Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Festivalen Svendborg Dage med Brecht fejres til februar i Svendborg. I dag kunne holdet bag løfte sløret for festivalens kunstneriske program.
En af Tysklands helt store digtere boede engang i Svendborg. Han var på flugt fra nazisterne i Tyskland, og derfor slog han sig ned på Sydfyn en årrække i 1930'erne.
Baggårdteatret nomineret til en Reumert
I kategorien Årets Særpris er Baggårdteatrets forestilling Bertolt Brechts Svendborgdigte blevet nomineret til en Reumert, Danmarks mest prestigefyldte teaterpris.
Baggårdteatret er tirsdag blevet nomineret til den mest prestigefyldte pris for scenekunst herhjemme.
Svendborgteatret er for forestillingen Bertolt Brechts Svendborgdigte nomineret i kategorien Årets Særpris.
- Bertolt Brechts Svendborgdigte er en forestilling, hvor kombinationen af brændende aktuel verdenslyrik, lokalhistorie og betagende ny musik af Søren Huss har vakt genklang både lokalt, nationalt og internationalt. Vi er voldsomt stolte over at blive nomineret til en Reumert, og vi glæder os til at repræsentere Fyn og fejre teatret og scenekunsten til prisuddelingen den 10. juni sammen med kollegaer fra hele landet, siger teaterchef på Baggårdteatret, Jakob Bjerregaard Engmann.
Saybia-forsanger bag musikken
Forestillingen havde Saybia-forsanger Søren Huss i hovedrollen. Samtidig havde han også skrevet musikken til stykket. Huss kendte til Bertolt Brecht i forvejen, men først i forbindelse med stykket fik han den tyske forfatter helt ind under huden.
- Jeg kan huske, da jeg satte mig ned og hørte den første sang, jeg havde skrevet. Det var i Brechts Hus i Svendborg, hvor jeg satte mig ind på hans kontor og kiggede ud over det sydfynske øhav. Der blev jeg sgu rørt over smerten, sagde Søren Huss i efteråret til TV 2/FYN.
Den tyske forfatter Bertolt Brecht flygtede fra Nazityskland og boede i eksil i Svendborg - under ”det danske stråtag”, huset ved Skovsbostrand - fra 1933 til 1939. Da skrev han digtsamlingen Svendborgdigte, der altså blev omsat til teater.
Bertolt Brecht er kendt som en af teatrets store dramatikere, men ikke alle ved, at han regnes for en af verdenslitteraturens største lyrikere i det 20. århundrede.
Om Reumertprisen
Årets Reumert er hele Danmarks scenekunstpris, som blev indstiftet og uddelt første gang i 1998 af Bikubenfonden.
Formålet med Årets Reumertpriser er at sætte fokus på den levende scenekunst - både for at hædre nogle af vores største kunstnere og for at stimulere interessen for det levende teater.
Vinderne afsløres lørdag den 10. juni ved en prisuddeling i Skuespilhuset i København.
Bertolt Brecht hed han, og det er ham, der har inspireret til festivalen Svendborg Dage med Brecht, som mandag kunne offentliggøre deres program for uge 8 i februar, hvor festivalen for femte gang afholdes i Svendborg.
Et program, der byder på lidt af hvert.
- Jeg laver selv et arrangement, hvor man drikker øl og hører danske popsange. Der er opera, der er musik og der er samtaler og foredrag, så jeg tror faktisk, der er lidt til enhver, fortæller formand for foreningen bag festivalen, Anneline Köhler Juul.
I år er den helt store satsning en såkaldt radiobiograf-forestilling, der er en nyindspilning af Bertolt Brechts radiospil "Forhøret over Lucullus". Forestillingen involverer 36 stemmer og flere kor fra Svendborg. Lydstykket får skandinavisk premiere til Svendborg Dage med Brecht til februar.
Bertholt Brecht som inspiration
Det var i årene 1934-1939, at Bertholt Brecht boede i Svendborg med sin familie. Han var marxist og senere tilhænger af Sovjetunionen, og derfor kunne han ikke bo i det nazistiske Tyskland. Da krigen kom tættere på Danmark, flygtede han videre til Sverige og senere til Finland og USA. Efter krigen flyttede han til det kommunistiske Østtyskland.
I Svendborg bliver hans gamle hus brugt som tilholdssted for forfattere og digtere fra hele verden. Og det er netop stedet og fællesskabet om kunsten, inspireret af Bertolt Brecht, som de ønsker at fejre med festivalen i Svendborg, forklarer Anneline Köhler Juul.
Fynske fristeder frister kunstnere fra hele verden
Tre fynske kunstnerboliger er så populære, at de i flere tilfælde allerede er booket langt ind i 2018.
- Og her i mørket sidder Christian og modellerer sine figurer.
Charlotte Bonde åbner forsigtigt metaldøren og råber ind i mørket, hvor en radio skaber en lettere uhyggelig baggrundsstøj i det der virker som et tomt rum.
- Er det ok, vi tænder lyset, spørger Charlotte Bonde med hånden på kontakten.
- Det er helt ok. Kom I bare!
Kunstner i mørket
Svaret lyder fra den anden ende af det store rum. Da lamperne har blinket et par gange og lysstofrørerne kaster et blåligt lys over det hele, vinker en smilende Christian Bang Jensen fra den anden ende af lokalet. Han er kunstner og har for en periode booket en arbejdsplads og en bolig på Gæsteatelier Hollufgaard, der ligger i den sydøstlige del af Odense. Hans projekt, med at forme sin kunst i absolut mørke, er et af mange på Hollufgaard.
- Vi har plads til 20 kunstnere, der kommer her dagligt. Derudover kan 10 kunstnere leje sig ind i op til to år i et af vores atelier. Og så har vi fem lejligheder, som kunstnere fra hele verden kan bruge i flere måneder af gangen, fortæller Charlotte Bonde og tager afsked med Christian Bank Jensen, så han kan fortsætte arbejdet i mørket.
Odense er ikke ene om at have arbejdsrum og bolig til kunstnere. Det samme gælder i Svendborg, hvor Brechts Hus ligge. Ja, den tyske dramatiker og forfatter Bertolt Brecht har boet der. Og på Midtfyn har boligen Gammel Have i Sødinge siden 1980erne huset skiftende kunstnere.
- I 2016 var huset booket hele året. Det var intet ledigt. I år var der ikke nogen i januar, men ellers ser det godt ud. Vi har fået et afbud i september, men den måned skal nok ryge hurtigt, vurderer advokat Peter Flint Jensen, der på det fonds-drevne hus´ vegne står for kontakten til de kunstnere, der måtte ønske at leje sig ind.
Samme popularitet nyder Brechts Hus ved Svendborg. Her boede forfatteren og dramatikeren Bertolt Brecht fra 1933-1939, da han var i landflygtighed fra nazisternes Tyskland. Nu er huset, der ejes af Svendborg Kommune, til rådighed for kunstnere fra hele verden.
- For at holde kontakten til Tyskland ved lige, så har universitetet i Hamborg en måned hvert år, som de råder over. Det betyder, at de står for udlejningen i den periode. Det bruger de så til kunstnere, som de synes, skal herop for en periode, fortæller Søren Lind, der på vegne af Svendborg Kommune er sekretær for Brechts Hus.
Husly i Svendborg og Sødinge
Mens Brechts Hus og Gammel Have i Sødinge i vid udstrækning bruges af forfattere og skrivende kunstnere, er det billedkunstnere, billedhuggere og bronzestøbere, der søger mod de i alt 1.500 kvadramter værksteder og atelier på Hollufgaard.
- For de lokale kunstnere handler det måske om at få afprøvet, om deres ideer holder. De kan leje en plads på et værksted eller et atelier i to år. I nogle tilfælde kan det forlænges med et ekstra år. Det kan mange godt lide, fordi der opstår noget helt specielt, når kunstnere arbejder under samme tag, mener Charlotte Bonde.
Fælles for de tre kunstnerboliger er, at det økonomisk er til at betale for de fleste kunstnere. En måned husleje i Gammel Have koster i sommerhalvåret 3.700 kroner plus forbrug. I ydermånederne falder prisen med 1.000 kroner. En tilsvarende periode i Brechts Hus koster 1.500 kroner alt inclusiv, mens et værelse i Gæsteatelier Hollufgaard koster 500 kroner om ugen.
- Mange har jo legater med hjemmefra. En udenlandsk kunsterne kan på den måde have betalt rejse og ophold, og så er det pludselig ikke så dyrt at bo her et halvt års tid, vurderer Charlotte Bonde, der på den måde har set kunstnere fra hele verden komme og gå i mange år.
- Et af de steder, der hele tiden kommer mange kunstnere fra, er USA. Det må have bredt sig i miljøerne derovre, at Fyn og Odense er et godt sted at tage hen, smiler Charlotte Bonde.
Torsdag sidst på eftermiddagen viser hun atter rundt på Gæsteatelier Hollufgaard, når Fyn Live sender derfra første gang kl. 17.30.
- Brecht-festivalen er ikke en festival, hvor vi fejrer den store, hvide, afdøde, mandlige kunstner. Det er en festival, som fejrer mødestedet. Altså mødestedet mellem publikum og kunstnere. Mødestedet mellem kunstnere. En kunst, som søger nye måder at se samfundet på, siger hun.
Det gode menneske
Hvert andet år bliver der fejret Dage med Brecht i Svendborg, og fælles for festivalerne er, at de skal få folk til at tænke over samfundet. Festivalen handler om politik og kunst med kant. I år er temaet derudover "det gode". Festivalen vil spørge folk: Hvordan er man et godt menneske i en ond verden?
Søren Huss på teaterscenen: - Jeg blev sgu rørt over smerten
Musikeren Søren Huss har komponeret musik til den tyske forfatter Bertolt Brechts Svendborgdigte. Det er blevet til teater, hvor Huss selv medvirker.
Søren Huss kendte godt til Bertolt Brecht i forvejen, men først for nylig fik han den tyske forfatter helt ind under huden.
- Jeg kan huske, da jeg satte mig ned og hørte den første sang, jeg havde skrevet. Det var i Brechts Hus i Svendborg, hvor jeg satte mig ind på hans kontor og kiggede ud over det sydfynske øhav. Der blev jeg sgu rørt over smerten, siger musikeren Søren Huss.
Den tyske forfatter Bertolt Brecht flygtede fra Nazityskland og boede i eksil i Svendborg i 1933 til 1939. Da skrev han digtsamlingen Svendborgdigte, der nu bliver omsat til teater. Det er Baggårdteatret i Svendborg, der har givet sig selv opgaven med at omsætte en tysk digtsamling til fynsk teater.
- Vi kan godt lide den slags udfordringer her på teatret. Tysk lyrik er der åbenbart salg i, og ikke en hvilken som helst tysk lyrik. Bertolt Brecht kan og vil noget. Han taler til os i vor tid, hans politiske budskaber er moderne, siger Baggårdteatrets direktør, Jakob Bjerregaard Engmann.
Selvom digtene er 77 år gamle, kan man finde alvorlige politiske lighedspunkter mellem verdenssituationen i 30'erne og i dag. Lighedspunkter, der bekymrer Søren Huss, når han tænker på Donald Trumps syn på mexicanere.
- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er en højredrejning i gang, ikke bare i Danmark, men også i udlandet. Med Donald Trump, der er valgt i USA på nogle helt horrible udtalelser, der er ved at blive normaliseret. Det var jo den oplevelse, tyskerne havde i førkrigstiden. At det stille og roligt blev normaliseret at ydmyge andre mennesker og umenneskeliggøre dem.
Fra digte til musik
Søren Huss kom på noget af en opgave, da der skulle sættes musik til digtene, der for manges vedkommende er prosadigte.
- Der er ikke rigtig nogen versefødder på, så jeg måtte lede lidt efter formen.
Men projektet lykkedes og har gjort dybt indtryk på musikeren, der i en periode i dette efterår skulle holde mange bolde i luften samtidig.
- Jeg var både på soloturné rundt i kirker, holdt koncerter med Saybia og øvede samtidig Brecht. Det var ret skizofrent. Der kunne jeg nærmest ikke skrælle et æg. Men ellers ser jeg det som et kæmpestort privilegie, og jeg har brug for at lave sådan nogle ting her. Jeg bliver rastløs, hvis jeg tager rundt til de samme ti eller tyve spillesteder i Danmark og laver en ny plade. Jeg har brug for at ryste posen en gang imellem.
Søren Huss optræder på scenen sammen med den danske skuespiller Jens Gotthelf og tyske Leif Eric Young. Sproget er en sammenblanding af tysk og dansk, og det har været en ekstra udfordring for Søren Huss, selvom han aldrig har tvivlet på sine egne tyskkundskaber.
- Siden jeg var fuld i Wiesbaden som 15-årig til en tysk vinfest, har jeg haft et kærligt forhold til tysk. Der er selvfølgelig nogle ord, jeg ikke kender, så jeg har måttet slå op i nogle ordbøger. Men jeg elsker sproget, og selve klangen af sproget minder om dansk, faktisk mere end engelsk.
Samtidig med at digtene bliver omsat til fynsk teater, bliver digtsamlingen på mere end 100 digte for første gang oversat til dansk. De udgives på forlaget Multivers.
Forestillingen 'Bertolt Brechts Svendborgdigte' er instrueret af tyske Petra-Leonie Pichler og er allerede tæt på udsolgt. Den kan ses i Svendborg fra 17. november til 2. december og kommer også på turné til Kolding, Odense, København og Nyborg.
Dét tema passer godt sammen med Bertolt Brecht, der har skrevet "Det gode menneske fra Sezuan", og som selv levede i en tid, hvor godt og ondt var svært at sætte facit ud for.
- Hvis vi tænker over, hvad det er for et samfund, vi har i dag, så er der meget stor lighed med, hvordan samfundet var i 30'erne på den ene eller anden måde. Det er et samfund, hvor det at være god ikke umiddelbart belønnes, og hvor man kan spørge sig selv: Jamen, hvad er det egentlig at være god? Det gode giver en god grobund for at diskutere i det hele taget, siger Anneline Köhler Juul.
Fredag begyndte taburetten under Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), at vakle, da hans partikollega Kristian Hald opfordrede borgmesteren til at trække sig.
Kristian Hald beskyldte borgmesteren for at lyve i en sag om en vejbod i kommunen. Beskyldninger, som borgmesteren selv har kaldt urimelige "personangreb".
Nu har sagen taget en dramatisk drejning, for Kristian Hald har fået en indkaldelse til et ekstraordinært gruppemøde torsdag 23. januar.
Partikollega kræver borgmesters afgang: - Han har løjet, og han har løjet om sin løgn
Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) bliver beskyldt for at have løjet for byrådet i december.
Beskyldningerne kommer fra hans egen partifælle Kristian Hald (S), og de to andre byrådsmedlemmer Malte Jäger (I) og Anne Fiber (C), hvor førstnævnte mener, at han bør gå af som borgmester.
- Jeg håber, borgmesteren går hjem og holder weekend og tænker sig rigtig godt om, og at der ligger en mail på mit skrivebord mandag om, at han har trukket sig som borgmester, siger Kristian Hald til TV 2 Fyn.
Vejbod er omdrejningspunktet
Sagen handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde.
Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.
Svaret fra ministeren handler om en sag, der tager sit udgangspunkt i en langstrakt politisk føljeton om en vejbod i lokalsamfundet. Skovløkke Frilandsgrønt har i flere år kæmpet for at få lov til at fordoble arealet på deres lille vejbod.
Først fik ægteparret bag Verena og Michael Junge afslag fra Kerteminde Kommune. En afgørelse, som senere blev stadfæstet af Planklagenævnet.
Politikerne ville gerne hjælpe ejerne af vejboden, men kunne ikke på grund af lovgivningen. Derfor havde Kerteminde Kommune skrevet til ministeren. Og tre dage før et byrådsmøde i december kom svaret så: ministeren ville ikke gå ind i den konkrete sag.
- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn
Kristian Hald mistænkte Kasper Ejsing Olesens oprigtighed omkring mailen, og derfor søgte han aktindsigt. Og her viste det sig, at borgmesteren ikke talte sandt. Derfor kræver Kristian Hald, at borgmesteren træder af. En opfordring, han første gang kom med torsdag til Kjerteminde Avis, og som han gentager fredag.
- Han skriver i sin mail, at han netop havde modtaget skrivelsen 10 minutter inden byrådsmødet, og det er jo ikke sandt. Det konfronterer jeg ham med i en mail og beder ham om at redegøre for, fortæller Kristian Hald til TV 2 Fyn og opsummerer sin version af borgmesterens ageren i sagen:
- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn. Min tillid til borgmesteren er væk.
I et svar til Kristian Hald fra Kasper Ejsing Olesen lyder svaret fra borgmesteren, at det var vigtigt for ham, at han fik fat i parret bag vejboden, inden han videresendte den omtalte mail.
Lægger sig fladt ned
Det lykkedes akkurat på vej til temamødet, fremgår det af det mailsvar, som borgmesteren har sendt til Kristian Hald, og som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Men til TV 2 Fyn fortæller Verena og Michael Junge, at de aldrig modtog et opkald fra borgmesteren. Ifølge dem har de heller ikke ubesvarede opkald fra Kasper Ejsing Olesen den dag.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview fredag, men oplyser til Kjerteminde Avis, at han havde glemt, at han aldrig fik fat i Verena Junge.
Det fremgår af artiklen, at han “lægger sig fladt ned” og beklager, men samtidig understreger han, at han har forsøgt at ringe til Verena, men at hun ikke tog telefonen.
På kant med hinanden tidligere
Det er ikke første gang, at Kristian Hald og Kasper Ejsing Olesen er kommet på kant af hinanden.
I februar sidste år var det Kristian Hald, der var under beskydning fra sine egne partifælder og var tæt på at blive ekskluderet af den socialdemokratiske byrådsgruppe.
En udlægning, som borgmester Kasper Ejsing Olesen dog var uenig i. Årsagen lød dengang på samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe.
Vil ekskludere partikollega
TV 2 Fyn er i besiddelse af indkaldelsen, som har et punkt på dagsordenen. Et lukket punkt, vel at mærke.
Heraf fremgår det, at der er stillet forslag fra byrådsmedlem John Eriksen (S) om, at Kristian Hald udelukkes fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde Kommune.
Forslaget om at udelukke Kristian Hald kommer med begrundelse om “den aktuelle situation.”
Den aktuelle situation handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde i december.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.
- Jeg har ikke gjort noget forkert. Det er demokratiet, der er på spil, hvis ikke vi kan tro på de oplysninger, vi får fra borgmesteren, siger Kristian Hald tirsdag til TV 2 Fyn.
Borgmesteren har erkendt, at han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig med sine formuleringer og beskrivelser af konkrete hændelsesforløb.
Ikke første gang
Derfor har Kasper Ejsing Olesen hasteindkaldt byrådet til et møde onsdag, efter at der de seneste dage har været diskussioner om hans troværdighed.
Og det er efter det møde, at den socialdemokratiske gruppe i Kerteminde Kommune skal stemme om, hvorvidt Kristian Hald skal ekskluderes.
- Jeg tænker, at de denne gang har forberedt sig lidt bedre, og så får de mig smidt ud, lyder vurderingen fra Kristian Hald.
Han henviser til, at det ikke er første gang, at han er til debat i den socialdemokratiske gruppe. Tilbage i februar sidste år blev der afholdt et møde i gruppen med det præcis samme punkt på dagsordenen.
Byrådsmedlem målløs efter bizar afslutning på internt møde
Byrådsmedlem i Kerteminde Kristian Hald ved ikke, om han har en fremtid i Socialdemokratiet, efter spørgsmålet om en udelukkelse fra partiet blev udskudt på et ekstraordinært gruppemøde søndag aften.
Der var kun ét punkt på dagsordenen på det ekstraordinære gruppemøde søndag aften i den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde, nemlig hvorvidt byrådsmedlemmet Kristian Hald skulle ekskluderes af den socialdemokratiske byrådsgruppe.
Men mødet sluttede uden en udelukkelse af Kristian Hald, og nu vil den socialdemokratiske gruppe række ud til partiorganisationen for at løse situationen. Det viser en udtalelse sendt fra den resterende del af byrådsgruppen, herunder borgmester Kasper Ejsing Olesen.
- Det er ingen hemmelighed at der er samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe. Vi har desværre i gruppen ikke et ens syn på, hvordan fællesskabet står stærkest. Derfor vælger vi at kontakte vores partiorganisation for at få deres hjælp til igen at blive et stærkt socialdemokrati i Kerteminde kommune.
Udtalelsen er sendt af byrådsmedlem Sebastian Nielsen på vegne af hele den socialdemokratiske byrådsgruppe undtagen Kristian Hald.
- Jeg har ikke yderligere kommentar på nuværende tidspunkt, skriver Sebastian Nielsen.
- Jeg er målløs
Kristian Hald bekræfter i en sms søndag aften over for TV 2 Fyn, at han selv var til stede ved mødet.
- Hvis man vil forsøge at smide mig ud af mit parti, så skal man som minimum kigge mig i øjnene, imens man gør det, skriver han.
Ifølge Kristian Hald skiftede gruppen undervejs i mødet mening om, hvorvidt han skulle smides ud.
- Jeg er helt oprigtigt i tvivl om, hvad det var, jeg var vidne til. Jeg er målløs. Først ønskede de at behandle punktet, så skiftede de mening, og sådan gik det frem og tilbage i mere end en time. De turde ikke træffe en beslutning. Slutteligt begærede jeg punktet til afstemning, så vi kunne komme videre, men efter alverdens søforklaringer og stik imod vores forretningsorden, valgte man at udskyde punktet og indkalde et eksternt mæglingsudvalg fra partiet, skriver Kristian Hald.
Til Kjerteminde Avis uddyber han, at han ikke giver op uden kamp.
Ekskluderingen kommer i kølvandet på en noget turbulent tid for Kristian Hald, da han for få uger siden var i vælten for at have refereret fra et lukket møde, efter han påpegede Alex Haurands (SF) dårlige væremåde i et skriv til Kerteminde Avis.
Og i selvsamme avis rettede han i december også kritik af nuværende og tidligere kommunaldirektør i Nyborg og Kerteminde Tim Jeppesens rolle i forskellige sager. Herunder biogassagen i Kerteminde og en skandale på det sociale område i Nyborg.
Kristian Hald skriver til TV 2 Fyn, at han er personligt ramt af sagen.
- Det er pisse hårdt, det vil jeg slet ikke lægge skjul på. De fleste havde nok taget deres gode tøj og var gået på nuværende tidspunkt. Men jeg bliver så voldsomt ramt på min retfærdighedssans, når en lille skare af lokalpolitikere i Kerteminde Kommune tror, de skal definere, hvilket parti jeg må være en del af.
TV 2 Fyn har søndag aften forsøgt at få en kommentar fra Sebastian Nielsen, men han har foreløbigt ikke svaret på vores henvendelse.
Dengang sluttede mødet uden en udelukkelse af Kristian Hald. I stedet ville den socialdemokratiske gruppe række ud til partiorganisationen for at løse situationen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra henholdsvis Kasper Ejsing Olesen om det møde, han har taget initiativ til og gruppeformanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde Kommune, Karen Dalsgaard Ibsen, om det ekstraordinære gruppemøde.
Vi har også forsøgt at få en kommentar fra John Eriksen, der har stillet forslaget om at ekskludere Kristian Hald.
Ingen af dem har dog lyst til at udtale sig.
I efteråret stod det klart, at Skibhusvej i det centrale Odense skulle lukkes for gennemkørende biltrafik.
Det skete efter en tre timer lang debat i byrådet, og mens demonstranter ude foran rådhuset gav deres besyv med.
Torsdag 16. januar begyndte jungletrommerne dog at true med at trække tæppet væk under aftalen, der blev lavet i enighed mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Moderaterne.
Og tirsdag slår et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen så fast, at det det ikke kan lade sig gøre at lukke Skibhusvej, hvis et nyt lovforslag vedtages.
Lovforslaget fra regeringen er netop sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe
En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.
Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.
Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.
Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.
- Det er rigidt
Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.
- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.
- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.
Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.
Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.
Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil.
En bombe under mobilitetsplanen
I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.
- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.
Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.
- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.
Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.
Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.
Minister tager til genmæle
Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.
- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.
TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.
Frihed til ikke at kunne noget
- Det her er det største indgreb i det kommunale selvstyre, jeg har været vidne til. Vi er chokerede over det her forslag, siger klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
Han undrer sig over, at myndighederne, der ønskede at give kommunerne mere frihed, i hans øjne har indskrænket selvsamme.
- Med det her får vi frihed til ikke at kunne gøre noget, siger rådmanden.
Konkret lægger lovforslaget op til, der fremover skal fastsættes konkrete kriterier for, hvor kommunerne må gøre brug af trafikale greb som ensretning, indkørselsforbud, vejspærring og hastighedsnedsættelse. Kriterier, der er baseret på, hvor mange biler der dagligt kører på en given strækning.
Nu bliver det forbudt for bilister at køre gennem Skibhusvej
Den omdiskuterede Skibhusvej i Odense C lukker for gennemkørende biltrafik til foråret.
Det står nu klart, efter et flertal i Odense Byråd bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Moderaterne onsdag aften har stemt forslaget igennem.
Konservative, Venstre og Liberal Alliance forsøgte at få et ændringsforslag gennemført, men det blev nedstemt, og dermed godkendes den oprindelige plan for Grøn Mobilitet i Skibhuskvarteret.
Der etableres en sluse midt på vejen, så kun cykler, busser og varevogne med særligt ærinde må køre igennem.
Det bliver altså ikke tilladt for billister at køre på strækningen. Ud over det etableres der på et stykke af vejen en cykelgade, hvor bilister skal holde sig bag cyklister.
En hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen indføres i det meste af Skibhuskvarteret.
Debatten varede i mere end tre timer, og du kan læse alt om, hvordan den forløb her.
Inden aftenens debat var der demonstrationer foran Odense Rådhus, hvor personer demonstrerede både for og imod forslaget.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej, hvilket altså ikke bliver muligt, når planen er gennemført.
Flere projekter må lægges i graven
Ifølge notatet får den nye lovgivning direkte konsekvenser for en lang række af projekterne, der er en del af den grønne mobilitetsplan - “herunder ensretning af Jernbanegade og indførelse af trafikøer inden for ring 2 som i Skibhuskvarteret.”
Disse tiltag kan ikke realiseres med den nye lov
En lang række af projekterne i Grøn Mobilitetsplan, herunder ensretning af Jernbanegade og indførelse af trafikøer inden for ring 2 som i Skibhuskvarteret
Forbedring af fodgænger- og cykelflow fra bymidten til havnen via Lerchesgade
Byudvikling omkring Odense Banegård Center
Tryghed på boligveje
Handlingsplan mod vanvidsbilisme
Trafiksikkerhedsarbejde og diverse borgerønsker
Kilde: Notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen
By- og kulturrådmand, Søren Windell (K), glæder sig over, at loven kan sætte en stopper for lukningen af Skibhusvej. Men her stopper jublen også.
Søren Windell fortæller, at lovgivningen sætter en stopper for at gøre fremkommeligheden i byen bedre. I det hele taget mener han, at lovgivningen er udemokratisk.
- Det er den forkerte måde at gøre det på. Så er der bare ikke nogen steder, hvor en kommune med et flertal i byrådet kan påvirke byen på borgernes vegne, og det er udemokratisk og forkert, synes jeg.
Disse tiltag ville ikke kunne laves i dag, hvis loven var vedtaget tidligere
Omdannelse af Thomas B. Thriges Gade fra firesporet vej til et levende byudviklingsområde
Ensretning og omdannelse af Overgade
Omdannelse af den inderste del af Nørregade til gågade med cykling tilladt
Kilde: Notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen
Ekspert om lukning af Skibhusvej - kan give andre problemer
Borgere i Skibhuskvarteret i det nordlige Odense holder vejret i disse dage. For i den her uge skal kommunens politikere beslutte, om Skibhusvej skal lukkes af for gennemkørende biltrafik.
Helt konkret er der lagt op til at omdanne vejen til en cykelgade, hvor cyklister har fortrinsret.
Annika Agger, der er forsker ved Roskilde Universitet (RUC) og har en skrevet Ph.d. i borgerinddragelse i byplanlægningen, peger på, at man ikke med et knips fjerner biltrafik.
Lovforslag er i høring
Loven er som nævnt sendt i høring, og derfor er der ikke nogen endelig beslutning endnu.
Det er den forkerte måde at gøre det på. Så er der bare ikke nogen steder, hvor en kommune med et flertal kan påvirke byen på borgernes vegne, og det er udemokratisk og forkert, synes jeg.
I sidste uge lød det fra transportminister Thomas Danielsen (V) til TV 2 Fyn om kritikken fra de to rådmænd:
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skrev ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.
Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.
Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.
Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.
- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.
Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.
- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.
Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.
kopieret!
Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.
Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.
- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.
Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.
Familiedynastiet fortsætter i et par år endnu, efter at Kasper Kildelund har underskrevet en ny kontrakt med GOG, hvor hans far Søren også har spillet, og hans mor Vivi arbejder på kontoret.
I en pressemeddelelse oplyser den sydfynske håndboldklub, at de har forlænget Kasper Kildelunds aftale til sommeren 2027, og dermed tager den 30-årige højrefløj turen med til Arena Svendborg.
- Vi kan mærke, at der er noget stort i vente, og det bliver fantastisk at komme ud i den nye hal. Jeg tror, det bliver en rigtig, rigtig god hjemmebane, vi får derude, siger Kasper Kildelund i pressemeddelelse.
Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.
Siden Folketinget i 2024 vedtog en ny skærpet lov, har der været nok at lave for dem, der gør sig i at pille for eksempel tag ned.
Det er det livsfarlige asbeststøv, almindelige mennesker og håndværkere skal sikres mod. Og for at gøre det, trådte de nye regler på området i kraft, da 2024 blev til 2025.
Den nye lovgivning skærper kravene til at arbejde med asbest, og det kommer til at betyde noget for både borgere og medarbejdere.
Men man behøver ikke få stress over sit asbestholdige tag, hvis man ikke allerede har fået en aftale med en håndværker. Sådan lyder det fra Tina Jensen, der er chefkonsulent og civilingeniør i kemi hos arbejdsmiljørådgivningsfirmaet Joblife.
- Som udgangspunkt behøver det ikke være problematisk, at man har materialer, der indeholder asbest i sit hjem, så længe materialerne er hele, og de dermed ikke er kompromitteret. Så bliver asbesten der, hvor den skal, siger hun.
Mange problemer
En af de væsentligste nye regler går ud på, at det kun er firmaer med en særlig autorisation, der må rive asbest ned.
Ifølge Gert Porse, der er arbejdsmiljørådgiver og ekspert i asbest ved rådgivningsvirksomheden WSP-Danmark, har der i mange år været problemer med, at virksomheder ikke har fulgt reglerne.
- Nedrivningen har været foretaget af nogle, som ikke har forstået, hvad de har haft med at gøre og ikke har forstået alvorligheden af opgaven, siger han.
Autorisationen kommer fra Sikkerhedsstyrelsen, og den skal sikre, at håndteringen af asbesten foregår på en faglig korrekt og sikker måde.
- Om en autorisation hjælper, må tiden vise. Der har været lovløse tilstande på området, og jeg mener, at der skal endnu mere kontrol på området, siger Gert Porse.
Mange private er forsigtige
En af de andre betydelige nye regler handler om, at private ikke selv må pille sit asbesttag ned. Dog må man gerne selv lave et kortvarigt og mindre nedrivningsarbejde som at pille enkelte tagplader ned.
- Man skal være professionel for at lave den slags arbejde. Men hvis en privat gør det en gang i livet, og gør det efter reglerne, er det ikke noget, man vil dø af. Mange af de private, jeg har talt med, er meget forsigtige og har brugt værnemidler, siger Gert Porse.
Reglerne blev vedtaget i 2024, og 1. juli samme år begyndte en overgangsperiode, hvor firmaer kunne gå i gang med at søge om autorisation, og hvor de kunne forberede sig på de nye regler.
Bryder et firma de nye krav om autorisation, kan det give en bøde, som ifølge Beskæftigelsesministeriet vil ligge på 30.000 kroner. I grove tilfælde kan bøden blive endnu større.
En gruppe beboere fra Vestfyn, der bor tæt på Fynske Motorvej, oplever “invaliderende støj”, efter at et skovstykke er ryddet for at gøre plads til en ny højhastighedsbane.
Efterladt i støjhelvede: - Vi vil kæmpe med næb og klør
De levede i fred og idyl, lige indtil Vejdirektoratet kom forbi og ødelagde det.
Sådan mener en gruppe beboere fra Vestfyn i hvert fald.
De bor tæt op af Fynske Motorvej og bliver generet af den “invaliderende støj”.
Men det har sådan set aldrig været et problem at bo tæt på den støjende, tresporede motorvej, for der har altid være et skovstykke til at skærme for støjen - men det er nu fjernet for at gøre plads til den nye højhastighedsbane over Vestfyn.
Og det er ikke en optimal løsning, mener de berørte borgere.
- Jeg har det rigtig skidt med det. Det er en summende larm alle døgnets 24 timer. Der er kommet ekstremt meget støj, siden de har fjernet træerne, lyder det fra Mona Lilleris, som bor tæt på Fynske Motorvej.
Som at få fjernet et støjværn
Rydningen af træer og krat sker for at gøre plads til den nye højhastighedsbane, som strækker fra Odense og hen over Vestfyn - og det forstår borgerne sådan set godt er nødvendigt.
- Vi er med på, at der skal ske udvikling, men man er også bare nødt til at tage hensyn til det menneskelige aspekt.
Flere beboere har sendt klager til Vejdirektoratet, men de føler, de bliver mødt med arrogance i den respons, de får tilbage.
- Vi har fået lidt svalende svar tilbage fra Vejdirektoratet med, at det nok bare er vores ører, der spiller os et pus, siger Mona Lilleris, der opfatter Vejdirektoratet som at være nedladende.
Beboernes problem er, at de føler sig negligeret og ignoreret af Vejdirektoratet, og at de ikke tager det seriøst når beboerne siger, at støjen fra motorvejen er til stor gene.
- De sidder bare og laver nogle beregner, der ikke har noget med virkeligheden at gøre, siger Palle Nissen, som er utilfreds med Vejdirektoratets måde at vurdere nødvendigheden at et støjværn.
Nu går turen til Christiansborg
Mandag drager tre af borgergruppens medlemmer ud på den støjende motorvej, og tager turen til Christiansborg, hvor de vil deltage i et møde med Transportudvalget.
- Vi håber selvfølgelig, at de i første omgang bare lytter til os, men vi er også godt klar over, at vi ikke får et svar med hjem endnu, siger Anette Bentsen fra beboergruppen og slår fast:
- Vi vil kæmpe med næb og klør for, at de vil give os et støjværn eller en støjvold, når det bliver aktuelt.
Da TV 2 Fyn spørger Mona Lilleris om, hvad hun forventer af møde med Transportudvalget, har hun dog lavere forventninger.
Den her støjvold, tror du, det er noget, de vil lytte til inde på Christiansborg?
- Nej, det tror jeg ikke, siger Mona Lilleris.
Beplantning er ikke støjværn
Beboerne mener at støjen fra motorvejen er blevet værre efter at træerne er blevet fjernet, og de ønsker blandt andet, at der kommer nye træer til at reducere støjen - men i følge Vejdirektoratet er der ingen erfaring med beplantning som støjreducerende, selvom det kan fremstå sådan, grundet den visuelle dækning.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Vejdirektoratet, men det har for nuværende ikke være muligt. De har dog tidligere udgivet en rapport om støjreducerende effekter, hvor de skriver:
- Beplantning kan visuelt afskærme for vejen, og den visuelle afskærmning i sig selv kan medføre mindre støjgene, selvom beplantningen i sig selv ikke har en støjreducerende effekt.
Ifølge dem er støjen fra motorvejen blevet værre, efter at træerne er blevet fjernet og ønsker, at der kommer nye træer til at reducere støjen. Det skal de dog ikke forvente, skriver chefkonsulent i Vejdirektoratet, Jakob Fryd i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Beplantning kan i visse tilfælde have en støjreducerende effekt, hvis der er tale om store og brede beplantninger. Det er dog generelt svært at dokumentere, og derfor indgår beplantning ikke i støjberegninger.
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Indtil nu har borgerne i Nordfyns Kommune betalt renovationsgebyr to gange årligt af 2.000 kroner. Men fremover skal der betales 4.000 kroner på én gang. Det kunne de læse på kommunens facebook-side, hvilket har fået flere af kommunens borgere til tasterne. Her undres der over, hvorfor Nordfyns Kommune arbejder med så kort varsel, og hvad ændringen egentlig skal gavne.
Borgmester går ind i sagen
Samtidig er der også flere, som påpeger, at de har budgetteret med den oprindelige opkrævningsform, ligesom der også er flere, der beretter, at de ikke har fået nogen information om ændringerne andre steder som eksempelvis i e-boks.
Og de har en god pointe.
Sådan lyder det fra borgmesteren i Nordfyns Kommune Mette Landtved-Holm (V).
Hun tøver ikke med at sige, at kommunens kommunikation omkring ændringen i renovationsgebyret kunne gøres bedre end et opslag på facebook.
- Er det den rigtige løsning? Det tænker jeg da ikke lige, at det er. Jeg tænker måske, at e-boks ville være det oplagte. Jeg skal ikke kunne sige, at man ikke har fået en besked der – men jeg tror det ikke, siger hun til TV 2 Fyn.
Af samme årsag er hun klar til at tage ændringen op i Økonomiudvalget og se på, om det for indeværende år skal være muligt at dele sin betaling over i to, som man plejer.
Hun påpeger samtidig, at ændringen med at betale en gang om året kan være en fordel for dem, der overvejer at købe eller sælge bolig.
En taxachauffør er tirsdag formiddag blevet stukket med kniv i Svendborg.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Taxachaufføren er blevet kørt til behandling på hospitalet, og tirsdag eftermiddag oplyser politiet, at han er uden for livsfare. De pårørende er blevet underrettet.
Overfaldet fandt sted omkring klokken 09.45.
Gerningsmand stadig på fri fod
Fyns Politi har kun et sparsomt signalement af gerningsmanden, der beskrives som værende ikke etnisk dansk af udseende. Han skal desuden have været iført mørkt tøj, oplyser politiets presseafdeling.
Gerningsmanden er tirsdag eftermiddag fortsat på fri fod.
- Fyns Politi arbejder intensivt på at anholde personen, lyder det.
Politiet har som følge af knivstikkeriet været til stede på Klosterpladsen i det centrale Svendborg. Klokken 13.15 er det færdige med undersøgelserne på stedet.
Efterforskere har blandt andet indsamlet videomateriale fra de tryghedsskabende kameraer, som er sat op ved Klosterpladsen. Politiet oplyser ikke, om knivstikkeriet er blevet fanget på videoovervågningen.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Hvis du er en af de 150.000 danskere, der har en gammel Brobizz liggende, kan det meget vel være, at du har penge til gode.
I skuffer rundt omkring ligger der nemlig for op mod 30 millioner kroner gamle Brobizzer, der er betalt depositum for, skriver Jyllandsposten.
Årsagen skal findes i, at langt de fleste har skiftet til nummerpladebetaling, hvilket betyder, at der er omkring 150.000 aktive Brobizzer, som er bestilt før februar 2021. hvor nummerpladebetalingen blev indført.
I 2022 og 2023 var 93 pct. af alle nye bestillinger hos Brobizz’ privatkunder nummerpladebetaling, og i 2024 er tallet omkring 94 pct. Nummerpladebetaling er gratis, mens en ny Brobizz koster 220 kr.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her