Fluerne er der hele tiden. Ikke én. Heller ikke to. Men i tusindvis. Sådan må det være på en losseplads. Og sådan er det blandt bjergene af affald i den filippinske by Tanza, hvor en del af byens 230.000 indbyggere fødes, bor og arbejder.
- De bor typisk seks til otte mennesker på blot 15 til 20 kvadratmeter, fortæller kunstneren Per Buk i sit galleri i Svendborg, mens tankerne går tilbage til Filippinerne, som han har besøgt flere gange.
Lever hele livet på losseplads
På lossepladsen, syd for hovedstaden Manila, bor en stor gruppe mennesker hele deres liv med en rusten blikplade som tag over et hjem, de har bygget af skrald. De har ingen udsigt til hverken skolegang eller uddannelse, men blot en fremtid med et slidsomt arbejde med at sortere andres affald.
- De får leveret store plastikposer fyldt med affald. De flænser poserne op og sorterer så indholdet i plastik, metal og alt, der har værdi. Det, der ikke kan bruges til noget, ryger videre til en helt anden losseplads, siger Per Buk.
Vi har ikke mange penge som kunstnere, men vi investerer i stedet tid i projektet. Vi gør det simpelthen, fordi vi kan
Det er den oplevelse, som har fået kunstgrafikeren Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk til at skabe en serie unika-tasker, der bærer motiver fra lossepladsen. Taskerne printes på pvc i Danmark og syes af Ann-Krestina Nielsen selv. Med ét klart formål:
- Vi har lavet et non-profit organisation www.allpeopleshit.com. Og vi har et slogan: One Bag - One Uniform. Altså en solgt taske giver en skoleuniform til et barn på lossepladsen. Vi skal ikke tjene på det, men vil gerne hjælpe børnene, siger Per Buk, der selv er far til tre børn, mens Ann-Kerstina Nielsen er mor til to voksne børn.
I forvejen er parret involveret i et kunstnerisk hjælpearbejde i Tanza. Hver lørdag giver 20-årige John Mark børnene mulighed for at lave deres egen kunst.
- Vi kalder det "Art School Tanza". Det er et projekt, vi har kørt halvandet år nu, og som vi har besøgt flere gange, fortælle Per Buk, der samtidig slår fast:
- Vi har ikke mange penge som kunstnere, men vi investerer i stedet tid i projektet. Vi gør det simpelthen, fordi vi kan.
De første 150 tasker er syet
I første omgang har Ann-Kerstina Nielsen syet omkring 150 skuldertasker. Efterspørgslen må så afgøre, hvordan fremtiden bliver.
Men Per Buk håber, at der bliver taget godt imod dem. For parret føler for projektet.
- Når man kigger rundt herhjemme, er der meget i dansk kultur, vi tager som selvfølge. Jeg tænker på alt fra bolig til uddannelse. Vi håber, at vi kan give noget til de filippinske børn, så de får muligheden for en anden fremtid end at blive på lossepladsen, slutter Per Buk.