Flygtninge og indvandrere får hjælp til NemID:
- Nu kan vi klare os selv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
25 flygtninge og indvandrere er samlet på Lærdansk Sydfyn, hvor de lærer alt om at betale regninger, tilmelde sig betalingsservice og bruge NemID.
På Lærdansk i Svendborg sidder en hel klasse klar til at modtage undervisning.
- Noget af det, vi skal tale om i dag, er, hvordan, vi kan gøre hverdagen lettere. Hvad man kan gøre, og hvor man måske kan spare nogle penge, forklarer Thorbjørn Jeppe, der er privatrådgiver i Danske Bank.
Danske Bank, Svendborg Kommune og Lærdansk er gået sammen om at uddanne flygtninge og indvandrere til lettere at klare økonomien, bruge NemID og få styr på danske bankvaner. Mandag var 25 kursister samlet på Lærdansk Sydfyn.
“Jeg synes, at det er rigtig fint. Vi er meget glade for, at vi kan spare penge, og det er meget nemt at betale på den måde. Så jeg synes, at det er meget godt for os.”
En nemmere hverdag
På tavlen i klasselokalet står der ord som "betalingsservice", "regninger" og "dagpenge". Ord som er simple for mange danskere, men som giver anledning til frustration og spørgsmål for flere af deltagerne på kurset.
Flemming Kruse, der er souschef i Danske Bank, sætter pris på, at de kan hjælpe til en bedre forståelse blandt kursisterne.
- Den primære årsag er samfundets ansvar. Flygtninge og indvandrere er en væsentlig del af Svendborg Kommune efterhånden, og jeg synes, at vi har et ansvar for at integrere dem, forklarer han.
Lærdansk Odense vandt undervisning
Lærdansk Odense skal fra januar stå for danskuddannelsen for voksne udlændinge i Odense Kommune.
Lærdansk Odense er en del af Dansk Flygtningehjælp, og det var på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde tirsdag, at de vandt tilbudsrunden.
Det betyder, at Lærdansk Odense skal stå for undervisningen fem år frem fra 1. januar 2016.
- Jeg glæder mig over resultatet af denne udbudsrunde. Vi bevarer den høje kvalitet i den vigtige danskundervisning for udlændinge, der kommer til Odense og skal ud på arbejdsmarkedet. Samtidig har vi fået et økonomisk mere fordelagtig tilbud for kommunen, som kommer til at spare 10 mio. kr om året. Jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med LærDansk Odense, siger rådmand Steen Møller fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Lærdansk har fået opgaven, efter at forvaltningen har vurderet to undervisningstilbud på 27 punkter. Ud fra disse punkter om kvalitet og pris er det samlet vurderet, at LærDansk Odense bedst kan løse opgaven for Odense Kommune.
Han har oplevet, hvordan flere af indvandrerne står i kø i banken med helt simple spørgsmål, som de nemt ville kunne finde svaret på andre steder.
- Man kan spørge, hvorfor de står dernede, men man kan også vende det om og spørge, hvorfor vi ikke har givet dem uddannelse til ikke at stå i kø med de spørgsmål. Så vi håber at give dem en nemmere økonomisk hverdag, fortæller Flemming Kruse.
I klassen sidder Tewabech Adane, som bor i Svendborg og kommer fra Etiopien.
- Jeg synes, at det er rigtig fint. Vi er meget glade for, at vi kan spare penge, og det er nemt at betale på den måde. Så jeg synes, at det er rigtig godt for os, forklarer hun.
Starter fra bunden
Kursisterne går alle på Lærdansk Sydfyn, hvor de har været gennem en danskuddannelse, de startede på for lidt over to år siden. Her har de lært dansk helt fra bunden og er startet et sted, hvor de hverken kunne sige deres eget navn eller spørge efter andres på dansk.
Stor undersøgelse: Uddannelse kan få indvandrere i job
Indvandrere har nemmere ved at få et job, hvis de har gennemført en uddannelse efter grundskolen, viser nye tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Det er umiddelbart ikke nogen overraskelse, at indvandrere med en uddannelse har større chance for at komme i job.
Men nu sætter en ny stor undersøgelse en fed streg under antagelsen.
Det er Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks Statistik, der har gennemført den første systematiske indsamling af data på området siden 2004.
Den viser, at blandt de ikke-vestlige indvandrere mellem 25 og 64 år, der maksimalt har en grundskoleuddannelse, er blot 40 procent af dem i job.
Men hvis de har taget en lang videregående uddannelse, stiger tallet til 66 procent.
Undersøgelsen bekræfter, at længere uddannelse også fører til højere beskæftigelse, siger forfatter til undersøgelsen og seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Marie Louise Schultz-Nielsen.
- De nye tal giver os en vished om indvandreres uddannelse, som vil gøre os bedre i stand til at tilrettelægge integrationsindsatsen, siger hun.
Samtidig viser tallene, at uddannelsesniveauet varierer betragteligt, alt efter om indvandrerne kommer fra et ikke-vestligt eller vestligt land.
Men selv når indvandrere har fine eksamensbeviser med sig i bagagen, kan de alligevel have svært ved at omsætte det til gode stillinger, viser undersøgelsen.
Flere af uddannede indvandrere havner nemlig i ufaglærte job – især hvis deres uddannelse er fra udlandet.
- Som indvandrer vil det derfor være godt givet ud i forhold til beskæftigelse at supplere med noget dansk skolegang oven i det, man har i forvejen, siger Marie Louise Schultz-Nielsen.
I sidste ende er det kommunerne, der står med ansvaret for at integrere de indvandrere, der kommer til Danmark.
Og det bedste kommunerne kan gøre er at få dem hurtigt ud på arbejdsmarkedet, mener Thomas Kastrup-Larsen (S), som er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening.
- For nogle indvandrere kan det give mening at give dem nogle ekstra kompetencer. Mens det for andre mere handler om at give dem et ordinært arbejde, siger Thomas Kastrup-Larsen, som mener, at kommunerne har held med deres nuværende indsats.
- 2800 flygtninge kom i job fra januar til oktober sidste år. Så vi kan se, at vores indsats har virket.
Og nu sidder de alligevel i et klasselokale og forsøger at lære hele det digitale banksystem at kende.
- Det er meget relevant for dem alle. Det er nødvendigt, at man er selvhjulpen, at man har en indsigt i sin økonomi og har et godt overblik. Det er ikke altid, der er så mange penge at gøre godt med, og så er det rigtig vigtigt, at de ikke kommer til at betale ekstra meget for en regning eller få rykkere, som gør, at de spilder penge, de faktisk ikke har råd til at spilde, forklarer Sanne Simonsen, der er skoleleder på Lærdansk Sydfyn.
“Den primære årsag er samfundets ansvar. Flygtninge og indvandre er en væsentlig del af Svendborg Kommune efterhånden, og jeg synes, at vi har et ansvar for at integrere dem.”
I klasselokalet står Thorbjørn Jeppe foran kursisterne og fortæller om mobilbankens fordele.
- Kan man gøre andet end at betale sine regninger i mobilbanken? spørger han ud i klassen.
Kanyaarat Innok, der kommer fra Thailand og deltager på kurset, rækker hånden op.
- Jeg har automatisk betaling, siger hun og nikker med et stort smil.
For hende har det været fantastisk at være på kurset.
- De kommer og viser os, hvad vi skal lære og det er meget, meget fint, understreger hun.
En enorm udfordring
Bo Hansen (S), der er borgmester i Svendborg Kommune, mener, at det er vigtigt, at både flygtninge og indvandrer får hjælp til at forstå de mange begreber i den finansielle verden.
- Hvad end man kommer her, fordi man har fundet kærligheden, et job eller er kommet her som flygtning, så er det en enorm udfordring at tilegne sig alle de færdigheder, som man skal have for at begå sig godt i et samfund, forklarer han.
Sprogkursus i Vollsmose:
- Jeg forstår, men jeg kan ikke snakke
Hver anden borger over 18 i Vollsmose har ikke nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. Et nyt tiltag fra VUC Fyn skal lære dem dansk, så borgere som 53-årige Ahmad kan få et arbejde.
- Hvad ved I om te? Hvordan laver I jeres te?
- Først varmer man vandet, lyder det forsigtigt fra en i klassen.
Susanne Maarbjerg underviser klassen i dansk. Hun sætter dem til at læse en tekst om te, og efterfølgende skal de snakke om de ord, der er i teksten.
- Hvis I har brug for hjælp til nogle ord, så spørger I bare, siger Susanne.
Dansk er svært
Det er ikke hvilken som helst klasse, der skal fortælle om deres te-vaner og snakke om ord i den udleverede tekst. I en måned har Susanne Maarbjerg undervist voksne i Vollsmose som en del af projektet ”Dansk for voksne i Vollsmose”. 14 borgere fra bydelen skal blive bedre til at begå sig på dansk, og det hjælper Susanne Maarbjerg med. Hun er underviser på VUC i Odense i dansk som både første og andet sprog.
“Motivation er en af de afgørende faktorer for at lære dansk”
- Det er meget givende at arbejde med den her gruppe. Hvis jeg kan give dem et bedre dansk, og det kan jeg, så de er i stand til at klare sig bedre i hverdagen, så tror jeg på, at det er med til at øge deres livskvalitet, fortæller Susanne Maarbjerg.
Dansk for voksne i Vollsmose
For dig, der vil lære at:
- hjælpe dine børn med lektier
- tale med lægen, skolen og andre uden tolk
- blive klar til mere uddannelse
Dansk for voksne i Vollsmose handler om at blive bedre til at begå sig i det danske samfund uden tolk og få en nemmere hverdag.
Der er 5 timers undervisning om ugen i 3 måneder på FVU-start.
FVU-start står for Forberedende Voksenundervisning for personer med dansk som andetsprog. Der er ikke tale om sprogundervisning.
Optagelseskrav
Før du starter, skal du til en optagelsessamtale.
Økonomi
Undervisningen er gratis.
Start og sted
Vi optager løbende nye kursister efter samtale. Vi starter nyt hold hver måned.
Undervisningen foregår på VIVO - ved siden af biblioteket på Vollsmose Torv.
Kilde: vucfyn.dk
I klasselokalet står hun foran et whiteboard med en bog i hænderne. På bordene ligger der gule postmapper, stakkevis af papir, hæfter og blyanter.
- Hvis I lige prøver at kigge på det store, runde billede. Prøv lige at se på billedet. Hvad ser I der? Spørger Susanne Maarbjerg.
Hun holder lærebogen op foran klassen. De kigger ned i deres bøger, men det er svært at forklare, hvad der er på billedet, når dansk ikke er førstesprog.
- Jeg forstår, men jeg kan ikke snakke
En af eleverne er 53-årige Ahmad. Han hviler hovedet på sin højre hånd og kigger koncentreret ned i sin tekst om te, mens han forsøger at få det hele til at give mening.
- Jeg forstår, men jeg kan ikke snakke, siger Ahmad og fører hånden væk fra munden.
Ahmad kommer fra Kroatien og flyttede til Danmark for fire år siden. I Kroatien havde han en lille butik, hvor han solgte smykker. Nu går han og drømmer om måske også at få arbejde i en dansk butik, men for at han kan komme til det, skal han have forbedret sit danske sprog.
Hver anden borger i Vollsmose over 18 år har ikke nogen tilknytning til arbejdsmarkedet, og danskkurset kan være afgørende for, at de kan komme videre. Både så de kan komme videre med en uddannelse, finde sig et arbejde eller blot være i stand til at tale med lægen eller børnenes skole.
Ahmads drømme om et butiksarbejde er vigtigt for, at han kan lære at tale dansk. Sådan ser Helle Lykke Nielsen, lektor hos Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, på det.
- Motivation er en af de afgørende faktorer for at lære dansk, understreger hun.
Livslang læring
Det var hos HF og VUC Fyn, at snakken faldt på at lave kurset for de voksne i Vollsmose.
- Vi mødte meget en holdning om, at det er svært at få borgere afsted til undervisningen. Men nu oplever vi, at de faktisk gerne vil komme og er glade for at være til undervisning, siger Sune Pihl, der er afdelingsleder hos HF og VUC Fyn.
Undervisningen foregår på VIVO ved siden af biblioteket på Vollsmose Torv.
- Vi tror på, at vi skal give uddannelse hvor borgeren er både fagligt og placeringsmæssigt. Vi vil gerne sikre, at de her borgere kan blive ved med at komme videre i deres uddannelse og få en livslang læring, uddyber Sune Pihl.
Det er ikke for sent
I det lille undervisningslokale arbejder alle kursets deltagere videre med teksten om te. Mellem dem går Susanne Maarbjerg rundt og hjælper med svære ord. For selvom de har været i gang i en måned, driller de danske ord stadig.
“Det hjælper med, at jeg kan komme til at tale dansk”
- Jeg oplever en forbedring. Jeg oplever, at nogle af kursisterne åbner sig mere og tør sige mere. Jeg havde en kursist, der stillede sig op foran de andre og forklarede, hvad der var på et billede, forklarer Susanne Maarbjerg.
Indimellem kan man høre hende udbryde et opmuntrende ja, der blander sig med lyden af borgere, der hvisker ordene fra teksten højt. Med en blyant holder flere af dem øje med, hvor de er nået til. For 53-årige Ahmad gør det en stor forskel at være med til undervisningen.
- Det hjælper med, at jeg kan komme til at tale dansk, siger han.
Og så nikker Ahmad. Han er blevet bedre til dansk, mens han har gået på kurset. Ikke så meget bedre endnu, siger han, men bedre.
- Jeg tror bestemt ikke, at det er for sent. Jeg tror altid, man kan lære noget og blive bedre til dansk, siger Susanne Maarbjerg.
Ahmad kan for nu lægge teksten om te væk indtil han i næste uge vender tilbage til undervisningn. For han bliver ved. Nu vil han lære for alvor at tale dansk.
- Nu er jeg her, jeg bor i Danmark, siger han.
Han forstår godt, at det kan være svært at håndtere NemID, e-boks og homebanking, når de kun lige har lært sproget. Derfor er han glad for, at Danske Bank kan hjælpe kursisterne godt på vej.
- Det betyder enormt meget. Et er, at de kommer her i Lærdansk og lærer sproget, men de møder også en masse nye mennesker og støder på Danske Bank, som skal coache dem i at gebærde sig i vores finansielle system. Og jeg vil også sige, at når man netop har en smal økonoi, som mange af de her borgere har, så er det utrolig vigtigt, at man ved, hvordan man håndterer det.
- Jeg er blevet klogere
Tilbage i klasselokalet er der godt gang i kurset. Thorbjørn Jeppe hjælper på skift de kursister, som har brug for at få noget fra mobilbanken forklaret. Og det glæder Flemming Kruse, at de får vejledning fra kyndige fagpersoner.
- Jeg har oplevet, at de har stået ved mig i banken og betalt gebyr for et girokort, og det er helt unødvendigt. Så jeg håber, at de går hjem med en forståelse for, hvordan man er digital i Danmark og hvorfor vi er på vej mod et kontantløst Danmark, forklarer han.
For både Tewabech Adane og Kanyaarat Innok har det fire timer lange kursus mandag været meget givende.
- Jeg kan det 100 procent nu. Jeg er blevet klogere i hvert fald, fortæller Kanyaarat Innok.
- Det er svært, men det hjælper at have undervisning her. Nu kan vi klare os selv, bakker Tewabech Adane op.
Thomas Funding Therkildsen bliver ny direktør for TV 2 Fyn
kopieret!
En ny direktør har været øverst på to do-listen hos TV 2 Fyns bestyrelse, efter at den i juli ophævede samarbejdet med Esben Seerup efter 12 år på posten.
Men nu kan bestyrelsen sætte et flueben ud for den opgave.
Valget er faldet på den 41-årige Thomas Funding Therkildsen, der har en fortid på blandt andet Jyllands-Posten, TV 2 og Avisen Danmark. Nu skal han tegne fremtiden for TV 2 Fyn.
- Vi er rigtig glade for at kunne præsentere Thomas Funding Therkildsen som ny direktør. Thomas’ ledelsesmæssige erfaring, hans empatiske væsen og visionære mindset gør, at vi i bestyrelsen er enige om, at han er den rette direktør for TV 2 Fyn, siger bestyrelsesformand Peter Zinck.
Thomas Funding Therkildsen tiltræder til februar 2025.
Thomas Funding Therkildsen kommer fra en stilling som politisk redaktør ved Jyllands-Posten, hvor han har været siden foråret 2024. Han har desuden en fortid på TV 2, hvor han har været hovedansvarlig for TV 2’s samarbejde med alle otte regioner og var redaktør for regionernes Christiansborg-redaktion. Fra 2021 til 2024 var han chefredaktør ved TV 2 Nyhederne, hvor han var med til at redesigne TV 2 til et mediehus med fokus på digitale produkter.
- Vi glæder os over, at Thomas (Funding, red.) skal stå i spidsen for dette fantastiske mediehus. Han kommer med visioner for den digitale omstilling og har solide værdier omkring public service. Og så er han drevet af at bidrage positivt til samfundet – med en relevant faglig baggrund, siger Maren Skotte, næstformand i TV 2 Fyns bestyrelsen.
Blå bog
Thomas Funding på 41 år bor i Odense med hustruen Janne og deres tre drenge.
Han er opvokset i Gamst og blev uddannet journalist ved Syddansk Universitet i 2012.
I august 2012 startede han som politisk reporter hos TV 2. Siden blev han politisk analytiker samme sted og senere redaktør på TV 2 regionernes Christiansborg-redaktion.
I 2018 blev han ansat som politisk redaktør på Avisen Danmark.
Fra 2021 til 2024 var han chefredaktør på TV 2 Nyhederne.
Siden foråret har han været politisk redaktør på Jyllands-Posten.
Om sin nye stilling siger Thomas Funding Therkildsen:
- Jeg er enormt glad for den tillid, TV 2 Fyns bestyrelse viser mig. Det er en kliché at tale om et drømmejob, men i dette tilfælde er det sandheden. Jeg ser rigtig meget frem til det arbejde, der ligger foran os med at fremtidssikre public service på Fyn og for fynboerne, ikke mindst sammen med de dygtige medarbejdere på TV 2 Fyn.
Thomas Funding Therkildsen er 41 år, bosiddende i Odense, gift, far til tre sønner og uddannet journalist.
Det var en enig bestyrelse, der mandag aften fulgte indstillingen fra ansættelsesudvalget om at ansætte Thomas Funding Therkildsen som TV 2 Fyns næste direktør. Ansættelsen er sket på baggrund af en lang og grundig proces, hvor medarbejdere, ledere og bestyrelse har været med til at skabe rammerne for den profil, som rekrutteringsbureauet Genitor skulle finde til TV 2 Fyn.
Siden juli er jobbet som direktør blevet varetaget midlertidigt af økonomichef Dorthe Buekjær Jørgensen.
Bro mellem Als og Fyn er mulig for 22 milliarder kroner
kopieret!
En ventet forundersøgelse viser, at det er teknisk muligt at anlægge en fast forbindelse mellem Als og Fyn til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.
Ruten er i dag betjent af færge, men et politisk flertal har nedsat undersøgelsen i infrastrukturplan 2035 for at se, om det skal ændres, skriver Transportministeriet.
Der peges på en skråstagsbro i kombination med en bjælkebro mellem Fynshav på Als og den sydlige spids af Horneland. Med den løsning vil broen blive 11 kilometer lang og tage syv minutter at køre over.
Forbindelsen kan ikke fuldt ud brugerbetales, men kræver et tilskud på mindst 11,4 milliarder kroner for at være økonomisk sammenhængende med en tilbagebetalingstid på 40 år.
Novo-aktie styrtdykker - væksthåb skuffer
kopieret!
Novo Nordisk-aktien falder voldsomt fredag, efter at den danske medicinalvirksomhed har offentliggjort nye resultater af forsøg med vægttabsmidlet Cagrisema.
Forsøgspersonerne har i gennemsnit opnået 22,7 procents vægttab hen over en periode på 68 uger, skriver Novo i en pressemeddelelse.
Det er imidlertid i underkanten af, hvad investorerne forventede, og derfor falder aktien umiddelbart efter offentliggørelsen af resultaterne med omkring 27 procent.
Aktiemarkedet havde forventet et vægttab på mere end 25 procent, hvilket Novo Nordisk også selv så sent som i november meldte ud som et realistisk pejlemærke.
Værdien faldt 800 milliarder
Derfor har aktiekursen frem til nu også afspejlet, at Cagrisema ville være mere effektfuldt, end tilfældet har vist sig at være.
Cagrisema er en videreudvikling af Novo Nordisks succesfulde lægemiddel semaglutid, som blandt andet findes i diabetesmedicinen Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy.
Cagrisema er en kombination af semaglutid og stoffet cagrilintid, som tilsammen skulle give en bedre virkning end de 15 procent, som brugere af Wegovy kan forvente at opnå.
Det er også bedre end konkurrenten Eli Lillys nuværende storsællert inden for bekæmpelse af svær overvægt, Zepbound, der har ført til et vægttab på 20,9 procent i tilsvarende forsøg.
Martin Holst, der er udviklingsdirektør hos Novo Nordisk, siger i pressemeddelelsen, at man nu vil bruge erfaringerne fra forsøgene til at undersøge Cagrisemas vægttabspotentiale yderligere.
Kurstabet på Novo-aktien betyder, at der inden for kort tid blev barberet mere end 800 milliarder kroner af selskabets markedsværdi.
Samtidig betyder kursfaldet, at det samlede C25-indeks er faldet med mere end fire procent i løbet af fredagen.
Danmarks bedste bager findes på Fyn
kopieret!
For anden gang er Vesterports Bageri i Faaborg kåret til Danmarks bedste.
En kåring, bager Brian Brøndum er meget stolt af.
- Jeg har fået krammere og gaver af kunderne. De har også fulgt med i det og har syntes, at det var spændende. Så det er stort, siger han.
Det er hjemmesiden OpdagDanmark, der står for prisen, hvor man mellem 11. og 17. december har kunnet stemme på 84 bagerier i Danmark.
Fynsk bageri kåret til Danmarks bedste
Vesterports Bageri i Faaborg kan nu bryste sig af titlen som Danmarks bedste bageri.
Det er anden gang i prisens fire år lange levetid, at det mere end 50 år gamle familieejede bageri løber med den fornemme hæder.
- Det er den bedste julegave, vi overhovedet kan ønske os. Det er faktisk ikke rigtigt gået op for os endnu. Den her pris viser bare, at det hårde slid, vi lægger i bageriet hver eneste dag og nat, bliver bemærket, siger ejer og bager Brian Brøndum til TV 2 Fyn.
Kunderne kårer
Hjemmesiden OpdagDanmark står for prisen, hvor danskere mellem 11. og 17. december har kunnet stemme på i alt 84 bagerier i hele Danmark.
Her vandt Vesterports Bageri med 1.848 stemmer foran “den største konkurrent” Bagergården Hinnerup, der fik 1.780 stemmer.
At det netop er kunderne, der står for at kåre bageriet, gør, at anerkendelsen betyder ekstra meget for Brian Brøndum:
- Det er jo kunderne, det handler om! Så det gør da bare, at vi er helt vildt stolte, siger Brian Brøndum og tilføjer, at kunder dagen igennem har været forbi bageriet med både lykønskninger, blomster og vin.
Gratis kage
Som en tak til kunderne udlovede bageriet onsdag morgen 400 såkaldte guldhindbærmedaljer gratis efter “først til mølle”. Kagerne var væk klokken 14 onsdag, oplyser bageren.
Ifølge Brian Brøndum er det “det søde personale og det store udvalg af kager”, der ligger til grund for prisen.
Det er ikke første gang, at det sydvestfynske bageri opnår anerkendelse. I 2017 vandt det TV 2 Fyns pris for Fyns bedste brunsviger, og i 2021 vandt det OpdagDanmarks pris for Danmarks bedste bageri.
Brian Brøndum overtog bageriet i 1999 fra sine forældre, som havde drevet det siden 1966. Han driver det med sine kone Anette og parrets tre børn.
Langt færre får corona ved juletid i år
kopieret!
Mens julen nærmer sig, stiger antallet af luftvejsinfektioner i landet.
Men kigger man isoleret på corona, er der sket en væsentlig forskel.
For antallet af coronatilfælde er ti gange lavere i år sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Det viser Statens Serum Instituts juleprognose for 2024.
"En glædelig udvikling", kalder Bolette Søborg, som er overlæge og sektionsleder på SSI, det i en pressemeddelelse.
- Samtidig giver det aktuelt sundhedsvæsenet lidt luft, når andre infektioner begynder at tage fart, siger overlægen.
For sæsonen for RS-virus og influenza er allerede begyndt. I den seneste uge er smitten med influenza steget med knap 40 procent og smitten med RS-virus fordoblet.
Frontal sammenstød foran skole
kopieret!
Foran Social- og Sundhedsskolen Fyn på Blangstedgårdsvej i Odense er der fredag morgen midt i myldretidstrafikken sket et frontalt sammenstød mellem to personbiler.
Ingen er kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen.
Vejen var kortvarigt spærret, men er nu ifølge vagtchefen atter farbar.
Det er endnu uvist, hvordan uheldet skete.
Asylcenter genåbner på Langeland
kopieret!
Asylcenter Holmegaard på Langeland genåbner.
Det fortæller DR i sin morgenradioavis fredag.
Ifølge DR forventer Røde Kors, at asylcentret skal huse mellem 90-100 syriske asylansøgere.
Holmegaard genåbnes, efter Flygtningenævnet tidligere i december besluttede at sætte asylbehandlingen af personer fra Syrien i bero. Det betyder, at der hverken kan gives ophold eller arrangeres hjemsendelser, og derfor har man behov for at genåbne Holmegaard.
Hvem flytter ind?
Det vil i første omgang være enlige, familier uden børn og familier med småbørn i førskolealderen, der flytter ind.
Foreløbigt genåbner centret i en tidsbegrænset periode til udgangen af april 2025, dog med mulighed for forlængelse.
De første syrere ankommer til asylcentret fredag.
Sagde nej til udviste
Mellem 2011 og 2016 brugte Langeland Kommune Holmegaard som asylcenter, men efter flere dårlige sager blev man fyret som asyloperatør. Siden overtog staten.
Tilbage i maj 2021 planlagde regeringen at bruge Holmegaard som udrejsecenter til udvisningsdømte kriminelle. Den plan mødte dog så stor folkelig modstand på Langeland, at planerne kort efter blev droppet igen.
Derefter blev Asylcenter Holmegaard anvendt til at huse ukrainere, indtil det lukkede sidste år.
Nu genåbnes det for syrere.
Så langt har fynboerne hjem til jul
kopieret!
Når fynboerne i juledagene transporterer sig til og fra juleaften, begiver vi os i snit ud på en 67 kilometer lang tur.
Det viser en aktuel måling fra analyseinstituttet YouGov for ejendomsmæglerkæden Home.
I gennemsnit kører danskerne 68 kilometer med gaveoppakning. Længst må københavnerne og nordjyderne, der skal transportere sig henholdsvis 98 og 86 kilometer for at komme hjem til jul.
Den helt store rejsedag forventes at være den 23. december. Men juleferien begynder allerede fredag for mange, og det kan give trængsel og alarm på vejene allerede i weekenden.
Vil du undgå kø - her rammer juletrafikken Storebæltsbroen hårdest
Julen står for døren, og når bilister skal på tværs af landet for at fejre jul, giver det også øget trafik på Storebæltsbroen.
Mere end 250.000 trafikanter ventes at krydse Storebæltsbroen i juledagene, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.
Den travleste rejsedag vil være den 26. december, hvor trafikken forventes at være tættest mellem klokken 10 og 15.
Men selv om trafikken i perioder forventes at være en del over normalen, viser prognoserne, at der i år ikke er udsigt til store kødannelser og meget tæt trafik.
Det skyldes den måde juleferien ligger på, hvor mange forventes at holde fri den 23. december. Også Vejdirektoratet forventer, at 2. juledag bliver den travleste på vejene.
Kraftig blæst på Storebæltsbroen - tjek, om du må køre over
kopieret!
Det blæser kraftigt fredag morgen, og det påvirker trafikken på Storebæltsbroen.
Siden natten til fredag har passage med påhængskøretøjer under 750 kilo været forbudt i begge retninger
Varslet forventes ophævet klokken 7. Du kan følge med på Storebæltsbroens hjemmeside.
Her går mænd hen, når de knækker
kopieret!
Når man træder ind på Tolderlundsvej 1 i Odense, skal man igennem to døre. En ulåst og en låst.
Dør nummer to bliver altid åbnet af en af medarbejderne på centret, fordi det er ikke hvem som helst, der får lov til at træde ind bag trædørene og det røde murværk.
Bag den første dør til højre sidder Michael Panduro Hammer. Han er leder på Mandecentret Odense. De tager imod mænd, der på forskellige måder er kriseramte.
I 2023 tog mandecentrene imod 303 mænd.
- Vi får mange henvendelser, hvor mænd har været forbi eksempelvis psykiatrien, psykiatrisk skadestue, hvor livet er blevet så svært for dem, at de har sagt: Kan det betale sig at være her mere? Det, de oplever, er, at vi har en specialiseret viden om det at være mand, at være udsat mand.
Mandecentret i Odense er ét af syv centre, der går under navnet Mandecentret.
- Vi er jo for nuværende et krisecenter, som rækker ud til både mænd, som har brug for hjælp i forbindelse med deres skilsmisse og den deroute, der er. De kan være hjemløse, de kan være funktionelt hjemløse, siger Michael Panduro Hammer og tilføjer, at voldsudsatte mænd og deres børn også er velkomne på centeret.
Fordelt på alle syv mandecentre var der i 2023 1.600 henvendelser fra mænd i krise.
Minister: - Det var på tide
I 2024 har Mandecentret fået mulighed for at hjælpe flere mænd, end de nogensinde har været i stand til.
I april 2024 trådte der en lov i kraft, der gjorde, at Mandecentret ikke blot kunne modtage mænd, som kvalificerede sig under sociallovgivningens paragraf 110, men nu også paragraf 109.
Før april 2024 kunne mandecentrene kun tage imod mænd med “særlige sociale problemer”, som der står i servicelovens paragraf 110, og som “har et akut behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.”
Siden er der blevet gennemført en lovændring, som ligestiller mænd med kvinder. Det vil sige, at det nu også er muligt for voldsramte mænd og deres børn at få ophold på et mandekrisecenter.
- Det var på tide. Alt for længe har vores lovgivning understøttet en forældet tankegang om, at mænd ikke kunne være udsat for partnervold og have brug for hjælp. Nu får mændene endelig den anerkendelse og hjælp, de kan have brug for. Det er en kæmpe ligestillingssejr, skriver ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar.
Lovændringen blev stemt igennem i 2024 og trådte i kraft i april samme år. Ændringen kom efter lang tids arbejde fra Venstres Marie Bjerre, da hun sad som ligestillingsminister.
- Der er jo også en væsentlig forskel på, når vi både fra politisk hold og fra samfundet anerkender, at mænd kan blive udsat. Det gør jo også noget for selvforståelsen i, hvordan vi hjælper.
- Det giver jo også mulighed for, at den enkelte mand, der er derude, måske kan spejle sig lidt i det og sige: “Okay, det her er også en hjælp for mig”, siger Michael Panduro Hammer.
Mandecenter Fyn har plads til 12 mænd på centret. Seks af de pladser er godkendt til paragraf 109. Det vil sige voldsramte mænd, der søger hjælp på Mandecentret.
I november 2024 var alle disse pladser optaget. I sådanne tilfælde er Mandecentret i Odense nødt til at afvise voldsramte mænd, som søger hjælp på centret.
- Beklageligvis tror jeg ikke, vi er færdige med at vokse, fordi behovet er der. Så det handler lidt om kendskabsgraden, fortæller centerlederen.
I 2023 var omkring 800 mænd til gratis ambulant rådgivning. Det er fordelt på de syv mandekrisecentre i landet.
Styrke i fællesskabet
Mandecentret tilbyder en masse former for hjælp. Det fællesskab, Thomas Ringbo Jensen taler om, indebærer selvfølgelig, at flere mænd bor sammen og omgås hinanden naturligt i hverdagen.
- Det er jo lige så meget for fællesskabet. Det der med, at fællesskabet kan, at man får snakket med nogle andre. Nu er vi her jo mange af de samme mænd, men man får en snak og tænker på noget andet. Det er med til at give noget godt til mig i hvert fald, fortæller Thomas Ringbo Jensen fra Otterup, som er beboer på Mandecentret.
Der bliver også arrangeret en masse aktiviteter: Hver fredag spiller mændene padel. Hver onsdag er der fællesspisning, hvor man som minimum kan spise med, men også være med til at lave maden. Derudover er der også et væld af kulturaktiviteter, som mændene kan tage med til.
- Jeg tror, rigtig mange mænd får et stort udbytte af at være sammen, siger Svend-Aage Madsen. Han opfordrer også til, at mænd skal prøve at droppe vittighederne en gang imellem og lytte til det, der bliver sagt.
Livet på Mandecentret har dog også fokus på udbedring af de problemer, man blev indlogeret med:
- Vi har både ydelser, der er dækket af vores pædagogiske personale. Vi har psykologer tilknyttet, som kan give samtaler. Vi har socialfagligt personale, som er socialrådgivere, som kan tage vare på de socialfaglige problematikker.Og så har vi tilknyttet enten jurister og advokater, hvor der er brug for det i familieretlige sager.
Følelser i fokus
Foruden de 12 pladser på selve centret i Odense modtager de også omkring 200 om året i det, der hedder ambulant behandling, hvor de pågældende mænd ikke får ophold, men løbende hjælp på matriklen.
- Helt generelt og firkantet er vi mænd jo fiksere. Vi vil gerne have tingene til at styre. Vi er ikke særligt gode til at sætte ord på, hvordan vi har det. Karikeret sagt, når vi er til familiefest, er det sjældent, vi spørger hinanden: Hvordan har du det. Så spørger vi mere: hvad laver du?
Behovet for sådanne tilbud er nødvendige på nuværende tidspunkt. Det er Svend-Aage Madsen enig i. Han mener, det handler om de relationer, mænd indgår i.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Evnen til at tale fortroligt om livets svære ting er noget af det, Thomas Ringbo Jensen har tilegnet sig i tiden på Mandecentret.
Da Thomas kastede blod op, blev han nødt til at gøre noget
Rundt om et langt træbord i en stor, rød bygning i det centrale Odense sidder syv mænd. De er godt stuvet sammen og rammer næsten hinanden på albuerne, mens de spiser sandwich til aftensmad.
De smiler, de griner, de joker. På overfladen ser de glade ud, helt almindelige. Men der er faktisk ingen af dem, som er helt glade, hvis man kradser lidt ned under deres smil.
Den store røde bygning er et krisecenter. Den er en del af et netværk af centre, som i 2023 tog imod over 300 kriseramte mænd. Mænd med ondt i livet og ramt af afmagt.
Mandecentrene i Danmark husede i 2021 211 mænd. Det tal steg til 303 i 2023.
- Der var ikke noget, der gav mening. Så bliver man tom indeni. Man bliver ked af det og føler egentlig ikke, der er brug for en, fortæller Thomas Ringbo Jensen.
Han bor på Mandecentret, som det hedder, fordi han blev skilt.
- Bare det der med at spise, gå på arbejde og gå i bad. Alt blev ligegyldigt.
Thomas Ringbo Jensen flyttede ind på Mandecentret i slutningen af juli 2024 på et lille værelse med to rum. Der er lige plads til et skab, et skrivebord og en seng, som bliver overvåget af et stort Samsung-tv.
Det var ikke lige sådan, Thomas Ringbo Jensen havde regnet med at bo i midten af sine 30’ere. Lige inden han flyttede på krisecenter, havde han nemlig det liv, han altid havde drømt om: Kone, børn, hus, stabilt arbejde og selvfølgelig en dejlig bil.
Men det forsvandt pludseligt. Og det var først, da han tabte sig 40 kilo og kastede blod op, at han indså, at han havde brug for hjælp.
Et ægteskab ramt af en velkendt sygdom
På mange måder var Thomas Ringbo Jensen en ganske almindelig mand. Han tilbragte sit liv i Otterup, hvis ikke han i sit job som lastbilchauffør kørte landet rundt. I 2015 blev han gift efter to års forhold. De flyttede også i hus sammen og fik børn.
- Jeg tænkte, at så længe jeg havde tjent en masse penge, havde de, hvad de skulle bruge. Det havde de også langt hen ad vejen, men jeg manglede jo, fordi jeg var på arbejde, fortæller Thomas Ringbo Jensen om tiden inden skilsmissen.
Ifølge Thomas Ringbo Jensen var han på arbejde cirka 50 timer om ugen. Det gik ud over ægteskabet, og det gjorde også, at Thomas Ringbo Jensen ikke kom i dybden med nogle af de ting, han gik og tumlede med.
Den slags er Svend-Aage Madsen ekspert i. Han har i årevis forsket i mænds følelsesliv og er i dag en af landets førende mandeforskere og har sin daglige gang på Rigshospitalet.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Til blodet sprøjtede
Thomas Ringbo Jensen blev skilt i foråret 2024. For ham betød det ikke bare starten på en svær periode. Det blev startskuddet til mange uger i helvede.
Timerne, dagene og ugerne flød sammen. Ekskonen havde taget de to døtre med, og derfor sad Thomas Ringbo Jensen helt alene.
- Jeg savner dem hver evig eneste dag. De er det første, jeg tænker på om morgenen, og det sidste, jeg tænker på om aftenen. De er i mine tanker hele tiden, fortæller Thomas Ringbo Jensen, mens han knuger et fotografi af sin ene datter i hænderne.
Da ekskonen forlod ham, forsvandt lysten til alt det, der normalt udgør rytmen i en hverdag. Han gik ikke i bad, gjorde ikke rent, vaskede ikke tøj og spiste næsten ikke.
- Igennem alt det distancerede jeg mig fra alt: venner, min ekskone, mine børn, fordi jeg simpelthen ikke kunne være i det, fordi man bare ikke kunne tænke noget som helst rationelt. Og man bare var ødelagt hele tiden. Og så endte det med til sidst, at jeg begyndte at kaste blod op.
På få måneder tabte Thomas Ringbo Jensen sig 40 kilo og blev også sygemeldt fra sit arbejde.
- Konsekvensen af at blive vred og irritabel eller at trække sig væk fra andre er jo også, at man bliver isoleret. Og vi ved, at isolation er den allerstærkeste sårbarfaktor i forhold til at få psykiske vanskeligheder, når man kommer ud for eksempelvis et tab, siger Svend-Aage Madsen.
Tanker om fremtiden
Efter et besøg på psykiatrisk skadestue kom Thomas Ringbo Jensen til samtale på Mandecentret i Odense. Det vurderede, at hans situation kvalificerede sig til et ophold på krisecentret.
Alle mændene, der bor på centret, har hver deres krise at komme igennem. Derfor kunne Thomas Ringbo Jensen nemt falde i snak ved kaffemaskinen eller på gangen med de andre beboere om alt det, der gjorde ondt. Fordi de havde et helt naturligt fællesskab, en slags forbindelse gennem sorgen.
Foruden samtaler og aktiviteter med beboere og ansatte på Mandecentret er der også plads til, at Thomas Ringbo Jensen kan være sammen med sine døtre. Det bruger han hver anden weekend på.
- Fra jeg afleverer dem, til jeg skal se dem igen, glæder jeg mig bare til at se dem.
- Normalt har jeg dem hver anden weekend, og så afleverer jeg dem søndag aften og ved, at man først skal se dem fredag i næste uge. Det er da hårdt. Og det tror jeg aldrig, bliver fedt.
Det kan udefra godt se ud til, at det er et fredeligt liv på et Mandecenter. Masser af fællesarrangementer og ellers ugentlige samtaler.
- Det har også krævet hårdt arbejde. Det er jo ikke bare at gå til to møder om ugen. Det er jo hverdag. Det er dag og nat, siger Thomas Ringbo Jensen, mens han står ved siden af sin opslagstavle, hvor der kun hænger en plantegning over Mandecentret og to tegninger, som hans døtre har givet ham.
Og på et tidspunkt skal man ikke bo på centret mere. Det er Thomas Ringbo Jensen klar over, og efter to måneders ophold på Mandecentret havde han endelig fundet overskuddet til at tænke over fremtiden.
- Om fem år er jeg et sted, hvor jeg har min egen base igen og mit eget liv sammen med mine piger, siger Thomas Ringbo Jensen med et lille smil.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Thomas Ringbo Jensens ekskone. Hun bekræfter hans fortælling og har ikke yderligere at tilføje.
Thomas Ringbo Jensen bor fortsat på Mandecentret, men søger efter lejlighed og arbejde.
Kold men solrig dag i vente
kopieret!
Dagen starter blæsende, men op af formiddagen bryder solen gennem skyerne og giver en smule varme og lys.
Specielt høje varmegrader skal vi dog ikke forvente. Temperaturen ventes at toppe på seks grader først på eftermiddagen, mens dagens laveste temperatur bliver fire grader.
Prognoserne lover tørvejr hele dagen, men det er anbefalelsesværdigt at iklæde sig en vindjakke og et halstørklæde fra morgenstunden.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Fodbold var ikke lykken – nu jagter tidligere OB-spiller noget helt andet
kopieret!
- Elitesport er ingen dans på roser.
Det er nærmest de første ord, der kommer ud af munden på Osvald Klokker Grønning på telefonlinjen fra Ridnaun i Norditalien på grænsen til Østrig.
Den 21-årige odenseaner har taget turen til Alperne for at deltage i IBU Junior Cuppen i skiskydning. På den måde er han en del af en lille eksklusiv skare af danskere, der forsøger at sætte et land uden is, sne og bjerge på landkortet i en sport, der domineres af klassiske vintersportsnationer.
Og samtidig forsøger Osvald Klokker Grønning at finde sin vej i livet og i sportens verden. En vej, der mest af alt handler om, at det skal være sjovt. Et regnskab, han fører med sig selv. Også i de hårde og tunge timer.
Derfor har han forladt familien og vennerne hjemme i den fynske hovedstad for at søge mod Norge. For at blive bedre i en sport, han aldrig havde dyrket, før coronaen kom. Og for at bryde monotonien i dagligdagens rytme, efter gymnasietiden var overstået.
- Det var sjovt at være på dansegulvet med vennerne. Men så nåede jeg et punkt, hvor jeg havde oplevet det. Det var på en måde det samme hver weekend. Det var der ikke meget variation over.
Var omkring OB
Egentlig var han fodboldspiller. Han var omkring OB. Men mistede motivationen ved de mange træninger, der ikke nødvendigvis blev omsat til spilletid.
I stedet fandt han glæden ved rulleski sammen med sin far. Han kom til et arrangement, hvor der var skiskydning med laserriffel og rulleski, og pludselig var han solgt. Til en sport, som han kun kendte perifært.
- Jeg havde set skiskydning på tv med min far og mor, og så havde de nogle venner, der var i Oberhof og se det live.
Det var vejen ind i en sport, som han nu satser fuldt og fast på.
Og det er en helt anden hverdag, der følger med den satsning. Og en helt anden hverdag, end hvis han havde fortsat på fodboldvejen.
Der er en verden til forskel på at forsøge at skyde sig ind i en verdenselite på ski og så være en del af et profileret fodboldmiljø, der måske ikke havde ført til Superligaen, men kunne være endt i en divisionsklub med kontrakt.
Først og fremmest handler det om økonomi. For Osvald Klokker Grønning er måske nok eliteidrætsmand, men der står ikke store sponsorer på spring, der vil investere i en ung mand, som forfølger sin drøm. Og lige nu er langt fra topresultaterne.
Derfor må han investere i sig selv. Med de lønkroner, han tjener på Hafjell. Dels ved at arbejde i toprestauranten på det norske skisportssted. Dels ved at arbejde i skiudlejningen.
Baldret og tidligt i seng
Og selvom der er en verden – ja, måske endda en galakse – til forskel på skiskydningsstjerner som Johannes Bø og Sebastian Samuelsson, som de danske vintersportsfans følger World Cup efter World Cup, og så en 21-årig odenseaner, der stadig er med for at lære en klasse eller to længere nede i systemet, så skal der lægges samme træningsmængde i det.
Men hvor Bø og Samuelsson skovler millioner ind i sponsorater og præmiepenge og kan hvile, når de er færdige med træningen, så skal Osvald Klokker Grønning tidligt op for at få lagt sine træningstimer, inden han skal møde på job.
- Når man har flere dage med træning først og så arbejde senere, så er jeg fuldstændig baldret efterfølgende. Så normalt sover jeg tidligt.
Det er her, elitesporten ikke lige frem foregår på et dansegulv. Det er her, det kan blive tungt. Også fordi den unge fynbo hele tiden skal være på forkant. Strukturere hver dag. Sætte den i skema. Og holde overblikket over, hvornår der er konkurrencer – som turen til Ridnaun – og hvordan det skal planlægges i forhold til arbejdsgiveren.
Det er også der, at det kan være lokkende at tage turen hjem til Odense. Hjem til vennerne. Eller følge dem med ud på rygsækrejser i Asien.
- Jeg tænker da, når det bliver træningstungt, hvorfor jeg ligger og kører rundt og bruger så mange timer, og det ikke altid giver så meget. Men så kommer konkurrencerne, når man får sin akkreditering og sit startnummer, og jeg oplever alle de her fede steder.
Drømmer om OL
Og så er der også det med målene. Det handler om mere end bare nuet. Der er også et langsigtet mål ude i horisonten.
- Der er drømmen om OL. Jeg ved, at det kommer til at være hårdt og kræve meget af mig, men det er formålet med at være her.
Men formålet er også så meget andet. På et mere personligt plan. At gå all-in på skiskydningen. Og ikke mindst at blive ved så længe, det er sjovt.
Og der er opbakning hjemmefra. Her er ingen forældre, der synes, at tiden var bedre givet ud på et universitet. På en uddannelse. Heller ikke selv om der er en begrænsning på alt – og livet som skiskytte er en usikker tilværelse.
- Jeg har ikke travlt med at studere. Jeg stresser ikke over det.
- Jeg har nok været heldige med mine forældre. Når de kan se, at jeg er glad, så synes de bare, jeg skal fortsætte. De er meget rolige på det punkt.
På den måde er elitesport på anden klasse måske ikke en dans på roser, men det kan være lykkebringende. Det er det for Osvald Klokker Grønning. Og for hans forældre.
Som hans mor sagde, da hun så et billede af sønnen taget under en konkurrence:
- Nøj, du ligner en, der synes, det er fedt.