Bubber og Shaka Loveless indtager Svendborg-skole
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Musikeren og tv-værten var på scenen på Vestre Skole for at fortælle om fattige børn og synge i anledning af U-landskalenderens lancering.
Tirsdag indtog musikeren Shaka Loveless og tv-værten Bubber, som er ambassadør for Plan Børnefonden, Vestre Skole i Svendborg med et vigtigt budskab.
I forbindelse med lanceringen af den nye U-landskalender var de ude for at fortælle om børnene i slumkvartererne i Bangladesh, der bliver sendt i arbejde i stedet for i skole.
Og det var ikke et tilfælde, at det lige præcis foregik hos de fynske elever. Skolen har nemlig i mange år haft tradition for at arbejde med det undervisningsmateriale, som følger med kalenderen.
Forældre truer kommune efter skoleballade:
- Fyr lærer, eller vi lægger sag an
Forholdet mellem to grupper forældre i en 6. klasse på en nordfynsk folkeskole, en lærer og kommunen er gået i total hårdknude. Nu truer et forældrepar kommunen og de øvrige forældre med retssag.
Der er noget helt galt i 6. klasse på Kystskolen afd. Krogsbølle på Nordfyn.
Et forældrepar truer nu kommunen med en retssag, fordi deres datter er i gang med at blive overflyttet som resultat af den langvarige og kontroversielle sag.
En kompliceret konflikt begyndte for over en måned siden, da Fyens Stiftstidende bragte en stor artikel, hvor to forældrepar rettede en række voldsomme anklager mod deres børns lærer.
Ifølge de to forældrepar blev deres børn udsat for grov forskelsbehandling og regulær mobning fra lærerens side.
En udlægning, som hverken skolens lærere eller et flertal af klassens øvrige forældre kunne genkende.
Nu er konflikten foreløbigt kulmineret med trusler om retssag, hvis ikke den pågældende lærer bliver afskediget.
- Læreren skal afskediges, og min datter skal flytte skole.
Sådan lyder kravene fra Sandie Johnson efter et møde på Kystskolen afd. Krogsbølle, hvorfra Sandie Johnsons datter fredag var i dialog om overflytning til en anden skole.
Sandie Johnson er en af de forældre, der rettede den kraftige kritik af læreren. Hun er uforstående over for, hvorfor læreren i klassen ikke er blevet fyret efter sagen.
Derfor har Johnson-familien stillet krav til Nordfyns Kommune om at fyre den pågældende lærer og flytte datteren til en skole i nærområdet.
Hvis kravene ikke er imødegået senest tirsdag klokken 12, vil familien køre en retssag mod kommunen og læreren. Det fortæller Sandie Johnson til TV 2/Fyn.
Skoleleder fratræder
Som konsekvens af hele affæren fratrådte skolelederen på Kystskolen afd. Krogsbølle Morten Wettergren sin stilling 10. oktober.
Fratrædelsen skete efter uenighederne mellem lærere, ledelse og forældre i den omtalte 6.-klasse, hvor de resterende 23 elever undervejs blev holdt hjemme fra skolen i to dage.
Det gjorde de som protest mod, at læreren fik skylden for hele konflikten.
I stedet landede sagen på skolelederens bord. Ifølge Nordfyns Kommune var det en gensidig fratrædelsesaftale, der førte til skolelederens stop, men spørger man skolens bestyrelsesformand, var det ikke hele sandheden.
- Jeg tolker det ikke som en gensidig fratrædelse, og jeg er dybt skuffet, siger skolebestyrelsesformand Michael Kildemose Nielsen.
Samtidig fik læreren i klassen lov at fortsætte på skolen.
Undervisningstilbud fra kommunen
Efter episoden har Sandie Johnson holdt sin datter hjemme fra skole, indtil kommunen fandt et andet undervisningstilbud til hende.
På et møde fredag mellem kommunen og Sandie Johnson blev der fremlagt et undervisningstilbud, der ikke faldt i god jord hos Sandie Johnson, men som ifølge Gitte Høj Nielsen, der er chef for skole- og dagtilbud i Nordfyns Kommune, er det bedste for barnet.
Sandie Johnsons datter blev på mødet overflyttet fra skolen og foreslået et undervisningstilbud på Særslev-Hårslev-Skolen.
Det er ikke været muligt at få en kommentar fra Gitte Høj Nielsen og Nordfyns Kommune. Derfor har TV 2/Fyn valgt at offentliggøre dele af en lydoptagelse fra mødet, som vi har modtaget fra Sandie Johnson.
- Det er aldrig sjovt, når børn skal lave et skift. Men jeg tænker også situationen, der finder sted på Kystskolen er så kompleks, at det er min bedømmelse, at det er bedst for hende, fortæller Gitte Høj Nielsen i lydfilen fra mødet, som TV 2/Fyn har modtaget.
Den vurdering er Sandie Johnson helt uenig i.
- Eftersom kommunen har valgt at beholde læreren i klassen, er der kun ét sted, mit barn skal være, og det er den skole, jeg har fremlagt for kommunen - og det er ikke Særslev-Hårslev-Skolen, siger hun i lydfilen.
Ifølge skole- og dagtilbudschefen er Sandie Johnsons fremlagte skole ikke en mulighed.
- Vi ser sagen i sin helhed og fra flere perspektiver. Vi skal tage hensyn til de andre børn, der går på den skole, siger Gitte Høj Nielsen.
Truer med retssag
Som konsekvens af afvisningen samt at den kritiserede lærer ikke er blevet afskediget, har Sandie Johnson derfor valgt at true kommunen med en retssag.
Deadlinen, hun havde sat for kommunen, var tirsdag klokken 12. Til TV 2/Fyn oplyser Sandie Johnson efter fristen, at hun ikke har hørt fra Nordfyns Kommune.
TV 2/Fyn har også været i kontakt med de 23 øvrige forældre til børn i klassen. De ønsker ikke at udtale sig af frygt for at optrappe konflikten.
Det er med til at udvide børnenes horisont, fortæller lærer Malene Pasfall.
- Når man bor i en lille by som Svendborg, hvor alle har det nogenlunde ens, er det vigtigt, at børnene lærer at sætte pris på det, de har, siger hun.
- Det er mærkeligt at tænke på
Skolens elever rokkede med, da Shaka Loveless spillede op til dans, og gjorde store øjne, da Bubber fortalte om sin egen tur til slummen. Også selvom det er svært at forholde sig til, at det ikke er alle, der har mulighed for at få en uddannelse.
- Det er lidt mærkeligt at tænke på, at der er børn, der ikke har penge til at gå i skole, når vi har, siger Alberte Holmegaard Roshave, der går i 5. klasse.
Kulde, træk og dårligt indeklima: Fyn har mange utætte skoler
Næsten hver fjerde bygning på de fynske folkeskoler har et dårligt energimærke. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.
Træk, kulde og dårligt indeklima er hverdagen for rigtig mange elever og undervisere på knap tre ud af fire folkeskoler på Fyn.
Ud af 561 kommunalt ejede energimærkede bygninger på Fyn, som bliver brugt til undervisning, har 406 et energimærke i den dårlige ende af skalaen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.
Energimærkning
Boligens energimærke fortæller om ejendommens energimæssige tilstand på en skala fra A til G.
A er delt op i A2020, A2015 og A2010, hvor A2020 betyder at bygningen har det laveste energiforbrug og G det højeste.
Kilde: Energistyrelsen
Tallene i undersøgelsen kommer fra en større analyse af potentialet for energibesparelser i de danske kommuner. Tallene tager udgangspunkt i energimærket, der siger noget om boligernes energimæssige tilstand på en skala fra A til G, hvor A er bedst.
Særligt i to fynske kommuner er der forbedringspotentiale, når det kommer til energieffektiviteten i de kommunale bygninger, der anvendes til undervisning.
I Kerteminde og på Langeland har samtlige bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke, her defineret som energimærker fra D til G.
- Det er en god forklaring på, at mange elever snakker om hovedpine, dårligt indeklima og træk. Det bør prioriteres højt at få vedligeholdt særligt skoler og andre bygninger, hvor mennesker opholder sig i lang tid. Ud over at bygningerne vil være bedre at opholde sig i, så vil varme- og energiregningen også blive billigere. Kommunerne ejer mange bygninger, som er fra før 1980, hvor de første energikrav kom ind i bygningsreglementet, og derfor løber energimåleren stærkt i mange af kommunernes bygninger, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen i en pressemeddelelse.
I Nyborg har 44 ud af 53 bygninger med undervisningslokaler et dårligt energimærke, hvilket svarer til 83 procent.
I Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Odense og på Nordfyn har mindst 70 procent af de bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke. På Ærø gælder det tre ud af fem bygninger.
Én kommune stikker positivt ud
Svendborg er den kommune på Fyn, hvor færrest bygninger, der bliver brugt til undervisning, har et dårligt energimærke. Her har lidt over halvdelen et energimærke D til G.
- Erfaringen viser desværre, at der i flere af kommunerne ikke sker ret meget, med mindre der kommer et krav fra Christiansborg, og det gælder også på Fyn. Derfor er det nødvendigt, at også kommunerne bliver bedt om at levere på den grønne dagsorden i regeringens kommende klimahandlingsplan, siger Camilla Damsø Pedersen.
| Antal bygninger med energimærke A-C | Antal bygninger med energimærke D-G | Andel dårlige energimærker | |
|---|---|---|---|
| Fyn | 155 | 406 | 72% |
| Assens | 20 | 47 | 70% |
| Faaborg-Midtfyn | 21 | 58 | 73% |
| Kerteminde | 0 | 17 | 100% |
| Langeland | 0 | 15 | 100% |
| Middelfart | 11 | 38 | 78% |
| Nordfyn | 10 | 31 | 76% |
| Nyborg | 9 | 44 | 83% |
| Odense | 40 | 100 | 71% |
| Svendborg | 42 | 53 | 56% |
| Ærø | 2 | 3 | 60% |
| Hele landet | 2128 | 4270 | 67% |
| <em>Kilde: Dansk Byggeri</em> |
Derfor synes skolekammeraten Peter Flensted Laursen også, at U-landskalenderen går til det rigtige formål.
- Jeg er glad for at gå i skole, og jeg synes, det er godt, at pengene går til børn, der ikke har råd til det, siger han.
De skal sætte sig i de fattige børns sted
På Vestre Skole har de blandt andet lært om slummen i natur og teknik-undervisningen, hvor børnene ud fra billeder og film har fremlagt for hinanden.
Formålet er, at de skal prøve at identificere sig med at være et barn, der bor i et andet land og under andre vilkår, end de selv er vant til i Svendborg, fortæller Malene Pasfall.
Kulde, træk og dårligt indeklima: Fyn har mange utætte skoler
Næsten hver fjerde bygning på de fynske folkeskoler har et dårligt energimærke. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.
Træk, kulde og dårligt indeklima er hverdagen for rigtig mange elever og undervisere på knap tre ud af fire folkeskoler på Fyn.
Ud af 561 kommunalt ejede energimærkede bygninger på Fyn, som bliver brugt til undervisning, har 406 et energimærke i den dårlige ende af skalaen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.
Energimærkning
Boligens energimærke fortæller om ejendommens energimæssige tilstand på en skala fra A til G.
A er delt op i A2020, A2015 og A2010, hvor A2020 betyder at bygningen har det laveste energiforbrug og G det højeste.
Kilde: Energistyrelsen
Tallene i undersøgelsen kommer fra en større analyse af potentialet for energibesparelser i de danske kommuner. Tallene tager udgangspunkt i energimærket, der siger noget om boligernes energimæssige tilstand på en skala fra A til G, hvor A er bedst.
Særligt i to fynske kommuner er der forbedringspotentiale, når det kommer til energieffektiviteten i de kommunale bygninger, der anvendes til undervisning.
I Kerteminde og på Langeland har samtlige bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke, her defineret som energimærker fra D til G.
- Det er en god forklaring på, at mange elever snakker om hovedpine, dårligt indeklima og træk. Det bør prioriteres højt at få vedligeholdt særligt skoler og andre bygninger, hvor mennesker opholder sig i lang tid. Ud over at bygningerne vil være bedre at opholde sig i, så vil varme- og energiregningen også blive billigere. Kommunerne ejer mange bygninger, som er fra før 1980, hvor de første energikrav kom ind i bygningsreglementet, og derfor løber energimåleren stærkt i mange af kommunernes bygninger, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen i en pressemeddelelse.
I Nyborg har 44 ud af 53 bygninger med undervisningslokaler et dårligt energimærke, hvilket svarer til 83 procent.
I Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Odense og på Nordfyn har mindst 70 procent af de bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke. På Ærø gælder det tre ud af fem bygninger.
Én kommune stikker positivt ud
Svendborg er den kommune på Fyn, hvor færrest bygninger, der bliver brugt til undervisning, har et dårligt energimærke. Her har lidt over halvdelen et energimærke D til G.
- Erfaringen viser desværre, at der i flere af kommunerne ikke sker ret meget, med mindre der kommer et krav fra Christiansborg, og det gælder også på Fyn. Derfor er det nødvendigt, at også kommunerne bliver bedt om at levere på den grønne dagsorden i regeringens kommende klimahandlingsplan, siger Camilla Damsø Pedersen.
| Antal bygninger med energimærke A-C | Antal bygninger med energimærke D-G | Andel dårlige energimærker | |
|---|---|---|---|
| Fyn | 155 | 406 | 72% |
| Assens | 20 | 47 | 70% |
| Faaborg-Midtfyn | 21 | 58 | 73% |
| Kerteminde | 0 | 17 | 100% |
| Langeland | 0 | 15 | 100% |
| Middelfart | 11 | 38 | 78% |
| Nordfyn | 10 | 31 | 76% |
| Nyborg | 9 | 44 | 83% |
| Odense | 40 | 100 | 71% |
| Svendborg | 42 | 53 | 56% |
| Ærø | 2 | 3 | 60% |
| Hele landet | 2128 | 4270 | 67% |
| <em>Kilde: Dansk Byggeri</em> |
Noget, der ifølge hende bliver ved med at være relevant for undervisningen, fordi problemet med fattigdom ikke er løst.
- Der kommer hele tiden nye generationer til, og det er vigtigt, at de kender til verden uden for Svendborg og uden for Danmark, siger læreren.
Fra børnebrud til bogorm
Shaka Loveless' sang, som de unge svendborgensere kaster hænderne op til, er som traditionen foreskriver produceret til anledningen.
Sangen hedder ’Op for Dhaka’, og musikeren havde ladet sig inspirere af de Bollywood-toner, der er meget populære i det fattige og tætbefolkede land Bangladesh.
Efterskole donerer 28.845 kroner til Dansk Flygtningehjælp
Efterskolen ved Nyborg har torsdag overrakt en check på 28.845 kroner til Dansk Flygtningehjælp.
En stor check skiftede torsdag hænder i gymnasiksalen på Efterskolen ved Nyborg.
Modtageren af checken var Hans Schrøder-Hansen, der er frivilligkoordinator bag Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling i Nyborg. Afsenderen var efterskolen og dens elever, der donerede alle deres billetindtægter fra årets musical til nødhjælpsorganisationen.
Derfor var checken ikke kun fysisk af et vist omfang, det samme var beløbet, der lød på 28.845 kroner.
- Det er helt fantastisk, at skolen har valgt at donere så mange penge til indsamlingen. For 218 kroner kan Dansk Flygtningehjælp give en familie på flugt et midlertidigt hjem, så omkring 130 familier kan få et hjem takket være denne flotte donation, siger Hans Schrøder-Hansen i en pressemeddelelse.
Musical om flygtningeproblematik
Pengene, der nu er doneret til Dansk Flygtningehjælp, blev tjent ind på en musical, der blev fremført af efterskolens 170 elever i slutningen af september. Musicalen handlede både om jødernes flugt under 2. Verdenskrig, chilenske flygtninge i 70'erne og disse års syriske flygtninge.
- Det var selvfølgelig i perfekt sammenhæng med temaugen, at pengene skulle gå til Dansk Flygtningehjælp. Vores elever er meget bevidste og bekymrede over flygtningesituationen, og de ønskede også, at pengene skulle gå til Dansk Flygtningehjælp. Temaugen og musicalen har bidraget til, at eleverne er blevet mere bevidste og engagerede i et problem, som fylder meget i den offentlige debat, siger forstander på Efterskolen ved Nyborg, Keld Schmidt.
Pengene fra U-landskalenderen kommer helt præcis til at gå til Plan Børnefondens arbejde med at få færre barnebrude og børnearbejdere og flere bogorme i slummen i Bangladesh, fortæller Andreas Malmos, projektleder hos organisationen.
- Mange af forældrene, der sender børnene i arbejde, har heller ikke selv gået i skole, så de kan ikke rigtig se værdien i det. De skal prioritere uddannelse og forstå, at det er vejen ud af fattigdom, siger han.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her