Under jorden, midt i Odense, ligger resterne af den mere end tusinde år gamle vikingeborg gemt væk fra offentligheden under to meter jord.
Men historien om Nonnebakken skal nu op til overfladen. Harald Blåtands store trelleborg fra omkring år 980 er nu indstillet til at komme i betragtning til UNESCOs verdenskulturarvsliste.
De skulle samle landet, men også fungere som forsvarsværk mod truslen fra syd
Og første skridt mod odenseansk verdenskulturarv skaber glæde hos Odense Bys Museer
- Det er virkeligt spændende både for museet, men også for byen. Vi er utroligt glade for, at der er opbakning til at gøre det, siger Mads Runge, der er forskningscenterleder i kulturarv hos Odense Bys Museer.
Trelleborgene har en vigtig kulturel status
Kulturminister Mette Bock godkendte tilbage i januar at indstille fem danske trelleborge til at blive optaget blandt UNESCOs verdensarv, der på nuværende tidspunkt tæller godt 1000 steder fordelt over hele verden - blandt andet runestenene i Jelling, men også monumenter som Den Kinesiske Mur og naturområder som Australiens Great Barrier Reef. Listen indeholder monumenter, bygninger og naturområder af særlig kulturel- og historisk værdi.
Det, der er tilbage af Nonnebakken er rigtig godt bevaret, fordi det ligger indkapslet under 1-2 meter jord
Og ifølge forskningscenterleder Mads Runge, så er der helt særlige grunde til, at de danske trelleborge - herunder Nonnebakken - skal figurere på listen.
- Grunden til, at de her fem trelleborge er så specielle, er for eksempel, at de ligger med ret ens afstand ud over landet. Derudover er de ret ens bygget med cirkulære voldgrave rundt om. Og så havde de to funktioner, da Harald Blåtand fik dem opført: De skulle samle landet, men også fungere som forsvarsværk mod truslen fra syd, siger Mads Runge.
Vikingetidens trelleborge var en del af datidens forsvarssystem mod det tysk-romerske kejserrige, der kom sydfra. Men selvom trelleborgene blev bygget relativt ens, skiller ringborgen under Nonnebakken sig ud ved, at man dengang opførte den midt i byen.
- Nonnebakken er speciel fordi den ligger i bymæssig bebyggelse. De andre trelleborge ligger ude i det åbne land. Derudover fandt vi ud af i 2015, da vi gravede i jorden, at det, der er tilbage af Nonnebakken er rigtig godt bevaret, fordi det ligger indkapslet under 1-2 meter jord. Og det er et godt tegn i forhold til at komme med på verdensarvslisten, siger Mads Runge.
Vejen til verdensarv
Kulturministeriet indstillede tilbage i januar, at de fem trelleborge: Aggersborg ved Løgstør, Borgring ved Køge, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Nonnebakken i Odense, skulle indstilles til den såkaldte UNESCO-tentativsliste.Det er dog kun første skridt i en længere proces mod verdensarvslisten. Først skal de historiske monumenter inspiceres, undersøges og så skal der blandt andet udarbejdes en længere historisk- og faglig rapport, der skal bevise, at trelleborgene lever op til UNESCOs krav om verdensarv. Eksempelvis skal museerne og fagpersonerne bag oplyse, hvordan de i fremtiden vil formidle og forske i det historiske monument under jorden på Nonnebakken.
Med Kulturministeriets indstilling er der nu sat gang i det forberedende arbejde mod at få de danske vikingeborge på verdensarvslisten. Odense Kommune forventer, at den samlede danske ansøgning bliver sendt afsted inden 2019.
