10. jul. 2020 kl. 9:34
Jeanette Fournier

Tre minihospitaler klar på nyt supersygehus

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis en af de 400 medarbejdere på Nyt OUH skulle komme til skade, er der tre minihospitaler på byggepladsen. For at undgå at bruge dem, er fire personer ansat til at holde øje med sikkerheden.


Når stuerne på Nyt OUH skal stå klar til patienter i slutningen af 2022, er det ikke første gang, der har været hospital på området syd for Odense.

Allerede mens byggeriet står på, er der hele tre såkaldte minihospitaler på byggepladsen, hvis der skulle ske arbejdsulykker.

- Jeg er faktisk forberedt på det meste her. Kastrationer kunne vi egentlig også godt klare, men det regner jeg ikke med, vi skal til at ordne, griner Mac Jenisch, som er projektleder for Arbejdsmiljø på Nyt OUH-byggeriet.

Læs også: OUH-byggeriets 'mor': Udenlandske arbejdere får lejlighed og hjertevarme
Gå tilbage Del
7. jul. 2020 kl. 14:26

OUH-byggeriets 'mor': Udenlandske arbejdere får lejlighed og hjertevarme

Jeanette Fournier

De mange udenlandske arbejdere, der arbejder for virksomheden OHPT, får en varm velkomst, når de kommer til Odense for at arbejde på en af Fyns største arbejdspladser Nyt OUH.


Mikroovn, TV og chromecast. Det er bare nogle af de ting, der skal være styr på i de lejligheder, hvor medarbejdere fra eksempelvis Italien flytter ind, når de kommer til Odense for at arbejde på det nye OUH-byggeri.

Et byggeri, der for tiden beskæftiger over 400 medarbejdere. Knap 300 af dem kommer fra udlandet.

- Det er vigtigt for mig, de føler sig hjemme. Og så kan de for eksempel streame deres italienske kanaler på chromecasten, siger Dorte Lunding med et grin.

Det er hende, der sørger for at tage godt imod de udenlandske medarbejdere, der arbejder for virksomheden OHPT. I alt er 15 forskellige nationaliteter involveret i byggeriet af det nye supersygehus.

Hjælper med både lægebesøg og lejlighed

Nyt OUH

  • Det forventes at stå færdigt ultimo 2022
  • Beskæftiger cirka 400 medarbejdere
  • Fyns største anlægsprojekt nogensinde
  • Skal være 247.000 kvadratmeter og bliver dermed det største nybyggede sygehus i Danmark

Kilde: Odense Universitetshospital

Dorte Lunding beskriver sig selv som en blæksprutte, men bliver omtalt som moren på det nye OUH-byggeri. Hun tager sig af alt fra kaffebrygning til bilservice. Men hendes primære opgave er at tage godt imod de udenlandske arbejdere, der kommer til Odense for at arbejde.

- Jeg vil så gerne have, de skal have det godt. De lægger mange timer i det, og de er virkelig dygtige folk. Så jeg vil gerne give dem en rigtig god start, siger Dorte Lunding.

Og det er ikke bare lejligheden og alt det praktiske, hun tager sig af.

- Hvis nogen ikke har det godt, kan jeg også tage med dem til lægen. Jeg er meget beæret over den store tillid, de har til mig. De ved, de kan komme, selvom det bare er til en tilfældig snak, siger hun og fortsætter:

- Det gør også, at jeg kommer tættere ind på livet af dem.

Matteo Follani er en af dem, der har byttet sit hjem i Italien ud med en lejlighed i Cortex Park, fordi han arbejder på det nye OUH-byggeri. Han er overvældet over den varme velkomst.

- Når man ankommer, er lejligheden helt klar og ren. Selv sengen er redt. Og hvis vi skal ringe til lægen, så hjælper hun også. Hun har boet i Italien i lang tid, så hun kender vores kultur rigtig godt, siger han.

Italienske arbejdstider i Danmark

Dorte Lunding har boet i Italien i 22 år, så hun taler flydende italiensk og kender alt til deres kultur. Netop derfor forstår hun dem så godt. Nogle af hendes arbejdsopgaver består også i at oversætte, når der er noget, de ikke forstår.

Det gør også, at hun har ekstremt mange forskellige arbejdsopgaver. Og det giver en arbejdsdag, der indimellem nærmer sig italienske arbejdstider, fortæller Dorte Lunding.

- Sommetider har jeg ikke tid, men så må jeg finde tiden. Og så løber jeg gerne lidt stærkere og tager en ekstra tørn. Det er jeg alligevel vant til fra mit job i Italien, siger Dorte Lunding.

Hun har også et barn i Italien, hvilket måske også er en af grundene til, hun ønsker, at de føler sig så godt hjemme som muligt.

- Her i coronatiden har der været mange, der ikke har været hjemme ved deres familier i månedsvis. Jeg har selv en dreng i Italien, som jeg ikke har set, så jeg ved, hvordan de har det. Det er nok der, jeg har empatien fra, siger hun.

De tre 'hospitaler' står klar, hvis en medarbejder for eksempel brækker et ben eller kommer til skade på anden vis. Hvis ulykken skulle ske på de højere etager, er de også klar til det.

- Vi har også udstyr til at få folk ned fra etagerne med kraner, for det er umuligt at bære en vogn ned ad trapper, som dem vi går på her.

Aldrig brugt

Indtil videre har rummene ikke været brugt, men det er vigtigt at de er klar, hvis en ulykke skulle ske.

- Jeg håber aldrig nogensinde, vi kommer til at bruge dem, men de er her. Når skaden sker, går det lynhurtigt, og derfor er det også meget vigtigt, at vi har udstyret klar og ikke skal til at begynde at pakke det hele ud, siger Mac Jenisch.

Det er blandt andre Mac Jenisch, der skal sørge for, at de tre små 'hospitaler' slet ikke bliver nødvendige. Sammen med tre kolleger har han til opgave at holde øje med, om alle regler bliver overholdt på byggepladsen.

- Du får en mundtlig advarsel, en skriftlig advarsel og det bliver registreret på dit id-kort. Tredje gang er det hjem for altid. Det er en sanktion, vi kan bruge, og det plejer også at hjælpe til at kunne huske, når vi siger det til dem, siger Mac Jenisch.

Læs også: 100.000 indsamlet: Vandrer for kritisk syge børn på OUH
Gå tilbage Del
10. jul. 2020 kl. 7:17

100.000 indsamlet: Vandrer for kritisk syge børn på OUH

Lasse Beck Frost

For femte år i træk vandrer to fynske kammerater i Danmark for at samle penge inde til kritisk syge børn. Hvert år har projektet vokset sig større, og i år er ingen undtagelse.


Opdatering

  1. Fredag morgen oplyser de to vandrere, at de har indsamlet 107.345,69 kroner.

To fynske kammerater får noget helt særligt ud af deres ferie. For femte år i træk vandrer de for at samle penge ind til kritisk syge børn.

- Vi er topmotiveret i forhold til alle de mennesker, der giver den opbakning. Det er så fedt, siger Kenneth Hansen fra Assens.

Gå for en god sag

De to venner vandrer en uge både på Sjælland og Fyn, og man kan følge turen på deres Facebookgruppe. Her lægger de jævnligt videoer op og laver konkurrencer og auktioner, hvor pengene går til de kritisk syge børn på OUH.

De startede projektet for fem år siden, og både deres Facebookgruppe og donationsbeløb er vokset år for år. I år har de på fjerdedagen indsamlet over 75.000 kroner.

- Vi støttede oprindeligt kræftramte børn, fordi jeg har haft en del med dem at gøre igennem min kammerats datter, der fik kræft. Men nu giver vi det til en bredere gruppe, og det er så fedt at kunne gøre en forskel for børnene, siger Hans Hansen, og fortsætter:

- Det kunne være fedt med et trecifret beløb i år, siger han, og kammeraten Kenneth Hansen supplerer:

- Ja, men lidt har også ret. Hvis man nu bare vil give en tier, er det også alt rigeligt, siger han.

Hvert år sørger de selv for at købe gaver ind til børnene på OUHs børneafdeling, så de har fuldstændig styr på, hvad pengene går til. De seneste år har de blandt andet købt bamser, spil, biografbilletter og et ophold i Lalandia.

Donationsbeløbet går ubeskåret til det gode formål. Udgifter på vandreturen står de to kammerater selv for, og for to år siden fik de sponsoreret en masse professionelt vandreudstyr.

Underberg og humor

Kenneth Hansen og Hans Hansen kender hinanden fra roklubben i Assens, hvor de mødte hinanden for 20 år siden. Da de startede vandreturen, var det baseret på den humor og kemi, de har sammen.

- Vi prøver at lave så meget af vores humor som muligt. Og så har vi en masse traditioner - en af dem er at drikke en Underberg morgen, middag og aften, siger Hans Hansen og vender bunden i vejret på den lille flaske.

- Puhh, jeg tror ikke, det her hjælper på knæet, siger han og laver en grimasse.

Meget af det lægger de op på deres side, og de forstår ikke helt, hvordan den er kommet op på nu over 6.000 følgere.

- Når vi så kigger på Facebook om aftenen, så kan vi ikke lade være med at grine af os selv. For hvordan kan så mange folk dog finde på at følge sådan to tosser som os, siger Kenneth Hansen og forsætter:

- Men vi hygger os med det, og det har været en virkelig fed oplevelse at sætte alt det her i gang.

Hvert år ender de to venner deres vandretur på Den Irske Pub i Assens. I år inviterer de alle til at gå med på den sidste strækning fra Haarby til Assens.

Jeanette Torndahl Fournier
Der er mange tunge elementer og høje bygninger på det nye sygehusbyggeri. Mac Jenisch skal sørge for, at sikkerheden er i top.

Alle skal på kursus

Lige nu er der omkring 400 medarbejdere på byggepladsen, som er i gang med at rejse bygningernes ydervægge. Når det indvendige skal laves, vil der være over 1.000 håndværkere og andre medarbejdere i gang på det store byggeri.

Nyt OUH

  • Det forventes at stå færdigt ultimo 2022
  • Beskæftiger cirka 400 medarbejdere
  • Fyns største anlægsprojekt nogensinde
  • Skal være 247.000 kvadratmeter og bliver dermed det største nybyggede sygehus i Danmark

Kilde: Odense Universitetshospital

Med så mange medarbejdere på en arbejdsplads med mange tunge elementer og høje bygninger, skal der være styr på sikkerhedsreglerne. Derfor skal alle igennem en sikkerhedsintroduktion, inden de kan få adgang til byggepladsen.

- Om det er rengøringsfolk, ledere eller ingeniører, skal alle igennem den her sikkerhedsintroduktion, før de får deres id-kort og bliver sluppet løs på pladsen, siger Mac Jenisch.

Læs også: Danmarks største sygehus-byggeri:
  • Det er 'once in a lifetime' at være med til
Gå tilbage Del
8. jul. 2020 kl. 11:46

Danmarks største sygehus-byggeri:
  • Det er 'once in a lifetime' at være med til

Jeanette Fournier

Det nye OUH-byggeri er i fuld gang, og for medarbejderne er det en helt unik oplevelse at være med til at rejse Danmarks største nybyggede supersygehus.


- Det er ligesom at bygge med legoklodser. Bare lidt mere kompliceret, siger polske Maciej Trocha og griner.

Han leder monteringsdelen på det nye OUH-byggeri, hvor adskillige betonelementer skal sættes sammen til en del af det store byggeri. Eller som han selv forklarer det: som legoklodser, der skal sættes rigtigt sammen.

- At bygge lego som profession og at blive betalt for at gøre det. Det er ret sjovt, siger Maciej Trocha, der er monteringsleder fra det polske firma Pekabex.

Jeanette Fournier
Den polske medarbejder fortæller, at monteringsteamet på en dag kan samle op mod 50 betonelementer og cirka 100 til 150 gulvelementer.

Unik følelse at deltage i så stort projekt

Medarbejdere på OUH-byggeriet

Byggepladsen beskæftiger pt cirka 400 medarbejdere. De kommer fra 15 forskellige lande og fordeler sig således:

  • 110 danskere
  • 160 rumænere
  • 60 italienere
  • 40 polakker
  • 25 letter
  • 10 andre nationaliteter

Maciej Trocha rejser rundt flere steder i Europa for at deltage i byggeprojekter. Generelt tiltrækker den store arbejdsplads mange medarbejdere fra forskellige lande. Og både dét og størrelsen på projektet gør det nye OUH-byggeri spændende at være med til, mener han.

- Der er fedt at være med på sådan et stort projekt. Der er meget koordination i det, og så er der et stort fællesskab - også mellem de mange forskellige kulturer. Det er fedt at mærke, at vi er så mange, der arbejder mod at nå det samme mål, siger monteringslederen Maciej Trocha.

Et andet sted på byggepladsen går Jan Frydenlund fra firmaet Spæncom rundt. Han har til opgave at tjekke det materiale, der skal bruges til byggeriet. For ham er det store byggeri også en helt særlig oplevelse.

- Det er once in a lifetime. Det er ikke tit, der står otte tårnkraner og 16 mobilkraner. Det er måske sidste gang, jeg får lov at opleve sådan et stort projekt, så det er unikt og spændende, siger han.

Det nye OUH forventes at stå færdigt i slutningen af 2022, og bliver med sine 247.000 kvadratmeter det største nybyggede sygehus i Danmark.

Jeanette Fournier
Jan Frydenlund påpeger, at alle ansvarlige for at besigtige alle ting hele tiden, så de ikke montere noget, der ikke er forsvarligt sikkerhedsmæssigt.

Mange led får det til at gå op i en højere enhed

Og hvis det skal nå at blive færdig er der mange dele, der skal gå gnidningsfrit. Inden Maciej Trocha kan samle legoklodserne, er der en stor portion forberedelse og planlægning til hver bygningsdel.

Betonelementerne, som Maciej Trocha sætter sammen med sit team, starter deres rejse i Polen, hvor de bliver produceret. Og når de så kommer til Odense, skal arbejderne være klar.

- Det er afgørende med forberedelsen, for vi skal kunne sætte dem det helt rigtige sted, så snart de ankommer. Det giver en høj effektivitet, siger han.

Inden de når til den polske monteringsleder, skal de dog leveres og inspiceres. Og det er der et helt andet firma, Spæncom, der står for. Her spiller Jan Frydenlund en essentiel rolle. Han skal sørge for at kvalitetstjekke materialerne, og at alt bliver leveret til tiden.

- Hvis der er revner i elementerne, gør jeg kunden opmærksom på, at det element under ingen omstændigheder skal monteres. Så bliver det sendt retur, siger han og peger på et stort betonelement med en lang, dyb revne i.

Jeanette Fournier
Hvis der er en revne i en af de leverede betonelementer, bliver de kasseret. Alt bliver nøje gennemgået og inspiceret, før det bliver brugt i konstruktionen.

Alle dele i byggeprocessen er vigtige for, at byggeriet står færdigt som planlagt i slutningen af 2022. Og Jan Frydenlund og hans team er en af de første dele i processen.

- Der er virkelig mange bindeled. Så hvis en af kæderne hopper af, vil der være en stor del, der hopper af. Derfor er det vigtigt, at leverancen og vores del bliver gjort rettidigt, så vi overholder tidsplanen, siger han.

For 5 timer siden
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygehus efterlyser folk med coronavirus

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.

Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.

Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.

Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.

Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.

- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.

I går kl. 20:45
Arla/PR

Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence

LYT
Del
Link
kopieret!

Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.


Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.


Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.


Rising star

Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer. 

Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.

I går kl. 19:42
Anton Kranf

Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv

LYT
Del
Link
kopieret!

Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.


Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.


Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.



  • Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.


Privat

Før

Privat

Efter

Og selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.

- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.

Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.

Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.

Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.

- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.

Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.

- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.

Advarsel om risiko for tæt tåge

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.

I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.

Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.

I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.

I går kl. 16:20
Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold

LYT
Del
Link
kopieret!

En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.


Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.


Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.


Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.

Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.

Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.

Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.

Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.

- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.

Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.

Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.

Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.

Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.

Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.

I går kl. 15:18
Fyn
Camilla Feldt Andersen

Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse

LYT
Del
Link
kopieret!

I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.


Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.


Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.


Skuffet politiker

I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.

- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.

Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.

Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.

- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.

Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.

- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.

Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.

Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.

En forsvarsmæssig ørken

I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.

Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.

Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.

-  Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.

Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.

- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.

Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her