Som forventet: Tunnelarbejde skaber trafikkaos
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mandag var der lange køer ved Niels Bohrs Allé, der er blevet lukket på grund af vejarbejde. Helt som forventet, skabte det lange køer.
Allerede den første dag skabte vejarbejdet på Niels Bohrs Allé lang kø. Den tætte trafik opleves især på Stærmosegårdsvej, hvor bilerne mandag morgen holdt tæt flere kilometer i retningen mod Ørbækvej. Mandag eftermiddag tager det næsten en halv time at komme gennem Stærmosegårdsvej.
Niels Bohrs Allé skal være lukket i fire uger, mens en færdigstøbt tunnel til cyklister bliver sænket ned under vejbanen.
Bilisterne er i stedet blevet opfordret til at køre uden om via Ørbækvej, Munkerisvej og Munkebjergvej.
Netop vejarbejdet på Ørbækvej blev færdiggjort torsdag aften. Det var et krav fra Odense By og Kultur, at letbanebyggeriet på Niels Bohrs Allé ikke måtte gå i gang, før det blev klar på Ørbækvej.
Artiklen fortsætter efter tv-indslaget ...
Så graver de igen: Niels Bohrs Allé spærres i fire uger for bilister
I fire uger skal Niels Bohrs Allé graves op, så en tunnel til cyklister kan sænkes ned. Bilisterne skal ud på en omvej
Lige nu bliver cyklister ledt uden bag om.
Cykelsti ved Niels Bohrs Allé - fra på mandag bliver vejen også lukket for bilister.
En af de store veje i Odense bliver nu lukket i fire uger, mens en færdigstøbt tunnel til cyklister bliver sænket ned under vejbanen.
Fra på mandag skal bilister ud på en omvej, når den firesporede Niels Bohrs Allé bliver spærret på den vestlige side af Campusvej-krydset.
Vejen skal nemlig graves op, så en fiks- og færdigstøbt tunnel til cyklister og fodgængere kan blive sænket ned under vejen.
Her er omvejen
Bilister, der skal på langs af Niels Bohrs Allé, må i de fire uger køre uden om via Ørbækvej, Munkerisvej og Munkebjergvej.
Til cyklister og fodgængere bliver der anlagt en midlertidig sti, så de stadig kan benytte sig af Niels Bohrs Allé.
Tunnelen under Niels Bohrs Allé er et tilkøb til letbaneprojektet, som Odense Kommune har valgt at investere i af hensyn til trafiksikkerheden og for at gøre det lettere for cyklister at komme frem.
Få et overblik over vejarbejde i Odense lige her.
Tunnelen er blevet støbt på en fabrik, så arbejdet med at få den på plads vil gå hurtigere - end hvis den skulle støbes på stedet. Det ville ifølge Odense Letbane nemlig tage op mod et halvt år.
Som cyklist må du til gengæld vente med at prøve tunnelen og de tilhørende cykelstier til omkring september, hvor der er studiestart på SDU ved Campusvej.
Når Nyt OUH åbner i 2022, forventes det, at op mod fire gange så mange mennesker skal gennem krydset ved Niels Bohrs Allé hver dag.
Fakta om letbanen
- Odense Letbane forventes at være færdigbygget til at gå i drift i slutningen af 2020.
- Letbanen har et samlet budget på cirka tre milliarder kroner (i 2014-priser).
- Odense Letbanes første etape bliver cirka 14,5 kilometer lang.
- Den kommer forbi byens nøglepunkter og kraftcentre for udvikling.
- Der bliver i alt 26 stationer på linjen fra Tarup i nord til Hjallese i syd.
- Hele turen fra Tarup til Hjallese forventes at tage omkring 42 minutter.
- Der forventes afgang fra hver station otte gange i timen i dagtimerne.
- Et letbanetog er en moderne sporvogn - cirka 32 meter lang.
- Et enkelt letbanetog kan have mere end 200 passagerer ad gangen.
- Der forventes cirka 34.000 passagerer på en hverdag - 1 million på en måned.
- Letbanen skal skabe tæt sammenhæng med det øvrige bus- og tognet.
Nyt OUH skaber mere trafik
Den nye cykeltunnel er et tilkøb i forbindelse med letbaneprojektet, som Odense Kommune har valgt at investere i af hensyn til trafiksikkerheden.
Når Nyt OUH åbner i 2022, vil op imod fire gange så mange mennesker skulle igennem krydset ved Niels Bohrs Allé hver dag.
Cykeltunnellen skal gøre det lettere at komme frem, for dem der vælger den tohjulede løsning. Den kan dog først tages i brug ved studiestart på Syddansk Universitet til september.
Nu lukker vejen: Sådan bliver bilerne ledt bagom banegården
Bilerne skal ikke længere køre foran Odense Banegård Center på Østre Stationsvej. Nu skal de i stedet køre bagom banegården.
Et stykke af én af Odenses meget trafikerede veje bliver tirsdag lukket, og fremover skal bilerne ud på en lille omvej.
Østre Stationvej foran Odense Banegård Center skal ikke længere være en trafikerede firesporet vej, men i stedet et nyt byrum for cyklister, gående og ikke mindst letbanen.
Bilerne skal fremover køre bagom banegården og i stedet for Østre Stationsvej bruge den plads, der tidligere kun var tiltængt busser.
Odense Letbane erkender i en pressemeddelelse, at der er tale om en stor ændring i odenseanernes køremønster.
- Ændringen er permanent, og odenseanerne skal derfor vænne sig til en ny trafiksituation omkring Odense Banegård Center. Generelt vil der være ændrede forhold for alle typer af trafikanter, og det kan derfor tage lidt tid at få arbejdet det hele på plads, skrev de i pressemeddelelsen.
Og turen bagom banegården kan da også komme til at tage lidt længere tid for bilisterne i Odense. Det kan TV 2/Fyn i hvert fald konstatere efter at have taget turen tirsdag morgen i bil.
Cyklisterne skal også væk - for nu
Det gælder ikke kun for bilisterne, at pladsen foran banegården er lukket land. Cyklisterne, der kører fra øst mod vest - altså fra Odeon mod banegården- skal også køre bagom banegården. Men de cyklister, der skal fra vest mod øst, skal stadig cykle foran banegården.
Det ellers meget trafikerede stykke af Østre Stationsvej skal i stedet for biler huse letbanen, og et nyt byrum, som er forbeholdt bløde trafikanter.
Den meget benyttede parkeringsplads ved Jysk Fynske Medier vil ikke længere være muligt at komme til fra øst. Men bilisterne fra vest kan stadig benytte sig af den
Masser af vejarbejde
Odense by er i øjeblikket ramt af meget vejarbejde. Det gælder trafikkede veje som Østre Stationsvej ved banegården, Nyborgvej og Middelfartvej, der alle er ramt af letbanebyggeri.
I de kommende måneder begynder arbejdet med selve letbanen, hvor for eksempel sporarbejde og stationsarbejde går i gang.
På letbanekontoret oplyser de, at næsten alle kontrakter er blevet indgået, så tidsplanen bliver overholdt, såfremt intet uforudset dukker op i jorden.
Bøn fra børn af vejarbejdere: Pas på min far
En ny kampagne fortalt i børnehøjde skal gøre bilister opmærksomme på de mennesker, der arbejder på eller ved vejen.
Den Ny Lillebæltsbro er under reparation, Odense er gravet op, mens letbanearbejdet står på, og i Rolfsted arbejder asfaltarbejderne en våd onsdag morgen på Rolfvej.
Mens suser bilisterne forbi. Ifølge de senest offentliggjorte tal fra Vejdirektoratet skete der i 2016 240 ulykker på strækninger med vejarbejde. 54 gange kom vejarbejderne til skade.
Derfor lanceres nu en kampagne under titlen "Pas på min far", hvor vejskilte med børnetegninger skal sikre, at bilister overholder færdselsreglerne og ser børnenes fædre, mens de udbedrer de danske veje.
Dobbelt bødestraf
Midt i myldretiden onsdag morgen er Fyns Politis politikommissær Preben Ingemansen taget til Rolfsted for at holde øje med trafikanter, der kører forbi vejarbejdet.
- Ligesom andre steder i trafikken er det også sådan ved vejdarbejder, at man har travlt og skal nå en hel masse, og så har man ikke tid til at holde i kø eller overholde hastighedsbegrænsningerne. Så går det ud over de arbejdere, der går her, og det er ikke rimeligt, siger Preben Ingemansen.
Kører bilister for stærkt forbi et vejarbejde, er bøden dobbelt så høj som normalt, og allerede ved 40 procents overskridelse af fartbegrænsningen får bilisten en betinget frakendelse af kørekortet.
Alligevel er asfaltarbejder og sjakformand i Munck, Jan Lausdahl, glad for den børnetegning, bilisterne møder, inden de møder hans hold af vejarbejdere.
- Bilisterne kører hurtigt, og de kører tæt. Det generer os en del. Vi er nødt til at have fuld opmærksomhed på bilerne hele tiden for ikke at komme i problemer.
- Vi kan bruge alt, der bliver sat i gang for at sikre os, siger Jan Lausdahl.
"Pas på min far" er en relancering af en lignende kampagne fra 2000.
Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om
kopieret!
Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.
Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.
Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.
- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.
- Men der blev jeg fornærmet.
- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.
Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.
Lige bortset fra på ét punkt.
Kommuner udnytter ikke sårbare
Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.
Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.
Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.
- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.
Hvad er peer-peer?
Peer betyder ligestillet eller ligemand.
Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.
Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.
Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.
Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.
- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.
Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.
En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.
- De forstår mig
Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre i sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.
Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?
- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.
Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.
For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.
- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’
- Step op
Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.
Og lederen af Stoppestedet stemmer i.
- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.
- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.
For Ida Truelsen er der ingen tvivl.
- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.
Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?
- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.
Stort togkaos torsdag morgen - signalfejl giver store problemer flere steder
kopieret!
Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.
Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.
Forsinkelserne skyldes en signalfejl.
- Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.
Årsag er ukendt
På DSB's hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.
- Banedanmarks teknikere har endnu ikke fået rettet signalfejlen ved Slagelse, og vi har på nuværende tidspunkt ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre til tiden, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.
Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.
Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.
DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.
Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.
Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.
Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her