Skallenikker løslades med sigtelse for vold
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To yngre mænd fra Odense kom op at toppes ved Heidis Bier Bar i Odenses indre by.
En batalje med mellem to 25-årige mænd endte natten til lørdag med, at den ene fik et par på hovedet og den anden en tur i brummen.
Klokken 03.20 tilbageholdt dørmændene på Heidis Bier Bar i Vestergade i Odense den ene af de 25-årige.
Han havde ifølge vagtchef ved Fyns Politi, Anders Furbo Therkelsen, slået den forurettede i hovedet og toppet sit forehavende med at nikke ham en skalle.
Bekymret borger til politiet: Der er gadeslagsmål
18-årig mand sigtes for at have deltaget i et gadeslagsmål på Klingenberg lørdag morgen.
Det lykkedes for Fyns Politi at få fat i kraven på en enkelt person, som tidligt lørdag morgen var involveret i et regulært gadeslagsmål.
Klokken 05.22 fik Fyns Politi en anmeldelse om slagsmålet fra en bekymret borger, fortæller vagtchef Anders Furbo Therkelsen.
På Klingenberg ud for nummer 14 i Odenses indre by var flere personer kommet op at slås, men ved politiets mellemkomst var de involverede forsvundet - på nær én, som lovens lange arm fik fat i og anholdt.
Den anholdte er en 18-årig mand fra Odense, og han kommer til at tage skraldet for alle de involverede. Den 18-årige bliver nemlig sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og bliver stillet til regnskab for at have deltaget i et slagsmål.
Gerningsmanden blev anholdt og taget med på politistationen. Herfra vil han i løbet af lørdag formiddag blive løsladt med en sigtelse for vold.
Anders Furbo Therkelsen oplyser til TV 2/Fyn, at den forurettede ikke kom slemt til skade ved bataljen.
Begge mænd er fra Odense.
Voldsom undvigemanøvre var årsag til uheld på motorvejen
Et uheld spærrede fredag først på eftermiddagen Fynske Motorvej i retning mod Jylland.
Det var en undvigemanøvre som fredag over middag var årsag til et trafikuheld på Den Fynske Motorvej, oplyser Fyns Politi til TV 2/Fyn.
To biler var tæt på at køre sammen mellem rasteplads Ålsbo Nord og afkørsel 56 Ejby, og den ene bilist reagerede ved at undvige, men manøvren blev så voldsom, at hans bil rullede rundt.
Til alt held kom ingen personer til skade, men frem til ved 14-tiden var der delvist spærret i retning fra Odense mod Middelfart. Det skabte en del kø, og Vejdirektoratet meddelte kort efter klokken 14.00, at trafikanterne skulle forvente kø og forlænget rejsetid på omkring 15 minutter hen over eftermiddagen.
Ramt af varebil: Cyklist fløj 30 meter hen ad vejen
En 21-årig mand fra Odense blev natten til fredag kørt ned af en varebil i Odense M.
En ung mand er umiddelbart sluppet heldigt fra det, der i første omgang virkede som et voldsomt trafikuheld i Odense M tidligt fredag morgen.
Cyklisten kom ifølge Fyns Politi kørende i krydset ved Tietgens Allé og Læssøegade, da han blev ramt af en varebil. Ifølge politiet kørte cyklisten formentlig over for rødt, da han ude i krydset bliver ramt af varebilen.
Varebilen kom kørende ad Tietgens Allé i østlig retning, da chaufføren ifølge politiets nuværende oplysninger kører frem for grønt.
- Så kommer cyklen ad Læssøegade i sydlig retning. Der regner man med, at cyklisten kan være kørt frem for rødt. Men det må komme an på nogle afhøringer, om vi kan få det fuldstændig belyst, siger Steen Nyland, vagtchef ved Fyns Politi.
Måske spirituspåvirket
Ifølge vagtchefens døgnrapport vurderede patruljen ude ved ulykken, at den 21-årige muligvis er kørt over for rødt, fordi han var påvirket af spiritus.
- De konstaterer, at han virker spirituspåvirket. Men hvad der præcis er i det, ved jeg ikke, siger Steen Nyland.
Døgnrapporten og patruljens beskrivelser af ulykken fortæller, at den 21-årige mand er røget omkring 30 meter hen ad vejen, efter han blev ramt af bilen.
- Han har fået nogle knubs, men er tilsyneladende sluppet rimelig billigt. Hvis det holder, at han er fløjet, kuret eller rullet 30 meter hen ad asfalten, så er han heldig at slippe med knubs, konstaterer vagtchefen.
Politiet modtog anmeldelsen af uheldet klokken 04.23.