Lægemangel i provinsen: Fynsk læge skal dække Mors
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Telemedicin breder sig hastigt og skal nu også bruges til at løse problemet med stigende lægemangel. En fynsk læge skal fremover hjælpe nordjyder.
Landets første videotransitlæge ser snart dagens lys, når Mors i Nordvestjylland skal dækkes af en praktiserende læge, der til daglig bor og arbejder på Fyn.
I et forsøg på at løse det stigende problem med at tiltrække læger især til tyndt befolkede områder har Region Nordjylland kastet sig over en helt ny udgave af telemedicin.
Det gør det muligt for den fynske læge Katja Munch at dele sit arbejde mellem Odense og Mors. Her vil hun tilse patienterne noget af tiden via videokonsultation og så kun tilbringe nogle dage hver uge på klinikken i Øster Jølby på Mors.
Lægemangel truer: 21 fynske læger er over 65 år
En ny undersøgelse fra praktiserende lægers organisation, PLO, viser, at 21 fynske læger er 65 år eller ældre. 66-årige Ole Holm-Thomsen fortsætter som praktiserende læge, så længe der ikke er "for meget bøvl".
En ny opgørelse fra de praktiserende lægers organisation, PLO, viser, at 21 fynske læger er 65 år eller ældre. De 21 læger løser et problem her og nu, fordi der er mangel på læger, men formanden for PLO i Syddanmark, Jørgen Skadborg, frygter, at der fremover vil være flere byer, hvor det bliver meget svært at få en læge.
Der er i alt 319 praktiserende læger på Fyn. De 21 "gamle" læger løser et problem her og nu, men allerede nu er der områder på Fyn, der er lægedækningstruede - herunder blandt andet Faaborg og Assens by.
En af de 21 læger er 66-årige Ole Holm-Thomsen. Han er glad for sit arbejde, men han er bekymret for fremtiden:
- Så længe jeg trives godt med arbejde og så længe, jeg gør mit arbejde godt nok, så vil jeg gerne blive ved med at arbejde. Men det er jo et problem for fremtiden, fordi, hvor længe bliver man ved?, siger Ole Holm-Thomsen, og tilføjer, at også han har en slutdato:
- Jeg tror ikke, at os, der er oppe i den aldersklasse bliver ved længere end vi synes det er sjovt og vi har en god tilfredsstillelse i vores arbejde. Så hvis ikke det er tilfældet, og der bliver alt for meget bøvl, så kunne det jo godt være, at man tænker, at nu vil jeg noget andet i stedet for, siger han.
Risiko for ærgerlig tendens
Det er særligt udkandtsområderne, som risikerer at blive ramt. Faaborg og Assens er truet af lægedækningen - her banker dækningsproblemerne allerede på døren.
- Jeg synes da, at det er rigtig trist for hele vores fag. Vi har jo gennem mange år opbygget almen praksis til det, det er i dag, og hvis der er store områder, hvor der ikke er læger, der kan overtage, så falder det jo lidt til jorden. Og det vil være rigtig, rigtig ærgerligt, siger Ole Holm-Thomsen.
PLO ser problemet gennem samme briller som Ole Holm-Thomsen. Dertil kommer at der er et misforhold mellem afgang og tilgang:
- Samfundsmæssigt er det et enormt problem, at vi uddanner halvt så mange, som der må forventes at gå på pension, siger Jørgen Skadborg.
Således øges behovet for praktiserende læger år for år. Det betyder, at risikoen for at lokale praksisser vil lukke og dermed forværre lægedækningen.
- Når vi forventer, at der er i indeværende år er 90 læger, der går på pension, og vi uddanner 25-50 stykker her i regionen, så går det jo simpelthen ikke op, siger Jørgen Skadborg.
Stadig voksende problem
De nuværende problemer med mangel på praktiserende læger, risikerer altså at blive værre de kommende år. Særligt hvis de "gamle" læger stopper eller ikke gider deres arbejde mere.
- Jeg er bange for, at der i flere byer - og ikke kun i såkaldt udkantsområder, men også i de større købstæder, som vi allerede har fået forsmag på rundt omkring - kommer til at ske det, at patienterne ikke har mulighed for at vælge en læge, og at regionen bliver nødt til at lave en form for alternativt lægetilbud til patienterne, siger Jørgen Skadborg.
Men indtil da er han taknemlig for arbejdskraften fra alle lægerne på 65 år og derover:
- Vi har talt om det her emne i 15 år og måske begynder man at lytte nu, hvor der er lukket for tilgang af patienter ved alle læger på Frederiksberg og i København Kommune, men på sigt vil det her give et hul.
- Man kan håbe, at hvis man træffer nogle nationale beslutninger, som peger i den rigtige retning, at det så får nogen af de gode seniorkolleger til at blive hængende, fordi de kan se, at der er lys for enden af tunnelen. Så løser vi måske noget af det. Så vi er meget taknemmelig for de læger, der bliver hængende godt oppe i pensionsalderen, fortæller Jørgen Skadborg.
- Vi ser store perspektiver i det, siger Ulla Astman (S). Hun er formand for Region Nordjylland og for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, som torsdag holder generalforsamling i Aarhus.
- Det sikrer patienterne god lægehjælp og samtidig læger til de områder af landet, hvor det kniber, fordi de her får mere fleksible arbejdsmuligheder. Her betyder det en praktiserende læge på Mors, som vi ellers ikke ville have fået.
Flere ældre læger
Manglen på praktiserende læger er generelt voksende især på grund af alder.
En ny opgørelse fra de praktiserende lægers organisation, PLO, viser, at 21 fynske læger er 65 år eller ældre. De 21 læger løser et problem her og nu, fordi der er mangel på læger, men man kan frygte, at der fremover vil være flere byer, hvor det bliver meget svært at få en læge. Allerede nu er der områder på Fyn, der er lægedækningstruede - herunder blandt andet Faaborg og Assens by.
Lægemangel: SDU vil uddanne flere læger
Syddansk Universitet vil uddanne flere læger for at afhjælpe manglen på læger. En del af uddannelsen skal foregå i Esbjerg.
Region Syddanmark har de seneste år forsøgt sig med en række forskellige initiativer for at få flere læger til især den vestlige del af regionen, uden at det for alvor har løst udfordringerne.
Derfor vil Syddansk Universitet og Sydvestjysk Sygehus nu oprette en kandidatuddannelse i medicin, hvor dele af uddannelsen kommer til at foregå i Esbjerg.
Det skal få flere læger til at bosætte sig i området efter endt uddannelse og dermed afhjælpe lægemanglen.
Brev til ministre
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) fra Region Syddanmark har sammen med rektor ved Syddansk Universitet, Henrik Dam, sendt et brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og uddannelsesminister Søren Pind (V), hvor de opfordrer ministrene til at bakke op om forslaget.
Tanken bag forslaget er, at de lægestuderende skal slå sig ned i området, når de er i begyndelsen af 20'erne og endnu ikke er så fast etablerede.
Så er der ifølge parternes vurdering større sandsynlighed for, at de bliver boende efter endt uddannelse.
Læger bliver boende
Regionen skønner, at antallet af nye læger, der slår sig ned i Esbjerg-området hvert år, vil stige med 18-30 læger, hvis den nye uddannelse bliver en realitet.
- Vi vil gerne have politikernes opbakning til at øge antallet at lægestuderende i Syddanmark. Og vi vil gerne gøre det på en måde, hvor vi etablerer en kandidatuddannelse i Esbjerg. Formålet er at få en bedre balance i lægedækningen i Danmark, siger lægelig direktør Alan Kimper-Karl fra Sydvestysk Sygehus i Esbjerg.
En reel problemstilling
- Det er en helt reel problemstilling, at der er lægemangel, og vi skal tænke nye tanker. Det er positivt at ville opgradere lægeuddannelsen på SDU, siger medlem af sundhedsudvalget Jane Heitmann, Venstre.
Man kan i dag læse medicin i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Aalborg fik uddannelsen i 2010, og erfaringerne er ifølge Region Syddanmark gode.
Det har nemlig vist sig, at 15 ud af 21 medicinske kandidater er blevet i landsdelen efter endt uddannelse.
Men endnu værre står det til i Region Nordjylland. Det er suverænt det sted i landet med størst mangel på klassiske familielæger.
Derfor vil regionen rulle videre med samme brug af telemedicin på de øvrige regionsklinikker. Næste skridt bliver Læsø.
Ikke løsningen på problemet
Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, mener ikke, det er et godt tilbud, men en ren nødløsning.
- Det er jo kun en snæver type lægekontakter, man kan have på forsvarlig vis via telemedicin. Det kan aldrig erstatte det personlige møde mellem læge og patient. Der er jo også tidligere set telemedicinske projekter med øget dødelighed.
Han mener, at lægemanglen skal løses på en anden måde.
- Men jeg afviser slet ikke telemedicin. Som når Nordjylland har lavet et andet stort, velundersøgt telemedicinprojekt til en udvalgt gruppe svære KOL-patienter. Telemedicin til kroniske syge i stabile forløb kan sagtens være en god løsning, siger lægernes formand.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset i heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skrifteligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
Jan arbejdede på værftet, da enorm kran kollapsede - tog cyklen hjem i fuld orkan
De fleste, der levede 3. december 1999, husker præcis, hvor de var, og hvad de lavede, da århundredets orkan ramte landet. Orkanen dræbte syv mennesker og kvæstede over 800. Den ødelagde også utallige genstande - blandt andet Lindøvæftets portalkran.
På den skæbnesvangre dag var Jan Lillesø på arbejde i Lindøværftets fabrikshaller.
Det var allerede stormende, da han mødte ind på arbejde, og mange blev sendt hjem, da vinduer i hallerne blæste ind. Jan Lillesø arbejdede dog i et område, som ikke var så kraftigt berørt af stormen.
- Vi gik rundt indendørs og arbejdede med høreværn på, men når vi engang imellem gik ud og trak luft, kunne vi godt mærke, at stormen blev værre og værre, fortæller han.
Troede, det var en joke
Det blev mørkt, og Jan Lillesø fortsatte arbejdet med høreværn på. Udenfor udspillede der sig samtidig et drama, som han aldrig så ved selvsyn, selvom han opholdt sig tæt på.
En 114 meter høj portalkran med en kampvægt på 3500 ton overgav sig til et vindstød på cirka 50 meter i sekundet og kollapsede henover et enormt containerskib, som var ved at blive bygget. En begivenhed, som senere fik enorme konsekvenser for værftets ansatte.
Uvidende gik Jan Lillesø til kaffepause, da døren til pauselokalet pludselig blev banket ind.
- Der stod en formand i døren, som sagde, at vi skulle gå hjem. Han sagde, at portalkranen var væltet, men vi troede, det var en joke. Vi havde jo lige set den, forklarer han.
Men det var ramme alvor, skulle Jan Lillesø snart forstå, så han pakkede sine ting og bevægede sig mod værftets port gennem hallerne, så han ikke skulle ud i det vilde vejr.
- Dørene klappede helt vildt, og vinden hylede i kranerne udenfor. Da vi kom op til porten, var der en voldsom aktivitet. Samtidig med, at vi forlod værftet, kunne vi se, at nogle af de høje herrer i firmaet mødte ind.
Jan Lillesø blev aldrig bange i situationen, men under cykelturen hjem fra arbejde gik alvoren op for ham.
- Jeg fik kontakt til min kone og mine børn, der var i svømmehallen. Dem fik jeg mine forældre til at hente, for de skulle ikke opleve den cykeltur hjem, som jeg lige havde haft.
Måtte hjemsende tusinder
Portalkranens kollaps satte i praksis værftets vigtigste produktionslinje ud af drift, og 2200 medarbejdere blev hjemsendt.
Den væltede kran udrettede store skader for 200 millioner kroner, og en ny kran var først på plads i foråret 2001, hvor der igen var nogenlunde normale tilstande på værftet.
Selvom den nye portalkran skulle kunne holde til vindstød af 70 meter i sekundet, var den allerede gal igen i 2008, da den nye kran rullede ukontrolleret af sporet efter et kraftigt vindstød og beskadigede to tårnkraner.
Hotel-mastodont giver anderledes julegave til trængte familier
Den fynske hotelkæde Milling Hotels giver en ekstra julegave til trængte familier.
De uddeler med andre ord gratis hotelovernatninger, som kan bruges hele næste år på et af kædens hoteller.
Ejeren af hotellerne, Dorte Milling, ved endnu ikke, hvor mange ansøgninger, de får. Men hun regner med, at minimum 25 familier får gavn af tilbuddet.
Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund
Tirsdag kom det frem, at Viktor Axelsen ikke stiller op i sæsonfinalerne i Kina på grund af en skade i sin venstre fod.
Nu raser den fynske badmintonstjerne mod det internationale badmintonforbund BWF, der kræver dokumentation for skaden, så Axelsen kan undgå en bøde.
- Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at sende dokumentation, når jeg har været syg eller skadet, og hver gang får jeg en bøde alligevel, indleder stjernen sit opslag på X.
- BWF siger offentligt, at de bekymrer sig om spillernes helbred, men gør I det, når det kommer til stykket? Send mig bare bøden, tordner Axelsen videre.
I turneringen Denmark Open i oktober trak Axelsen sig, efter han kastede op under en kamp.
I aften lyser Storebæltsbroen op i særlig farve - her er årsagen
Fra tirsdag aften vil rejsende over Storebælt opleve, at pylonerne lyser grønt. Årsagen skal findes i, at det i dag er International Handicapdag.
- Over 500.000 danskere lever med et fysisk eller mentalt handicap. I dag markeres International Handicapdag, hvor målet er at fremme forståelsen og nedbryde de barrierer, som mange oplever i hverdagen, skriver Sund & Bælt på X.
Det er ikke første gang, at Storebæltsbroen lyser op i en god sags tjeneste. I november lyste pylonerne blåt for at sætte fokus på diabetikere, og i september var det World Heart Day, som Hjerteforeningen står bag, der blev markeret med rødt lys.
Den grønne farve vil kunne ses fra mørkets frembrud og frem til midnat.
Ekspert vurderer: Er Tinderbox reelt i fare?
Bliver der Tinderbox næste år?
Det er det helt store spørgsmål i disse dage, hvor politikere, erhvervsdrivende og musikelskere holder vejret for at se, om festivalen i Odense, der hvert år har 50.000 besøgende, ulovligt har fået tilladelse til koncerterne i juni.
TV 2 Fyn har bedt Jøren Ullits, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, om at kigge på lokalplanen for området. Den er fra 1992.
- Nej, der har ikke været lovhjemmel til det. Kommunen skal have ændret grundlaget for, hvad arealet kan bruges til. Man kan ikke bare give en tilladelse til en begivenhed, hvis det strider mod lokalplanen. Koncerterne er for omfattende, især den type koncert. Så kommunen skal få vedtaget en ny lokalplan, hvis arealet fremover skal bruges til koncerter, siger Jøren Ullits.
Lokalplan fra 1992 nævner ikke koncerter
I området, hvor festivalen afvikles, må der ifølge lokalplanen fra 1992 “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Den nævner intet om koncerter. Den 32 år gamle lokalplan blev lavet, da der dengang blev bygget en ny golfbane tæt ved Tusindårsskoven og altså 23 år inden musikken spillede til Tinderbox første gang i 2015.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Det er Michael Nielsen, som er bestyrelsesmedlem for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager. Det er fortsat uvist.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er bestyrelsesmedlem i Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
Den nye lokalplan kommer i høring i januar, hvor blandt andre naboernes modstand mod festivalen vil blive taget i betragtning. I forbindelse med den nye lokalplan vil der også blive lavet en miljøvurdering og målt støjgener.
Tror du, at Tinderbox afvikles næste år?
- Ja, det har jeg svært for at se for mig, at det ikke er udfaldet. Det kræver dog blandt andet, at kommunen får lavet et udkast til en ny lokalplan og en miljøvurdering, men kommunen har en stor interesse i at sætte mange kræfter ind for, at det kan lade sig gøre, siger Jøren Ullits.
Meget skal gå galt
Så selv om det skulle vise sig, at Tinderbox har været afholdt ulovligt, skal meget gå galt, før næste års festival ender med at blive aflyst - også selv om naboerne klager over den nye lokalplan.
- Hvis de mener, det ikke må foregå, kan de klage til Planklagenævnet, men klagen suspenderer ikke noget. Hvis de klager, betyder det ikke, at kommunen ikke må bruge arealet på den pågældende måde, mens sagen bliver behandlet, bare fordi der er tvivl om, det er lovligt eller ej. Planklagenævnet når ikke at behandle en eventuel klage over den nye lokalplan inden sommeren 2025, siger Jøren Ullits.
Tinderbox afvikles efter planen næste gang fra 26. til 28. juni 2025.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
Se den vilde video: I dag er det 25 år siden, at orkan væltede kæmpe kran
Tagene blæste af, togene blev aflyst, broerne lukkede, og kranen på Lindøværftet væltede på grund af den historisk voldsomme “Decemberorkanen” 3. december 1999.
I dag er det 25 år siden.
Alligevel kan de fleste fynboer tydeligt huske, hvor de befandt sig, imens orkanen rasede.
Som den bevægede sig gennem Danmark, efterlod den skader for omkring 13 milliarder kroner og kvæstede 800 mennesker. På landsplan kostede den syv personer livet.
Voldsomste orkan
Flere fynboer oplevede også, at strømmen gik i deres byer.
Det skete også på TV 2 Fyn, der kort før den regionale nyhedsudsendelse var uden strøm. Årsagen var overrevne elledninger.
Orkanen var en af de voldsomste og mest omfattende i nyere dansk vejrhistorie.
Cyklist ramt af varevogn i voldsom ulykke
Der er sket en alvorlig færdselsulykke på Tåsinge. Det oplyser Fyns Politi.
- Klokken ni i morges på Vornæsvej på Tåsinge er der en bilist, der rammer en cyklist. Cyklisten er en ældre mand, som er svært tilskadekommen, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen og har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
- Der er indtil videre ikke nogen sigtede i sagen, siger Mads Boel.
Billeder fra stedet viser, at varevognens forrude er blevet smadret. Cyklen ligger på vejen lige foran bilen.
Ulykken er sket på en landevej, hvor man må køre 80 kilometer i timen.
Gitta skulle betale sine naboers skat - nu slipper alle for at betale
Gitta Ravn og naboerne på Guldrankevej slipper for at betale ejendomsskat for andet halvår af 2023.
Tirsdag var Gitta Ravn, der var blevet opkrævet skatter for ikke bare sin egen ejendom, men også sine 14 naboers, kaldt til møde på borgmester Peter Rahbæk Juels (S) kontor.
Ud derfra kom hun med et brev om eftergivelse. Nu slipper både hun og naboerne for at betale ejendomsskat.
Synes du, det er retfærdigt, at du og dine naboer slipper for at betale?
- Det er i hvert fald retfærdigt, at jeg som borger ikke skal betale ejendomsskat for andre borgere. Jeg syntes, det mest retfærdige havde været, at man havde bibeholdt den fordeling, hvor Odense Kommune havde opkrævet ejendomsskat for hver enkelt husstand, siger Gitta Ravn.
Aldrig oplevet noget lignende
Odense Kommune har tidligere forsøgt at hjælpe Gitta Ravn og naboerne, men blev underkendt af skattemyndighederne.
- Hele forløbet har været grotesk, konstaterer hun.
Samme holdning deler Peter Rahbæk Juel.
- Vi er glade for, at der endelig kan ske retfærdighed i den her sag, som jo er helt absurd. Det har været et forløb, jeg tror vil gå over i historien, siger Peter Rahbæk Juel.
Er det retfærdigt, at skatteborgerne i Odense skal betale nu?
- Den her sag er helt uden for nummer, jeg har aldrig oplevet lignende. Der var ikke andre løsninger, så set i det lys, synes jeg, det er ret og rimeligt. Jeg tror, alle skatteborgere kan se, at det er en helt urimelig situation, Gitta har været igennem, fortæller borgmesteren.
Den eftergivne gæld beløber sig i 56.000 kroner.
På under to timer blev fire knaldet for euforiserende stoffer
Først var der én, så én mere og til sidst yderligere to, der mandag aften blev sigtet efter loven om euforiserende stoffer.
Klokken 17.02 blev en 50-årig mand fra Odense standset på Sandhusvej og sigtet for at have kørt bil, mens han var påvirket af stoffer.
Klokken 18.35 blev en 32-årig mand sigtet på Banegårdspladsen. Det fremgår ikke af døgnrapporten under hvilke omstændigheder, manden blev sigtet.
Bare syv minutter senere blev yderligere to mænd på begge 30 år sigtet på Østre Stationsvej.
Det fremgår ikke, hvilke stoffer mændene var påvirket eller i besiddelse af.
Axelsen trækker sig fra sæsonfinalerne
Viktor Axelsen kommer ikke til at stille op til sæsonfinalerne i Hangzhou i Kina.
Den dobbelte OL-vinder meddeler på sin Instagram, at han trækker sig fra turneringen på grund af en skade i sin venstre fod.
- Jeg er desværre ikke i stand til at stille op i World Tour Finals i december. Jeg kæmper med en skade i min fod, hvilket giver mig en del problemer, og jeg er blevet opfordret til at få styr på det med det samme for ikke at få længerevarende problemer.
- Jeg er meget ked af ikke at skulle spille i Hangzhou. At have vundet turneringen fem gange og ikke kunne spille en af mine yndlingsturneringer er en hård pille at sluge, skriver Axelsen.
Viktor Axelsen spillede senest den 23. november, hvor det blev til et nederlag til Anders Antonsen ved China Masters.
Fokus på comeback
Axelsen har vundet turneringen de seneste tre år, men det bliver altså ikke til fire år til træk.
Badmintonstjernen skriver i opslaget, at han nu vil fokusere fuldt ud på at blive sin skade kvit.
- Min førsteprioritet er at blive 100 procent rask, før jeg kommer til at spille igen. Mange tak for supporten. Det betyder meget for mig, afslutter han.
Det betyder samtidig, at Viktor Axelsen kan se tilbage på 2024 og resultaterne, hvor han kan se tilbage på tre store sejre.
Den største er naturligvis OL i Paris, men det blev også til triumfer i Hong Kong Masters og Malaysia Masters.
Mistede begge nummerplader ved Rosengårdcentret
Det er sjældent, man taber begge nummerplader på én gang.
Men enten er det, hvad der skete mandag aften ved Rosengårdcentrets parkeringsplads, eller også er nummerpladerne blevet stjålet, mens bilen holdt parkeret.
Da bilejeren parkerede på parkeringspladsen, havde bilen med al sandsynlighed nummerplader monteret både foran og bag bilen. Da forurettede efterfølgende kom ud til sin bil, var begge plader væk.
Anmeldelsen kom klokken 18.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her