16. maj. 2018 kl. 15:27
Ole Holbech

Alle fire enige: Vores område skal være en del af Unesco

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

De fire sydfynske kommuner satte onsdag officielt gang i den proces, der skal få Det Sydfynske Øhav til at blive en Unesco Geopark.

De fire sydfynske kommuner Ærø, Langeland, Svendborg og Faaborg-Midtfyn, er enige om, at de vil få Det Sydfynske Øhav udnævnt til Unesco Global Geopark. Onsdag satte kommunernes borgmestre deres underskrift på en aftale om at sætte processen i gang.

I samarbejde med kommunernes egen tværkommunale turistorganisation Naturturisme I/S vil kommunerne styrke området som turistattraktion. I det arbejde er Unesco et stærkt brand.

- Det er et projekt, som vores borgere kan være stolte af, fordi det bygger på det, vi har i forvejen, altså vores naturværdier. I virkeligheden er det her også markedsføring i forhold til at trække flere besøgende til vores områder, siger Langeland Kommunes borgmester, Tonni Hansen (SF).

Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager (S), er enig i, at Unesco har stor markedsføringsværdi.

- Unesco Geopark vil være et stempel på, at vores områder er noget helt særligt, ikke alene i en national, men også i en international sammenhæng, som er værd at rejse efter, siger borgmesteren.

Læs også: Planer om Unesco-park på Sydfyn
Gå tilbage Del
28. jun. 2017 kl. 15:07
Fyn

Planer om Unesco-park på Sydfyn

Det sydfynske turistsamarbejde, Naturturisme I/S er i gang med at undersøge muligheden for at gøre Det Sydfynske Øhav til en såkaldt Unesco Global Geopark.

Naturturisme I/S har bedt sine ejere - Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommuner - om opbakning til at undersøge, om der er basis for at få Det Sydfynske Øhav certificeret som en Unesco Global Geopark.

Målet med det er at få endnu mere gang i turismen på Sydfyn.

- Vi ved fra udlandet og herhjemme, at Unesco-brandet er utroligt stærkt. Dels tiltrækker det turister, men det gør det også lettere at søge midler - for eksempel fra fonde - til diverse projekter, siger chef for Naturturisme I/S, Thorbjørn Tarp.

Inden en eventuel ansøgning bliver sendt afsted skal det dog afdækkes, om Det Sydfynske Øhav har de rette kvaliteter, og om der er opbakning i lokalbefolkningen til projektet. Det skal ske ved at inddrage alle relevante interessenter.

Den proces kommer til at koste 2,1 millioner kroner, som ejerkommunerne, fondsmidler og Naturturisme I/S skal finansiere.

Foreløbig har Svendborg Kommune bevilget sin andel på knap 560.000 kroner over 2017 til 2019.

Frygter ikke stor modstand
For nogle år siden vakte planer om en nationalpark i Det Sydfynske Øhav voldsom debat, og det endte med, at planerne blev droppet.

Det tror chefen for Naturturisme I/S, Thorbjørn Tarp ikke vil ske denne gang:

- En nationalpark fokuserer primært på naturen og kræver ny lovgivning med nye restriktioner. En geopark tager udgangspunkt i nogle eksisterende geologiske seværdigheder, der allerede er under beskyttelse, så der kommer ikke ny lovgivning eller nye myndigheder ind over, siger han.

Fakta om Unesco Global Geoparks

En geopark er et geografisk område, hvor landskabets geologiske udformning er helt unik og har en afgørende betydning for livet på egnen og er af international interesse.

Med til geoparkkonceptet hører det at skabe udvikling og vækst for og med lokalbefolkningen. Det kan være i form af øget fokus på bæredygtighed eller geoturisme og at øge kendskabet til området gennem formidling.

Der findes i dag 127 Geoparker i 35 lande.

I Danmark er Odsherred Kommune certificeret som Unesco Global Geopark.

Hans Stavnsager ser muligheder ved Unesco.

Alle parter er med

Tidligere har der været snak om, at Det Sydfynske Øhav skulle være en nationalpark. Dengang var hovedsageligt landmændene imod. Denne gang er alle parter med på projektet, for modsat nationalparken griber geoparken ikke ind i den private ejendomsret, hvilket landbruget og skovbruget har været bekymrede for.

- Vi har lært af forløbet med nationalparken. Især Naturturisme har sikret sig, at alle interesseorganisationer er blevet spurgt og inddraget i processen undervejs. Jeg synes, at vi har fundet en klogere vej til det, og jeg er ret sikker på, at det her bliver med bred opbakning i alle fire kommunalbestyrelser, siger Bo Hansen (S), borgmester i Svendborg Kommune.

Fakta

En geopark er et landområde med en særlig geologi, og kan bedst sammenlignes med en naturpark eller en nationalpark. 

På Ærø glæder borgmester Ole Wej (S) sig til at kunne sætte et Unesco-skilt op på øen.

- Jeg håber at kunne sætte et Unesco-skilt op så hurtigt som muligt, men der vil nok gå nogle år, inden det kommer, siger han.

Nu skal kommunerne igennem en længere proces i gang med at gøre ansøgningen til Unesco klar.

I Danmark er Odsherred Kommune den eneste Unesco Global Geopark, men foruden den fynske proces er et område omkring Holstebro og Struer også i gang med at søge optagelse.

Her er de steder og områder i Det Sydfynske Øhav, der er udpeget til at være af både national og international geologisk interesse.

  • Det Sydfynske Øhav
  • Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge
  • Stenstrup Issø og Egebjerg Bakker
  • Klintholm
  • Damestenen
  • Gudbjerg
  • Lundeborg
  • Åhuse
  • Hatbakkerne på Langeland
  • Ristinge Klint
  • Gulstav
  • Voderup Klint
Tonni Hansen mener, borgerne kan være stolte af projektet.
Læs også: Endeligt dødsstød til Sydfynsk Nationalpark
Gå tilbage Del
11. dec. 2012 kl. 19:29
Opdateret: 11. dec. 2012 kl. 19:30

Endeligt dødsstød til Sydfynsk Nationalpark

Sydfyn får ikke en Nationalpark. Folketingets partier vendte tirsdag tommelfingeren nedad for den fynske ansøgning.

Forligspartierne bag nationalparkloven mener, at en Nationalpark uden Langeland og Ærø bliver for snævert funderet. Derfor har forligskredsen nu givet Nationalparken på Sydfyn det endelig dødsstød.

- Det må vi bare tage til efterretning. Jeg havde meget gerne set, at vi havde fået en Nationalpark på Sydfyn, men efter den noget opkørte debat i vores område, er det ikke overraskende, at Folketinget ikke bakker os op, lyder det fra Svendborgs borgmester, Curt Sørensen(S).

Allerede i foråret udskød miljøminster Ida Auken ansøgningen fra Assens, Svendborg og Faaborg-Midtfyn, så afvisningen af den fynske ansøgning kommer ikke som en overraskelse.

De sydfynske planer om etablering af en Nationalpark var dog allerede i alvorlige vanskeligheder, da Langeland havde meldt fra, og det samme gjorde Ærø efter en folkeafstemning i september sidste år.

Det fik de tre tilbageværende sydfynske kommuner til at indsende en mindre ansøgning, men nu er denne ansøgning altså afvist.

Derimod har partierne bag loven godkendt ansøgninger om Nationalparker ved Roskilde og i Nordsjælland.

27. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kan ske for selv den bedste.

Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.

Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.

Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.

Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.

- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.

På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.

Screendump

Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.

- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.

Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.

- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.

Kan du ikke bare betale afgiften?

- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.

TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.

Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.

27. dec. 2024 kl. 8:37
Tophistorie
Natacha Djervad

Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.

Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.

Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.

-  Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
27. dec. 2024 kl. 10:30

Brobizz advarer om svindel-mails

LYT
Del
Link
kopieret!

Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.

Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – oplysninger som de derefter kan misbruge. Et forsøg på phishing sker oftest via falske e-mails eller sms’er, lyder det på hjemmesiden.

Derfor opfordrer Brobizz til at man grundigt kontrollere, hvilken e-mail, der er afsenderen.

Du kan se hvilke e-mails Brobizz bruger her.

27. dec. 2024 kl. 9:17

Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.

De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.

De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.

27. dec. 2024 kl. 6:45

Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard

LYT
Del
Link
kopieret!

Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.

- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.

Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.

Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.

27. dec. 2024 kl. 5:00

Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.

Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.

Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.

26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21
Anton Kranf

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her