Tvangslukning ja tak:
- Jeg bliver ruineret, hvis jeg åbner før tid
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske barer frygter, at regeringen vil have dem til at åbne, mens der er restriktioner. Det kan tage livet af værtshusene, lyder meldingen.
Det er snart længe siden, at et par danseglade fødder sidst har betrådt både danse- og bargulvene i det fynske natteliv.
Barerne og diskotekerne holder lukket på syvende uge, og hvis det står til flere af de odenseanske barer, fortsætter de med at være lukkede, så længe der er restriktioner.
“Vi er nogle af de sidste, der skal åbne”
- Hvis man vælger at åbne vores branche op og fjerne dele af vores kompensation, så er der en risiko for, at udgifterne og underskuddet vil blive så stort, at man i længden ikke kan overleve det, siger Bjørn Hentze, der er direktør for Bargroup.
Han er dog ikke den eneste, der er nervøs for en for tidlig eller delvis genåbning, hvis kompensationen bliver fjernet.
- Så vil jeg slet ikke åbne. Det giver ikke mening. Jeg bliver ruineret hvis jeg åbner, siger ejeren af Den Smagløse Café i Odense, Philip Dudzinski.
Minister slår fast: Lærere må på ingen måde samle ældre elever
Tobias fra Næsby og andre fynske elever skal ikke se frem til at kunne komme i skole lige med det samme. Selv om ældre elever må samles i fritiden, må en lærer ikke sætte dem sammen i skoletiden, siger minister.
Børne- og undervisningsministeriet har i et nyligt svar til kommunerne slået fast, at lærere under ingen omstændigheder må samle elever fra 6.-10.-klasse.
Heller ikke, hvis de overholder alle reglerne om afstand, hygiejne og det maksimale antal på ti personer, der ellers er gældende i samfundet.
Slut med gåture
Enkelte skoler var ellers begyndt at samle store elever til eksempelvis en gåtur i mindre grupper.
Blandt andet havde Holluf Pile Skole i Odense arrangeret gåtur rundt om en sø med en 8. klasse, hvor eleverne gik i mindre grupper. Men det går altså ikke.
- Det er på grund af det samlede smittetryk i Danmark. Der er ikke plads til - heller ikke under særlige forhold - at åbne for de største elever i den første runde af genåbningen.
“Jeg ved godt, at det er rigtig hårdt for dem, men det er altså det, der skal til, for at undgå at virusset spreder sig.”
- Så lærerne må ikke organisere, at der foregår undervisning af de ældste elever. Heller ikke uden for skolens matrikel i mindre grupper, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Den restriktive udlægning forstår 12-årige Tobias Bøje Brøchner fra 6. klasse på Lumby Skole ikke.
- Jeg synes, det er lidt unfair på en måde. For vi har pladsen til det ude på vores skole. Og hvis det ikke skal være på skolen på grund af det her med afstand, så kunne vi jo tage ned i sognegården eller forsamlingshuset eller sådan noget, sagde Tobias Bøje Brøchner til TV 2/Fyn mandag.
Lærerne må ikke organisere
Spørgsmål: Men fem elever og en voksen må jo gerne mødes efter skole, så hvordan kan det øge smitterisikoen, at de mødes med en lærer i skoletiden?
- I fritiden gælder de samme regler, der hele tiden har gjaldt, men lærerne må heller ikke organisere noget for dem i fritiden.
- Det ligger jo i det, at hvis lærerne organiserer det, så vil flere ses med hinanden, og det er jo præcis det, vi skal undgå.
Spørgsmål: Men hvordan kan det øge smitterisikoen, hvis elever, der godt må mødes klokken 16 ikke må mødes klokken 12?
- Det er fordi - og det ligger jo i virkeligheden i spørgsmålet - at hvis vi sætter lærerne til at organisere det, så vil der være flere unge, som ser hinanden, og dermed er der større risiko for, at smitten spreder sig hurtigere, end vi kan holde til.
Spørgsmål: Hvad hvis lærerne sender eleverne ud i små grupper uden en lærer?
- Det må de heller ikke.
Fortsæt med fjernundervisning
Spørgsmål: Har du så et andet bud på, hvad man kan gøre for at komme elevernes store sociale behov i møde?
- Fjernundervisningen er også nået ind i en fase 2, og de afrapporteringer, som jeg får ind, siger, at flere og flere af lærerne får styr på at se hinanden virtuelt frem for bare at sende opgaver ud til eleverne. Så det hjælper lidt.
- Jeg ved godt, at det er rigtig hårdt for dem, men det er altså det, der skal til, for at undgå at virusset spreder sig.
Spørgsmål: Hvis det ender med, at de ældste elever først kan komme i skole igen efter sommerferien, vil du så åbne op for en eller anden form for fysisk samvær?
- Jeg vil ikke begynde at spekulere i, hvad der sker på den anden side af 10. maj.
Spørgsmål: Men kan du forstå, hvis de unge er møre og har behov for en afklaring?
- Ja, jeg har selv en 12-årig herhjemme, så det bevidner jeg hver eneste dag. Der er jo ikke nogen, der er i tvivl om, at det er hårdt, og at de har behov for at se deres venner, men det er altså en balance i forhold til den pandemi, som vi står midt i, siger Rosenkrantz-Theil.
Delvis åbning kan tage livet af barer
Bargroup i Odense driver blandt andet barene Den Brølende And, Viggos og Blomsten og Bien i Odense. En af de største bekymringer, direktøren har, er, at man vælger at lade barerne genåbne delvist og dropper kompensation.
- Bekymringen er, at vi må åbne op med halv belægning og at vi ikke må benytte dansegulvet eksempelvis. Hvordan kan du køre et diskotek uden dansegulv, hvor folk kommer for at danse?, spørger direktøren for Bargroup i Odense.
Både direktøren for Bargroup og ejeren af Den Smagløse Café forklarer, at folk tager i byen for at få nærvær. Afstanden mellem gæsterne, bekymrer ejeren af Den Smagløse Café.
- Hvis vi skal holde afstand, kan der kun sidde en per bord, og der må ikke være nogen, der står op. Så kommer jeg måske ned på en syvendedel af min forretning, siger han.
Kunder forstår ikke kritik:
- Ikea er som ethvert andet supermarked
Efter Ikeas genåbningmandag har mange valgt at besøge butikken i Odense. Det er på trods af kritik fra erhvervsministeren, som kunderne i dag ikke forstår.
- Det er ikke anderledes end andre butikker, som har åben.
Sådan lyder det fra Sofie Richter fra Odense, som mandag igen kunne komme i Ikea.
Da Ikea i går, mandag, åbnede op mødte det stor kritik fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), som mente at Ikea var uansvarlige. En kritik som erhversministeren forsvarede tirsdag.
- Hvis genåbningen af Danmark ikke længere er koordineret, og der åbner virksomheder, som ikke var forudsat til at åbne, så risikerer vi, at kontrollen over smittetrykket ikke så stærk, som vi allesammen ønsker den skal være, fortæller erhversministeren og fortsætter:
- Hvis vi mister kontrollen over smittetrykket, så er det en ulykkelig situation for os og vores virksomheder. Så risikerer vi, at skulle have hårdere midler i brug.
Valgte selv at lukke
Modsat offentlige institutioner og erhverv, valgte Ikea selv at lukke end. De var altså ikke pålagt at lukke, men butikskæden valgte at følge opfordringerne fra regeringen. Efter seks uger, er det nu på rette tid at åbne, og med de rette forholdsregler:
- Kunderne vil kunne se en masse kommunikation om at holde afstand og en masse spritstandere. Sundhed og sikkerhed er vigtigt for os, forklarer Namik Catkafa, som er varehuschef ved Ikea i Odense.
- Der er også en kundetæller i døren, hvor vi kan se hvor mange kunder, der er i butikken. Vi har så mange kvadratmeter, at det ikke bliver en udfordring for os.
På trods af de nye tiltag i Ikea, mener Simon Kollerup, at Ikea burde have gjort som andre steder, som har lyttet mere til regeringens anbefalinger og ventet med genåbningen.
- De zoologiske haver gjorde det. Ikea valgte at gøre noget andet, og det kommer vi selvfølgelig til at forholde os til.
Kaldt i samråd
Liberal Alliance meddelte tirsdag eftermiddag i en pressemeddelelse, at partiet sammen med Venstre og De Konservative har indkaldt Simon Kollerup til samråd om Ikea-sagen. Dermed er et åbent Ikea blevet en varm politisk kartoffel - modsat de åbne døre hos for eksempel Bilka, Jysk og Ilva.
Det er der en god forklaring på, mener TV 2's politiske redaktør, Troels Mylenberg.
(Artiklen fortsætter under videoen)
- Det er det, fordi regeringen på en måde opfatter det her som, forstå mig ret, selvtægt fra Ikeas side. De har gjort det her af egen drift, og det vil sige, at de har sat yderligere gang i genåbningen af samfundet, uden at have fået lov til det.
- Det opleves af regeringen i øjeblikket nærmest som civil ulydighed til trods for, at der ikke er givet et påbud. Regeringen er selvfølgelig bange for at miste kontrollen over genåbningssituationen, fordi ét er, hvis Ikea åbner igen, hvad så med alle de andre, som kunne finde på at gøre det samme. Så har man mistet kontrollen, og det er det, regeringen frygter, vurderer Troels Mylenberg.
Kunder forstår ikke kritikken
At den måske største fysiske butik på Fyn igen kunne betjene kunder igen vakte glæde ved de mange kunder, som har besøgt møbelbutikken i går og i dag. De forstår ikke erhvervsministerens kritik
- Det er fint at Ikea åbner, når bare folk holder afstand. Ikea er det samme som ethvert andet supermarked og Silvan, så jeg synes, at det er mærkeligt, at de ikke bare har holdt åbent, siger Sofie Richter.
Netop sammenligningen med andre åbne butikker er et gentagende argument blandt de kunder, som benytter sig af Ikeas genåbning.
- I forhold til at gå i et supermarked, så er der jo meget bedre afstand her, fortæller Martin Ole Pedersen fra Ringe og tilføjer:
- Hvis regeringen ikke vil have at de åbner, så må de jo forbyde det.
Alkoholen, der bliver serveret, kommer heller ikke til at gøre det lettere, at holde folk adskilt.
- Her er der alkohol involveret og så glemmer man at holde afstand, siger han.
Restauranter og barer
Direktøren for Bargroup og ejeren af den Smagløse, frygter, at barerne vil blive overset som en del af restaurationsbranchen.
- Det værste der kunne ske, det er at man sammenligner Jensens Bøfhus med Den Brølende And, og så sige, at det jo er i samme branche. Det er vidt forskellige typer forretninger, og det er vidt forskellige ting, vi kan håndhæve, forklarer Bjørn Hentze fra Bargroup.
- Vi er nogen af de sidste, der skal åbne i min verden, tilføjer ejeren af Den Smagløse Café, Philip Dudzinski.
Stor undersøgelse slår fast: Børn er ensomme under corona
Mange børn føler sig ensomme under corona-nedlukningen. Det viser en stor undersøgelse, som har set på næsten 6.000 svar fra skolelever i Danmark.
Et forskningssamarbejde meller Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har nu kunne give et indblik i de konsekvenser, som nedlukningen under coronakrisen har haft på de danske skoleelever, hvor nogen ikke har været i skole siden 11. marts.
5.953 svar fra elever og 4.955 fra forældre er analyseret i undersøgelsen, hvor resultaterne er fremlagt i en endelig rapport.
“Vi er især bekymrede for de ældre børn, da de har venner, som de er mere fortrolige med.”
Ud fra disse svar kan man læse at 18 procent af børnene, som har deltaget i undersøgelsen, føler sig ensomme i denne tid. Næsten halvdelen føler sig ikke glade over deres nuværende hverdag, og 92 procent savner sine venner.
Tal som bekymrer en af forfatterne til rapporten, professor i sundhedspædagogik ved Aarhus Universitet Karen Wistoft.
- Vi ved, at jo mere man skal undvære det sociale nærvær, jo mere påvirkes man også følelsesmæssigt. Vi har en beklymring for, at det skal sætte sig som en angst, nervøsitet eller indelukkethed.
Nødvendigt med en undersøgelse
Da landets elever i marts pludselig blev sendt hjem fra undervisningen, og snart stod det klart at de nye undervisningsmetoder og fraværet af skolekammerater ville blive hårdt for de hjemsendte elever. Derfor var det vigtigt, at man undersøgte elevernes trivsel med en undersøgelsen, som den nye rapport bygger på.
Med forskernes egne ord er det vigtigt "for at tilvejebringe empirisk viden om vilkårene for elever og forældre og for at skabe et grundlag for at tackle de udfordringer, der er".
-Vi er især bekymrede for de ældre børn, da de har venner, som de er mere fortrolige med. Og det er de ældre elever, som ikke kan komme tilbage til skolen og hverdagen med deres venner, forklarer Karen Wistoft i et interview til TV 2/Fyn.
Nogle dage inden skolernes påskeferie, blev spørgeskemaerne formidlet ud via skolernes kommunikationsplatform AULA. Spørgeskemaet var til elever og forældre i 3. - 9. klasse, og det var inden, at skolerne åbnede for elever op til og med femte klasse.
- Det har den betydning, at vi kan se på hele spektret, som viser at alle elever savnede deres venner og skolerne, siger Karen Wiltoft
Et kendt problem
Mandag den 27. april kunne TV 2/Fyn fortælle om 12-årige Tobias Bøje Brøchner. Han er en af de mange tusinder elever, som har været nødt til at være hjemme fra skole siden 11. marts.
Den. 15. april åbnede regeringen skolerne igen, men kun for elever op til og med 5. klassetrin. Derfor sidder Tobias, som går i 6. klasser ved Lumby Skole, stadig hjemme. Uden fysisk kontakt til sine lærere eller klassekammerater.
- Nogle gange bliver jeg trist, men jeg har det fint med det lige nu. Bare det ikke bliver ved i lang tid, som nogen siger, forklarede Tobias Bøje Brøchner mandag.
Undersøgelsen viser tydeligt at hjemmeundervisningen og isolationen fra sine klassekammerater udgør et stort savn for skoleeleverne. Det har lærere også været opmærksomme på, og derfor har det været overvejet fra skolerne, at lærere kan invitere eleverne til at gå mødes underdørs, hvor Sundhedstyrelsens retningslinjer let kan overholdes.
Fredag den 24. april opdaterede Børne- og Undervisningsministeriet deres rammer for genåbning af skolerne. Her stod det klart, at elever og lærere ikke må mødes under nogen omstændigheder. Noget som går Tobias Bøje Brøchner på:
- Jeg synes, det er irriterende, for nu var der endelig en mulighed - og så siger ministeriet nej. Det synes jeg er ret træls.
Karen Wiltoft mener også, at politikerne skal overveje, i hvor vid udstrækning eleverne skal holdes hjemme og isoleres fra lærere og kammerater:
- Politikerne skal tænke i psykologiske konsekvenser og se på, at nogle børn har det svært. Og det er disse børn, som er svære at være opmærksomme på, når man laver fjernundervisning.
Også selvom det ikke er ret gunstigt for barerne at holde lukket med kompensation.
- Vi vil rigtigt gerne have åbent. Der er ikke nogen tvivl om, at selv med alle de her hjælpepakker, både lønkompensation og dækning af faste udgifter, så taber vi stadig rigtig mange penge, siger direktøren for Bargroup, Bjørn Hentze.
Kompensationen er vigtig for både direktøren for Bargroup og ejeren af Den Smagløse Café, så længe de ikke må køre på fuldt blus. For uden den, er de ikke sikre på, at de kan klare krisen.
- Der er jo de her kompensationspakker, som gør, at det lige kan løbe rundt, afslutter ejeren af Den Smagløse Café.
