En 25-årig mand på løbehjul var utilfreds med, at to mænd i en varebil havde henvendt sig til ham om, at han havde spærret for trafikken på Nyborgvej.
Derfor opsøgte den unge mand de to mænd på parkeringspladsen ved Flügger Farver i Benediktsgade.
Her blev de to mænd tildelt knytnæveslag i og omkring ansigtet. Den ene mand blev desuden nikket en skalle. Det oplyser Fyns Politi.
Anholdt kort efter
Det lykkedes en patrulje i nærheden at anholde den 25-årige mand kort efter.
Den 25-årige mand, der er fra Odense, er sigtet for vold.
Slagsmålet fandt sted onsdag ved 11-tiden.