Odense Universitetshospital (OUH) blev tilbage i 2017 fra lægefaglig side gjort opmærksom på, at deres brystkræftundersøgelser kunne være mangelfulde.
På trods af det blev kvinder, der er arveligt disponeret for kræft, fortsat undersøgt i strid med de nationale retningslinjer på sygehuset i 21 måneder efterfølgende. Det skriver Jyllands-Posten.
De mangelfulde undersøgelser ophørte først, da sager om lignende forhold på Ringsted Sygehus kom frem i januar i år.
Vi kan ikke tilrette retningslinjer efter ressourcer, men må holde fast i det fagligt begrundede.
Af ressourcemæssige årsager
Af de nationale retningslinjer fremgår det, at kvinder, der er disponeret for kræft, skal undersøges med både røntgen, ultralydsscanning og ved at en læge mærker efter for knuder.
Men af et mødereferat fra forretningsudvalget i Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik 7. april 2017 fremgår det, at de pågældende kvinder ”af ressourcemæssige årsager” udelukkende blev tilbudt en røntgenundersøgelse.
Til stede ved mødet var foreningens formand, Ilse Vejborg, der er klinik- og screeningschef på Rigshospitalet. Hun påpegede overfor forsamlingen, som blandt andet bestod af den specialeansvarlige overlæge på OUH, Lisbet B. Larsen, at patienternes undersøgelser ikke bør tilpasses sygehusets pengepung.
Det er ikke i orden. Man møder ind som patient med en tillid til, at tingene foregår, som de skal. Det er bekymrende, hvis man som sygehus bryder den tillid.
- Vi kan ikke tilrette retningslinjer efter ressourcer, men må holde fast i det fagligt begrundede, er klinik- og screeningschefen noteret for at have indvendt i et referat fra mødet, som Jyllands-Posten har fået indsigt i.
Alligevel fortsatte Odense Universitetshospital sin praksis, der var i strid med retningslinjerne, i 21 måneder.
- Uforståeligt
At Odense Universitetshospital kunne sidde advarslen overhørig er bekymrende, mener Janne Bisgaard, overlæge og projektchef ved Kræftens Bekæmpelse.
- Det er ikke i orden. Man møder ind som patient med en tillid til, at tingene foregår, som de skal. Det er bekymrende, hvis man som sygehus bryder den tillid, siger hun til TV 2.
Hun uddyber, at retningslinjerne er til for at sikre patienterne den bedst mulige behandling. I gruppen af kvinder under 50 år, der er genetisk disponeret for kræft, er det især vigtigt, at de overholdes.
I takt med at der kommer mere viden, kan retningslinjerne ende med at skulle ændres over tid. Men det skal ske på et fagligt grundlag, lyder det fra overlægen:
- I så fald skal man kigge på, hvad der er bedst muligt for patienten, ikke hvad der er billigst muligt for sygehuset.
Et lægefagligt skøn
Lægefaglig direktør på OUH, Peder Jest, er dog ikke enig i kritikken.
Han siger til TV 2, at alle forløbene er baseret på et lægefagligt skøn på baggrund af de internationale retningslinjer, som sygehuset følger. Den enkelte kvindes sag er altså blevet vurderet hver gang, lyder det.
- Det er ikke af ressourcemæssige grunde, vi har gjort det.
Men det står noteret som ”ressourcemæssige årsager” i det godkendte referat fra 7. april 2017?
- Det er af ressourcemæssige årsager på baggrund af et lægefagligt skøn. Ethvert lægefagligt skøn rummer også en vurdering af, om udbyttet står mål med indsatsen, men det var ikke ressourcemangel, der lå bag, siger Peder Jest til TV 2.