.

En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.

Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.

Albanerne

De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.

DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.

BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.

Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.

Læs også: Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Gå tilbage Del
19. dec. 2024 kl. 11:08

Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus

Arkiv TV 2 Fyn

Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.

Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.

Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.

Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Læs også: Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
Gå tilbage Del
24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

Ole Holbech

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her