Regioner beder om hjælp til at sikre kræftundersøgelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tusindvis af kvinder har i årevis ikke fået de undersøgelser for brystkræft, som de burde.
Danske Regioner beder Sundhedsstyrelsen om hjælp til at sikre, at kvinder kan blive undersøgt for brystkræft i overensstemmelse med de nationale retningslinjer på området.
Det skriver Jyllands-Posten.
Anmodningen kommer efter flere afsløringer i avisen af, hvordan tre regioner ikke har overholdt de nationale retningslinjer for undersøgelse af kvinder for brystkræft.
Fortsatte mangelfulde kræftundersøgelser på trods af lægefaglig indvending
Den lægefaglige direktør på OUH afviser kritikken og henviser til, at hospitalet overholder de internationale retningslinjer på området.
Odense Universitetshospital (OUH) blev tilbage i 2017 fra lægefaglig side gjort opmærksom på, at deres brystkræftundersøgelser kunne være mangelfulde.
På trods af det blev kvinder, der er arveligt disponeret for kræft, fortsat undersøgt i strid med de nationale retningslinjer på sygehuset i 21 måneder efterfølgende. Det skriver Jyllands-Posten.
De mangelfulde undersøgelser ophørte først, da sager om lignende forhold på Ringsted Sygehus kom frem i januar i år.
“Vi kan ikke tilrette retningslinjer efter ressourcer, men må holde fast i det fagligt begrundede.”
Af ressourcemæssige årsager
Af de nationale retningslinjer fremgår det, at kvinder, der er disponeret for kræft, skal undersøges med både røntgen, ultralydsscanning og ved at en læge mærker efter for knuder.
Men af et mødereferat fra forretningsudvalget i Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik 7. april 2017 fremgår det, at de pågældende kvinder ”af ressourcemæssige årsager” udelukkende blev tilbudt en røntgenundersøgelse.
Til stede ved mødet var foreningens formand, Ilse Vejborg, der er klinik- og screeningschef på Rigshospitalet. Hun påpegede overfor forsamlingen, som blandt andet bestod af den specialeansvarlige overlæge på OUH, Lisbet B. Larsen, at patienternes undersøgelser ikke bør tilpasses sygehusets pengepung.
“Det er ikke i orden. Man møder ind som patient med en tillid til, at tingene foregår, som de skal. Det er bekymrende, hvis man som sygehus bryder den tillid.”
- Vi kan ikke tilrette retningslinjer efter ressourcer, men må holde fast i det fagligt begrundede, er klinik- og screeningschefen noteret for at have indvendt i et referat fra mødet, som Jyllands-Posten har fået indsigt i.
Alligevel fortsatte Odense Universitetshospital sin praksis, der var i strid med retningslinjerne, i 21 måneder.
- Uforståeligt
At Odense Universitetshospital kunne sidde advarslen overhørig er bekymrende, mener Janne Bisgaard, overlæge og projektchef ved Kræftens Bekæmpelse.
- Det er ikke i orden. Man møder ind som patient med en tillid til, at tingene foregår, som de skal. Det er bekymrende, hvis man som sygehus bryder den tillid, siger hun til TV 2.
Hun uddyber, at retningslinjerne er til for at sikre patienterne den bedst mulige behandling. I gruppen af kvinder under 50 år, der er genetisk disponeret for kræft, er det især vigtigt, at de overholdes.
I takt med at der kommer mere viden, kan retningslinjerne ende med at skulle ændres over tid. Men det skal ske på et fagligt grundlag, lyder det fra overlægen:
- I så fald skal man kigge på, hvad der er bedst muligt for patienten, ikke hvad der er billigst muligt for sygehuset.
Et lægefagligt skøn
Lægefaglig direktør på OUH, Peder Jest, er dog ikke enig i kritikken.
Han siger til TV 2, at alle forløbene er baseret på et lægefagligt skøn på baggrund af de internationale retningslinjer, som sygehuset følger. Den enkelte kvindes sag er altså blevet vurderet hver gang, lyder det.
- Det er ikke af ressourcemæssige grunde, vi har gjort det.
Men det står noteret som ”ressourcemæssige årsager” i det godkendte referat fra 7. april 2017?
- Det er af ressourcemæssige årsager på baggrund af et lægefagligt skøn. Ethvert lægefagligt skøn rummer også en vurdering af, om udbyttet står mål med indsatsen, men det var ikke ressourcemangel, der lå bag, siger Peder Jest til TV 2.
Det er i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, hvor undersøgelser har været mangelfulde.
Og problemet vokser, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Mens 83 procent af brystkræftpatienterne blev undersøgt og behandlet inden for tidsfristerne, var det i 2018 bare 66 procent.
Regionerne har undskyldt sig med en mangel på speciallæger, der kan foretage undersøgelserne.
Og når der mangler ressourcer, så er regionerne mere eller mindre tvunget til at nedprioritere behandlinger, som ikke er reguleret ved lov, fortæller sundhedsjurist ved SDU Kent Kristensen.
- Det er et problem, når regionerne tilsidesætter retningslinjerne, som det er sket. Men når ressourcerne er begrænsede, må man overveje, om det er fornuftigt at bruge dem på raske kvinder frem for på kvinder, som kan være syge, eller som har øget risiko for brystkræft, siger han.
Regioner vil sikre kræftundersøgelser efter skandalesag
Sagen om mangelfulde brystkræftundersøgelser får nu regioner til at efterspørge klarere retningslinjer.
Sagerne om mangelfulde brystkræftundersøgelser i flere danske regioner får nu regionernes hovedorganisation, Danske Regioner, til at tage affære.
I starten af næste uge vil regionstoppen mødes med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed og faglige grupper på brystkræftområdet for at sikre tydelige retningslinjer på området. Det oplyser Stephanie Lose, formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark.
- Det er afgørende, at der ikke er nogen tvivl om, hvad der er den faglige retningslinje. Det har der været indtil nu. Det er også vigtigt at man gør klart, hvor der også er et lægefagligt skøn.
- For ud over at man støtter sig til retningslinjerne, når man behandler en patient, så er der også et lægefagligt skøn. Og det er heller ikke tydeligt nok, hvor det kommer i spil, siger hun.
Regionernes udmelding kommer, efter Jyllands-Posten har kunnet beskrive, at op mod 2000 kvinder i Region Midtjylland og Region Syddanmark i årevis ikke har fået de undersøgelser for brystkræft, som de havde krav på.
Tidligere var sagen isoleret til Region Sjælland og Ringsted Sygehus.
Men heller ikke Aarhus Universitetshospital (AUH) og Odense Universitetshospital (OUH) har fulgt retningslinjerne, skriver Jyllands-Posten.
De mangelfulde undersøgelser er blandt andet blevet begrundet med ressourcemangel.
Stephanie Lose understreger, at det er fuldstændig afgørende, at de nationale retningslinjer for diagnostik og behandling af brystkræft tolkes korrekt - i hele landet.
- Der er ingen tvivl om, at tolkning af retningslinjer er en del af problemet. Men det har også været fremme i medierne, at man har afveget fra retningslinjerne på grund af ressourcer.
- Og det er klart, at det er ikke en acceptabel forklaring. Man skal som patient have den behandling, der er vurderet til at være den rigtige. Så det er ikke okay, siger Stephanie Lose.
Regionerne vil samtidig se på fortolkningsusikkerheder inden for andre kræftområder. Allerede fredag drøftede sundhedsdirektørerne fra de fem regioner sagen.
De nationale retningslinjer tilskriver, at kræftopererede kvinder under 50 år og kvinder, der er arveligt disponeret for brystkræft, jævnligt skal undersøges med både røntgen og ultralyd samt af en læge.
I 2016 og 2017 - og måske endda siden 2011 - har dette ikke været tilfældet på universitetshospitalerne i Odense og Aarhus.
Og regionerne har ret i, at de mangler kvalificerede læger.
Rigsrevisionen fastslog således i december, at manglen på mammaradiologer og mammakirurger, de læger, der kan undersøge og behandle kvinder for brystkræft, er den altdominerende årsag til, at kvinder ikke får behandling til tiden.
Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner Erik Jylling fortæller til avisen, at regionerne forsøger at få uddannet flere mammaradiologer. Men de har svært ved at besætte uddannelsespladser og ledige stillinger.
Trods ressourcemanglen mener fungerende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ikke, at screeningsprogrammet for brystkræft skal blødes op.
Regionsrådsformand om mangelfulde kræfttjek:
- Det er selvfølgelig ikke godt nok
299 kvinder på OUH har ikke fået den undersøgelse for brystkræft, de har krav på. Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) mener ikke, det er godt nok. Lægelig direktør undskylder.
Onsdag aften skriver Jyllands-Posten, at op mod 2.000 kvinder i Region Syddanmark og Region Midtjylland ikke har fået den undersøgelse for brystkræft, de har krav på.
Regionsrådsformand for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), mener ikke, det er godt nok.
- Der har på OUH ikke været tolket korrekt på en faglig retningslinje for en mindre gruppe af de patienter, der er blevet henvist til undersøgelse. Derfor har man ikke udført den korrekte undersøgelse af dem. Det er selvfølgelig ikke godt nok, siger Stephanie Lose til TV 2/Fyn.
299 kvinder berørt på OUH
På OUH er der tale om 299 kvinder, der ikke har fået den korrekte undersøgelse. Det er kvinder under 50 år, som er arveligt disponeret for brystkræft, der i over fire år er blevet undersøgt alene med røntgen.
Ifølge retningslinjerne skal man undersøges både med røntgen og ultralyd samt tilses af en læge.
- Der skal være styr på de faglige retningslinjer. Derfor retter man ind på OUH og vil selvfølgelig også undskylde mange gange over for de kvinder, hvor det her kan give utryghed om, hvorvidt de har fået den rigtige behandling.
- Man retter ind, fordi man selv har undersøgt retningslinjerne og har spurgt, om man har levet op til dem og fået det svar, at det har man ikke. Det er faktisk sådan, at den korrekte undersøgelse er indført fra 1. januar i år.
Ifølge Jyllands-Posten er flere hundrede kvinder i 2016 og 2017 alene blevet tilbudt en røntgenundersøgelse »af ressourcemæssige årsager«.
Direktør undskylder
Onsdag aften skriver OUH i en pressemeddelelse, at man vil indkalde 299 kvinder til "fuld klinisk mammografi". I samme pressemeddelelse undskylder lægelig direktør på OUH, at kvinderne ikke har fået den korrekte undersøgelse.
- Jeg vil gerne undskylde overfor de patienter, der kan være blevet utrygge ved ikke at have fået en undersøgelse, der stemmer overens med de faglige retningslinjer. Vores specialister har vurderet, at en røntgenundersøgelse af brystet var tilstrækkeligt, men vi skal naturligvis følge retningslinjerne, og derfor har vi nu allerede rettet ind, siger han i pressemeddelelse.
- Det er et fælles ansvar, at det ikke er lykkedes os at rekruttere nok radiologer, og indtil vi får uddannet nok, er der i høj grad brug for at rekruttere radiologer udefra.
Radiologer kan videreuddanne sig til mammaradiologer ved at specialisere sig i mammaradiologi. Det er Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for at uddanne radiologer, mens regionerne har ansvaret for at videreuddanne dem i mammaradiologi.
