Skatteminister forklarer kovending
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ved årsskiftet trådte nye boligskatteregler i kraft. Det betød, at fynske Gitta Ravn kom til at hænge på sine 13 naboers grundskyldsregninger.
Gitta skal betale sine 13 naboers boligskat på grund af misforståelse
Det er vel de færreste, der forventer at skulle betale sine naboers boligskat, når man flytter ind i et nybygget hus - men det skal Gitta Ravn.
Tilbage i september 2023 købte Gitta Ravn en nybygget ejendom i Gartnerbyen i Odense på en grund, der tidligere var en erhvervsgrund, men som var blevet udstykket til 14 private ejendomme.
Men da hun modtog sin skatteopgørelse i sidste uge, stod der, at hun skal betale ejendomsskat for en erhvervsgrund med en grundværdi på 5.9 millioner kroner. Det er DR, der har afsløret, at flere boligejere i Danmark, der er flyttet ind i nybyggede huse og nu har fået store skatteregninger for alle grunde i nabolaget.
- Problematikken er, at jeg har købt det her hus, og jeg har købt enderækkehuset, hvilket betyder, at jeg har købt restejendommen efter udstykningen af den ubebyggede grund. Det gør, at jeg bliver pålagt den fulde skat for alle 14 huse, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Gitta Ravn købte nemlig uheldigvis den grund, som har fået det samme ejendomsnummer, som den oprindelige byggegrund.
Med andre ord tror skattevæsenet, at hun er ejer af hele grunden.
Det gør de, fordi Vurderingsstyrelsen vurderer erhvervsgrunde hvert andet år i ulige årstal, og fordi Gitta Ravn købte grunden, der på det tidspunkt var en ubebygget erhvervsgrund, i 2023, bliver den først vurderet igen i 2025.
Indtil da står hun med en skatteregning, som var hun ejer af en stor erhvervsgrund, og hendes naboer undgår helt at skulle betale boligskat.
- Jeg betaler skat for ejendomme, jeg ikke ejer eller har ejet, siger hun.
Skal selv fordele opkrævning mellem naboer
Det er dog ikke noget nyt.
For selvom der er kommet ny boligskattereform, der gælder fra 1. januar 2024, så kunne man også førhen risikere at skulle betale sine naboers boligskat, hvis man flyttede ind på en nybygget grund.
Forskellen denne gang er dog, at man førhen kunne få sin grund revurderet.
Det kan dog ikke lade sig gøre mere, og nu må man vente på, at skattevæsenet kommer med de nye ejendomsvurderinger. Og det sker tidligst i 2025.
Men hvem skal nu betale regningen, spørger Gitta Ravn sig selv og sender en mail til Vurderingsstyrelsen med samme spørgsmål.
Til det modtager hun svaret:
“Det er foreløbige vurderinger, og indtil der forelægger en ny vurdering med det korrekte grundareal, skal du og de øvrige ejere i fællesskab selv fordele opkrævningen mellem jer ved en refusionsopgørelse”
- Så her har jeg fået bemyndigelse til at opkræve skat. Jeg synes ikke, at det er i orden, jeg skal ikke fungere som skatteopkræver.
Og det er til stor frustration for Gitta Ravn.
- Jeg føler afmagt overfor systemet, og jeg betragter mig selv som en borger i et retssamfund, der fungerer. Det er hos en uhensigtsmæssighed, som man har kendt til på forhånd, og som man har valgt at ignorere, siger hun og fortsætter:
- Hvis jeg ikke kan betale det, så kan de gøre udlæg i min løn, og i sidste instans kan jeg ryge på tvangsauktion, hvis jeg ikke betaler, fordi ejendomskatter har fortrinsret. Og det er intimiderende.
Blev ikke gjort opmærksom
Tidligere har man kunne kontakte kommunen og få lavet en ny vurdering, men den dialog er ikke mulig at få længere.
Nu skal man blot vente til næste ejendomsvurdering.
Men ifølge Claus F. Houmann, der er underdirektør i Vurderingsstyrelsen, så skulle køberne af husene være opmærksomme på denne ekstra regning ved køb af huset.
- Skattegrundlaget i 2024 er som grunden så ud i januar 2023. I den konkrete situation, så vil beskatningsgrundlaget være den samlede værdi, der var i januar 2023. Når man handler en ejendom, så vil man ofte søge professionel rådgivning ved eksempelvis en boligadvokat, og pointen må være, at man skal betale den skat, som følger af lovgivningen, der er.
Hvad tænker du om, at der er mennesker, der kan risikere at stå i alvorlige økonomiske situationer, fordi vurderingerne ikke ligger noget før?
- Jeg kan godt forstå, at man kan undre sig, men vi administrerer i henhold til gældende regler, og der vil være nogen, der er skattepligtige, og dem sender vi regningen til.
Men er det ikke jeres ansvar, at vurderingerne ligger der, så man ikke skal betale skat for en grund, man ikke ejer?
- Det der først er vores ansvar, er, at vi forvalter ud fra den lovgivning, der er, og så vejleder vi.
Men er det holdbart, at enkelte husstande står med en stor regning, når I i virkeligheden bare kan revurdere grunden og se, at grunden ikke længere er en erhvervsgrund men 14 mindre private grunde?
- Det er det, der er den gældende ret, og der skal man gerne have det af vide, inden man køber grunden.
Det er dog ikke noget, Gitta Ravn kan nikke genkendende til.
- Ingen har oplyst mig om, at jeg kunne risikere at stå med en regning, da jeg købte huset.
Og Gitta Ravn kan godt frygte, hvad det betyder for fremtiden.
- Så vidt jeg ved, så er der over 200 tilfælde nu, hvor man har haft kendskab til uhensigtsmæssigheder, som de nye vurderinger medvirker til. Hvis det fortsætter, så kan jeg godt frygte, at jeg kommer til at betale rigtigt mange penge.
Samlet stod hun med en skatteregning på godt 70.000 kroner. I september eftergav staten en del af gælden. Men loven forhindrede Odense Kommune i at gøre det samme. Indtil nu.
Nu fortæller ministeren, at der er en løsning på vej inden årsskiftet.
