Fyns Politi: Havørne blev dræbt med nervegift
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De fire havørne, der blev fundet døde på Tåsinge, blev forgiftet. Det har Center for Diagnostik, DTU, Danmarks Tekniske Universitet nu slået fast.
Mandag er det konstateret, at de fire havørne, der i sidste uge blev fundet døde på Tåsinge, er blevet forgiftet. Fuglene har formentlig været døde et par uger, da de blev fundet.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Yderligere tre havørne fundet døde:
- Der er ingen tvivl om forgiftning
Tre havørne er mandag fundet døde. Dansk Ornitologisk Forening mistænker, at ørnene kan være blevet forgiftet.
Onsdag aften blev en død havørn fundet på en mark på Tåsinge nær Valdemars Slot, og mandag aften var den gal igen.
Yderligere tre havørne blev fundet døde i området på Tåsinge, og Dansk Ornitologisk Forening er overbevist om, at de er blevet forgiftet.
- De har ligget lige nedenunder reden, så der er ingen tvivl om, at de er forgiftet, siger Poul Rasmussen, der er medlem af Dansk Ornitologisk Forening på Fyn.
Han vurderer, at havørnene nok har ligget under reden en måneds tid.
Havde ikke set havørnene længe
En fotograf, som plejer at fotografere ørnene, undrede sig over, at han ikke havde set dem længe og gik ud for at lede efter dem.
- De plejer at holde rimelig fast til omkring redestedet, indtil ungerne flyver fra. Og så gik han ind og fandt dem liggende her, siger Poul Rasmussen.
Ifølge ham kan havørne godt dø, hvis de er uerfarne, men han er ikke i tvivl om, at det ikke er tilfældet her.
- Når man så kommer ud og oplever, at der ligger tre døde havørne lige under en rede, så er det jo helt sikkert en forældrefugl, der har fundet et forgiftet bytte og har været oppe og fodre ungerne, siger han.
Spor i reden
Det er tidligere set, at rovfugle er blevet forgiftet, fordi nogen har lagt stykker af kød med gift ud i naturen. Nu håber Dansk Ornitologisk Forening på, at der måske ligger spor oppe i reden, der kan afsløre dødsårsagen.
- Det kan ikke bevises, medmindre der ligger noget oppe i reden, siger Preben Sørensen, der er tidligere skytte hos Valdemars Slot. Han kalder situationen "rystende".
- Jeg ser det, som om nogen har forsøgt at slå mine børn ihjel, og det har de gjort her. Det er en del af min familie, der ligger her, siger han
Han har sammen med Poul Rasmussen været med til at ringmærke og passe godt på havørnene.
Flere sjældne rovfugle er fundet døde
Tilbage i maj blev en rød glente, der er en anden sjælden rovfugl, fundet i samme område, og den blev testet positiv for carbofuran, som er et meget stærkt giftstof, der har været forbudt i årevis.
Havørnen, der blev fundet i onsdags, er kørt til nærmere undersøgelse på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, for at fastslå dødsårsagen.
Formanden for Dansk Ornitologisk Forening på Fyn, Henrik Kalckar er rystet efter oplysningen er kommet frem.
- Jeg bliver enormt trist og tænker, at det er vanvittigt, siger han til TV 2 Fyn.
De fire havørne blev sendt til obduktion hos DTU i København, hvor det altså er konstateret at ørnene har haft nervegiften carbofuran i blodet.
“Nu må det være på tide at få en enhed hos politiet som helt specifikt arbejder med faunakriminalitet”
Ifølge formanden for Dansk Ornitologisk Forening kræver det nu, at der sker stramninger på området.
- Vi savner klare signaler fra myndighederne om, at det her tages alvorligt. De ord kan vi sige med større vægt, fordi vi nu har vished om, at det er en kriminel handling, der ligger bag, lyder det fra formanden.
Faunapoliti
Ifølge Henrik Kalckar findes der et såkaldt faunapoliti i andre lande, der udelukkende beskæftiger sig med kriminalitet begået mod dyreliv.
Det efterlyser han i Danmark.
Sjælden rovfugl fundet død: Mistænker forgiftning
En havørn er fundet død på Tåsinge, og Dansk Ornitologisk Forening mistænker, at den kan være blevet forgiftet.
Noget tyder på, at Tåsinge er et farligt sted at opholde sig, hvis man er rovfugl.
Onsdag aften blev en død havørn fundet på en mark i nærheden af Valdemars Slot, og Dansk Ornitologisk Forening mistænker, at den kan være blevet forgiftet.
- Jeg er virkelig harm over det, og jeg føler en stor magtesløshed over det, siger Henrik Kalckar Hansen, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening på Fyn.
Ørnen blev hentet af Dansk Ornitologisk Forening på Fyn, og fredag skal den til nærmere undersøgelse på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Unaturlig død
Tilbage i maj blev en rød glente, der er en anden sjælden rovfugl, fundet i samme område, og den blev testet positiv for carbuforan, som er et meget stærkt giftstof, der har været forbudt i årevis.
Og flere ting tyder på, at også havørnen har været udsat for en forgiftning.
- På denne årstid burde en havørn i den alder have nemt ved at finde føden. Den virker ikke spor afmagret, siger og fortsætter:
- Den lå heller ikke tæt på en vej, og der er ingen skader på den, så den er ikke påkørt. Der er heller ingen højspændingsmaster, så det er meget påfaldende.
Han vurderer havørnen til at være mellem to og tre år.
Politiet kan ikke hjælpe
Forgiftningen af rovfuglene foregår ved at lægge stykker af kød med gift ud i naturen. Hvorfor nogen vil forgifte rovfuglene, forstår Henrik Kalckar Hansen ikke.
- Vi er harmdirrende vrede, og vi er forundrede over, at det kan ske. Vi synes jo, at kommuner og stat poster millioner i biodiversitets planer og naturgenopretning og så videre. Og så foregår det her. Og vi synes faktisk ikke, at vi får så meget hjælp af politiet, siger han.
I Danmark er rovfuglene fredet, så hvis havørnen viser sig at være forgiftet, er det altså en ulovlig handling. Alligevel kunne politiet ikke stille noget op, da Dansk Ornitologisk Forening kontaktede dem.
- Jeg tror, det handler om, at man ikke får samlet den tilstrækkelige erfaring hos politiet, siger Henrik Kalckar Hansen.
Ifølge ham ender sådanne sager i øjeblikket på tilfældige politimænds skrivebord, og derfor mener han, at der er brug for et fauna-politi.
- Jeg siger ikke, at der skal rende 25 betjente rundt i fauna-uniformer. Men nogle betjente, som på landsplan kunne opbygge den erfaring, der skal til, for at kunne opklare de her ting, siger han.
Det seneste år er der ifølge Dansk Ornitologisk Forening fundet mere end 25 forgiftede rovfugle, og ifølge Henrik Kalckar Hansen bliver næsten ingen af dem opklaret.
Rester af flere døde dyr
Ud over den døde havørn lå der også rester af flere andre døde fugle. Flere fasaner, en musvåge, og en kragelignende fugl.
Også en kat og et mindre rovdyr af mårfamilien var at finde samme sted som havnørnen. Hvad der har slået dyrene ihjel er stadig uvist, men når dødsårsagen på havørnen er fundet, kommer man også dødsårsagen nærmere på den andre dyr.
- Nu må det være på tide at få en enhed hos politiet som helt specifikt arbejder med faunakriminalitet, siger han.
- Og så ønsker vi at strafferammen bliver sat op og bliver benyttet. Vi vil have en mentalitetsændring og ønsker ikke at den slags kan foregå, uddyber Henrik Kalckar.
Forkert naturopfattelse
For ornitologformanden er det svært at sige, hvorfor havørnene blev dræbt.
- Få mennesker har en opfattelse af naturen, hvor det er sådan en nyttehave. Man luger de ting væk, som man ikke bryder sig om, og det kan man bare gøre fordi, at det er mennesket i centrum, og det er os, der bestemmer, siger han.
Han er dog i tvivl, om der skal gøres en indsats for at udbrede viden om havørne.
- Jeg synes, vi gør meget, og vi er jo frivillige, siger formanden.
Unik naturoptagelse: Havørn æder hare
Kim Clausen og hans syvårige søn fik sig noget af et unikt syn ved morgenbordet, da en hare pludselig blev angrebet af en havørn.
Det har været et forrygende år for havørnene på Fyn, hvor hele 26 havørneunger er fløjet fra reden i år. Om det lige præcis var grunden til, at en far og en søn så en ved morgenbordet, vides ikke, men de fik sig noget af et syn.
- Se far, der løber en hare, siger Kim Clausens syv-årige søn og peger ud af vinduet.
Kim Clausen og hans søn sidder ved morgenbordet i deres hus i Bøjden. Kim Clausen kiggede ud af vinduet, og så rigtig nok også haren løbe afsted.
- Hov, der kom en fugl, siger sønnen.
Helt elektriske
Men det var ikke en hvilken som helst fugl. Det var en havørn, der dykkede og satte kløerne i den løbende hare.
Havørnen satte sig ned og begyndte at æde haren lige for øjnene af dem.
- Så var vi godt nok lidt elektriske over at kigge på det, fortæller Kim Clausen.
Kim Clausen havde en kikkert stående ved siden af vinduet, som han filmede seancen igennem, mens de begge kiggede imponeret på.
FAKTA: De danske havørne
"Den flyvende dør", bliver havørnen kaldt på grund af sin størrelse. Den store rovfugl går stadig frem.
En ny opgørelse viser, at havørnens udbredelse i Danmark vokser, såvel geografisk som i antal. Over 1000 havørneunger er kommet på vingerne herhjemme, siden arten genindvandrede i Danmark i 1996.
- Havørnen er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang på op mod 240-250 centimeter.
- Hunnen kan veje op mod syv kilo, mens hannen i reglen kun vejer omkring fem kilo.
- Danske havørne indleder ynglesæsonen ud på vinteren, og de kan allerede begynde at ruge sidst i februar.
- Havørnen blev udryddet i den danske natur sidst i 1800-tallet, men etablerede sig igen i 1996 som dansk ynglefugl.
- Arten er nu i fremgang i alle lande i Europa. I Danmark følger Dansk Ornitologisk Forening (DOF) alle ynglepar af ørne.
- Havørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland, men den fordeler sig stadig mere i hele landet.
- Indvandringen op gennem Jylland er gået mere trægt end forudset, men bevægelsen mod vest og nord er i gang. Vadehavet har de senere år haft ynglepar.
- Havørnen bevæger sig via Østjylland ind i det midtjyske landskab ved Langå og Viborg, hvis store søer tiltrækker rovfuglene.
- Også Randers Fjord og Mariager Fjord vil kunne huse ynglende havørne, vurderer DOF.
- Desuden kan der ventes flere ynglepar i de vestjyske fjorde, Thy og Limfjordslandet med reservatet Vejlerne som kerneområde.
Kilde: Projekt Ørn (Dansk Ornitologisk Forening)
Danmark er som skabt til den imponerende rovfugl. Den lever især af vandfugle og fisk, og med 7.300 kilometer kystlinje og mange fuglerige fjorde og søer er det danske landskab ideelt.
Ørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland, men den fordeler sig stadig mere i hele landet.
I toppen af artiklen kan du se videoen, hvor havørnen æder en hare og efterfølgende tager sig et bad.
Hvert år afholder foreningen blandt andet ørnens dag.
- Det er en af de måder, hvor vi forsøger at komme ud over rampen og fortælle, at der er noget særligt, fortæller Henrik Kalckar.
Til gengæld er han overbevist om, at de kommer fugleforgiftningerne til livs.
- Ligesom vi syntes, det var okay for år tilbage at sidde og smøge den i bilen med ungerne på bagsædet. Så jeg tror, vi kan ændre os forbavsende meget.
Tidligere fundet døde rovfugle
Cabofuran er et stof inden for pesticidgruppen carbamater, og det bevirker, at musklerne lammes. Stoffet er yderst kraftigt, og det optages meget hurtigt via dyrets slimhinder.
Konklusionen fra laboratoriet er, at giften slog fuglene ihjel. Cabofuran har været forbudt i EU siden 2008, oplyses det pressemedelelsen.
Der blev tidligere i år fundet både en rød glente i det samme område - fuglen var død og også her viste undersøgelserne, at den var blevet forgiftet med Carbofuran.
Fyns Politi efterforsker lige nu sagerne og vil meget gerne høre fra borgere, der måtte have relevante oplysninger. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Fyns Politi har mandag ikke mulighed for at komme med yderligere kommentarer.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.