Stor aftale: Odense får over en halv milliard til mere letbane
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En udvidelse af letbanen i Odense fra centrum til Seden i øst er rykket et godt stykke nærmere. Et samlet Folketing afsætter 581 millioner til letbanens etape 2.
Alle Folketingets partier står bag en ny stor infrastrukturplan frem mod 2035. I alt afsætter Folketinget nu 105,8 milliarder kroner til udbygning af infrastrukturen i Danmark.
Planen indebærer blandt andet, at der afsættes 581 millioner kroner til en udvidelse af letbanen i Odense. Ifølge aftalen skal projektet igangsættes i 2026.
Letbanens første etape åbner ved årsskiftet og strækker sig fra Tarup i nordvest til Hjallese syd for Odense.
Enhedslisten og Alternativet står dog uden for aftalen om fremtidens veje, mens Dansk Folkeparti ikke er den af aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik.
Odense-borgmester håber på mere letbane sammen med grønne krav
Både i Odense og København modtages udspil fra regeringen som en hjælpende hånd med grønne ambitioner.
De muligheder, som regeringen vil give kommuner for at nedbringe biltrafik, der enten forurener luften eller ikke er klimaneutral, vil ifølge borgmestrene i Odense og København hjælpe dem på vej med deres grønne ambitioner.
- Det giver os nogle værktøjer i værktøjskassen, som gør, at vi kan gøre noget ved luftforurening, og som gør, at vi vil få lettere ved at nå vores mål om at være klimaneutrale allerede i 2030, siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Han peger dog på, at regeringens udspil efterlader et halvt færdigt arbejde. Senere skal regeringen nemlig i et andet regi også se på infrastruktur såsom kollektiv trafik.
Her håber borgmesteren, at der bliver penge til at investere i andre ting, der øge fremkommeligheden i Odense og de andre byer.
Regeringens forslag er, at kommunerne må stramme kravene for hvilke biler, der må køre i de miljøzoner, som er i blandt andet København og Odense. Det skal betyde, at dieselbiler uden partikelfilter ikke må køre ind i zonerne.
Samtidig skal kommunerne have mulighed for at lave zoner, hvor kun biler uden forbrændingsmotor kan køre. Det vil betyde, at eksempelvis el-biler må køre i zonerne men ikke benzinbiler.
Det kan betyde, at byerne for nogle bliver mindre fremkommelige. Og derfor håber Peter Rahbæk Juel, at der bliver fundet penge til at modvirke dette.
- Der er behov for at investere i fremkommelighed og kollektiv trafik. Det nytter ikke, at vi bare lukker ned for folks muligheder for at blive transporteret, siger Peter Rahbæk Juel.
- Så går samfundet i stå og vi mister den folkelige opbakning til at gøre noget klimaet og luftforurening. Så investeringer skal gå hånd i hånd med regler.
I Odenses tilfælde er det investeringer i togtrafikken på tværs af landet samt penge til at udvide byens letbane-projekt, der ifølge borgmesteren vil øge fremkommeligheden. Her får kommunen ifølge borgmesteren brug for statens hjælp.
Også i landets hovedstad, København, føler borgmester Lars Weiss (S), at regeringens udspil letter hans vej mod nogle af byens grønne ambitioner.
- Jeg er rigtig glad for, at regeringen har lyttet til vores ønsker og bakker op om visionen om en grønnere hovedstad med renere luft, siger han i en pressemeddelelse.
- Med særligt en skærpet miljøzone vil vi kunne tage et stort skridt mod at begrænse trafikken fra de mest forurenende biler, som vi så gerne vil. Så vi kan få en by, hvor mennesker, ikke biler, er i centrum.
- Det er ikke en menneskeret at køre rundt og forpeste luften for andre.
Oprindeligt var planen for letbanens etape 2, at den skulle gå fra Odense Zoo til Seden øst for Odense med mulighed for at lave en alternativ ruteføring, der skulle gå fra Odense centrum til Seden.
Nyt hovedforslag
Men i juni i år blev det alternative forslag gjort til hovedforslag, så Odense Kommune nu går efter, at letbanens etape 2 kommer til at gå fra centrum til Seden.
Dette forslag har ifølge en udredningsrapport fra maj 2021 et samlet budget på 1.445 millioner kroner, og en forventet statslig medfinansiering på 553 millioner kroner.
Her er de fynske projekter
• Udvidelse af E20 Fynske Motorvej syd om Odense
• Støjafskærmning ved E20, Thujavej, Odense
• Støjafskærmning ved Rute 9, Sundbrovej (nord), Svendborg
• Støjafskærmning ved E20 Nyborg Ø
• Fremrykning af ny jernbane over Vestfyn
• 2. Etape af Odense Letbane
• Forundersøgelse af fast forbindelse mellem Als og Fyn
• Forundersøgelse til opgradering af Rute 9 på Tåsinge
• Tilskud til forundersøgelse af vejforbedringer omkring Assens
Kilde: Infrastrukturplan 2035
Med den nye Infrastrukturplan 2035 får Odense Kommune altså lidt mere end det forventede beløb til strækningen fra centrum til Seden.
De resterende udgifter på 932 millioner kroner skal finansieres af Odense Kommune.
Ingen endelig afklaring
Om letbanen i Odense skal udvides med en etape 2, er endnu ikke politisk besluttet.
Foreløbig har Odense Byråd besluttet at igangsætte en forundersøgelse af, om Odense skal have en etape 2.
Alt for optimistisk eller det helt rigtige? Se de politiske reaktioner på letbanens etape 2
Ny rapport om Odense Letbanes etape to får hverken modstandere eller tilhængere i byrådssalen til at ændre mening.
Efter onsdagens fremlæggelse af en rapport om Odense Letbanes etape to er det fortsat den samme politiske bane, der er kridtet op i byrådssalen på rådhuset på Flakhaven.
Umiddelbart står den 3-2 til Rahbæk og kompagni over kritikerne fra Venstre og Konservative.
Således har intet ændret sig i beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybros (SF) tro på, at letbanen er den rette løsning for Odense og byens udvikling.
- Jeg synes stadig, at det er det helt rigtige at gøre.
- Letbanen er en bæredygtig transport, der flytter biltrafikken over i den kollektive trafik. Så når vi taler klima, er det rigtige valg.
- Og så har vi sparet op til den. Men det forudsætter, at der kommer statslig finansiering, siger Brian Dybro og tilføjer, at det arbejder hans parti med på Christiansborg.
- Der presses på på Christiansborg, hvor SF ønsker, at staten giver et tilskud til letbanen. Falder alt det på plads, så skal vi ikke ud at hente penges, siger han.
Han stiller således ingen spørgsmål til rapporten, som blandt andet viser, at anlægsarbejdet med etape to vil koste 2,12 milliarder kroner, hvilket er 290 millioner kroner dyrere end angivet i planen fra 2015.
Sådan slår man en by ihjel
Spørgsmål til rapporten stiller til gengæld Ældre- og Handicaprådmand Søren Windell (K).
- Rapporten rejser flere spørgsmål, end den giver svar, siger Søren Windell og tilføjer:
- Det, vi ser her, er opskriften på, hvordan man slår en by ihjel.
Han ærgrer sig blandt andet over, at biltrafikken må vige blandt andet ved Vesterbro og Falen.
- Jeg synes, det er alt for optimistisk med de prognoser, man lover for letbanen. Man har heller ikke medregnet afdraget på etape et i driftsbudgettet i finansieringen.
- Man har for eksempel vurderet, at 4.000 vil tage letbanen fra Vollsmose hver dag. Det tror jeg simpelthen ikke på, siger Søren Windell.
Borgmesteren er klar
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) synes fortsat, at planerne om etape to skal realiseres.
- Det er god idé, fordi vi kender de positive effekter, der er fra letbanen. Vi kan skabe en klimavenlig afvikling af trafikken. Vi har en ambition om, at vi skal være klima i 2030. Vi ved også, at det skaber værdi for at få ejendomme og erhverv i nærheden. Det skal vi bruge, når vi skal udvikle Vollsmose, så der er nogle positive effekter, siger borgmesteren.
At en etape to bliver cirka 290 millioner kroner dyrere, end det blev skitseret i 2015, skræmmer ikke borgmesteren. Han siger det ville være mærkeligt, hvis lønninger og priser ikke var steget på seks år.
- Så det er erfaringen med at bygge letbane og stigninger på lønninger og materialer, der gør, at vi nu har et mere skarpt billede på, hvad koster det, og hvordan bliver forløbet.
- Det synes jeg er et vigtigt faktuelt grundlag for en god politisk diskussion, siger borgmesteren.
V siger nej til syv letbane stop i Vollsmose
Rapporten peger på, at etape to vil kaste masser af investeringer og stigende huspriser af sig på ruten mellem centrum og Seden.
Men det får ikke etape-modstanderen Christoffer Lilleholt (V) til, at ændre holdning. Han mener, at der er rigtig meget i gang i Odense lige nu og vil hellere have, at der bliver kigget på forstæderne og velfærden.
- Venstre vil hellere bruge pengene på velfærd, bruge pengene på byen end på syv letbane stop i Vollsmose, siger Christoffer Lilleholt.
Han er heller ikke begejstret for, at prisen er gået op med næsten 300 millioner kroner.
- Vi har set, hvordan letbanens etape et kontinuerligt er blevet dyrere og dyrere og dyrere. Jeg tør ikke vide mig sikker på, om den pris, vi får i dag, også er den pris, vi står med i sidste ende, fordi etape ét har udviklet sig helt vildt, siger han.
Han tilføjer, at han hellere ser flere, bedre og oftere busser til Vollsmose.
Crawley er fortsat lun på etape to
Letbanens etape 2 står på børn- og ungerådmand Susanne Crawleys (R) ønskeliste. Hun har tidligere udtalt, at letbanens etape 2 "er en vigtig drivkraft" og "afgørende for sammenhængskraften i byen".
Onsdag aften siger hun til TV 2 Fyn, at hun endnu kun har nået et skimme rapporten, og derfor tager forbehold, men som udgangspunkt har den ikke fået hende til at skifte holdning.
- Som udgangspunkt er etape to vigtig, også taget den grønne dagsorden i betragtning, siger hun og tilføjer:
- Der skabes vækst langs et letbanespor, og et af de steder vi har brug for at skabe vækst er i Vollsmose.
8.400 eller 12.100 passagerer
Med foreslaget om at lade en ny letbanestrækning starte i Seden og slutte ved Sukkerkogeriet på Vesterbro vil det være muligt at fragte 8.400 passagerer dagligt.
Hvis strækningen derimod skal fortsætte til Odense Zoo, er det daglige passagertal i stedet 12.100.
Ifølge rapporten vil en ny letbanestrækning være med til at sætte gang i investeringer og beskæftigelse i området omkring banen.
Letbanens etape et ventes at køre med passagerer omkring årsskiftet. Den blev besluttet i 2011, og allerede dengang var en etape to på tale.
Socialdemokratiet og dele af venstrefløjen er positivt stemt for en udvidelse, mens de borgerlige partier er skeptiske.
Mere asfalt og støjbekæmpelse
Udover penge til letbanen afsætter Folketinget også penge til en motorvejsudvidelse syd om Odense. Her bliver der afsat 1.119 millioner kroner.
Støjplagede beboere langs trafikerede vej kan også se frem til hjælp de kommende år. Folketinget afsætter 26,3 millioner kroner til støjbekæmpelse langs E20 i Odense ved Thujavej.
Ved rute 9 ved Sundbrovej nord for Svendborg bliver der afsat 23,6 millioner kroner, mens der bliver afsat 11 millioner til støjbekæmpelse ved Nyborg.
Endelig bliver der afsat fem millioner kroner til forbedringer af veje ved Assens og ti millioner til en forundersøgelse af en fremskudt færgehavn ved Spodsbjerg-Tårs.
161 milliarder afsat
Infrastrukturplan 2035 indebærer, at der samlet investeres og igangsættes nye initiativer på transportområdet for 105,8 milliarder kroner i perioden 2022-2035.
Sammen med de igangværende investeringer, fornyelse og vedligeholdelse udgør investeringerne på transportområdet i alt cirka 161 milliarder kroner, hvoraf cirka 64 milliarder kroner går til veje, cirka 86 milliarder kroner går til jernbaner, og omkring 11 milliarder går til en række puljer og øvrige initiativer.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.