De muligheder, som regeringen vil give kommuner for at nedbringe biltrafik, der enten forurener luften eller ikke er klimaneutral, vil ifølge borgmestrene i Odense og København hjælpe dem på vej med deres grønne ambitioner.

- Det giver os nogle værktøjer i værktøjskassen, som gør, at vi kan gøre noget ved luftforurening, og som gør, at vi vil få lettere ved at nå vores mål om at være klimaneutrale allerede i 2030, siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Han peger dog på, at regeringens udspil efterlader et halvt færdigt arbejde. Senere skal regeringen nemlig i et andet regi også se på infrastruktur såsom kollektiv trafik.

Her håber borgmesteren, at der bliver penge til at investere i andre ting, der øge fremkommeligheden i Odense og de andre byer.

Regeringens forslag er, at kommunerne må stramme kravene for hvilke biler, der må køre i de miljøzoner, som er i blandt andet København og Odense. Det skal betyde, at dieselbiler uden partikelfilter ikke må køre ind i zonerne.

Samtidig skal kommunerne have mulighed for at lave zoner, hvor kun biler uden forbrændingsmotor kan køre. Det vil betyde, at eksempelvis el-biler må køre i zonerne men ikke benzinbiler.

Det kan betyde, at byerne for nogle bliver mindre fremkommelige. Og derfor håber Peter Rahbæk Juel, at der bliver fundet penge til at modvirke dette.

- Der er behov for at investere i fremkommelighed og kollektiv trafik. Det nytter ikke, at vi bare lukker ned for folks muligheder for at blive transporteret, siger Peter Rahbæk Juel.

- Så går samfundet i stå og vi mister den folkelige opbakning til at gøre noget klimaet og luftforurening. Så investeringer skal gå hånd i hånd med regler.

I Odenses tilfælde er det investeringer i togtrafikken på tværs af landet samt penge til at udvide byens letbane-projekt, der ifølge borgmesteren vil øge fremkommeligheden. Her får kommunen ifølge borgmesteren brug for statens hjælp.

Også i landets hovedstad, København, føler borgmester Lars Weiss (S), at regeringens udspil letter hans vej mod nogle af byens grønne ambitioner.

- Jeg er rigtig glad for, at regeringen har lyttet til vores ønsker og bakker op om visionen om en grønnere hovedstad med renere luft, siger han i en pressemeddelelse.

- Med særligt en skærpet miljøzone vil vi kunne tage et stort skridt mod at begrænse trafikken fra de mest forurenende biler, som vi så gerne vil. Så vi kan få en by, hvor mennesker, ikke biler, er i centrum.

- Det er ikke en menneskeret at køre rundt og forpeste luften for andre.

Efter onsdagens fremlæggelse af en rapport om Odense Letbanes etape to er det fortsat den samme politiske bane, der er kridtet op i byrådssalen på rådhuset på Flakhaven.

Umiddelbart står den 3-2 til Rahbæk og kompagni over kritikerne fra Venstre og Konservative.

Således har intet ændret sig i beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybros (SF) tro på, at letbanen er den rette løsning for Odense og byens udvikling.

- Jeg synes stadig, at det er det helt rigtige at gøre. 

- Letbanen er en bæredygtig transport, der flytter biltrafikken over i den kollektive trafik. Så når vi taler klima, er det rigtige valg.

- Og så har vi sparet op til den. Men det forudsætter, at der kommer statslig finansiering, siger Brian Dybro og tilføjer, at det arbejder hans parti med på Christiansborg.

- Der presses på på Christiansborg, hvor SF ønsker, at staten giver et tilskud til letbanen. Falder alt det på plads, så skal vi ikke ud at hente penges, siger han.

Han stiller således ingen spørgsmål til rapporten, som blandt andet viser, at anlægsarbejdet med etape to vil koste 2,12 milliarder kroner, hvilket er 290 millioner kroner dyrere end angivet i planen fra 2015.

Sådan slår man en by ihjel

Spørgsmål til rapporten stiller til gengæld Ældre- og Handicaprådmand Søren Windell (K). 

- Rapporten rejser flere spørgsmål, end den giver svar, siger Søren Windell og tilføjer:

- Det, vi ser her, er opskriften på, hvordan man slår en by ihjel. 

Han ærgrer sig blandt andet over, at biltrafikken må vige blandt andet ved Vesterbro og Falen.

- Jeg synes, det er alt for optimistisk med de prognoser, man lover for letbanen. Man har heller ikke medregnet afdraget på etape et i driftsbudgettet i finansieringen. 

- Man har for eksempel vurderet, at 4.000 vil tage letbanen fra Vollsmose hver dag. Det tror jeg simpelthen ikke på, siger Søren Windell.

Borgmesteren er klar

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) synes fortsat, at planerne om etape to skal realiseres.

- Det er god idé, fordi vi kender de positive effekter, der er fra letbanen. Vi kan skabe en klimavenlig afvikling af trafikken. Vi har en ambition om, at vi skal være klima i 2030. Vi ved også, at det skaber værdi for at få ejendomme og erhverv i nærheden. Det skal vi bruge, når vi skal udvikle Vollsmose, så der er nogle positive effekter, siger borgmesteren.

At en etape to bliver cirka 290 millioner kroner dyrere, end det blev skitseret i 2015, skræmmer ikke borgmesteren. Han siger det ville være mærkeligt, hvis lønninger og priser ikke var steget på seks år. 

- Så det er erfaringen med at bygge letbane og stigninger på lønninger og materialer, der gør, at vi nu har et mere skarpt billede på, hvad koster det, og hvordan bliver forløbet.

- Det synes jeg er et vigtigt faktuelt grundlag for en god politisk diskussion, siger borgmesteren.

V siger nej til syv letbane stop i Vollsmose

Rapporten peger på, at etape to vil kaste masser af investeringer og stigende huspriser af sig på ruten mellem centrum og Seden.

Men det får ikke etape-modstanderen Christoffer Lilleholt (V) til, at ændre holdning. Han mener, at der er rigtig meget i gang i Odense lige nu og vil hellere have, at der bliver kigget på forstæderne og velfærden.

- Venstre vil hellere bruge pengene på velfærd, bruge pengene på byen end på syv letbane stop i Vollsmose, siger Christoffer Lilleholt.

Han er heller ikke begejstret for, at prisen er gået op med næsten 300 millioner kroner.

- Vi har set, hvordan letbanens etape et kontinuerligt er blevet dyrere og dyrere og dyrere. Jeg tør ikke vide mig sikker på, om den pris, vi får i dag, også er den pris, vi står med i sidste ende, fordi etape ét har udviklet sig helt vildt, siger han.

Han tilføjer, at han hellere ser flere, bedre og oftere busser til Vollsmose.

Crawley er fortsat lun på etape to

Letbanens etape 2 står på børn- og ungerådmand Susanne Crawleys (R) ønskeliste. Hun har tidligere udtalt, at letbanens etape 2 "er en vigtig drivkraft" og "afgørende for sammenhængskraften i byen".

Onsdag aften siger hun til TV 2 Fyn, at hun endnu kun har nået et skimme rapporten, og derfor tager forbehold, men som udgangspunkt har den ikke fået hende til at skifte holdning.

- Som udgangspunkt er etape to vigtig, også taget den grønne dagsorden i betragtning, siger hun og tilføjer:

- Der skabes vækst langs et letbanespor, og et af de steder vi har brug for at skabe vækst er i Vollsmose.

8.400 eller 12.100 passagerer

Med foreslaget om at lade en ny letbanestrækning starte i Seden og slutte ved Sukkerkogeriet på Vesterbro vil det være muligt at fragte 8.400 passagerer dagligt.

Hvis strækningen derimod skal fortsætte til Odense Zoo, er det daglige passagertal i stedet 12.100.

Ifølge rapporten vil en ny letbanestrækning være med til at sætte gang i investeringer og beskæftigelse i området omkring banen.

Letbanens etape et ventes at køre med passagerer omkring årsskiftet. Den blev besluttet i 2011, og allerede dengang var en etape to på tale.