Brecht-dage i Svendborg: Det gode menneske til debat
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Festivalen Svendborg Dage med Brecht fejres til februar i Svendborg. I dag kunne holdet bag løfte sløret for festivalens kunstneriske program.
En af Tysklands helt store digtere boede engang i Svendborg. Han var på flugt fra nazisterne i Tyskland, og derfor slog han sig ned på Sydfyn en årrække i 1930'erne.
Baggårdteatret nomineret til en Reumert
I kategorien Årets Særpris er Baggårdteatrets forestilling Bertolt Brechts Svendborgdigte blevet nomineret til en Reumert, Danmarks mest prestigefyldte teaterpris.
Baggårdteatret er tirsdag blevet nomineret til den mest prestigefyldte pris for scenekunst herhjemme.
Svendborgteatret er for forestillingen Bertolt Brechts Svendborgdigte nomineret i kategorien Årets Særpris.
- Bertolt Brechts Svendborgdigte er en forestilling, hvor kombinationen af brændende aktuel verdenslyrik, lokalhistorie og betagende ny musik af Søren Huss har vakt genklang både lokalt, nationalt og internationalt. Vi er voldsomt stolte over at blive nomineret til en Reumert, og vi glæder os til at repræsentere Fyn og fejre teatret og scenekunsten til prisuddelingen den 10. juni sammen med kollegaer fra hele landet, siger teaterchef på Baggårdteatret, Jakob Bjerregaard Engmann.
Saybia-forsanger bag musikken
Forestillingen havde Saybia-forsanger Søren Huss i hovedrollen. Samtidig havde han også skrevet musikken til stykket. Huss kendte til Bertolt Brecht i forvejen, men først i forbindelse med stykket fik han den tyske forfatter helt ind under huden.
- Jeg kan huske, da jeg satte mig ned og hørte den første sang, jeg havde skrevet. Det var i Brechts Hus i Svendborg, hvor jeg satte mig ind på hans kontor og kiggede ud over det sydfynske øhav. Der blev jeg sgu rørt over smerten, sagde Søren Huss i efteråret til TV 2/FYN.
Den tyske forfatter Bertolt Brecht flygtede fra Nazityskland og boede i eksil i Svendborg - under ”det danske stråtag”, huset ved Skovsbostrand - fra 1933 til 1939. Da skrev han digtsamlingen Svendborgdigte, der altså blev omsat til teater.
Bertolt Brecht er kendt som en af teatrets store dramatikere, men ikke alle ved, at han regnes for en af verdenslitteraturens største lyrikere i det 20. århundrede.
Om Reumertprisen
Årets Reumert er hele Danmarks scenekunstpris, som blev indstiftet og uddelt første gang i 1998 af Bikubenfonden.
Formålet med Årets Reumertpriser er at sætte fokus på den levende scenekunst - både for at hædre nogle af vores største kunstnere og for at stimulere interessen for det levende teater.
Vinderne afsløres lørdag den 10. juni ved en prisuddeling i Skuespilhuset i København.
Bertolt Brecht hed han, og det er ham, der har inspireret til festivalen Svendborg Dage med Brecht, som mandag kunne offentliggøre deres program for uge 8 i februar, hvor festivalen for femte gang afholdes i Svendborg.
Et program, der byder på lidt af hvert.
- Jeg laver selv et arrangement, hvor man drikker øl og hører danske popsange. Der er opera, der er musik og der er samtaler og foredrag, så jeg tror faktisk, der er lidt til enhver, fortæller formand for foreningen bag festivalen, Anneline Köhler Juul.
I år er den helt store satsning en såkaldt radiobiograf-forestilling, der er en nyindspilning af Bertolt Brechts radiospil "Forhøret over Lucullus". Forestillingen involverer 36 stemmer og flere kor fra Svendborg. Lydstykket får skandinavisk premiere til Svendborg Dage med Brecht til februar.
“recht-festivalen er ikke en festival, hvor vi fejrer den store, hvide, afdøde, mandlige kunstner.”
Bertholt Brecht som inspiration
Det var i årene 1934-1939, at Bertholt Brecht boede i Svendborg med sin familie. Han var marxist og senere tilhænger af Sovjetunionen, og derfor kunne han ikke bo i det nazistiske Tyskland. Da krigen kom tættere på Danmark, flygtede han videre til Sverige og senere til Finland og USA. Efter krigen flyttede han til det kommunistiske Østtyskland.
I Svendborg bliver hans gamle hus brugt som tilholdssted for forfattere og digtere fra hele verden. Og det er netop stedet og fællesskabet om kunsten, inspireret af Bertolt Brecht, som de ønsker at fejre med festivalen i Svendborg, forklarer Anneline Köhler Juul.
Fynske fristeder frister kunstnere fra hele verden
Tre fynske kunstnerboliger er så populære, at de i flere tilfælde allerede er booket langt ind i 2018.
- Og her i mørket sidder Christian og modellerer sine figurer.
Charlotte Bonde åbner forsigtigt metaldøren og råber ind i mørket, hvor en radio skaber en lettere uhyggelig baggrundsstøj i det der virker som et tomt rum.
- Er det ok, vi tænder lyset, spørger Charlotte Bonde med hånden på kontakten.
- Det er helt ok. Kom I bare!
Kunstner i mørket
Svaret lyder fra den anden ende af det store rum. Da lamperne har blinket et par gange og lysstofrørerne kaster et blåligt lys over det hele, vinker en smilende Christian Bang Jensen fra den anden ende af lokalet. Han er kunstner og har for en periode booket en arbejdsplads og en bolig på Gæsteatelier Hollufgaard, der ligger i den sydøstlige del af Odense. Hans projekt, med at forme sin kunst i absolut mørke, er et af mange på Hollufgaard.
- Vi har plads til 20 kunstnere, der kommer her dagligt. Derudover kan 10 kunstnere leje sig ind i op til to år i et af vores atelier. Og så har vi fem lejligheder, som kunstnere fra hele verden kan bruge i flere måneder af gangen, fortæller Charlotte Bonde og tager afsked med Christian Bank Jensen, så han kan fortsætte arbejdet i mørket.
Odense er ikke ene om at have arbejdsrum og bolig til kunstnere. Det samme gælder i Svendborg, hvor Brechts Hus ligge. Ja, den tyske dramatiker og forfatter Bertolt Brecht har boet der. Og på Midtfyn har boligen Gammel Have i Sødinge siden 1980erne huset skiftende kunstnere.
- I 2016 var huset booket hele året. Det var intet ledigt. I år var der ikke nogen i januar, men ellers ser det godt ud. Vi har fået et afbud i september, men den måned skal nok ryge hurtigt, vurderer advokat Peter Flint Jensen, der på det fonds-drevne hus´ vegne står for kontakten til de kunstnere, der måtte ønske at leje sig ind.
Samme popularitet nyder Brechts Hus ved Svendborg. Her boede forfatteren og dramatikeren Bertolt Brecht fra 1933-1939, da han var i landflygtighed fra nazisternes Tyskland. Nu er huset, der ejes af Svendborg Kommune, til rådighed for kunstnere fra hele verden.
- For at holde kontakten til Tyskland ved lige, så har universitetet i Hamborg en måned hvert år, som de råder over. Det betyder, at de står for udlejningen i den periode. Det bruger de så til kunstnere, som de synes, skal herop for en periode, fortæller Søren Lind, der på vegne af Svendborg Kommune er sekretær for Brechts Hus.
Husly i Svendborg og Sødinge
Mens Brechts Hus og Gammel Have i Sødinge i vid udstrækning bruges af forfattere og skrivende kunstnere, er det billedkunstnere, billedhuggere og bronzestøbere, der søger mod de i alt 1.500 kvadramter værksteder og atelier på Hollufgaard.
- For de lokale kunstnere handler det måske om at få afprøvet, om deres ideer holder. De kan leje en plads på et værksted eller et atelier i to år. I nogle tilfælde kan det forlænges med et ekstra år. Det kan mange godt lide, fordi der opstår noget helt specielt, når kunstnere arbejder under samme tag, mener Charlotte Bonde.
Fælles for de tre kunstnerboliger er, at det økonomisk er til at betale for de fleste kunstnere. En måned husleje i Gammel Have koster i sommerhalvåret 3.700 kroner plus forbrug. I ydermånederne falder prisen med 1.000 kroner. En tilsvarende periode i Brechts Hus koster 1.500 kroner alt inclusiv, mens et værelse i Gæsteatelier Hollufgaard koster 500 kroner om ugen.
- Mange har jo legater med hjemmefra. En udenlandsk kunsterne kan på den måde have betalt rejse og ophold, og så er det pludselig ikke så dyrt at bo her et halvt års tid, vurderer Charlotte Bonde, der på den måde har set kunstnere fra hele verden komme og gå i mange år.
- Et af de steder, der hele tiden kommer mange kunstnere fra, er USA. Det må have bredt sig i miljøerne derovre, at Fyn og Odense er et godt sted at tage hen, smiler Charlotte Bonde.
Torsdag sidst på eftermiddagen viser hun atter rundt på Gæsteatelier Hollufgaard, når Fyn Live sender derfra første gang kl. 17.30.
- Brecht-festivalen er ikke en festival, hvor vi fejrer den store, hvide, afdøde, mandlige kunstner. Det er en festival, som fejrer mødestedet. Altså mødestedet mellem publikum og kunstnere. Mødestedet mellem kunstnere. En kunst, som søger nye måder at se samfundet på, siger hun.
Det gode menneske
Hvert andet år bliver der fejret Dage med Brecht i Svendborg, og fælles for festivalerne er, at de skal få folk til at tænke over samfundet. Festivalen handler om politik og kunst med kant. I år er temaet derudover "det gode". Festivalen vil spørge folk: Hvordan er man et godt menneske i en ond verden?
Søren Huss på teaterscenen: - Jeg blev sgu rørt over smerten
Musikeren Søren Huss har komponeret musik til den tyske forfatter Bertolt Brechts Svendborgdigte. Det er blevet til teater, hvor Huss selv medvirker.
Søren Huss kendte godt til Bertolt Brecht i forvejen, men først for nylig fik han den tyske forfatter helt ind under huden.
- Jeg kan huske, da jeg satte mig ned og hørte den første sang, jeg havde skrevet. Det var i Brechts Hus i Svendborg, hvor jeg satte mig ind på hans kontor og kiggede ud over det sydfynske øhav. Der blev jeg sgu rørt over smerten, siger musikeren Søren Huss.
Den tyske forfatter Bertolt Brecht flygtede fra Nazityskland og boede i eksil i Svendborg i 1933 til 1939. Da skrev han digtsamlingen Svendborgdigte, der nu bliver omsat til teater. Det er Baggårdteatret i Svendborg, der har givet sig selv opgaven med at omsætte en tysk digtsamling til fynsk teater.
- Vi kan godt lide den slags udfordringer her på teatret. Tysk lyrik er der åbenbart salg i, og ikke en hvilken som helst tysk lyrik. Bertolt Brecht kan og vil noget. Han taler til os i vor tid, hans politiske budskaber er moderne, siger Baggårdteatrets direktør, Jakob Bjerregaard Engmann.
Selvom digtene er 77 år gamle, kan man finde alvorlige politiske lighedspunkter mellem verdenssituationen i 30'erne og i dag. Lighedspunkter, der bekymrer Søren Huss, når han tænker på Donald Trumps syn på mexicanere.
- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er en højredrejning i gang, ikke bare i Danmark, men også i udlandet. Med Donald Trump, der er valgt i USA på nogle helt horrible udtalelser, der er ved at blive normaliseret. Det var jo den oplevelse, tyskerne havde i førkrigstiden. At det stille og roligt blev normaliseret at ydmyge andre mennesker og umenneskeliggøre dem.
Fra digte til musik
Søren Huss kom på noget af en opgave, da der skulle sættes musik til digtene, der for manges vedkommende er prosadigte.
- Der er ikke rigtig nogen versefødder på, så jeg måtte lede lidt efter formen.
Men projektet lykkedes og har gjort dybt indtryk på musikeren, der i en periode i dette efterår skulle holde mange bolde i luften samtidig.
- Jeg var både på soloturné rundt i kirker, holdt koncerter med Saybia og øvede samtidig Brecht. Det var ret skizofrent. Der kunne jeg nærmest ikke skrælle et æg. Men ellers ser jeg det som et kæmpestort privilegie, og jeg har brug for at lave sådan nogle ting her. Jeg bliver rastløs, hvis jeg tager rundt til de samme ti eller tyve spillesteder i Danmark og laver en ny plade. Jeg har brug for at ryste posen en gang imellem.
Søren Huss optræder på scenen sammen med den danske skuespiller Jens Gotthelf og tyske Leif Eric Young. Sproget er en sammenblanding af tysk og dansk, og det har været en ekstra udfordring for Søren Huss, selvom han aldrig har tvivlet på sine egne tyskkundskaber.
- Siden jeg var fuld i Wiesbaden som 15-årig til en tysk vinfest, har jeg haft et kærligt forhold til tysk. Der er selvfølgelig nogle ord, jeg ikke kender, så jeg har måttet slå op i nogle ordbøger. Men jeg elsker sproget, og selve klangen af sproget minder om dansk, faktisk mere end engelsk.
Samtidig med at digtene bliver omsat til fynsk teater, bliver digtsamlingen på mere end 100 digte for første gang oversat til dansk. De udgives på forlaget Multivers.
Forestillingen 'Bertolt Brechts Svendborgdigte' er instrueret af tyske Petra-Leonie Pichler og er allerede tæt på udsolgt. Den kan ses i Svendborg fra 17. november til 2. december og kommer også på turné til Kolding, Odense, København og Nyborg.
Dét tema passer godt sammen med Bertolt Brecht, der har skrevet "Det gode menneske fra Sezuan", og som selv levede i en tid, hvor godt og ondt var svært at sætte facit ud for.
- Hvis vi tænker over, hvad det er for et samfund, vi har i dag, så er der meget stor lighed med, hvordan samfundet var i 30'erne på den ene eller anden måde. Det er et samfund, hvor det at være god ikke umiddelbart belønnes, og hvor man kan spørge sig selv: Jamen, hvad er det egentlig at være god? Det gode giver en god grobund for at diskutere i det hele taget, siger Anneline Köhler Juul.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her