Føler sig svigtet: Søren blev ikke advaret om svindlende lægepar
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På trods af omfattende svindel på en lægeklinik i Svendborg, har Region Syddanmark ladet Søren Dorvil og hustruen skifte til klinikken uden at advare dem.
Søren Dorvil fra Svendborg og hustruen skiftede i midten af marts måned læge til det fynske lægepar, Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen.
En beslutning, der resulterede i, at de endte som nye patienter i et lægehus, der kort tid efter måtte lukke på grund af svindel for potentielt set 1,7 millioner kroner.
Lægefusk: Sundhedsminister trækkes ind i sag om lægers millionsvindel
Sundhedsminister Magnus Heunicke skal nu svare på, om regionernes IT-systemer er gode nok til at afsløre snyd blandt praktiserende læger. Det sker efter to læger i Svendborg er afsløret i millionsvindel med regninger.
Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, fynskvalgte Jane Heitmann (V), trækker nu sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ind i sagen om to fynske lægers millionfusk med regninger.
Jane Heitmann vil have sundhedsministeren til at forklare, om regionernes IT-systemer er gode nok til at afsløre, hvis praktiserende læger snyder regionen og skriver flere regninger ud, end de er berettigede til.
- Det er helt afgørende at finde ud af, om IT-systemerne i regionerne er sat op til at fange de her statistikker, når statistikkerne stikker af i den ene eller den anden retning. Det bliver vi nødt til at blive lidt klogere på, , siger Jane Heitmann.
Hun har derfor bedt sundhedsministeren om at tilkendegive, om der er basis for et nationalt IT-system og også spurgt ind til, om det er de samme IT-systemer, man har i alle fem regioner.
Tre spørgsmål til sundhedsministeren
Jane Heitmann har stillet tre spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke på baggrund af sagen om lægefusk i Svendborg.
1)
TV 2 Fyn og andre medier har beskrevet, hvordan to alm. praksislæger fra Svendborg gennem flere år har snydt med behandlingshonorarer - mener ministeren, at IT-systemerne i dag er gearet til at afsløre systematisk svindel og i forlængelse heraf tilkendegive, om ministeren overvejer en fælles nationalløsning?
2)
Kan ministeren oplyse, om det er ens IT-systemer i alle fem regioner, som skal opfange systematisk honorarsnyd i lægepraksis? - hvis ikke bedes ministeren beskrive forskelle, fordele og ulemper ved de forskellige IT-løsninger.
3)
Vil ministeren oplyse og beskrive, hvilket IT-setup man gør brug af i Sverige og Norge, med særligt vægt på hvordan patienterne evt. oplyses om login og nye journaltilføjelser?
- Og når vi har et overblik over det, så tror jeg, at det vil være klogt, hvis sundhedsministeren melder sig på banen og lægger et par løsningsforslag frem, så vi kan undgå dette i fremtiden. For det går jo ikke, at det kan stå på. År efter år efter år, siger Jane Heitmann.
I sagen fra Svendborg har de to læger, Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, igennem flere år sendt regninger til Region Syddanmark for fiktive behandlinger og konsultationer, som ikke har fundet sted.
- Det er jo grænseoverskridende, at et lægeægtepar tilsyneladende i årevis har misbrugt systemet, og det skal vi have dæmmet op for. Det skal ikke kunne lade sig gøre.
Behandles også i regionen
I Region Syddanmark vil regionsrådsmedlem Bo Libergren (Venstre) vil ikke forholde sig til den konkrete sag. Men han ønsker selv en drøftelse af initiativer, der kan styrke kontrollen, når regionens udvalg for den nære sundhed mødes i næste uge.
“Når der er brodne kar, så er det vigtigt, at vi kan få fulgt op på sagerne”
- Jeg mener grundlæggende, at vi har et fornuftigt, tillidsbaseret system. Men når der er brodne kar, så er det vigtigt, at vi kan få fulgt op på sagerne, og at det kan foregå lidt hurtigere, end vi har været i stand til indtil nu, siger Bo Libergren.
Han nævner for eksempel muligheden for at lave stikprøver, hvor man sammenligner patienters journaler med de ydelser, som regionen har betalt lægen eller fysioterapeuten for.
Forlig
Efter at svindlen blev opdaget har lægerne indgået et forlig med regionen om, at de tilbagebetaler 1,1 millioner kroner.
Desuden har Region Syddanmark valgt at tage ydernummeret fra de to læger, så de ikke længere kan drive lægepraksis og i sidste uge valgte regionen også at politianmelde de to læger.
I sidste uge var flere af folketingets sundhedsordførere på banen med ønsket om tiltag, der forhindrer lignende sager i at opstå.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, men de er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse. Heller ikke deres advokat, Jørn Bonnesen, er vendt tilbage på vores henvendelse.
Derfor nævner vi navne på læger
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
På det tidspunkt var Region Syddanmark allerede opmærksomme på, at lægeparret var under mistanke for svindel. Alligevel stoppede regionen ikke det nye indtag af patienter i klinikken, og det får nu Søren Dorvil til at råbe op.
- Jeg bliver lidt sur og bitter, for jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at man kan vælge en læge, som man på daværende tidspunkt ved har mindre end et halvt år tilbage at praktisere i. Det synes jeg er tåbeligt, siger han.
Vælter sig i vrede kommentarer: Risingskolen i modvind efter undervisning i telt
Udendørs undervisning på Risingskolen har nu affødt så mange negative kommentarer på Facebook, at skolen har lukket deres kommentarspor.
- I burde aldrig komme i nærheden af børn igen, hvis I for alvor mener I kan forsvare det der. I ødelægger børnene, skriver en Facebook bruger på Risingskolens opslag.
Udendørs undervisning er lige nu virkeligheden for mange folkeskoleelever.
Det har fået Risingskolen i Odense til at søge alternative muligheder. De har nemlig rykket undervisningen ind i coronavenlige énmandstelte.
Et tiltag Risingskolen mandag delte på deres Facebookside:
Risingskolen har lukket kommentarsporet på Facebook efter massiv kritik af deres udendørs undervisning
Opslaget viser en syvende klasse, der modtager undendørs undervisning i de indkøbte énmandstelte. Men tiltaget er blevet stærkt kritiseret på Facebook.
- Det der er jo sygt. Jeg er i chok over hvor vanvittigt folk opfører sig efterhånden. Fornuften er tydeligvis forsvundet for mange, skriver en Facebook-bruger i en kommentar til opslaget.
“Det er en mulighed for, at eleverne kan være fysisk sammen uanset vejrforhold. Det er ikke meningen, at de skal sidde derinde hele dagen”
Skoleleder, Pernille Sisse Wessel, er overrasket over de mange negative reaktioner.
- Vi havde ikke forventet, at reaktionen ville være sådan her. Vi er blevet meget overrumplede over det, fortæller hun og fortsætter:
- Eleverne har siddet længe derhjemme bag skærmene, så vi har gjort hvad vi kunne for at sikre, at de kan se hinanden fysisk. Vi havde bare fokus på, at sikre den bedst mulige undervisningssituation for eleverne, siger hun.
Pernille Sisse Wessel fastslår desuden, at énmandsteltene skal ses som en mulighed for, at udendørsundervisningen kan gennemføres uanset vejret den pågældende dag.
- Det var et spørgsmål om, at finde en mulighed, hvor eleverne kunne være fysisk sammen uanset vejrforhold. Det er ikke meningen, at de skal sidde derinde hele dagen, siger hun.
Risingskolen har efter de mange negative reaktioner valgt at lukke kommentarsporet på opslaget.
Det sydfynske lægepar har svindlet regionen ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført. I nogle tilfælde har de også opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted.
Sad tilbage med regningen
Allerede i december 2020 blev lægeparret Aaen og Rasmussen indstillet til at få frataget deres ydernummer af regionens samarbejdsudvalg. Og i april måned i år fik de endeligt frataget retten til at drive lægepraksis på baggrund af svindelsagen.
Selvom regionen ikke advarede Søren Dorvil og hustruen om svindelsagen, ender regningen på 420 kroner for endnu et lægeskift alligevel hos dem. Den praksis mener Søren Dorvil ikke er rimelig.
- Det kunne have været 100 kroner eller 500 kroner - det er sådan set ligegyldigt. Det er princippet i, at jeg skal betale for noget, som jeg egentlig ikke selv er skyld i, siger han.
Derfor nævner vi navne på læger
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Han er ikke den eneste, der mener, at hændelsen er problematisk. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Jane Heitmann (V) er enig i, at regionen har håndteret situationen fejlagtigt.
- Det er helt afgørende, at vi kigger på, om det her er rimelig lovgivning i forhold til patienten. Både i forhold til at man får en regning på 210 kroner for at skifte læge, men også at man holder folk for nar, når lægen jo lige om lidt ikke er der mere, siger hun.
Det samme mener regionsmedlem i Region Syddanmark Vibeke Syppli Enrum (Ø).
- Patienterne står jo i de fleste tilfælde i en meget utryg situation, og de er helt uforskyldte. Derfor burde de kunne skifte læge, uanset hvad og uden at skulle betale, siger hun.
Fynsk lægepar i stor svindelsag: Forening kræver nu nyt system
Efter svindlen for næsten to millioner vil Patientforeningen have ændret den måde, patienterne registrerer sig, når de er hos lægen.
Et fynsk lægepar er hovedpersonerne i en historisk stor sag om svindel for op mod 1,8 millioner kroner, kunne TV 2 Fyn afsløre søndag.
Og det får nu Patientforeningen til at efterlyse et nyt system.
- Meget af sundhedsvæsenet bygges på tillid, men når vi kommer til at afregne for ydelser, og man kan se, at man kan snyde for millionbeløb i en enkelt klinik, kalder det på et andet system, siger formand Niels Jørgen Langkilde.
Foreningen foreslår, at man i stedet for at køre sit sygesikringsbevis gennem en scanner inden besøget, gør det efter.
- Så ser man lige, hvad man bliver bonnet for. Og så ser man også, hvad har vi kostet samfundet og fælleskassen her. Det er et meget bedre system, siger formanden.
Svindelsag påvirker alle læger
Fra flere kilder, som TV 2 Fyn har talt med, lyder det, at der er fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller som videokonsultationer, hvor taksten er højere.
Derudover skulle lægerne også have taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
Sagen ærgrer Henrik Dibbern, der har været praktiserende læge på Nordfyn i 30 år.
- Jeg bliver meget ked af det, for selvom det bare er en enkelt praksis i en hel region, der har foretaget sig noget, den ikke skulle, så smitter det på en eller anden måde af på os alle sammen, siger han.
Den praktiserende læge bakker derfor op om forslaget fra Patientforeningen.
Konsekvensen er alvorlig
Hos regionen erkender man, at det i dag ikke er muligt at fange alle uregelmæssigheder.
- Vi kan ikke kontrollere hver enkelt regning. Systemet er baseret på, at de enkelte læger er samvittighedsfulde mennesker, men det er også baseret på, at når vi finder noget, der er decideret svindel, så er konsekvensen ganske alvorlig. Man kan blive udelukket fra at praktisere for sygesikringen, hvilket vil sige, at man mister sit levebrød, siger Bo Libergren (V), der er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Derfor mener han ikke, at systemet skal laves om. Bo Libergren peger også på, at patienterne i forvejen har mulighed for at kontrollere lægerne på sundhed.dk. Her kan man se, hvilke ydelser man har modtaget.
Men det er ikke godt nok, mener formanden for Patientforeningen.
- Jeg har rigtig mange læger, og 99,99 procent er givetvis ærlige. Men når de sidste kan svindle for så store beløb, så må vi lave den lille administrative ændring, siger han.
I slutningen af april vil Regionsrådet tage stilling til, om det lægeparret skal politianmeldes.
Jane Heitmann mener, at sundhedsministeren bør bekende kulør i sagen.
- Det er helt afgørende, at ministeren tilkendegiver, om ministeren synes, det er i orden, at man har åbent for tilgang af nye patienter hos læger, man ved er under mistanke for svindel, siger hun og fortsætter:
- Jeg vil gerne have ministerens vurdering af, om det er en rimelig praksis, siger hun.
Har skiftet til ny læge
Siden flere medier begyndte at afdække svindelsagen i Svendborg, har Søren Dorvil og hustruen valgt at skifte til en ny læge.
Hvorfor er det vigtigt for dig at skifte læge - de yder jo en service?
- Man skal have 100 procent tillid til den læge, man går hos. Jeg kan ikke vurdere deres faglige kompetencer, men jeg synes, det må være rimeligt, at man kan vide sig tryg ved, at det der står i journalen stemmer overens med de faktiske forhold, siger han.
Landmand fortvivlet over lov:
- Det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug
En lov fra 1992 gør, at landmænd skal genetablere jorddiger på deres marker på samme sted, som de tidligere har ligget. Det giver problemer for flere landmænd.
På landmanden Niels Erik Maegaards mark i Ringe har hans 200 køer god plads at boltre sig på.
Men inden længe kan markens areal risikere at blive halveret.
En gammel regel fra Naturbeskyttelsesloven fra 1992 kræver nemlig, at landmænd skal genetablere jorddiger, som tidligere har markeret grænserne mellem markerne, på præcis det sted, de tidligere har ligget. Også selvom det går tværs gennem marken.
- Men skællet rykker sig jo hele tiden. Landbruget og naturen ændrer sig, og vi skal følge med, siger en uforstående Niels Henrik Maegaard.
Nu har Niels Henrik Maegaard sammen med fødevareordfører for Venstre, Erling Bonnesen, skrevet til kulturminister Joy Mogensen (S) for at drøfte muligheden for andre løsninger.
Slut med at være økolandmand
Mange steder er jorddigerne fjernet fra markerne, selvom de ifølge Naturbeskyttelsesloven fra 1992 er beskyttet. Men det kan få afgørende betydning for det videre landbrug, at voldene skal genetableres.
“I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn”
- Jeg kan ikke få mine køer på græs, når det halve af arealet forsvinder. Køerne må ikke gå hen over den vold, for de træder jorden ned. Så det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug, understreger Niels Erik Maegaard og peger på dronebilledet, hvor gule linjer viser, hvor jorddigerne tidligere har ligget.
Tidligere har der ligget flere gårde i området, men med tiden er de blevet slået sammen til færre, større landbrug. Derfor er det også naturligt, at grænserne rykker sig.
Med opdelingen af marken vil de økologiske køer kun kunne være på den nederste halvdel, og der er ikke plads nok til alle 200 køer.
- En ko skal have et vist antal kvadratmeter, så der vil ikke være nok græs til dem. Det er kravet for at kunne drive økologisk landbrug, siger den fortvivlede landmand.
Naturhegn som erstatning
Jorddigerne er for længe siden blevet fjernet fra marken, mens Niels Erik Maegaard i stedet har opsat et naturhegn, som er en række træer, buske og planter, der skærmer eller afgrænser et område.
“Ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet”
Nu foreslår både landmand og fødevareordfører, at man ser på marken med moderne øjne, og gør det muligt at anlægge de levende naturhegn frem for de lave jordvolde.
- I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn. Det er et godt, fynsk eksempel, siger Erling Bonnesen.
Naturhegnet kan skabe større biodiversitet, læ på marken og tiltrække harer, fasaner og andre dyrearter. Med andre ord værner det mere om naturen. Og står det til både Erling Bonnesen og Niels Erik Maegaard, er det den logiske vej at gå.
- Det her er et godt eksempel på at få tingene til at gå hånd i hånd, så vi kan gøre noget godt for biodiversiteten, naturen og landbruget. Det skal lykkes, og det kæmper vi for, siger fødevareordføreren.
- Jeg vil gerne lave mere af den slags hegn, og det tror jeg også, mine konventionelle kolleger vil. Men ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet, fastslår Niels Erik Maegaard.
Der er sendt et brev til kulturminister, Joy Mogensen, og de afventer nu, at sagen kan blive drøftet i Folketinget.
TV2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen, men det har ikke været muligt.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Bo Libergren (V), der er formand for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark. Han er blevet spurgt om, hvorfor det er muligt for lægeparret at tage imod nye patienter på et tidspunkt, hvor regionen har indstillet dem til at få frataget deres ydernummer på grund af uretmæssige opkrævninger. Han oplyser dog, at han ikke kan stille op af juridiske hensyn.
TV 2 Fyn har også forsøgt at få en kommentar fra lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, men de har ikke besvaret vores henvendelser.
Har du informationer i sagen?
Har du informationer i sagen, kan du kontakte TV 2 Fyn på jari@tv2fyn.dk
Da Thomas kastede blod op, blev han nødt til at gøre noget
kopieret!
Rundt om et langt træbord i en stor, rød bygning i det centrale Odense sidder syv mænd. De er godt stuvet sammen og rammer næsten hinanden på albuerne, mens de spiser sandwich til aftensmad.
De smiler, de griner, de joker. På overfladen ser de glade ud, helt almindelige. Men der er faktisk ingen af dem, som er helt glade, hvis man kradser lidt ned under deres smil.
Den store røde bygning er et krisecenter. Den er en del af et netværk af centre, som i 2023 tog imod over 300 kriseramte mænd. Mænd med ondt i livet og ramt af afmagt.
Mandecentrene i Danmark husede i 2021 211 mænd. Det tal steg til 303 i 2023.
- Der var ikke noget, der gav mening. Så bliver man tom indeni. Man bliver ked af det og føler egentlig ikke, der er brug for en, fortæller Thomas Ringbo Jensen.
Han bor på Mandecentret, som det hedder, fordi han blev skilt.
- Bare det der med at spise, gå på arbejde og gå i bad. Alt blev ligegyldigt.
Thomas Ringbo Jensen flyttede ind på Mandecentret i slutningen af juli 2024 på et lille værelse med to rum. Der er lige plads til et skab, et skrivebord og en seng, som bliver overvåget af et stort Samsung-tv.
Det var ikke lige sådan, Thomas Ringbo Jensen havde regnet med at bo i midten af sine 30’ere. Lige inden han flyttede på krisecenter, havde han nemlig det liv, han altid havde drømt om: Kone, børn, hus, stabilt arbejde og selvfølgelig en dejlig bil.
Men det forsvandt pludseligt. Og det var først, da han tabte sig 40 kilo og kastede blod op, at han indså, at han havde brug for hjælp.
Et ægteskab ramt af en velkendt sygdom
På mange måder var Thomas Ringbo Jensen en ganske almindelig mand. Han tilbragte sit liv i Otterup, hvis ikke han i sit job som lastbilchauffør kørte landet rundt. I 2015 blev han gift efter to års forhold. De flyttede også i hus sammen og fik børn.
- Jeg tænkte, at så længe jeg havde tjent en masse penge, havde de, hvad de skulle bruge. Det havde de også langt hen ad vejen, men jeg manglede jo, fordi jeg var på arbejde, fortæller Thomas Ringbo Jensen om tiden inden skilsmissen.
Ifølge Thomas Ringbo Jensen var han på arbejde cirka 50 timer om ugen. Det gik ud over ægteskabet, og det gjorde også, at Thomas Ringbo Jensen ikke kom i dybden med nogle af de ting, han gik og tumlede med.
Den slags er Svend-Aage Madsen ekspert i. Han har i årevis forsket i mænds følelsesliv og er i dag en af landets førende mandeforskere og har sin daglige gang på Rigshospitalet.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Til blodet sprøjtede
Thomas Ringbo Jensen blev skilt i foråret 2024. For ham betød det ikke bare starten på en svær periode. Det blev startskuddet til mange uger i helvede.
Timerne, dagene og ugerne flød sammen. Ekskonen havde taget de to døtre med, og derfor sad Thomas Ringbo Jensen helt alene.
- Jeg savner dem hver evig eneste dag. De er det første, jeg tænker på om morgenen, og det sidste, jeg tænker på om aftenen. De er i mine tanker hele tiden, fortæller Thomas Ringbo Jensen, mens han knuger et fotografi af sin ene datter i hænderne.
Da ekskonen forlod ham, forsvandt lysten til alt det, der normalt udgør rytmen i en hverdag. Han gik ikke i bad, gjorde ikke rent, vaskede ikke tøj og spiste næsten ikke.
- Igennem alt det distancerede jeg mig fra alt: venner, min ekskone, mine børn, fordi jeg simpelthen ikke kunne være i det, fordi man bare ikke kunne tænke noget som helst rationelt. Og man bare var ødelagt hele tiden. Og så endte det med til sidst, at jeg begyndte at kaste blod op.
På få måneder tabte Thomas Ringbo Jensen sig 40 kilo og blev også sygemeldt fra sit arbejde.
- Konsekvensen af at blive vred og irritabel eller at trække sig væk fra andre er jo også, at man bliver isoleret. Og vi ved, at isolation er den allerstærkeste sårbarfaktor i forhold til at få psykiske vanskeligheder, når man kommer ud for eksempelvis et tab, siger Svend-Aage Madsen.
Tanker om fremtiden
Efter et besøg på psykiatrisk skadestue kom Thomas Ringbo Jensen til samtale på Mandecentret i Odense. Det vurderede, at hans situation kvalificerede sig til et ophold på krisecentret.
Alle mændene, der bor på centret, har hver deres krise at komme igennem. Derfor kunne Thomas Ringbo Jensen nemt falde i snak ved kaffemaskinen eller på gangen med de andre beboere om alt det, der gjorde ondt. Fordi de havde et helt naturligt fællesskab, en slags forbindelse gennem sorgen.
Foruden samtaler og aktiviteter med beboere og ansatte på Mandecentret er der også plads til, at Thomas Ringbo Jensen kan være sammen med sine døtre. Det bruger han hver anden weekend på.
- Fra jeg afleverer dem, til jeg skal se dem igen, glæder jeg mig bare til at se dem.
- Normalt har jeg dem hver anden weekend, og så afleverer jeg dem søndag aften og ved, at man først skal se dem fredag i næste uge. Det er da hårdt. Og det tror jeg aldrig, bliver fedt.
Det kan udefra godt se ud til, at det er et fredeligt liv på et Mandecenter. Masser af fællesarrangementer og ellers ugentlige samtaler.
- Det har også krævet hårdt arbejde. Det er jo ikke bare at gå til to møder om ugen. Det er jo hverdag. Det er dag og nat, siger Thomas Ringbo Jensen, mens han står ved siden af sin opslagstavle, hvor der kun hænger en plantegning over Mandecentret og to tegninger, som hans døtre har givet ham.
Og på et tidspunkt skal man ikke bo på centret mere. Det er Thomas Ringbo Jensen klar over, og efter to måneders ophold på Mandecentret havde han endelig fundet overskuddet til at tænke over fremtiden.
- Om fem år er jeg et sted, hvor jeg har min egen base igen og mit eget liv sammen med mine piger, siger Thomas Ringbo Jensen med et lille smil.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Thomas Ringbo Jensens ekskone. Hun bekræfter hans fortælling og har ikke yderligere at tilføje.
Thomas Ringbo Jensen bor fortsat på Mandecentret, men søger efter lejlighed og arbejde.
Billede af diktator fik Mohamad indkaldt til samtale i Folketinget
kopieret!
Torsdag fik 37-årige Mohamad og et par tusinde andre grønt lys til et dansk statsborgerskab fra Folketinget. Og selvom vejen til statsborgerskabet nok ikke har været specielt lige for nogen, dukkede en uventet hindring op på Mohamads vej på faldrebet.
Han blev nemlig som den første nogensinde indkaldt til en sindelagssamtale i Folketinget, da et billede på sociale medier havde gjort dem i tvivl om hans demokratiske sindelag.
Diktator i vejen
Billedet var af den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein. Et billede han i 2014 havde lagt på Facebook med en arabisk tekst i retning af, at Gud måtte forbarme sig over ham.
- Jeg havde det meget fysisk og psykisk dårligt på det tidspunkt. Jeg boede på et asylcenter, efter jeg var flygtet fra Assad-regimet i Syrien. Og jeg kommer fra et meget lukket land, hvor vi ikke fik så meget at vide. Jeg vidste kun, at Saddam Hussein var en fjende af Iran, og Iran støttede Assad. Men det var ikke fordi, jeg kunne lide Saddam, siger Mohamad til DR.
Mohamad har af hensyn til sine børn og sin egen sikkerhed ikke ønsket at stå frem med fuldt navn, men hans identitet er DR’s redaktion bekendt.
Objektivt set lever han i dag op til kravene for et dansk statsborgerskab, og han var derfor overrasket over at blive kaldt til samtale i Folketinget.
- Jeg blev chokeret, da jeg fik invitationen. Men jeg tænkte også, at jeg ikke har noget at skjule, siger Mohamad til DR.
Mohamads samtale endte med at gå godt, og han glæder sig til nytår hvor loven om hans statsborgerskab træder i kraft.
Derefter er der blot et håndtryk med borgmesteren i kommunen på Fyn, hvor han bor, tilbage før han kan kalde sig dansk statsborger.
Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed
kopieret!
Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.
Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.
- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.
I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.
Flere ofre
Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.
- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.
I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.
Frygt ej
Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.
- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.
Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.
- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.
OB køber venstreback for flere millioner
kopieret!
Der er gang i rygtebørsen på det sociale medie X, hvor flere konti skriver at Odense Boldklub har købt venstrebacken Adam Sørensen i Bodø/Glimt.
Prisen skulle angiveligt være 600.000 euro, svarende til 4,5 millioner kroner. Spilleren har ifølge rygterne bestået sit lægetjek.
TV 2 Fyns OB-ekspert Martin Davidsen bekræfter rygtet, og fortæller at kontrakten træder i kraft til nytår.
OB har endnu ikke bekræftet salget offentligt.
Transfer-snask:
— Martin Davidsen (@mpbdavidsen) December 19, 2024
OB henter 24-årige Adam Sørensen i Bodø/Glimt. Der er tale om en transfer. Handlen skulle være på plads, efter hvad jeg hører. Han skifter til OB når 2024 bliver til 2025. #obdk #sldk
Nyt færdselsuheld forsinker trafikken med flere timer
kopieret!
Et nyt færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Odense giver meget lange forsinkelser, oplyser Vejdirektoratet.
Redningsmandskab er i skrivende stund på vej til uheldsstedet, men foreløbigt gætter Vejdirektoratet på forsinkelser mellem en og tre timer i vestgående retning.
Det kan derfor give mening at forlade motorvejen allerede ved motorvejskrydset med Svendborgmotorvejen og finde andre veje mod vest.
Giv plads til udrykningskøretøjer på vej mod stedet.
Færdselsuheld skaber kø på Fynske Motorvej
kopieret!
Et færdselsuheld på Fynske Motorvej skaber lige nu kø og forlænget rejsetid.
Uheldet er sket mellem afkørslerne Odense S og Odense SV i retning mod Middelfart. Her er højre spor spærret, mens redningsmandskab arbejdet på stedet.
I skrivende stund giver det en forlænget rejsetid på omtrent ti minutter. Køen forventes ifølge Vejdirektoratet at aftage i løbet af aftenen.
Enorm brandfare - Beredskab Fyn deler skræmmende video
kopieret!
Levende lys på juletræet er stemningsfuldt, men kan også hurtigt spolere julehyggen. Det skriver Beredskab Fyn i et opslag på Facebook.
Kun halvandet minut skal der til, fra flammen på et stearinlys får fat i træet, til hele julegranen er brændt ud.
Det illustreres med en video af et juletræ, hvor flammen netop får fat i en gren.
Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn
kopieret!
Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.
Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.
Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.
Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.
Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.
- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.
Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.
For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?
- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.
Men så blev det lavvande.
- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.
I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.
- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.
Specialist fra Harry Potter-film
'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.
Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.
Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.
- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.
En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.
På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.
Lavpraktisk, men effektivt.
Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.
Den optagelse er lavet i en svømmehal.
- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.
Viceborgmester ville gerne have brugt gyldne håndtryk bedre
kopieret!
Mere en 10,5 millioner kroner har det kostet Nyborg Kommune at afskedige fem chefer de seneste tre år.
Det er penge, de er overenskomstforpligtet til at betale, når de vælger at splitte med en chef. Alligevel ville viceborgmester Michael Gertsen (C) gerne have brugt pengene anderledes.
Slotsfejring - nu kan Nyborgs butikker juble
kopieret!
Nyborgs 472 millioner kroner dyre slotsprojekt kan betyde kronede dage for Nyborgs handelsliv og turisme.
Det spår det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen efter vedtagelsen i Folketinget.
- Jeg var selv på juleindkøb Nyborg i dag, og jeg mærkede helt klart, at butiksindehaverne glæder sig til, at projektet bliver færdigt, siger Thomas Skriver Jensen.
Han forstår godt, at Enhedslisten har været frustreret over forløbet og nødvendigheden af en anlægslov for at få projektet vedtaget.
- Men jeg er også stolt over det sammenhold, der har været blandt de fynske folketingsmedlemmer for at få slottet åbnet, så historien kan formidles, siger Thomas Skriver Jensen.
Mai Mercado (K), er også begejstret.
- Alt godt kommer tilsyneladende til den, der venter, og vi har i den grad ventet på, at slotsprojektet kom på skinner. Projektet har været behandlet af adskillige kulturministre, siger Mai Mercado.
Hun satte navnet på det beslutningsforslag, som Venstres Erling Bonnesen stod bag om en ny anlægslov.
For Venstres folketingsmedlem er glæden da også til at føle på.
- Jeg er glad for, at det endelig lykkedes. Det er et rigtig godt projekt, og jeg vil gerne takke alle, som har bakket op, siger Erling Bonnesen.
Nu kan fynsk slot til halv milliard bygges helt lovligt
kopieret!
Nu kan gravemaskinerne endelig rykke ind på Slotsholmen i Nyborg.
Et stort flertal i Folketinget har netop besluttet, at slotsprojektet til 472 millioner kroner kan gennemføres. 96 stemte for og 13 imod.
Det skete ved tredjebehandlingen af forslaget om en anlægslov for slotsprojektet.
Projektet har været igennem mange genvordigheder. Lige til det sidste var der bespænd.
Forslaget skulle have været til tredje- og sidste behandling i Folketinget tirsdag, men blev under dramatiske omstændigheder taget af dagsordenen.
Det skete efter, at foreningen Kultur og Arv i en henvendelse til Folketingets formand, Folketingets kulturudvalg og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kaldte projektet for et muligt grundlovsbrud, fordi en vedtagelse af en anlægslov ifølge foreningen ville suspendere klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fratage borgerne muligheden for at efterprøve, om projektet overholder loven.
Jakob Engel-Schmidt kunne ikke nå at svare på henvendelsen inden tredjebehandlingen tirsdag, og bad derfor om udskydelse af behandlingen til i dag.
Det er især bygningen af en stor udstillingsbygning på slotsområdet, der har været stridspunktet.
Kulturministeren har været i samråd i den forbindelse, og det var også derfor et smalt flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet i første omgang forkastede projektet.
Derefter valgte et politisk flertal at ændre museumsloven og vedtage projektet ved en anlægslov.
Under tredjebehandlingen beklagede Enhedslistens Søren Søndergaard med støtte med Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at projektet blev vedtaget med en anlægslov.
De to partier har hele tiden været modstandere af prpojektet.
Det betyder, at klagemulighederne kan begrænses.
De havde håbet, at man kunne bruge den nye museumslov.
Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?
Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.
I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.
Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.
Principiel karakter
Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.
I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.
- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.
Begrundet risiko for grundlovsbrud
I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.
- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.
Opdateres…
Nytår på vej - sådan skåner du din firbenede ven mod fyrværkeri
kopieret!
Nytår nærmer sig og det betyder fyrværkeri om ørerne på dyr og mennesker. Det er særligt velkendt at mange hunde og andre dyr frygter de høje brag. Derfor kommer Dyreværnet med et par gode råd op til den kommende højtid. For har du ikke i forvejen trænet dit dyr til det, kan det blive en plagsom tid.
Ifølge en pressemeddelelse er det bedste at sætte ind med træning i rigtig god tid. Men hvis man er én af dem, som ikke har haft mulighed for det, så skal man ikke fortvivle.
Her er Dyreværnets 7 gode råd der kan hjælpe din hund og kat igennem nytåret
Lad ikke din hund eller kat være alene hjemme. Vær sammen med dit dyr, så du kan hjælpe og berolige.
Behold snoren på når du går tur med hunden, så den ikke kan sætte i spurt, hvis den bliver bange.
Er din kat vant til at komme udenfor, så hold katten indendørs, så længe der skydes fyrværkeri af.Gå en lang tur, mens det er lyst udenfor, og lav træningsøvelser. Lav hjernestimulerende inde aktiviteter inden som fx at lade hunden snuse sig frem til gemte godbidder i huset. Så har du hjulpet hunden til at bruge sin krop og hjerne godt, når de høje lyde går i gang.
Hvor i hjemmet kan dit dyr bedst slappe af? Et rum uden vinduer eller et med mørklægningsgardiner er godt, så dyret er skærmet for lysshowet nytårsaften. Hvis ikke det er muligt, kan du alternativt lave en ’hule’ til dem, som de kan putte og gemme sig væk i. Uanset om det er toilettet eller et soveværelse der er bedst, så gør det hyggeligt og trygt med tæpper og hold dig i nærheden eller sid med det, så dyret føler sig trygt.
Tænd for musikken, så der er et baggrundslydtæppe, der hjælper med at kamuflere bragene
Fyld en Kong (tyggelegetøj) med dåsemad og frys den ned. Giv den til hunden, inden fyrværkeriet begynder, så hunden fokuserer på den gode snack fremfor uroen. Der findes tilsvarende legetøj til katte, hvor katten aktiveres ved at få legetøjet til at bevæge sig, så godbidderne falder ud.
Endelig kan du også rådføre dig hos dyrlægen og få en snak, om hvorvidt angstdæmpende eller beroligende medicin er en løsning, hvis nervøsiteten er særlig stor hos din hund eller kat.
Dige-formand undrer sig - hvorfor er Sydfyn ikke på listen?
kopieret!
En ny kortlægning fra Kystdirektoratet viser, at over halvdelen af landets kommuner er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og hav.
Men det er ifølge landsformand for landsforeningen for Digelag i Danmark Bent Alminde ikke nok.
- Sidste år var der en stor storm i oktober, der ramte en hel del områder i det Sydfynske og østvendte kyster på Sjælland. De er ikke på listen, og det synes vi er underligt, siger han til TV 2.
Med udpegelsen følger nemlig opmærksomhed, og muligvis en prioritering, når der søges om midler i den såkaldte kystpulje, pointerer Bent Alminde.
På Fyn er Odense Fjord og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser oftere.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her