Det var den helt store tegnebog, som politikerne på Odense Rådhus onsdag havde fundet frem.
Og selvom letbanefolkene nok ikke ligefrem gik hjem med dollartegn i øjnene, så blev lommerne i Odense Letbane fyldt godt.
På byrådsmødet blev der nemlig bevilliget 12 millioner kroner ekstra til drift oveni de 60 millioner kroner, som letbanen allerede har fået tilført fra kommunekassen på grund af manglende billetindtægter.
De 12 millioner kroner ekstra skal dække endnu et hul efter lave passagerindtægter i 2022.
Derudover gav politikerne også letbanen lov til at hæve de sidste penge i letbanebanken - officielt kaldet anlægsreserven.
Det drejer sig om 32 millioner kroner. Og dermed er der kun 10 millioner kroner tilbage i banken til uforudsete udgifter.
- Kassen er tom, konstaterer formanden i Odense Letbane, Jesper Rasmussen, selv.
- Nogle kunne være blevet slået ihjel
Næste gang letbanen skal have dækket uforudsete udgifter ind, skal pengene altså findes i en anden kasse end letbanens egen.
Aktuelt er det de tomme letbaneskinner på det meste af letbanestrækningen, der efterlader et gabende hul i letbanens økonomi.
En situation, der er så alvorlig, at Odense kan være uden letbanekørsel i op mod seks uger.
Det skyldes, at et anker, der holder letbanens køreledning fast til en husmur på Nyborgvej, forleden rev sig løs, fordi det ikke var boret langt nok ind i husmuren.
- Den ryger ud med sådan en stor kraft, at den ryger på tværs af kørebanen, på tværs af togene og lander på det modsatte fortov. Hvis der var gået nogen forbi der, så var de blevet slået ihjel, fortæller Jesper Rasmussen.
Reparation af facadeankeret - og undersøgelse samt eventuelt reparation af de andre ankre på letbanestrækningen - koster, og det er det, pengene fra anlægsreserven blandt andet skal bruges til.
Tålmodighed er opbrugt
Ifølge Jesper Rasmussen skal borgerne i Odense dog ikke sove dårligt om natten på grund af letbanens uforudsete udgifter, nu hvor pengetanken er tom.
At anlægsreserven er tom, bekymrer hver faldt ikke letbaneformanden, der regner med, at regningen ender hos den spanske hovedentreprenør Comsa, der har bygget letbanen.
Den fejlfulde montering af facadeankrene bliver nemlig del af den voldgiftssag, som letbanen i forvejen har med Comsa.
- Men lige nu mangler vi likviditet til at lave de her ting, og derfor er vi nødt til at bede om at få de her penge frigivet.
- Det er ikke det samme som, at de ikke kommer tilbage igen. Fordi vi vil jo pålægge entreprenøren den her omkostning, siger bestyrelsesformanden.
Blandede politiske meninger
Ovenpå de ekstra udbetalinger hæfter Odenses borgmester sig ved, at pengene stadig stemmer inden for det oprindelige budget.
- Selvfølgelig vil man gerne have, at alt kører perfekt fra starten af. Men jeg tror ikke, at der er nogen seriøse mennesker, der har troet, at du kan lave så stort et anlægsprojekt, uden at noget ville gå anderledes, end det var planlagt fra første tegning. Det er jo også derfor, vi budgetterer med reserver, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
I Venstre er man ikke helt så tilgivende overfor letbanens merforbrug.
- I den her sammenhæng er min tålmodighed ved at være opbrugt, siger Venstres Claus Houden, der er fungerende beskæftigelses- og socialrådmand i Odense.
- Jeg ved godt, at letbaneledelsen har været rigtig meget igennem, men nu synes jeg, vi har brug for nogle succeshistorier, og jeg har en forventning om, at de får solgt nogle flere billetter. Det skal der virkelig knokles for, siger Claus Houden.
Ifølge hovedentreprenøren Comsa, så har de installeret alle facadeankre i overensstemmelse med alle kontraktlige aftaler, ligesom at de er fuldt accepteret af Odense Letbane.