Fynsk kommune blandt de få: Kun ti kommuner er klar med ny affaldssortering til tiden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fra 1. juli skulle alle kommuner sortere borgernes affald i ni dele, men kun ti er klar til opgaven. Svendborg er eneste fynske kommuner, der sorterer efter regeringens plan.
Et politisk flertal på Christiansborg vedtog i juni sidste år, at borgere i alle kommuner skal sortere deres affald i ni forskellige slags senest 1. juli i år.
Men kun ti kommuner har tilkendegivet, at de når at få den nye affaldssortering på plads til tiden.
Det oplyser Miljøstyrelsen. 74 kommuner har søgt om og alle fået dispensation fra fristen. De resterende 14 har meddelt, at de ikke når den.
Ti forskellige typer: Her skal der nu sorteres endnu mere affald
Fra 1. juli er Svendborg en af de kommuner, der kan prale med at inddele deres affald i de krævede ti typer.
Der var én type, der manglede, før Svendborg levede op til regeringens krav om ti forskellige inddelinger af affald.
Den sidste bliver nu muligt at sortere i eget hjem fra 1. juli, og det drejer sig om mad- og drikkekartoner.
Selv melder Vand og Affald Svendborg ud i en pressemeddelelse, at Svendborg er en af få kommuner, som allerede lever op til kravet om de ti inddelinger.
Sådan gør du
Emballageplast og mad- og drikkekartoner skal være rent og fri for madrester. Skyl gerne kartonerne med lidt koldt vand for at undgå lugtgener.
Materialerne afleveres til genbrugsbilen i en gennemsigtig 110 liters plastsæk og bliver efterfølgende skilt ad og genanvendt. Slå en knude på sækken.
Du kan også aflevere emballageplast og mad- og drikkekartoner i den samme container på genbrugsstationen fra 1. juli.
Selvom ti forskellige sorteringer måske virker af mange, er det ikke sikkert, det stopper her.
Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra direktøren for Vand og Affald i Svendborg, Ole Steensberg Øgelund.
- Tværtimod skal vi nok regne med, at der jævnligt vil ske ændringer i takt med ny lovgivning og ny teknologi.
Vil gå et skridt videre
Nationalt er der et krav om, at kommunerne inden år 2022 skal indsamle 50 procent af borgernes skrald indenfor syv genanvendelige typer.
Her har Svendborg Kommune dog sat sig et endnu mere ambitiøst mål.
Kommunen vil nemlig nå 55 procent inden deadlinen, og det, mener man, er opnåeligt.
De ti affaldstyper
Glas: indsamles i beholder, sendes til genanvendelse.
Metal: indsamles i beholder, sendes til genanvendelse.
Pap: indsamles i beholder, sendes til genanvendelse.
Papir: indsamles i beholder, sendes til genanvendelse.
Madaffald: indsamles i beholder, sendes til bioforgasning og bliver til grøn energi og gødning.
Emballageplast: indsamles i en sæk af genbrugsbilen sammen med mad- og drikkekartoner, sendes til genanvendelse.
Mad- og drikkevarekartoner: indsamles fra 1. juli 2021 i en sæk sammen med emballageplast, hentes af genbrugsbilen, sendes til genanvendelse.
Tekstil: indsamles i dag i en sæk af genbrugsbilen, sendes til genbrug og genanvendelse.
Farligt affald: Indsamles i røde kasser af genbrugsbilen.
Restaffald: indsamles i beholder, sendes til forbrænding.
- Det skal vi nok nå, for efter få måneder med de nye ordninger indsamler vi allerede 48 procent. Nogle af de store boligforeninger mangler stadig at komme med i de nye affaldsordninger, og når de er med, regner vi med, at mængderne til genanvendelse stiger endnu mere, siger bestyrelsesformand for Vand og Affald i Svendborg Niels Christian Nielsen.
Vand og Affald oplyser desuden, at siden efteråret 2020 er mængden af restaffald, der bare ryger på forbrændingen, faldet med 40 procent, hvilket svarer til 1.500 tons.
En af de kommuner, der har fået lov til at udskyde den nye sortering, er Gladsaxe.
- Det var en urealistisk deadline, medmindre man tilfældigvis var i gang med at ændre sine affaldsordninger i forvejen. Normalt tager det et par år at lave sådanne ting, siger Malene Matthison-Hansen, projektleder på affaldsområdet i kommunen.
Gladsaxe er som mange andre kommuner bundet af en udbudskontrakt med en virksomhed, der henter affaldet. Den udløber ved udgangen af 2024.
Dog er den blevet omskrevet, så et nyt system kan være på plads inden udgangen af 2022, hvor Miljøministeriet har sat fristen for dispensationen, oplyser projektlederen.
Randers Kommune er en af de få, der når affaldsfristen. Ifølge Allan Asp Poulsen, sektionsleder i affald og genbrug i Randers Kommune, er det kun, fordi de allerede var halvt i mål.
Fynbo fik pengene 3.000 gange igen på vanvidsodds
Mandag aften måtte Danske Spil udbetale "en mindre formue", da en fynbo og en sjællænder vandt på et helt utroligt odds.
Mandag aften scorede en Oddset-spiller fra Ringe 15.125 kroner på et vanvittigt væddemål.
For inden den første af mandagens to ottendedelsfinaler mellem Spanien og Kroatien gik i gang, væddede han en flad femmer på, at både dén og kampen mellem Frankrig og Schweiz ville ende 3-3 i ordinær spilletid.
Det var lige præcis, hvad der skete, da schweiziske Mario Gavranovic i kampens overtid sparkede bolden ind bag Frankrigs målmand Hugo Lloris, og derfor vokser fynboens bankkonto med et trecifret beløb inden længe.
Tjente en mindre formue
Et stort set identisk væddemål blev indgået af en mand i Føtex i Glostrup på Sjælland. Her oddsede han 20 kroner på samme odds. Han tjente 66.000 kroner.
Danske Spil betegner fortjenesten som "en mindre formue".
Tirsdag aften spilles de sidste ottendedelsfinaler, når England møder Tyskland, og Sverige skal forsøge at slå Ukraine.
Ender kampene ligesom mandagens EM-kampe, og oddser du på 3-3 i begge kampe, får du pengene 2.250 gange igen. Det vil indbringe 11.250 kroner for hver femmer, der spilles.
Danmark spiller næste gang lørdag, hvor Tjekkiet skal møde de målfarlige danskere.
- Vi har nået fristen, fordi vi er langt i vores udvikling. Vi har udvist rettidig omhu i forhold til de ting, der skulle ske i fremtiden.
Randers sorterer i dag i otte fraktioner. Mad- og drikkevarekartoner er det eneste, der hidtil ikke har været samlet ind.
- Jeg kan godt forstå, at det er svært for kommuner, som med så kort varsel får at vide, at de skal lave markant om på det, siger Allan Asp.
Minister har lyttet
Spørger man Dansk Industri, er tid ikke en undskyldning.
- Det er klart, at den grønne omstilling er udfordrende for både det offentlige og private virksomheder, men kommunerne har altså haft god tid, siger administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Udover Randers er Svendborg, Næstved, Herning, Kolding, Solrød, Herlev, Hedensted, København og Frederiksberg kommuner klar til at lade borgerne sortere deres skrald i ni forskellige slags.
Fra 2022 bliver det hele ti slags, når også tekstil skal sorteres fra.
Miljøminister Lea Wermelin (S) påpeger i en skriftlig kommentar, at det er godt for miljøet og klimaet, at flere kommuner er klar fra næste uge.
- Det er en ambitiøs plan og en stor opgave for kommunerne, så mange kommuner har forskellige problemer, så de ikke når helt i mål inden 1. Juli. Det har vi lyttet til dem ved at give en dispensationsmulighed.
Demonstration mod Jensens Bøfhus inden retssag
Med en ny demonstration torsdag fortsætter maratonkonflikten mellem Jensens Bøfhus og fagforeningen 3F. Fredag skal arbejdsretten tage stilling til sagen.
Den samlede fagbevægelse på Fyn er torsdag inviteret til en ny demonstration mod Jensens Bøfhus, inden arbejdsretten fredag skal tage stilling til en årelang konflikt mellem fagforeningen 3F og restaurantkæden.
Konflikten har blandt andet betydet, at Jensens Bøfhus ikke har fået del i lønkompensation fra coronapakkerne.
Centrum for konflikten er tjenernes løn. Allerede i februar 2020 brød langstrakte overenskomstforhandlinger mellem 3F og Jensens Bøfhus sammen, fordi 3F ikke ville acceptere en lønnedgang for tjenerne.
Derfor har 3F arrangeret endnu en demonstration.
- Den menige mand skal vide, at det her er situationen. Så må man gøre op med sig selv, om man vil støtte det foretagende, siger Charlotte Vincentz Petersen, der er afdelingsformand i 3F Odense GOPS.
Konflikt for retten
Ifølge Jensens Bøfhus er 3F's hovedkonflikt ulovlig, fordi restaurantkædens eksistensgrundlag er truet. Blandt andet fordi konflikten har forhindret Jensens Bøfhus i at få del i statens kompensationspakker under det seneste års coronanedlukninger.
Det har ifølge Jensens Bøfhus' administrerende direktør Anders Nikolaisen betydet, at man reelt har taget kompensationsretten fra cirka 300 ansatte.
- Jeg synes, det er vanvittigt, at vi overhovedet står i den her situation, hvor fagbevægelsen og 3F har udnyttet coronasituationen under konflikten, siger han og fortsætter:
- Jeg mener helt grundlæggende, at når staten lukker ned for virksomheder, er staten forpligtet til at kompensere.
Men ifølge Charlotte Vincentz Petersen er 3F ikke skyld i fyringerne:
- Jeg forventer ikke, at han (Anders Nikolaisen, red.) får medhold i sin påstand, for han har fyret sine medarbejdere, siger hun.
I april 2020 fyrede restaurantkæden 250 medarbejdere som følge af coronakrisen, og i alt har kæden reduceret i medarbejderstaben tre-fire gange siden coronakrisens indtog.
- Jeg oplever, at fagbevægelsen styrer beskæftigelseministeren som en hånddukke. Han hævder, at beslutningen er ud fra et neutralitetsprincip. Men man forholder sig jo netop ikke neutral, når man først tvinger forretninger til at lukke, og senere ikke vil kompensere for det, sagde Anders Nikolaisen i april til TV 2 Fyn.
Principiel sag
For 3F og Charlotte Vincentz Petersen har uenigheden om tjenernes lønforhold principiel karakter.
- Jensens Bøfhus vil bevare tjenerfaget og betjening ved bordene, men ikke betale for det, siger hun.
Derfor mener hun, at man må ændre koncept og droppe personlig betjening, hvis ikke man vil punge ud. Hun håber stadig, at der kommer en overenskomstmæssig løsning, men ser ikke med blide øjne på, at Jensens Bøfhus har trukket 3F i retten.
- Et kampskridt af den her styrke er et kampskridt mod hele fagbevægelsen, siger Charlotte Vincentz Petersen.
Anders Nikolaisen er enig i, at sagen er principiel. Men han understreger, at nye tjenere arbejder under samme vilkår som på restaurant Flammen, hvor både drikkevarer og dessert bliver serveret ved bordene.
Han kritiserer 3F for at kaste sig over en virksomhed, som har overenskomst.
- Skal det her løses, skal det løses for hele branchen. Jeg kan ikke pege på en kollega, som ikke er interesseret i gode vilkår, siger Anders Nikolaisen.
Derfor mener han også, at 3F's kritik af Jensens Bøfhus er forfejlet.
- Helt grundlæggende er jeg stor tilhænger af den danske model, og når jeg kigger ud i verden, kan jeg ikke se noget mere fleksibelt system, der tager hensyn til både arbejdstagere og arbejdsgivere, siger han.
Ny demonstration
3F har inviteret den samlede fynske fagbevægelse til en ny demonstration foran Jensens Bøfhus på Læssøegade 215 i Odense M.
Det sker torsdag den 1. juli fra klokken 16.00 til 18.30. Det er toårsdagen for Jensens Bøfhus udmeldelse af arbejdesgiverforeningen Horesta, og dagen inden arbejdsretten skal tage stilling til lovligheden af 3F's konflikt med restaurantkæden.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken
kopieret!
Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.
Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.
Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.
Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
Tid | Temperatur | Regn | Vind |
---|---|---|---|
|
|
|
|
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften
kopieret!
Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.
På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.
Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.
Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed
kopieret!
Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.
For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.
Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.
Leder stadig efter 70-årig - men snart bliver eftersøgningen indstillet
kopieret!
I en uge har Fyns Politi ledt efter den forsvundne 70-årige Poul Frank Andersen på Midtfyn. Han har været forsvundet siden anden juledag.
- Vi er fortsat i gang med eftersøgningen af den bortgåede Poul Frank Andersen i dag, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
- Eftersøgningen er ikke længere med henblik på at redde liv. Vi bruger de sidste muligheder, vi har i dag, og giver det ikke resultat, vil eftersøgningen blive indstillet, medmindre der kommer nye henvendelser, som kan give os noget at gå efter, siger Mads Boel.
Poul Frank Andersen forlod sin bopæl i Årslev og gik i ukendt retning anden juledag.
Helikopter, droner og hunde
Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.
Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortalte i sidste uge til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori.
Forsvaret har hjulpet politiet med at søge efter manden med en helikopter.
Derudover har politiet brugt hunde og droner - intet videre uden held.
I weekenden opfordrede politiet borgere i området omkring Nørre Lyndelse til at kigge i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.
To fynske øer undtaget taxiloven
kopieret!
Avernakø og Lyø er fra årsskiftet kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven, meddeler Transportministeriet på sin hjemmeside.
Det betyder, at enhver kan sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling uden at skulle have blandt andet et taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven.
I alt 11 øer er nu undtaget fra loven.
Flere tog aflyst på Fyn
kopieret!
Flere tog er torsdag morgen og formiddag aflyst på Svendborgbanen. Det oplyser Go Collective, der driver Svendborgbanen.
Det drejer sig blandt andet om afgangene mellem Odense og Svendborg klokken 08.31, 09.22, 09.31 og 10.22.
- Aflysningen skyldes materielforhold. Vi beklager de gener, dette kan medføre, skriver Go Collective på sin hjemmeside.
Rasmus Lyberth sagde tre ord, da han så Annette første gang - og så ringede han til sin mor
kopieret!
Når man ser en smuk kvinde, skal man sige det til hende. Sådan er grønlandske Rasmus Lyberth opdraget.
Så da han i 1991 så en underskøn kvinde træde ind af døren på en restaurant, gik han straks op til hende og sagde:
- Du er smuk.
Og så inviterede han hende med i byen samme aften.
Annette Bogø, som hun hed, nåede aldrig hjem på eget værelse den nat. De har faktisk været sammen lige siden.
Også selvom parret aldrig var blevet matchet i DR's datingprogram "Kærlighed ved første blik", for som Annette siger:
- Vi har jo ingenting til fælles!
Det var bestemt ikke planen, at 30-årige Annette Bogø fra Søborg den aften skulle finde sig en kommende ægtefælle. Hun arbejdede som lærer i Sydgrønland og var på ferie med sine forældre i Ilulisat, hvor Rasmus samme dag skulle holde koncert i anledning af byens 250 års jubilæum.
Han havde på det tidspunkt længe haft en solid karriere i Grønland og Danmark som musiker og sangskriver, så Annette kendte til ham, men havde aldrig mødt ham før.
- Det var against all odds, for ganske vist var det kærlighed ved første blik, men vi har i virkeligheden ingenting til fælles! Vi kommer fra forskellige kulturer, har forskellig alder og forskellige interesser. Men han var jo en flot mand.
Jeg sagde vist nok ja
For Rasmus var vejen klar allerede efter den første aften med Annette:
- Der var ikke noget at rafle om. Jeg kunne bare mærke, at mit liv skulle ligge der. Det er den smukkeste oplevelse, jeg har haft.
Der gik heller lang tid før Annette fik noget af en overraskelse.
Hun var stadig på samme ferie, nu på en sejltur langs Grønlands kyst, da det pludselig gjaldede udover skibet, at der var telefon til en Annette Bogø Jensen.
Hun tog telefonen på kaptajnens kontor. Det var via kystradioen, så alle kunne følge med. Så kom spørgsmålet fra Rasmus: Vil du gifte dig med mig?
Snart efter vidste hele Grønland, at et af deres helt store sangikoner, Rasmus Lyberth, havde fundet kvinden i sit liv.
- Jeg sagde vist nok ja, men jeg var ret overrumplet. Dels over spørgsmålet, men mere over, at alle kunne høre det. Og lynhurtigt var det officielt, for i Grønland kan man ikke holde noget hemmeligt.
Som nat og dag
Selvom Rasmus og Annette aldrig var blevet matchet i et datingprogram, har de passet sammen i alle årene som fod i hose. For de har det bare godt i hinandens selskab.
Og så er de gode til at sige undskyld.
- Hvis der kommer en høj lyd fra køkkenet, mens jeg laver mad, kan Rasmus råbe UNDSKYLD ude fra badeværelset. Bare for en sikkerheds skyld. For ikke at få skældud. Og når der virkelig har været grund til at sige undskyld - og der er der efter så mange års samliv - har vi været gode til det. Men også gode til at holde op med at snakke om det. Det er lige så vigtigt, understreger Annette.
For det er ikke en mulighed for parret at forlade hinanden.
- Når man har sagt ja, har man sagt ja. Problemer er en del af livet og faktisk en gave, for problemets energi er fantastisk. Vi går ind i dem, fortæller om dem og kommer over dem. Jeg havde aldrig været sangskriver, hvis der ikke var problemer i verden., siger Rasmus.
For Annette har skilsmisse heller aldrig været en mulighed på trods af problemer hen ad vejen:
- Jeg kan ikke forestille mig et liv, hvor vi ikke er sammen. Jeg har måske truet med at gå, eller haft lyst til at slå ham ihjel. Men det er ikke en følelsesmæssig mulighed at gå fra hinanden. Rasmus får mig til at grine og til at havde det godt med mig selv. Det er den største gave, han har givet mig.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Glatte veje flere steder
kopieret!
Der er god grund til at være forsigtig på vejene her til morgen. Flere steder er der nemlig risiko for, at de er glatte i det fynske, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.
Samtidig er der forbud mod passage med lette påhængskøretøjer på Storebæltsbroen, da det fortsat blæser kraftigt. Forbuddet forventes ophævet op ad dagen.
Vejdirektoratet opfordrer til øget opmærksomhed, da der er risiko for nedfaldne grene og væltede træer samt risiko for væltet vejarbejds-afmærkning og tabt gods på kørebanerne efter blæsevejret onsdag.
Nu skifter vejret: Masser af sol og måske sne på vej til Fyn
kopieret!
Efter et par meget regnvåde og stormende nytårsdage bliver torsdag helt anderledes.
- Der er mulighed for en rigtig flot dag med solskin og tørvejr langt det meste af tiden. Vinden har lagt sig og er let til jævn, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.
- Der kan komme nogle byger, og de kan godt være med sne eller slud, fordi temperaturen er faldet, fortæller hun.
Torsdag bliver temperaturen omkring eller lige over frysepunktet.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
Tid | Temperatur | Regn | Vind |
---|---|---|---|
|
|
|
|
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her