Lukket af corona: Kirke spiller melodier efter ønske fra byens beboere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selvom Vor Frue Kirke i Svendborg er midlertidigt lukket, afholder det ikke kirkens organist fra at dele melodier fra kirkens klokkespil med resten af byens beboere.
Normalt ville kirkeklokkerne i Svendborg ringe folk til gudstjeneste, men det har coronakrisen sat en stopper for.
Søndag var der dog alligevel gang i det gamle klokkespil, selvom kirken midlertidigt er lukket. Beboerne i Svendborg by kunne klokken 11 for en stund nyde klokkers fine spil på initiativ af kirkens organist og klokkenist Povl Christian Balslev.
- Det er jo byens klokkespil, og jeg synes ikke, at folk skal undvære det. Jeg kan sidde oppe i tårnet, og så kan klokkespillet høres på havnen og rundt omkring i lejlighederne i hele midtbyen, siger han.
Fynsk virksomhed forsøger at råbe myndighederne op:
- Vi kan teste for coronavirus
Virksomheden PentaBase i Odense producerer de reagenser, som Region Syddanmark lige nu mangler for at kunne teste sundhedspersonalet for coronavirus. - Vi er klar til at hjælpe, siger direktør.
Opdatering
-
Sundhedsministeren Magnus Heunicke har efterfølgende ringet Ulf Bech Christensen op. Fynbo ville hjælpe med corona-tests: Nu har ministeren ringet Ulf op
Der er mangel på testudstyr i Region Syddanmark. Lørdag meddelte regionen, at mangel på de reagenser, der bruges til at teste for Covid-19, har fået regionen til at stoppe alle tests for coronavirus blandt sundhedspersonalet.
Ifølge regionen er problemet, at leverancen fra den schweiziske producent Roche Diagnostics, der blandt andet har et dansk datterselskab i Hvidovre, ikke kommer.
Men i Odense leverer virksomheden PentaBase i øjeblikket ugentligt mellem 100.000 og 200.000 reagenser til en række lande, hvor de bruges til at teste for corona.
Derudover ejer virksomheden 14 såkaldte Real-Time PCR-maskiner, der af WHO anbefales til at teste for coronavirus. Dem har virksomheden ligeledes tilbudt de danske sundhedsmyndigheder, der ikke er vendt tilbage.
Og virksomheden oplyser til TV 2/Fyn, at den i løbet af kort tid vil kunne hjælpe myndighederne med flere tests af både sundhedspersonale og borgere.
Har det nødvendige testudstyr
Direktør Ulf Bech Christensen forklarer, at han allerede ved denne uges begyndelse henvendte sig til myndighederne for at få den godkendelse, det kræver, men at han ikke har hørt fra dem endnu.
- Den endelige godkendelse kan vi først få, når vi har prøvet det af på patienter. Vi har henvendt os til Statens Serum Institut, Sundhedsministeriet og regionen for at se, om vi kan få adgang til patienterne, siger han til TV 2/Fyn.
Overblik over coronasmitten i Danmark
I Danmark er 12.351 personer blevet testet for covid-19, som er det officielle navn for virussen. Heraf er 1.395 testet positive. 13 personer har mistet livet.
I alt er 232 personer indlagt på et hospital til behandling. Heraf er 46 personer indlagt på en intensivafdeling. Heraf er 40 personer lagt i respirator.
I Region Syddanmark er 26 personer indlagt med covid-19. Heraf er seks personer indlagt på en intensivafdeling. Heraf er fem personer lagt i respirator.
Kilde: Sundhedsstyrelsen. Tallene er opdateret søndag den 22. marts klokken 12.00.
Normalt fokuserer PentaBase forretningen på udstyr til kræftbehandling, men Ulf Bech Christensen forventer ikke, at det vil tage lang tid at være klar til at hjælpe med at teste for coronavirus, hvis virksomheden får adgang. For reagenser og testmaskiner er de samme.
Klar til at teste nu
- Lige så snart vi får adgang til patientmateriale, er vi klar til at gå i gang. Om det så tager en dag eller en uge, før vi har produceret overbevisende data, det kan man ikke forudsige. Men vi forventer, det vil gå hurtigt, vurderer direktøren.
Hvis myndighederne er interesserede i at samarbejde med PentaBase, er direktøren klar til både at flytte testudstyret ud på hospitalerne eller foretage undersøgelserne hos virksomheden i Odense.
- Men det kræver, at vi kommer i dialog med sundhedsmyndighederne om, hvordan vi skal gøre, siger Ulf Bech Christensen.
Venter stadig på svar fra myndighederne
Direktøren håber, sundhedsmyndighederne reagerer på hans henvendelse. Indtil videre har han kun opnået, at formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), har videresendt hans mail, og fra Sundhedsstyrelsen modtog han et auto-svar på mail, at han på grund af corona-situationen kunne forvente længere svartid.
- Vi må se, om myndighederne kan lide, hvad vi har, eller om de vender tomlen ned. Det er fair nok, hvis der er noget, vi ikke lever op til. For det er ikke vores normale område, så jeg kan ikke være sikker, siger Ulf Bech Christensen.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen oplyser til TV 2/Fyn, at man er i dialog med PentaBase.
- Jeg kan sige så meget, at både vores direktør (lægelig direktør på OUH Kim Brixen, red.) og ledende overlæge på OUH har været i dialog med det pågældende firma, og de skal snakke sammen igen mandag, siger Kurt Espersen til TV 2/Fyn.
Ifølge direktør Ulf Bech Christensen kan PentaBase stille 18 medarbejdere til rådighed for sundhedsvæsnet, hvis det ønskes.
Overvældende respons
Idéen slog Povl Christian Balslev en dag, hvor han tænkte over, hvad kirken kunne gøre, selvom den nu er midlertidigt lukket ned.
- Jeg bad folk om at ønske en sang, der repræsenterer den tid, vi befinder os i lige nu, og på kort tid rullede det bare derudaf, siger Povl Christian Balslev.
- Jeg var meget overrasket over responsen.
Borgmestre i fælles opråb: Køb en avis eller indryk en annonce
36 borgmestre fra Fyn og Jylland opfordrer til at støtte lokale medier, der er hårdt ramt af coronakrisen.
36 borgmestre sender søndag en fælles appel til virksomheder og borgere om at støtte lokale og regionale medier. Det sker, når de sammen indrykker en annonce i flere medier.
Ifølge Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), oplever borgmestrene, at mediernes annonceindtægter er voldsomt faldende grundet coronakrisen.
- Vi har oplevet, at de lokale medier ret hurtigt her i coronakrisen har meldt ud, at de er rigtig pressede.
- Og da jeg finder ud, at der nogle steder har været et fuldstændig drastisk tab af annoncesalg inden for bare den seneste uges tid, blev jeg helt ærligt bekymret for, om det her kommer til at betyde, at nogle af de lokale og regionale medier knækker nakken, siger han.
Initiativ fra Odenses borgmester
Peter Rahbæk Juel har derfor søgt opbakning hos borgmesterkolleger i Jylland og på Fyn sammen med Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V).
Indtil videre har 36 meldt tilbage, at de støtter op om opfordringen.
Ifølge Peter Rahbæk Juel handler det om al støtte fra, at en borger køber en avis eller et abonnement, til at virksomheder indrykker annoncer.
- Vi gør opmærksom på vigtigheden af, at vi har de lokale og regionale medier. For jeg synes, det vil være paradoksalt, hvis nogen må lukke.
- Både nationale, regionale og lokale medier er med til at sikre, at vi lige præcis ved, hvad der foregår i coronakrisen. I forhold til hvordan vi skal agere, men de er også med til at skabe sammenhold rundt omkring i byerne.
- Medierne er afgørende, vigtige elementer i ethvert lokaldemokratisk økosystem, siger Peter Rahbæk Juel.
Jysk Fynske Medier under pres
Jysk Fynske Medier er en af de koncerner, som ikke lægger skjul på, at de er hårdt pressede af coronakrisen.
Koncernen står bag 13 lokale og regionale dagblade, avisen Danmark, en lang række ugeaviser, netaviser og radiostationer. Den har stort set alle sine aktiviteter i provinsen.
Tidligere på ugen oplyste koncernchef Jesper Rosener, at virksomheden står til at tabe 125 millioner kroner på især tabt annoncesalg.
Han siger, at han er glad for støtten fra borgmestrene.
- Hvor er vi glade for opbakningen. Vi har behov for den, og vi støtter den selv med en annoncekampagne i alle vores aviser, siger Jesper Rosener til avisen Danmark.
Organisten havde ellers kun regnet med at få ønsker til to gange klokkespil, men efter den positive respons har han ønsker nok til flere dage.
- Der er meget symbolik i de sange, som folk ønsker, og der er også mange, der har ønsket de samme sange, fortæller han.
Eksempler på nogle af de ønsker, Povl Christian Balslev har fået er 'Kringsatt av fjender', 'Godmorgen lille land' og 'Det er i dag et vejr'.
Klokkerne som kommunikation
I gamle dage brugte man klokkespillet i Vor Frue Kirke i Svendborg som en måde at kommunikere med befolkningen på.
Og det er det samme, der gør sig gældende i den nuværende situation.
- Klokkerne har altid repræsenteret en lyd ude i byen. De har altid givet varslinger til byens befolkning, siger Povl Christian Balslev og fortsætter:
- Her kan vi gøre det med meliodier, der har en betydning.
Hør klokkespillet i klippet herunder:
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.