Sætter rekord: Stephanie Lose får ti gange flere stemmer end andenpladsen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Stephanie Lose (V) sætter rekord for antal personlige stemmer ved et regionalvalg. Hun får 147.485 stemmer.
Stephanie Lose (V) blev den helt store stemmesluger til regionalvalget i Region Syddanmark.
Med sine 147.485 personlige stemmer får hun knap ti gange så mange som Socialdemokratiets Mette With Stage, der endte med næstflest. Hun fik 15.619 stemmer.
- Jeg har slet ikke ord for, hvor overvældende et tal, det er, skriver Stephanie Lose på Facebook.
Her er valgets største tabere og vindere til regionsrådsvalget
To partier mister fire mandater, mens et andet parti stormer frem med over 20.000 nye stemmer. Mens vi venter på, at de personlige stemmer bliver optalt, er det tydeligt, hvilke partier, der er valgets vindere og tabere.
Efter en lang nat er alle 660.079 stemmer til regionsrådsvalget talt op. Det står nu klart, hvem der er valgets vindere og tabere i Region Syddanmark.
SF med den fynske kandidat Anette Blynel i spidsen har mistet over halvdelen af sine mandater og går fra seks til to. En af årsager er, at den tidligere spidskandidat Villy Søvndal sagde farvel til regionspolitik for at gå efter borgmesterposten i Kolding, mener hun.
- Jeg er ærgerlig. Vi vidste godt, at vi gik tilbage, fordi vi ikke har Villy Søvndal i spidsen længere. Men vi synes, at vi havde fortjent det trejde mandat, siger Anette Blynel.
Mette With Hagensen fra Varde og Socialdemokratiet får derimod to ekstra pladser i det kommende regionsråd. Alligevel er alle ambitionerne ikke blevet indfriet.
- Jeg havde drømt om, at det var mig, der ledede forhandlingerne. Det var det, vi gik til valg på. Men på den anden side er jeg stolt over, at vi har fået en fremgang, siger hun.
Håbede på fire mandater
Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti havde håbet på minimum fire mandater. Men ligesom det har været tendensen på landsplan, har partiet blødt stemmer og går fra 72.356 ved seneste valg til 26.754 i år.
Det betyder, at Dansk Folkeparti reduceres fra fem pladser i regionsrådet til ét.
Mandatfordelingen til regionsrådet i Region Syddanmark
Parti | Mandater | + /- |
---|---|---|
Venstre | 17 | +3 |
Socialdemokratiet | 12 | +2 |
De Konservative | 3 | 1 |
SF | 2 | -4 |
Nye Borgerlige | 2 | +2 |
Enhedslisten | 2 | 0 |
De Radikale | 2 | +1 |
Dansk Folkeparti | 1 | -4 |
Det er endnu uvist, hvem der får partiets ene mandat, da kandidaterne er sidestillet på listen. Derfor afventer Carsten Sørensen de personlige stemmer. Selvom han er spidskandidat, er han ikke sikret pladsen.
Mens Dansk Folkeparti er gået kraftigt tilbage, er de andre blå partier gået frem. Nye Borgerlige har mere end tredoblet sine stemmer og ender på lidt over 29.000 stemmer i år. Det betyder, at partiet kan træde ind i regionsrådet med to mandater.
Alle partier samlet på et kontor
Klokken 02.08 i nat inviterede regionsrådsformanden Stephanie Lose til forhandling på sit kontor.
Efter blot 30 minutter sluttede forhandlingerne, og samtlige partier, der er valgt ind i regionsrådet, er gået med i konstitueringsaftalen.
Stephanie Lose (V) kunne med stor tilfredshed fortælle, at hun tager fire år mere som formand for Region Syddanmark.
Derudover besætter Socialdemokratiet næstformandsposten, og Det Konservative Folkeparti får anden næstformandsposten.
Hverken Stephanie Lose (V) eller Mette With Hagensen (S) vil løfte sløret for navnene på næstformandsposterne.
Navnene på formandsposterne til de otte udvalg er også fortsat uvisse. Her er kun farven fastlagt.
- Jeg kan sige, at socialdemokratiet vil besætte posten som sundhedsudvalget. Vi fra venstre side besætter posten som nær-sundhed og psykiatri- og socialudvalget. Derudover vil der være to blå udvalgsformænd og tre røde udvalgsformænd, siger Stephanie Lose.
Mette With Hagensen (S) er også meget tilfreds med forhandlingerne.
- Vi har fået en god aftale. Nu afventer vi de personlige stemmetal, så finder vi vores hold, og derefter fordeler vi udvalgsposterne, siger hun.
Der skal nu laves en fintælling af alle stemmerne og de personlige stemmer, og det endelig resultat forventes sidst på aftenen onsdag.
Det er også markant flere end Anders Kühnau (S), der sikrede sig posten som regionsrådsformand i Region Midtjylland med 47.116.
I Region Midtjylland er der i alt afgivet omkring 70.000 flere stemmer end i Region Syd.
Selv om forskellen er stor blandt de to profiler, endte Kühnau med at få kapret posten som formand for Danske Regioner fra Lose.
Radikale fravælger Lose
Det var De Radikale, som endte med at blive tungen på vægtskålen, og derfor skifter posten altså hænder i Danske Regioner.
- Sådan er vilkårene i politik. Jeg havde gerne fortsat arbejdet i Danske Regioner fra formandsstolen og herunder det, jeg har opfattet som et konstruktivt samarbejdet med De Radikale, skriver hun i en sms til TV 2.
- Sådan bliver det ikke, og det tager jeg naturligvis til efterretning, lyder det videre.
Tilbage i 2017 fik Lose, der altså har genvundet posten som formand i Region Syddanmark, 89.583 personlige stemmer.
Afgørelsen i Region Syddanmark var formentlig den mindst overraskende af dem alle. Venstre er fortsat det markant største parti. Men det kan de altså til dels takke Lose for.
I alt fik partiet 249.001 stemmer og 17 mandater.
Venstre fik endnu en region
Som parti gik Venstre også pænt frem sammenlignet med regionalvalget i 2017. Dengang blev det til 214.646 stemmer og 14 mandater.
I Region Nordjylland løb Venstres Mads Duedahl med posten som regionsrådsformand.
Det var dog Ulla Astman (S), som førte an i kapløbet om flest personlige stemmer. Hun fik i alt 31.651.
Sammenlignet med de to andre regioner bliver der i Region Nordjylland afgivet markant færre stemmer.
Stemmeprocenten går tilbage på hele Fyn: Her stemte flest og færrest
Stemmeprocenten er faldet i samtlige ti fynske kommuner - se her, hvor der kom flest til stemmeurnerne.
Færre fynboer fik sat et kryds ud for deres foretrukne kandidat ved det netop overståede kommunalvalg, end det var tilfældet i 2017.
For selvom mere end 270.000 fik sendt en gyldig stemme afsted enten som brevstemme eller på de mange rådhuse, skoler og idrætshaller, er der tilbagegang i stemmeprocenten på hele Fyn.
Størst var tilbagegangen på Nordfyn, hvor 68,78 procent fik sat et kryds mod 74,75 procent i 2017. Det er en tilbagegang på 5,97 procentpoint.
Det er dog et andet sted på Fyn, der fik den laveste valgdeltagelse. Nemlig i nabokommunen Odense, hvor 65,53 procent af de stemmeberettigede fik stemt. Også i 2017 havde Odense den laveste stemmeprocent på Fyn.
SMS og flere brevstemmer
Fordi coronaepidemien igen har fået fat i Danmark blev der i forbindelse med valget lavet en række tiltag for, at selv coronasmittede kunne komme afsted og afgive deres stemme.
I flere kommuner har man kunnet se, at flere valgte at brevstemme forud for valget.
Mandag udsendte regeringen en sms om, at man opfordrede til at stemme mellem klokken 10 og 15, fordi man på den måde ville undgå, at for mange mennesker var samlet på valgstederne først på morgenen og sidst på eftermiddagen, hvor der traditionelt er mange, der stemmer.
Kombinationen af brevstemmer, og at flere stemte tidligt på dagen, betød, at det i flere kommuner lignede, at stemmeprocenten var højere end ved seneste valg. Efter stemmeoptællingen står det dog klart, at den falder.
Ø-kommuner ligger højt
De to økommuner, Langeland og Ærø, er de steder, der har klaret sig bedst set i forhold til stemmeprocent. For selvom der var tilbagegang, var det af en mere beskeden karakter. Stemmeprocenten faldt her med henholdsvis 2,41 procentpoint og 2,49 procentpoint.
Ærø ender med den højeste stemmeprocent med 77,79 procent.