Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sundhedsminister Magnus Heunicke skal nu svare på, om regionernes IT-systemer er gode nok til at afsløre snyd blandt praktiserende læger. Det sker efter to læger i Svendborg er afsløret i millionsvindel med regninger.
Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, fynskvalgte Jane Heitmann (V), trækker nu sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ind i sagen om to fynske lægers millionfusk med regninger.
Jane Heitmann vil have sundhedsministeren til at forklare, om regionernes IT-systemer er gode nok til at afsløre, hvis praktiserende læger snyder regionen og skriver flere regninger ud, end de er berettigede til.
Fynsk lægepar i stor svindelsag: Forening kræver nu nyt system
Efter svindlen for næsten to millioner vil Patientforeningen have ændret den måde, patienterne registrerer sig, når de er hos lægen.
Et fynsk lægepar er hovedpersonerne i en historisk stor sag om svindel for op mod 1,8 millioner kroner, kunne TV 2 Fyn afsløre søndag.
Og det får nu Patientforeningen til at efterlyse et nyt system.
- Meget af sundhedsvæsenet bygges på tillid, men når vi kommer til at afregne for ydelser, og man kan se, at man kan snyde for millionbeløb i en enkelt klinik, kalder det på et andet system, siger formand Niels Jørgen Langkilde.
Foreningen foreslår, at man i stedet for at køre sit sygesikringsbevis gennem en scanner inden besøget, gør det efter.
- Så ser man lige, hvad man bliver bonnet for. Og så ser man også, hvad har vi kostet samfundet og fælleskassen her. Det er et meget bedre system, siger formanden.
Svindelsag påvirker alle læger
Fra flere kilder, som TV 2 Fyn har talt med, lyder det, at der er fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller som videokonsultationer, hvor taksten er højere.
Derudover skulle lægerne også have taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
Sagen ærgrer Henrik Dibbern, der har været praktiserende læge på Nordfyn i 30 år.
- Jeg bliver meget ked af det, for selvom det bare er en enkelt praksis i en hel region, der har foretaget sig noget, den ikke skulle, så smitter det på en eller anden måde af på os alle sammen, siger han.
Den praktiserende læge bakker derfor op om forslaget fra Patientforeningen.
Konsekvensen er alvorlig
Hos regionen erkender man, at det i dag ikke er muligt at fange alle uregelmæssigheder.
- Vi kan ikke kontrollere hver enkelt regning. Systemet er baseret på, at de enkelte læger er samvittighedsfulde mennesker, men det er også baseret på, at når vi finder noget, der er decideret svindel, så er konsekvensen ganske alvorlig. Man kan blive udelukket fra at praktisere for sygesikringen, hvilket vil sige, at man mister sit levebrød, siger Bo Libergren (V), der er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Derfor mener han ikke, at systemet skal laves om. Bo Libergren peger også på, at patienterne i forvejen har mulighed for at kontrollere lægerne på sundhed.dk. Her kan man se, hvilke ydelser man har modtaget.
Men det er ikke godt nok, mener formanden for Patientforeningen.
- Jeg har rigtig mange læger, og 99,99 procent er givetvis ærlige. Men når de sidste kan svindle for så store beløb, så må vi lave den lille administrative ændring, siger han.
I slutningen af april vil Regionsrådet tage stilling til, om det lægeparret skal politianmeldes.
- Det er helt afgørende at finde ud af, om IT-systemerne i regionerne er sat op til at fange de her statistikker, når statistikkerne stikker af i den ene eller den anden retning. Det bliver vi nødt til at blive lidt klogere på, , siger Jane Heitmann.
Hun har derfor bedt sundhedsministeren om at tilkendegive, om der er basis for et nationalt IT-system og også spurgt ind til, om det er de samme IT-systemer, man har i alle fem regioner.
Tre spørgsmål til sundhedsministeren
Jane Heitmann har stillet tre spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke på baggrund af sagen om lægefusk i Svendborg.
1)
TV 2 Fyn og andre medier har beskrevet, hvordan to alm. praksislæger fra Svendborg gennem flere år har snydt med behandlingshonorarer - mener ministeren, at IT-systemerne i dag er gearet til at afsløre systematisk svindel og i forlængelse heraf tilkendegive, om ministeren overvejer en fælles nationalløsning?
2)
Kan ministeren oplyse, om det er ens IT-systemer i alle fem regioner, som skal opfange systematisk honorarsnyd i lægepraksis? - hvis ikke bedes ministeren beskrive forskelle, fordele og ulemper ved de forskellige IT-løsninger.
3)
Vil ministeren oplyse og beskrive, hvilket IT-setup man gør brug af i Sverige og Norge, med særligt vægt på hvordan patienterne evt. oplyses om login og nye journaltilføjelser?
- Og når vi har et overblik over det, så tror jeg, at det vil være klogt, hvis sundhedsministeren melder sig på banen og lægger et par løsningsforslag frem, så vi kan undgå dette i fremtiden. For det går jo ikke, at det kan stå på. År efter år efter år, siger Jane Heitmann.
I sagen fra Svendborg har de to læger, Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, igennem flere år sendt regninger til Region Syddanmark for fiktive behandlinger og konsultationer, som ikke har fundet sted.
Efter historisk svindelsag: Kontrol af læger er ikke god nok
Flere af folketingets sundhedsordførere mener, at man bør efterse kontrollen af de penge, som Danske Regioner hvert år udbetaler til praktiserende læger.
Hvert år udbetaler Danske Regioner penge til praktiserende læger.
Udbetalingen gælder både faste honorarer for hver patient tilknyttet lægepraksissen, men lægerne aflønnes også for forskellige behandlinger.
“Regionerne kan ikke kontrollere, om udbetalingen af honorar til yderne modsvarer den ydelse, borgeren har modtaget”
Men kontrollen af de penge, som Danske Regioner udbetaler, er ikke god nok - og har faktisk ikke været det siden 2012. Det konkluderede i hvert fald Rigsrevisionen i en rapport om praksissektoren. I rapporten skriver Rigsrevisionen:
- Regionerne har heller ikke tilfredsstillende muligheder for at kontrollere, hvilke ydelser borgerne modtager, og om honoraret modsvarer den modtagne ydelse.
Og udtalelsen fra den ni år gamle rapport er stadig gældende. Det bekræftede Danske Regioner i forrige uge, hvor de i en mail skrev til TV 2 Fyn:
- Som det således også tidligere er bemærket af Rigsrevisionen, er der tale om et system, som er baseret på tillid til, at yderne indberetter de ydelser, der er givet, og regionerne kan ikke kontrollere, om udbetalingen af honorar til yderne modsvarer den ydelse, borgeren har modtaget.
Og det er altså langt fra godt nok, mener flere sundhedsordførere.
Aflønningssystemet fra Danske Regioner til praktiserende læger
Honorarsystemerne på praksisområderne indebærer, at der betales for de konkrete ydelser, som de enkelte behandlere giver borgerne.
Honorarerne for de forskellige typer ydelser er aftalt i overenskomster mellem organisationerne på de enkelte praksisområder, og det er typisk også beskrevet overordnet, hvordan/hvornår de enkelte ydelser kan bruges.
Når man er behandler på praksisområdet, er man forpligtet til at leve op til den indgåede overenskomst – og altså også bestemmelserne om, hvad man kan tage honorar for. Der er grundlæggende tale om et tillidsbaseret system.
Der er systemmæssigt indlagt en række automatiske regler, som skal sikre, at honorarreglerne i de enkelte overenskomster bliver brugt korrekt.
Regionerne supplerer den automatiske validering med forskellige andre typer regningskontrol, herunder f.eks. sammenligning af afregningsmønstre på tværs af klinikker med henblik på at fange, om nogle klinikker skiller sig ud, hvorved der kan være behov for en nærmere kontrol. I det omfang det konstateres, at der kan være tale om fejlagtig afregning, kan regionen bede om dokumentation fra den pågældende yder for, at afregningen er korrekt.
Kilde: Danske Regioner
Brug for mere kontrol
At aflønningssystemet i høj grad bygger på tillid bliver mere problematisk, når man ser på beløbet, som regionerne årligt sender ud.
Der bliver nemlig sendt regninger for omkring 125 millioner kroner om året, hvoraf de praktiserende læger alene står for omkring 70 millioner kroner.
Det store regningsomfang påvirker derfor også regionernes muligheder for at føre kontrol.
Og det skal altså forbedres ifølge flere af Folketingets sundhedsordførere.
“det her giver anledning til at drøfte, hvordan man kan sætte et system op, så man kan undgå sådan noget”
- Det er enormt krænkende for vores tillid til hele systemet, at læger kan finde på at svindle med skatteborgernes penge på den måde, siger Pernille Skipper fra Enhedslisten og tilføjer:
- På alle andre velfærdsområder er der en ekstern revision, der laver stikprøver. Og det foreslår vi i Enhedslisten, at man også gør i dette tilfælde. Der er nødt til at være en lidt dybere kontrol.
Også sundhedsordfører for Venstre, Martin Geertsen mener, at man gør gå systemet efter i sømmene.
- Selvom man ikke skal lave love på baggrund af enkeltsager, så synes jeg, at det her giver anledning til at drøfte, hvordan man kan sætte et system op, så man kan undgå sådan noget, siger Martin Geertsen til TV 2 Fyn. Og det tilslutter også Dansk Folkeparti sig.
- Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan løse de problemer. Om det så er et spørgsmål om mere kontrol eller et bedre it-system, der skal gøre oplysningerne mere tilgængelige, siger Liselott Blixt, der er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.
De konservative mener dog ikke, at der er behov for mere kontrol
- Det er kriminelt, og kriminalitet skal selvfølgelig straffes. Men jeg mener ikke, at der er behov for mere kontrol på området. Vi ønsker ikke mere bureaukrati end højst nødvendigt, siger Per Larsen, der er sundhedsordfører for Konservative Folkeparti.
Fynsk lægepar satte gang i det hele
Søndag kunne TV 2 Fyn fortælle om et fynsk lægepar, der over en længere periode har mistbrugt aflønningssystemet.
Det ældre par har svindlet for op mod 1,8 millioner kroner ved ifølge TV 2 Fyns oplysninger blandt andet at fakturere telefonkonsultationer som fysiske eller videokonsultationer, da det giver en højere takst.
Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
Sådan er svindlen foregået
Praktiserende læger aflønnes med et fast basishonorar per patient, der er tilknyttet lægepraksissen.
Derudover aflønnes de med en række forskellige takster afhængig af, hvilken behandling de giver.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i den aktuelle svindelsag fundet eksempler på, at konsultationer på telefon, som man får 29 kroner for, er blevet faktureret som videokonsultationer eller fysiske konsultationer hvor taksten er på hhv. 165 og 147 kroner - altså en meget højere takst.
Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
- Det er jo grænseoverskridende, at et lægeægtepar tilsyneladende i årevis har misbrugt systemet, og det skal vi have dæmmet op for. Det skal ikke kunne lade sig gøre.
Behandles også i regionen
I Region Syddanmark vil regionsrådsmedlem Bo Libergren (Venstre) vil ikke forholde sig til den konkrete sag. Men han ønsker selv en drøftelse af initiativer, der kan styrke kontrollen, når regionens udvalg for den nære sundhed mødes i næste uge.
“Når der er brodne kar, så er det vigtigt, at vi kan få fulgt op på sagerne”
- Jeg mener grundlæggende, at vi har et fornuftigt, tillidsbaseret system. Men når der er brodne kar, så er det vigtigt, at vi kan få fulgt op på sagerne, og at det kan foregå lidt hurtigere, end vi har været i stand til indtil nu, siger Bo Libergren.
Han nævner for eksempel muligheden for at lave stikprøver, hvor man sammenligner patienters journaler med de ydelser, som regionen har betalt lægen eller fysioterapeuten for.
Forlig
Efter at svindlen blev opdaget har lægerne indgået et forlig med regionen om, at de tilbagebetaler 1,1 millioner kroner.
Desuden har Region Syddanmark valgt at tage ydernummeret fra de to læger, så de ikke længere kan drive lægepraksis og i sidste uge valgte regionen også at politianmelde de to læger.
Snød med fup-regninger: To fynske læger afsløret i historisk stor svindelsag
Et ældre fynsk lægepar har fået frataget retten til at drive lægepraksis, efter Region Syddanmark har afsløret bedrageri med fup-ydelser for op mod 1,8 millioner kroner. Et historisk stort beløb ifølge ekspert. Nu skal regionen tage stilling til, om parret skal meldes til politiet.
En historisk stor sag om svindel har ramt den fynske lægeverden. Et ældre, fynsk lægepar har svindlet med faktureringer for op mod 1,8 millioner kroner.
Det kan TV 2 Fyn afsløre efter at have talt med adskillige kilder med kendskab til sagen.
Indtil nu har sagen kun været behandlet som et lukket punkt på dagsordenen i Region Syddanmarks Udvalget for det nære sundhedsvæsen, men Regionsrådet ventes på næste møde den 26. april at tage stilling til, om parret skal politianmeldes.
- Jeg kan bekræfte, at vi desværre i øjeblikket har en sag med nogle læger, der har overfaktureret regionen. Det er dybt ærgerligt. Heldigvis er der meget få af den slags tilfælde, men jeg ser meget alvorligt på det. Det er skatteborgernes penge, og derfor forfølger vi også den type af sager hele vejen. Jeg bliver selvfølgelig forarget, siger Bo Libergren (V), formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Han afviser at gå i detaljer i den konkrete sag.
Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet gør beløbets størrelse sagen fra Fyn til en af de groveste nogensinde.
- Vi har meget, meget få sager. Sammenligner vi med de sager, vi kender, er det her en af de allerstørste sager, siger han.
Hvis sagen meldes til politiet, og der falder dom i en straffesag, går strafferammen fra bødestraf og helt op til otte års fængselsstraf i særligt grove tilfælde, fortæller Kent Kristensen.
Fup-regninger
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller videokonsultationer, hvor taksten er højere. Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
Når det overhovedet kan lade sig gøre, så skyldes det, at hele aflønningssystemet er baseret på, at regionen har tillid til, at lægerne kun tager sig betalt for de ydelser, de rent faktisk har leveret.
Region Syddanmark afregner for 4,5 milliarder om året for ydelser i forbindelse med omkring to millioner konsultationer - alene for de praktiserende læger.
Sådan er svindlen foregået
Praktiserende læger aflønnes med et fast basishonorar per patient, der er tilknyttet lægepraksissen.
Derudover aflønnes de med en række forskellige takster afhængig af hvilken behandling de giver.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i den aktuelle svindelsag fundet eksempler på, at konsultationer på telefon, som man får 29 kroner for, er blevet faktureret som videokonsultationer eller fysiske konsultationer hvor taksten er på hhv. 165 og 147 kroner - altså en meget højere takst.
Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
- Vi udviser stor tillid til lægerne, som får udbetalt ret store beløb af skatteborgernes penge, og derfor er det vigtigt, at afregningen er korrekt, og at de ydelser, der er blevet leveret, rent faktisk er leveret og er fagligt relevante, siger Bo Libergren.
- Hvis vi skulle have et kontrolbaseret system, skulle vi ansætte langt flere til at lave kontrol og kigge regninger igennem. Der er et løbende ønske om, at vi skal have mindst mulig administration. Systemet er baseret på kontrol via statistik og stikprøver, men er som udgangspunkt baseret på tillid. Nu er der heldigvis få brodne kar, men det er vigtigt, vi forfølger sagerne, når vi finder dem, siger han.
Én mand på fuld tid kontrollerer lægerne
Den aktuelle sag er på grund af det høje beløb som nævnt et af de værste eksempler på snyd i mange år. Men sagerne dukker ind imellem op.
- De fleste læger er meget samvittighedsfulde med at lave en rigtig afregning, og langt det meste er i orden, men der er brodne kar, og det sker med jævne mellemrum, at der bliver snydt med regningen, og så reagerer vi på det. Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags, så det er ikke sådan, at noget går under bagatelgrænsen, siger Frank Ingemann Jensen, der er afdelingchef for praksisområdet i Region Syddanmark.
I løbet af de 30 år, hvor han har beskæftiget sig med området, kan han huske fem-ti større sager, hvor der er blevet snydt bevidst med afregningen for mindst flere hundredetusind kroner.
“Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags.”
Det er hans afdeling, der både afregner med lægerne og kontrollerer for snyd. Her arbejder fire ansatte med at afregne hele praksis-sektoren, og heraf arbejder én person fuldtid med kontrol af de praktiserende læger.
- Hvis vi har sager, der fylder mere, har vi mulighed for at sætte flere ressourcer ind på det, fortæller Frank Ingemann Jensen.
- Vi kontrollerer først, om regningerne stemmer overens med overenskomstens regler. Vi har it-systemer til at tjekke, om regningerne afviger i forhold til gennemsnittet. Vi kan også lave kontrolstatistikker for at sammenligne, om ydelserne afviger i forhold til kollegaerne. På baggrund af at vi selv har fundet noget mistænkeligt eller at nogen har gjort os opmærksom på noget, kan vi lave en journalgennemgang, som betyder, at vi sammenholder regninger med, hvad der er noteret i journalen, siger Frank Ingemann Jensen.
I den aktuelle sag var det ifølge TV 2 Fyns oplysninger på et tidspunkt, hvor den ene af lægerne passede sit bijob som vagtlæge, at der blev opdaget mistænkelige afregninger.
Men I afregner for næsten fem milliarder om året for to millioner konsultationer og har kun én mand fuldtid til at kontrollere lægerne. Har I overhovedet en kinamands chance for at afsløre alle former for snyd?
- Ja, jeg synes vi, har en god chance for at se, om noget ser mærkeligt ud. Og som regel er det hele jo i orden. Det er klart, at hvis nogen er meget udspekulerede, kan de snyde os i et stykke tid, men vi har en god chance for at fange det.
- Vi har det her system, fordi borgerne ikke skal stå og betale ude hos lægen. Det er et meget velfungerende system, og det giver meget lidt bureaukrati. Jeg vil sige, systemet er vigtigt for at vi har en velfungerende praksissektor, siger Frank Ingemann Jensen.
Mulig politisag
Lægeparret har erkendt bedrageriet, og for nylig er der ifølge TV 2 Fyns oplysninger indgået forlig på 1,1 million kroner, som parret indenfor kort tid skal betale tilbage.
Spørgsmålet er, om regionen nu vil melde parret til politiet i dels en straffesag, dels et civilt søgsmål for at få kradset de resterende penge ind.
Parret har desuden mistet retten til at drive selvstændig praksis, og de skal hurtigst muligt afhænde deres lægepraksis, som allerede er sat til salg. De har dog ikke fået taget deres lægeautorisation og kan efter TV 2 Fyns oplysninger derfor teknisk set godt fortsætte som læger som ansatte i en anden praksis.
Formanden for de praktiserende læger i Syddanmark, Birgitte Ries Møller, kender sagen indgående, men har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.
I en mail til TV 2 Fyn skriver hun:
"Jeg tager kraftigt afstand fra praktiserende læger, der snyder med deres afregninger. Sådan en sag skader tilliden til alle praktiserende læger. Så det er jeg rigtig ked af. Regionerne fører kontrol med praktiserende lægers afregninger, og denne her sag viser, at kontrollen virker. Det er utroligt sjældent, at vi har sådan nogle sager - der går år imellem. Så det er en på alle måder meget usædvanlig sag, der slet ikke siger noget generelt om praktiserende læger som stand."
I sidste uge var flere af folketingets sundhedsordførere på banen med ønsket om tiltag, der forhindrer lignende sager i at opstå.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, men de er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse. Heller ikke deres advokat, Jørn Bonnesen, er vendt tilbage på vores henvendelse.
Derfor nævner vi navne på læger
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her